Atuagagdliutit - 30.06.1998, Qupperneq 6

6 • TIRSDAG 30. JUNI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Aatsitassaqarfik aqagu Svend
Aukenip tunniutissavaa
Pingasunngorneq 1. juli 1998 manninersornerunermi eqqaamaneqartussaavoq
Avatangiisinut nukissiornermullu minister aamma naalak-
kersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldtip ukioq aallartit-
toq Nunatsinni aatsitassarsiornerup ingerlatilemissaanut
atsioqatigiipput, Nuummi pingasunngorneq 1. juli Aatsitas-
sanut Pisortaqarfiup ingerlatilissallugu.
Miljø- og energiminister Svend Auken og landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt underskrev i begyndelsen afåret aftalen
om at overføre forvaltningen af den grønlandske under-
grund til Råstofdirektoratet i Nuuk onsdag den 1. juli.
NUUK(KK) - Avatangiisinut
nukissiornermullu minister
Svend Auken-ip, Socialde-
mokratiet, aqagu pingasun-
ngornermi 1. juli, Nunatsinni
aatsitassaqarfiup aqunneqar-
nera naalakkersuisut siulit-
taasuanut Jonathan Motz-
feldt-imut, Siumut, tunniup-
pagu namminersomerunerup
oqaluttuassartaa soqutiginar-
luinnartumik ilaneqassaaq.
- Nunatsinni aatsitassaqar-
nerup 1970-ikkunni aaqqiag-
iinngissutiginerata nammi-
nersomerulemissamik isuma
maangaannangajappoq, naa-
lakkersuisut siulittaasuata
Jonathan Motzfeldtip ippas-
saanikkunni Grønlands Tek-
nologiske Selskabimi eqqaa-
vaa.
Kalaallit Nunaanni Aatsi-
tassanut Aqutsisoqarfik, Kø-
benhavnimi Avatangiisinut
Nukissiornermullu ministe-
reqarfiani aqutsisoqarfiusoq,
1. juli atorunnaarpat pisorta-
tigoortumik tunniunneqas-
saaq - aaqqiagiinnginnermit
ukiut 20-t qaangiutillartut.
Suliassat Aatsitassanut Pi-
sortaqarfiup Nuummiittup i-
ngerlatilissavai, 1. januar
aallartittoq Aatsitassanut Al-
laffeqarfik pisortaqarfin-
ngortinneqarmat.
Tunniussineq pissaaq Aat-
sitassanut Pisortaqarfiup al-
laffeqarfittaani, Nuummi
Naapittarfimmi Grønlands-
bankenip illorisimasaani.
Najuutissapput avatangii-
sinut nukissiornermullu mi-
nister Svend Auken aamma
naalakkersuisut siulittaasuata
Jonathan Motzfeldt kiisalu
Kalaallit Nunaanni Aatsitas-
sat pillugit Ataatsimiititalia-
mi ilaasortat.
- Sapinngilagut!
1. januar Aatsitassanut Alla-
feqarfik Aatsitassanut Pisor-
taqarfinngormat allamik pi-
sortaqalerpoq.
Pisortaasimasoq Lars Ves-
terbirk naalagaaffimmi uja-
rassiuup Hans Kristian
Schønwandarlappaa, Aatsi-
tassanut Pisortaqarfimmi
direktørinngortoq.
Aatsitassanut Pisortaqarfik
aqagu 1. juli Aatsitassanut
Aqutsisoqarfiup suliai inger-
latilerpagit, najugarisaq al-
lannguinnassanngilaq, suli-
sulli tamarmik taarsemeqas-
sapput.
Københavnimi Aatsitassa-
nut Aqutsisoqarfimmi sulisut
20-suni ataasiinnaq Nuum-
mut nuunnissamik kissaate-
qarsimavoq, tamannalu isu-
makulutsitsisinnaavoq:
- Nuummi pisortaqarfit-
taap Københavnimi Aatsitas-
sanik Aqutsisoqarfimmi su-
lisut sungiussilluarsimasut
ikiortiginagit nunat tamat
ingerlatseqatigiiffissuinik
nunami imaanilu ujaasinissa-
nik piiaanissamillu akuersis-
sutissiiniarnerit isumaqati-
giinniutigisinnaanerlugit?
- Aap, sapinngilarput, di-
rektør Hans Kristian Schøn-
wandt AG-mut oqarpoq.
Misilittakkat
November 1994 qallunaat
kalaallillu naalakkersuisui
Nunatsinni aatsitassat siunis-
sami aqunneqarnissaannut
ukiuni pingasuni atuuttussa-
mik isumaqatigiissuteqarput.
Illuatungeriit akornanni si-
visuumik isumaqatigiinnia-
reemermi tamanna isumaqa-
tigiissutaavoq, ilaatigullu
aallaavigaa namminersome-
rusut kissaatigigamikku aat-
sitassarsiornerup ineriartor-
nera malinnaaffiginerorusul-
lugulu sunniuteqarfiginero-
rusummassuk.
Isumaqatigiissuteqarnerup
ilaatigut nassataraa Aatsitas-
sanut Allaffeqarfik, ukiuni
pingasuni 1995, 1996 aamma
1997 arlalinnik suliaqarsima-
soq, ilaatigut
1) Aatsitassanut Allaffe-
qarfiup ujarassiuut suliat aal-
lamisarlugit arlallillu inger-
lateqqillugit, tamarmik
landskarsimit aningaasaler-
sorneqartut. Ilaatigut silaan-
nakkut nunap sannaanik mi-
sissuinerit, nalunaarsuinerit
kiisalu qaarsut aseqqui imer-
mit, anorrimit imaluunniit
sermersuup nassataralugit al-
lamut unerartut, ilaatigut
sioqqat marrarmik ujaqqanil-
lu akulittut, kuuit siorartaan-
nut qaarsuiilluunniit arlaan-
nut unerartitat. Taamatuttaaq
Nunaoil-ip ujarassiortitsinera
Ujarassiorit ingerlateqqin-
neqarluni.
2) Aatsitassanut Allaffe-
qarfiup Aatsitassanut Aqutsi-
viup suliai malinnaaffigisi-
mavai, ilaatigut akuersissuti-
nik akuersissutaareersunillu
isumaqatigiissutit isumaqati-
giinniutigineqarnerini peqa-
taasamikkut. Akisussaaffiup
ingerlatilemissaanut atatillu-
gu Nuummi allaffimmi suli-
sut piffissap ilaani Køben-
havnimi Aatsitassanut Aqut-
sivimmi aamma Energisty-
relsen-imi pikkorissartin-
neqartarsimapput.
3) Aatsitassanut Allaffe-
qarfiup aatsitassarsiornermi
sammineqartut Nunatsinni
paasisitsiniutigineqarnissaat
pingaarteqaa, allaffeqarfillu
amerlasuunik ataatsimiisitsi-
sarpoq oqalugiartitsisarluni-
lu. Aatsitassanut Allaffeqar-
fik nunat tamat aatsitassarsi-
ortut akornanni Nunatta pi-
suussutai periarfissaalu nit-
tarsaanniarlugit suliniuteqar-
luarpoq, soorlu Nunatsinni
inuussutissarsiortut kiffar-
tuussiviillu nunat allamiut
ingerlatseqatigiiffiinik peri-
arfissiissutigisinnaasaat pil-
lugit. Atuarfinni ilinniamer-
tuunngomiarfinnilu atuartit-
sinermi najoqqutassanik suli-
aqarsimavoq, taamatullu
sunngiffimmi aatsitassanik
ujarlertarusuttunut ilinniar-
titsinermik aallartitsisimallu-
ni.
Namminersomerusut sule-
riaaserisimavaa Aatsitassa-
nut Allaffeqarfik ukiuni pi-
ngasuni taakkunani Nuummi
ima ilisimasaqartoqalertigis-
sasoq misilittagaqartoqaler-
lunilu Aatsitassanut Pisorta-
qarfik periarfissillugu aatsi-
tassanut ingerlatsineq 1. juli
1998-imit isumannaalluin-
nartumi ingerlatilersinnaa-
put.
