Atuagagdliutit - 26.09.1996, Blaðsíða 5

Nr. 75 • 1996
5
7^apygp'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nu skal der
flyves i stedet
for sejles
Og erhvervsskatten skal sættes ned
fra 35 til 25, siger Siumut fra sit
landsmødet
Tusagassiortunik katersuutsitsinermit, ataasinngomermi qinersinermi siulersuisuunimgorlaat qinigaaqqittullu
Fra pressemødet, livor hele hovedbestyrelsen var linet op efter mandags ny- og genvalg.
Umiarsuamermut taarsiullugu
timmisartortoqartalissaaq
Inuussutissarsiutinut akileraarut 35-mit 25-mut millissaaq, Siumut
ataatsimeersuarnermi isummerpoq
NUUK(JB) - Siumut er et
parti i sin bedste alder. Ikke
bare er det 25 år siden, at
Jonathan Motzfeldt, Moses
Olsen og Lars Emil Johansen
stak hovederne sammen og
grundlagde partiets holdnin-
ger, men også de nuværende
og de nyvalgte hovedbesty-
relSesmedlemmer er i fuldt
vigør.
Det sagde den genvalgte
formand for partiet, Lars Emil
Johansen, da han på sin 50 års
fødselsdag sammen den den
samlede hovedbestyrelse
holdt pressemøde om partiets
revuderede politik. - Gen-
nemsnitsalderen er knap 42
år, og det er som bekendt en
alder, hvor man både har ung-
dommens drift og energi i
blodet og samtidig erfaring og
modenhed, sagde Lars Emil
Johansen. - Det er en god
alder for en leder.
Siumuts landsmøde blev en
cementering af partiets hold-
ning til bygderne. - Vi er byg-
departiet, sagde Lars Emil
Johansen, - og vi vil i vort
politiske arbejde fremover
styrke bygderne på alle fron-
ter. Produktionsmulighederne
skal forbedres. Der skal ske
en revision af udviklingspoli-
tikken i bygderne, og der skal
investeres.
Bygdeadministration
Siumut vil tillige løse proble-
merne med forsyning og tra-
fik i bygderne, og der skal
banes vej for en central byg-
deadministration, så bureau-
kratiet i bygderne bliver af-
skaffet.
- Der er ingen rimelighed i,
at Royal Greenland, kommu-
nen og KNI ikke kan finde ud
af en fælles administration, så
befolkningen kan nøjes med
at henvende sig ét sted. Vi må
væk fra den gamle bureaukra-
tiske KGH-struktur, sagde
Lars Emil Johansen.
- Der skal desuden være
mulighed for, at for eksempel
nabo-bygder kan slå sig sam-
men om et fælleskontor, så de
med større overblik og mere
rationelt kan løse deres egne
problemer.
- Det samme skal gælde for
nabokommuner, som desuden
skal have mulighed for deci-
derede kommunesammen-
lægninger.
Erhvervet
Erhvervspolitisk mener Siu-
mut stadig, at der er tre grund-
piller, som erhvervet skal
bygges på. Det er 1) fiskeri,
fangst og landbrug, 2) olie-
og minevirksomhed og 3)
turismen.
Lars Emil Johansen oplyste
desuden, at partiet ønsker at
gøre Grønland mere er-
hvervsvenligt, blandt andet
ved at sænke selskabsskatten
fra 35 til 25 procent, så er-
hvervslivet i højre grad ani-
meres til at sætte gang i hjule-
ne og på den måde medvirke
til at skaffe de 7.000 arbejds-
pladser, som Grønland har
brug for.
Infrastrukturen
Siumut har på landsmødet
drøftet infrastruktur og har
fulgt Peter Grønvold Samuel-
sens et år gamle oplæg om at
arbejde henimod et en-stren-
get trafiksystem. Det hedder
således i partiformandens re-
degørelse for landsmødets
politiske debat, at partiet vil
arbejde på, at trafikken i
fremtiden overvejende skal
ske med fly.
Udenrigspolitik
Udenrigspolitisk ønsker parti-
et, at den grønlandske indfly-
delse på alle områder af
betydning for Grønland styr-
kes. Og alt vedrørende Nato
skal Grønland inddrages i.
