Atuagagdliutit - 26.09.1996, Blaðsíða 3

Nr. 75 • 1996
3
T^l^aa^a^c^é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Inatsisartut sulillutik
aallartilerput
Ilaasortat siunnersuutaasa amerlanersaat inatsisartuni
oqaluuserineqassapput
NUUK(LRH) - Inatsisartunut
ilaasortat ataatsimiinnissa-
minnut, tallimanngoipat aal-
lartittussamut piareersarner-
minni eqiasunnerunatilluun-
niit eqinnaannerusimanngil-
lat. Taamaakkaluartoq siun-
nersuutit arfineq pingasuin-
naat allakkatigut akineqarput.
Siomatigut inatsisartut a-
taatsimiittamerinut atatillugu
Inatsisartut Allattoqarfiata
siunnersuutit sisamararteru-
taat oqartussaaffiusunit akis-
suteqarfigitittarsimavai. Kisi-
annili allakkatigut akissute-
qartarnerit isornartorsiorne-
qartuarnerat peqqutigalugu
Inatsisartut Allattoqarfiata a-
taatsimiinnissami tulliuttumi
sapinngisamik siunnersuutit
amerlanerpaat oqaluuserisas-
sanngortippai.
Ukiakkut ataatsimiinnissa-
mut siunnersuutinit 70-iusu-
nit arfineq pingasuinnaat al-
lakkatigut akineqarput.
- Qinikkat siunnersuute-
qartuupput, taamaammallu si-
unnersuutit inatsisartuni suli-
arineqamissaat pitsaanerutip-
parput, Jan Bønæs Inatsisartut
Allattoqarfianit nassuiaavoq.
Oqallisissaqqissut
Siunnersuutilli ilaat inatsisar-
tut oqallisissaannut ilanngun-
neqamissaminnut imakippal-
laartutut nalilerneqarmata al-
lakkatigut akisassanngorlugit
innersuunneqarput.
Inatsisartulli Allattoqarfia-
nit erseqqissaatigineqarpoq
siunnersuutigineqarsimasut i-
natsisartut ataatsimiinnermin-
ni oqallisissaannut assigin-
ngitsunut taputartuunneqarsi-
masut. Tamannalu peqquti-
galugu ilaatigut Aningaasanut
Inatsisissap oqallisigineqar-
nissaanut siunnersuuteqartut
arlaqarput.
Tallimanngoipat septembe-
rip 30-iani inatsisartut ataatsi-
miilissapput, oktoberillu 31-
iata tungaanut ilaasortat inat-
sisissatut siunnersuutit 24-it
isummerfigisussaavaat, taak-
kualu ilaattut inatsisartunut
qinersisameq pillugu inatsi-
sartut inatsisissaattut siunner-
suut aamma kommunalbesty-
relsinut, nunaqarfinni siuler-
suisunut ilagiillu sinniisaan-
nut qinersisameq pillugu inat-
sisartut inatsisissaattut siun-
nersuut aappassaanneerneqar-
lunilu pingajussaanneeme-
qassaaq.
Nassuiaatit
Inatsisissatut siunnersuutit o-
qallisigineqarnerisa saniatigut
naalakkersuisunut ilaasortat
inatsisartunullu ilaasortat as-
sigiinngitsut nassuiaataat o-
qallisigineqassapput.
Ilaatigut inuussutissarsior-
nermut, angallannermut piler-
suinermullu naalakkersuisoq
Peter Grønvold Samuelsen,
inatsisartunut ilaasortaq Jo-
nathan Motzfeldt peqatigalu-
gu Qorlortorsuarmi Tasersu-
armilu erngup nukinganik
innaallagissiorfiliornissamut
nunanit allamiut aningaasalii-
nissaat pillugu nassuiaateqar-
tussaavoq. Tamatumalu sani-
atigut Lars Karl Jensen aam-
ma Kuupik Kleist peqatigalu-
git nukissiomermut tunngas-
suteqartumik nassuiaateqar-
tussaalluni.
Kultureqamermut, ilinniar-
titaanermut ilageeqamermul-
lu naalakkersuisoq Konrad
Steenholdt meeqqat atuarfiini
qarasaasiaqarneq pillugu nas-
suiaateqassaaq, kiisalu ani-
ngaasaqarnermut ineqarner-
mullu naalakkersuisoq Daniel
Skifte tjenestemandinik ator-
feqartitsisamerup massakkut
atomeqartup pitsaaqutai ajo-
qutaalu pillugit nassuiaate-
qassalluni, Benedikte Thor-
steinsen suliffissaqartitsiniar-
nerneq pingaarnerutillugu
nassuiaateqartussaalluni aam-
malu peqqinnissamut, avata-
ngiisinut ilisimatusamermui-
lu naalakkersuisoq Marianne
Jensen tarnikkut nappaatinik
katsorsaasamerup nuunneqar-
sinnaanera pillugu nassuia-
ateqartussaalluni.
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen
ataatsimiinnermi ullut 15-is-
saanni nunanut allanut poli-
tiki pillugu nassuiaateqas-
saaq, tassanilu nunanut alla-
nut ministerip tusamaamissaa
ilimanarpoq.