Ilisimasat
- Taamaattumik naqqani aal-
lartinngilagut, akerlianilli u-
kiut pingasut kingulliit
Nuummi aqutsisoqarfik ima
inaarsarparput Aatsitassanut
Aqutsisoqarfiup ingerlatai
ajukkunnata ingerlatilersin-
naallugit, direktør Hans Kri-
stian Schønwandt oqarpoq.
- Ullumikkut Nuummi
Aatsitassanut Pisortaqarfim-
mi atorfiit 20-t tamaasa inut-
talereerpagut, kisimiinngila-
gullu. Tunniussinermi qallu-
naat kalaallillu naalakkersui-
sui isumaqatigiissuteqarput
Aatsitassanut Pisortaqarfiup
siunissami akiliuteqarnani
Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser,
Danmarks Miljøundersøgel-
ser aamma Energistyrelsen-
ip ukiuni 15-ini ikiortigisar-
sinnaagaat.
- Suliffeqarfiit taakku pi-
ngasut hundredenik arlalin-
nik pikkorilluinnartunik su-
lisoqarput Aatsitassanut Pi-
sortaqarfiup pisariaqartitsi-
guni ikiortigisarsinnaasai.
Taamaalilluta ilisimasanik
sulianillu katersat tupinnaan-
nartut pissarsiffigisinnaava-
gut suliassanik immikkuulla-
rissunik naammassiiniarnit-
sinni iluaqutaasinnaasut,
Hans Kristian Schønwandt
oqarpoq.
Svend Auken afleverer undergrunden i morgen
Onsdag den 1. juli 1998 en milepæl i hjemmestyrets historie
NUUK(KK) - Når miljø- og
energiminister Svend Auken,
Socialdemokratiet, i morgen,
onsdag den 1. juli, overdra-
ger forvaltningen af råstof-
ferne i den grønlandske un-
dergrund til landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt,
Siumut, bliver der skrevet et
nyt, spændende kapitel i
hjemmestyrets historie.
- Balladen om råstofferne i
den grønlandske undergrund
var i slutningen af 1970’eme
lige ved at sprænge hele tan-
ken om hjemmestyret, erin-
drede landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt forleden i
Grønlands Teknologiske Sel-
skab.
Overdragelsen - en snes år
efter balladen - sker formelt
ved, at Råstofforvaltningen
for Grønland, som er en sty-
relse under Miljø- og Energi-
ministeriet i København, bli-
ver nedlagt den 1. juli.
Opgaverne bliver derefter
overført til hjemmestyrets
Råstofdirektorat i Nuuk, der
blev oprettet dep 1. januar,
da Råstofkontoret blev om-
dannet til et direktorat.
Overdragelsen finder sted i
Råstofdirektoratets nye loka-
ler i den gamle Grønlands-
bankens bygning på Naapit-
tarfik i Nuuk.
Til stede vil være miljø- og
energiminister Svend Auken
og landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt samt med-
lemmer af Fællesrådet ved-
rørende mineralske råstoffer
i Grønland.
- Vi kan!
Da Råstofkontoret den 1.
januar blev omdannet til Rå-
stofdirektoratet, skete der
samtidig et vagtskifte.
Lederen af Råstofkontoret
Lars Vesterbirk blev afløst af
statsgeolog Hans Kristian
Schønwandt, som blev ud-
nævnt til direktør for Råstof-
direktoratet.
Når Råstofdirektoret i
morgen, den 1. juli overtager
Råstofforvaltningens ar-
bejdsopgaver, sker der ikke
alene en adresseændring,
men også en fuldstændig
udskiftning af personalet.
Kun en.enkelt af de om-
kring 20 medarbejdere i
Råstofforvaltningen i Køben-
havn har ønsket at flytte med
til Nuuk, og det kan vel give
anledning til bekymring:
- Vil det helt nye direktorat
i Nuuk uden de garvede med-
arbejdere fra Råstofforvalt-
ningen i København være i
stand til at løfte de meget
komplicerede forhandlinger
med de internationale selska-
ber omkring efterforsknings-
og udnyttelseskoncessioner
til lands og til vands?
- Ja, det kan vi, siger direk-
tør Hans Kristian Schøn-
wandt til AG.
Erfaring
I november 1994 indgik den
danske regering og det grøn-
landske landsstyre en 3-årig
aftale om den fremtidige ad-
ministration af Grønlands
råstoffer.
Denne aftale var resultatet
af længere tids forhandlinger
mellem de to parter, og bag-
grunden var blandt andet
hjemmestyrets ønske om
mere indsigt og mere indfly-
delse på udviklingen på rå-
stofområdet.
Resultatet af aftalen var
blandt andet etableringen af
Råstofkontoret, som i de tre
år 1995, 1996 og 1997 har
løst en række opgaver, blandt
andet
1) Råstofkontoret har
igangsat og videreført en
række geologiske projekter,
som alene har været finansie-
ret af landskassen. Det drejer
sig blandt andet om luftbårne
geofysiske projekter, digital
kortlægning og indsamling
af sedimenter*, lige som
Råstofkontoret har videreført
Nunaoils mineraljagt Ujaras-
siorit.
♦Sediment = partikler og
andet materiale fra forvitring
af en bjergart som føres bort
af vand, vind eller gletscher-
is og aflejres et andet sted,
for eksempel i form af
moræne, elv-sand eller andre
bjergarter.
2) Råstofkontoret har fulgt
arbejdet i Råstofforvaltnin-
gen, blandt andet ved at del-
tage i forhandlinger om nye
koncessioner og allerede ind-
gåede koncessionsaftaler.
Som led i denne opbygning
af en kompetence i Nuuk har
en række af kontorets medar-
bejdere i perioder være på
uddannelsesophold hos
Råstofforvaltningen og Ener-
gistyrelsen i København.
3) Råstofkontoret har prio-
riteter information i Grøn-
land om aktiviteterne på
råstofområdet højt, og konto-
ret har holdt mange møder og
foredrag. Råstofkontoret har
også på den internationale
råstofscene engageret sig
kraftigt i promovering af
Grønlands undergrund og de
muligheder, som det grøn-
landske erhvervsliv og servi-
ceindustri kan tilbyde uden-
landske selskaber. Råstof-
kontoret har leveret under-
visningsmateriale til brug for
skoler og gymnasier, og kon-
toret har etableret en uddan-
nelse af prospektorer.
For hjemmestyret har det
været en klar strategi, at
Råstofkontoret i disse tre år
skulle opbygge en kompe-
tence og en erfaring i Nuuk,
som gjorde det muligt for
Råstofdirektoratet at overta-
ge forvaltningen af råstofom-
rådet fra den 1. juli 1998 på
en fuldt forsvarlig måde.
Videnbank
- Derfor starter vi ikke på bæ-
bund, men har tværtimod i de
seneste tre år opbygget en
administration i Nuuk, som
er i stand til at løfte arven fra
Råstofforvaltningen, siger
direktør Hans Kristian
Schønwandt.
- Vi har i dag besat samtli-
ge 20 stillinger i Råstofdirek-
toratet i Nuuk, og vi står ikke
alene. I forbindelse med
overdragelsen har regeringen
og landsstyret forhandlet sig
frem til en aftale, så Råstof-
direktoratet i fremtiden
vederlagsfrit kan trække på
omkring 15 årsværk i Dan-
marks og Grønlands Geolo-
giske Undersøgelser, Dan-
marks Miljøundersøgelser og
Energistyrelsen.
- Disse tre organer råder
over flere hundrede højt kva-
lificerede medarbejdere, som
alle kan blive inddraget i
Råstofdirektoratets arbejds-
opgaver, hvis vi får brug for
dem. Dermed har vi adgang
til en imponerende viden- og
arbejdsbank, som kan være
med til at løse specifikke op-
gaver, siger Hans Kristian
Schønwandt.
ASSJFOTO: AG