Hvad angår de levende res-
sourcer er det partiets krav, at
fiskere og fangere får et tætte-
re samarbejde med biologer-
ne, så begge parter kan træk-
ke på hinandens viden og
erfaringer.
EDB og familiepolitik
Siumut lægger stor vægt på
EDB i undervisningen, og
partiets mål er, at der skal fin-
de EDB-undervisning sted på
højt brugerniveau i alle skoler
- i både byer og byer.
Også Ilisimatusarfik
Grønlands Universitet - skal
udvides.
- Vi går ind for at intensive-
re arbejdet omkring famili-
eøkonomi og familiepolitik i
det hele taget, sagde Lars
Emil Johansen. - Der er alle-
rede sat et godt arbejde i
gang, men det er endnu ikke
tilstrækkeligt, og der skal
gøres mere på det område.
I den forbindelse nævnte
Lars Emil Johansen, at fore-
byggelsesrådet Paarisa skal
retableres og arbejdet intensi-
veres. - På den måde kan man
opnå en motivation til en sun-
dere levevis.
Desuden skal de økonomi-
ske vilkår for idrætten efter
Siumuts mening forbedres, og
idrætshallerne skal for
eksempel betale mindre for
elektricitet, end de gør i dag.
NUUK(JB) - Siumut partiitut
aatsaat piukkunnarseruttor-
poq. Imaaginnanngilaq ukiut
25-iinnaat matuma siorna
Jonathan Motzfeldt, Moses
Olsen aamma Lars Emil Jo-
hansen partiip isumaanik aal-
lamiimmata, siulersuisuuner-
nulli ilaasortat ilaasortaareer-
sut qinigaaqqammertullu aat-
saat taamak piukkunnartigaat.
Taamak oqarpoq partimi
siulittaasutut qinigaaqqittoq,
Lars Emil Johansen, 50-inik
ukioqalemini iluatsillugu siu-
lersuisuunerit tamarmiusut
peqatigalugit tusagassiortunik
katersuutsitsigami. - Aggu-
aqatigiissillugu 42-ngajannik
ukioqarpugut, taamatullu uki-
oqaraanni inuusunnerup piu-
massuseqarneranik nukissa-
qameranilli pigisaqartoqartar-
poq, tamatumunngalu ilutigi-
tillugu misilittagaqamerit i-
nersimassusermillu pigisa-
qartoqartarluni, Lars Emil
Johansen oqarpoq. - Aqutsi-
sumut ukioq pitsak.
Siumup ataatsimeersuame-
rani partiip nunaqarfinnut isu-
maa erseqqissameqarpoq. -
Nunaqarfiit parteeraatigut,
Lars Emil Johansen oqarpoq,
- siunissamilu politikkikkut
suliniutitsinni nunaqarfiit ta-
matigut sakkortusamiarpagut.
Tunisassiomermut periarfis-
sat pitsanngorsameqassapput.
Nunaqarfiit ineriartortinne-
qameranni politikki nutarter-
neqassaaq, aningaasaliisoqar-
lunilu.
Nunaqarfiit aqunnerat
Nunaqarfinni pilersuineq a-
ngallannerlu Siumup iluar-
siiffiginiarpai, nunaqarfiit qi-
tiusumik allaffissomikkut a-
qunneqarsinnaanerat aqqutis-
siuunneqassaaq, nunaqarfinni
allaffissomerujussuaq atorun-
naarsinneqarluni.
- Royal Greenland, kom-
munit aamma KNI ataatsi-
moorussamik allaffissornik-
kut aqutsisoqarfeqarfissamik
isumaqatigiissuteqarsinnaas-
sapput, taamaalillutik innut-
taasut ataasiinnarmik saaffi-
ginnittarfeqalerlutik. Qanga-
tut allaffissornerujussuarmik
aaqqissuussineq atorunnaar-
tariaqarparput, Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq.
- Assersuutigalugu periar-
fissiuunneqartariaqarpoq nu-
naqarfiit sanileriit ataatsimut
allaffeqarfilernissaat, nam-
minneq iluarsisariakkatik ili-
simanerullugit pisariinner-
usumillu aqqissinnaanngorlu-
git-
- Kommunittaaq sanileriit
taamannak periarfissittaria-
qarput, kiisalu kommunit kat-
tunnissaminnut periarfissin-
neqartariaqarlutik.