Kalaallit Nunaat nammine-
risaminik Ombudsmanditaar-
nerata kingoma pemaataasu-
mik Inatsisartut Ombuds-
mandiata nalunaamtaanik a-
kuersisameq pillugu ataatsi-
miinnermi pineqartumi oqal-
littoqartussaavoq. Siusinne-
rusukkut pisartutut pingasun-
ngomeq ataatsimiititaliat suli-
nerinut atomeqartassaaq.
Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnissaannut siunnersuutinit 70-iusunit arfineq pingasuinnaat
allakkatigut akineqassapput.
Af 70 indkomne forslag til Landstingets efterårssamling er kun 8 blevet henvist til skriftlig
besvarelse.
Landstinget trækker i arbejdstøjet
De allerfleste forslag fra medlemmerne er blevet sat på Landstingets
dagsorden
NUUK(LRH) - Landstings-
medlemmerne har hverken
været mere dovne eller aktive
op til denne Landstingssam-
ling, som begynder på fredag.
Alligevel er der kun otte for-
slag fra medlemmerne, som
er blevet skriftligt besvaret.
I forbindelse med tidligere
Landstingssamlinger har
Landstingets Bureau valgt at
lade op til 1 /4 af de indkomne
forslag blive skriftligt besva-
ret af relevante områder. Men
vedvarende kritik af, at alt for
mange forslag er henvist til
skriftlig besvarelse har ført til,
at Landstingets Bureau denne
gang har bestræbt sig på at få
så mange forslag som muligt
fordelt på Landstingets dags-
orden.
Af 70 indkomne forslag til
denne efterårssamling, er så-
ledes kun 8 blevet henvist til
skriftlig besvarelse.
- Forslagene kommer jo fra
politisk valgte medlemmer,
og vi anser det derfor også
som bedst, at deres forslag
bliver behandlet i Landstin-
get, forklarer Jan Bønæs fra
Landstingets Bureau.
Gode emner
Nogle forslag vurderes dog til
at have for lidt indhold til, at
de kan placeres på Landstin-
gets Dagsorden, og henvises
derfor til skriftlig besvarelse.
Landstingets Bureau giver
dog udtryk for, at de indkom-
ne forslag til denne Lands-
tingssamling har været af en
sådan art, at de kunne place-
res inden for de forskellige
punkter, som er sat på dagsor-
denen. Derfor vil der til
eksempel på denne samling
være flere forslagsstillere til
Finansloven. Når Landstin-
get samles på fredag den 30.
september, skal medlemmer-
ne frem til den 31. oktober
tage stilling til 24 egentlige
lovforslag, hvoraf forslag til
landstingslov om valg til
Landstinget og forslag til
landstingslov om valg til
kommunalbestyrelser, bygde-
bestyrelser og meninghedsre-
præsentationer er gengangere
fra sidste Landstingssamling,
som dermed skal 2. og 3. be-
handles på denne samling.
Redegørelser
Udover lovforslagene skal
Landstingets medlemmer de-
battere flere redegørelser fra
de forskellige landsstyremed-
lemmer og relevante Lands-
tingsmedlemmer.
Landstyremedlemmet for
erhverv, trafik og forsyning,
Inatsisartut sulillutik aallarteqqittussanngorput. Uanili assitni
inatsisartut upemaakkut ataatsimiinnerup ammarneqarnerani
assuartut assilineqarput.
siorna Så er det igen tid for Landstingets medlemmer at trække i arbejdstøjet,
ilaasortat Dette billede viser dog medlemmerne i festtøj ved åbningen af Landstingets
forårssamling sidste år.
Peter Grønvold Samuelsen
skal blandt andet sammen
med Landstingsmedlem Jona-
than Motzfeldt redegøre for
fremmed finansiering af
vandkraftpotentialer ved Qor-
lortorsuaq og Tasersuaq.
Landsstyremedlemmet skal
derudover sammen med Lars
Karl Jensen og Kuupik Kleist
fremkomme med en energi-
politisk redegørelse.
Landsstyremedlem for kul-
tur, uddannelse og kirke,
Konrad Steenholdt, vil rede-
gøre om edb i folkeskolen,
mens Daniel Skifte, landssty-
remedlem for økonomiske
anliggender og boliger vil
redegøre for fordele og ulem-
per ved den nuværende brug
af tjenestemandssystemet og
landsstyremedlem for sociale
anliggender og arbejdsmar-
ked, Benedikte Thorsteinsson
vil redegøre om arbejdsmar-
ked med speciel fokkus på
beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, mens lands-
styremedlemmet for sundhed,
miljø og forskning, Marianne
Jensen vil komme med en re-
degørelse om hjemtagning af
psykiatrien.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen vil på den 15.
mødedag komme med en
udenrigspolitisk redegørelse,
som sandsynligvis vil blive
overhørt af den danske uden-
rigsminister.
For første gang siden Grøn-
land har fået sin egen Om-
budsmand, vil der på denne
samling desuden komme et
punkt om godkendelse af
bretning fra Landstingets
Ombudsmand.
Onsdag vil som tidligere
blive forebeholdt udvalgsar-
bejde.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN