Atuagagdliutit - 30.06.1998, Síða 12

12 • TIRSDAG 30. JUNI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Meget flot maskeudstilling
Masker lavet af drivtømmer og skind udstilles på Grønlands Landsmuseum
Saqqummersitat tamarmik immikkuullarissuupput
sanalluagaaqalutillu.
Alle udstillingsgenstandene er lavet med hver sit særpræg.
NUUK(PM) - På Grønlands
Landsmuseum er der for øje-
blikket og frem til slutningen
af september en udstilling af
flotte masker. Der er ialt 29
masker på udstillingen, der
stammer fra Ittoqqortoormiit,
Tasiilaq, Nanortalik, Qaqor-
toq og enkelte lavet i Disko-
bugten.
I udstillingslokalets ind-
gang er der opsat aftryk af
masker på plastik i en bredde
som tapet, som man skal gå
forbi inden man træder ind i
det dunkle udstillingslokale.
Udstillingen er virkelig
flot sat op. Maskerne er pla-
ceret i høje trekantede mon-
trer, hvori man har monteret
små spotlys, der oplyser
maskerne meget tydeligt.
Dunkelt lokale
Inde i lokalet kan man høre
sagte musik, der danner en
godt baggrund, mens man
går rundt og beundrer udstil-
lingsgenstandene. Det dun-
kle lokale og de oplyste
masker i montrerne får til-
sammen lokalet til at virke
spændende. Man kan se, at
maskerne er lavet af kunstne-
re, der er i stand til at lave
pillearbejde, og hver især har
sit særpræg.
Blandt andet er der en, der
ser noget bekymret ud, og
når man kigger nærmere på
den, opdager man, at kunst-
neren har udnyttet årene i
drivtømret, så ansigtet ser ud
til at være bekymret.
Der er en, hvor særpræget
er, at øjenbrynene er lavet af
dun. Når man går rundt og
undersøger maskerne grun-
digt, opdager man de indivi-
duelle forskelle. Der er flere
af maskerne, der er lavet af
sælskind.
Ved den officielle åbning
af udstillingen, holdt direktør
Emil Rosing fra Grønlands
Landsmuseum og Arkiv en
tale om maskerne.
Arktiske frænder
- Den grønlandske maske-
kultur er en del af den fæl-
leseskimoiske forestillings-
verden, der strakte sig fra det
vestlige Alaska til Østgrøn-
land.
- Maskerne blev brugt un-
der forskellige lege eller sna-
rere skuespil til at vise ansig-
terne på de sælsomme væse-
ner, åndemaneren traf på rej-
ser i Ȍndernes verden.
- Maskerne blev for det
meste skåret af drivtømmer
eller fremstillet af skind i de
træfattige egne af arktis.
5 -1 Grønland holdt man op
^ med at bruge dem omkring år
g 1900, men maskeideen kan
» spores tilbage til Dorset-kul-
< turens miniaturemasker af
tand omkring 600 f.Kr.
Maskerne i udstillingen er
alle fra 1900-tallet og ikke
fremstillet til at skulle bæres,
men de må ses som skulptu-
relle illustrationer til de eski-
moiske myter og sagn.
Saqqummersitat ilaat puisip amiinik suliaapput.
Nogle af maskerne er tillavet af sælskind.
Grønlandske dragter før og i dag
Festdragter fra hele Grønland og meget andet
NUUK(PM) - Udstillingen
om »Grønlandske dragter«,
der kører til slutningen af
september i Grønlands
Landsmuseum og Arkiv, er
et tydeligt bevis på, hvordan
vore grønlandske forfædre
udnyttede deres fangstdyr.
De ældste genstande er tøj,
som mumierne fra Qilakitsoq
havde på, og de nyester er
festtøj fra i dag.
Noget af tøjet er hverdags-
tøj, andre fangstdragter lige-
som der er festtøj fra hele
Grønland. Når man vandrer
rundt i udstillingen er der
mange interessante genstan-
de. Foruden tøj og dragter
udstilles der også skindbro-
derier. Museumsinspektør
Marianne Petersen fortæller,
at man har taget disse med på
udstillingen, fordi ICC i
næste måned holder konfe-
rence i Nuuk, så folk udefra
kan beundre de grønlandske
kvinders færdigheder i
skindarbejde.
Der er ingen tvivl om, at
vore stammefrænde vil synes
om udstillingsgenstandene.
Ammassalimmiut assuutaat.
Festtøj fra Ammassalik.
Kvindeskindbukser
Nogle af de grønlandske
kvinders skindbukser er an-
derledes. Skindbukserne har
på forsiden broderinger af
sommerskudt rensdyrskind.
Marianne Petersen fortæller,
at hun i sin barndom i Ma-
niitsoq selv har set ældre
kvinder med sådanne skind-
bukser.
Man lægger også specielt
mærke til tøj fra Ammassa-
lik. Før i tiden var de de ene-
ste, der syede kamikker med
en hel speciel form, og de
ændrede dem først, da der
kom folk udefra. De var syet
af formidable syerske, der
havde forstand på pillearbej-
de. Til forskel fra andre dele
af landet, udsmykkede de fra
Ammassalik deres tøj, fangs-
tøj og andre redskaber. Før
perlerne kom til, brugte de
blandt andet ryghvirvlen af
ammassat (lodden) farvet
med blod, som udsmykning.
Hvalfangernes heldragt
I ældre tid var Paamiut hval-
fangercenter i Grønland.
Harpunereren bar en hel
vandtæt heldragt. På udstil-
lingen er der en heldragt
»Sioraarallit« seeqqemgit immikkuullarissut.
Forsiden af kvinde skindbukser, der er hel speciel.
med, som har et helt unikt
design.
- Det er den ældste »våd-
dragt«, siger Marianne Peter-
sen grinende.
Hun fortæller, at inden
man skulle bruge heldragt,
blev den gjort blød og blev
smurt med spæk, så den kun-
ne modstå vand.
En bømehue af ræveskind
fra Avanersuaq har også sin
egen historie. På en af sine
rejser indsamlede Knud Ras-
mussen folks amuletter, og
netop denne hue havde han
bedt om at få. Han fik dog
afslag af barnets forældre,
der fortalte, at barnets amu-
letter var hoved og kløer af
en vandrefalk. Amuletterne
var syet fast til denne hue, og
beskyttede således barnet.
Da Knud Rasmussen flere
år senere kom tilbage til
Avanersuaq, kom netop dette
par med den hue, han havde
bedt om, og gav ham den,
hvorefter de fortalte, at deres
søn ikke længere havde brug
for amuletter, da han var ble-
vet vaccineret mod diverse
sygdomme, så nu kunne
Knud Rasmussen godt få
den.
ASS./ FOTO: HHJ ASS./ FOTO: HHJ