Inuussutissarsiorneq
Siumut inuussutissarsiorner-
mut suli politikkimini pinga-
sunik pingaamerutitaqarpoq,
inuussutissarsiornerup tunn-
gavissaattut. Tassaapput 1)
aalisameq, piniameq nunaler-
inerlu, 2) uuliasiomeq aatsi-
tassarsiomerlu aamma 3) ta-
komariartitsineq.
Lars Emil Johansenittaaq
oqaatigaa, partiip Kalaallit
Nunaat inuussutissarsiutinut
qanilaarninngornissaa kissa-
atiginartoq, ilaatigut ingerlat-
seqatigiiffinnut akileraarutip
35-mit 25 procentimut millis-
inneqarneratigut, taamaalillu-
ni namminersorlutik inuussu-
tissarsiortut suliffissani piler-
sitsinissanut kaammattorne-
qamerulissallutik, suliffissa-
nillu 7.000-inik Kalaallit Nu-
naata pisariaqartitaanik piler-
sitseqataallutik.
Angallaffiit
Siumut ataatsimeersuarner-
mini angallaffiit atortullu ta-
manit atomeqartartut eqqar-
torpai, ukiullu ataatsip ma-
tuma siorna Peter Grønvold
Samuelsen-ip ataasiaannar-
mik angallasseriaaseqamissa-
mik suliniuteqamissamik o-
qallissaarutaa oqallisigeqqil-
lugu. Taamaattumik partiip
siulittaasuata ataatsimeersu-
arnermi politikkikkut oqal-
lisigisassanngorlugu naluna-
arutimini taavaa, partiip suli-
niutigissagaa siunissami a-
ngallanneq timmisartukkut
ingerlanneqamerussasoq.
Nunanut allanut
politikki
Nunanut allanut politikkeqar-
nermi partiip kissaatigaa Ka-
laallit Nunaannut tunngassu-
teqartut pingaaruteqartut ta-
maasa kalaallinit sunniuteqar-
figineqamerat sakkortusar-
neqartariaqartoq. Nato-mut
tunngassuteqartunut tamanut
Kalaallit Nunaat ilaatinne-
qartassaaq.
Pisuussutit uumassusillit
eqqarsaatigalugit partiip piu-
masaqaatigaa, aalisartut pini-
artullu uumasunik ilisimatuu-
nik suleqateqarluamerulissa-
sut, taamaalillutik ilisimasa-
minnik misilittakkaminnillu
imminnut immersoqatigiis-
sinnaallutik.
EDB aamma ilaqutariit
EDB-mik ilinniartitsineq Siu-
mup pingaartippaa, partiillu
anguniarpaa, atuarfinni tama-
ni - illoqarfinni nunaqarfinni-
lu - EDB-mik atuisutut qaffa-
sissumik ilinniartitsisoqassa-
soq.
Aamma Ilisimatusarfik alli-
lemeqassaaq.
- Ilaqutariit aningaasaqar-
nerat aammalumi ilaqutariin-
nut politikki tamaat suliniuti-
gineqarnerat sakkortusarne-
qassaaq, Lars Emil Johansen
oqarpoq. - Suliniutit aallami-
sameqalereerput, sulili naam-
manngillat, tamannalu anner-
tunerusumik suliniuteqarfi-
gineqassaaq.
Tamatumunnga atatillugu
Lars Emil Johansen-ip oqaat-
igaa, pinaveersaartitsinermik
siunnersuisoqarfik Paarisa
aallarteqqinneqassasoq, suli-
neralu sakkortusameqassallu-
ni. - Taamaaliomikkut peq-
qinnerusumik inooriaaseqa-
lernissamut kaammattuineq
anguneqarsinnaavoq.
Siumuttaaq isumaqarpoq
timersornermi aningaasatigut
atugassarititaasut pitsanngor-
sartariaqartut, assersuutigalu-
gu illut timersortarfiusut ullu-
mikkornit innaallagissamut
akiliinikinnerusariaqarput.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN