Atuagagdliutit - 18.08.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 18. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Sulisartunut barakkeqaleqqissanngilaq
Ukiut tallimat ingerlanerini 2,6 milliarder kronit nalinginut
nutarterinissamut kalaallit sulisoriuminaassapput
NUUK(KK) - Sulisorpassu-
arnik avataanit tikisitsinissaq
eqqarsaatigineqanngilaq.
Nutarterinemi suliassat nam-
mineq naammassisinnaasari-
aqarpagut.
Taama oqarpoq naalakker-
suisut siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt ingeniørit siunner-
suisartut Carl Bro A/S-imit
Nunatsinni nutarterinissamut
pisariaqartitat pillugit nalu-
naarummut oqaaseqaateqar-
luni.
Carl Bro-kkut nalunaaruta-
at malillugu 2,6 milliarder
kronit nalinginut nutarteri-
nissamut pisariaqartitsiso-
qarpoq. Nalunaarummi inas-
sutigineqarpoq nutarterineq
ukiuni tallimani ingerlanne-
qassasoq, 1999-imit 2003-p
naanissaanut.
Taamaattumik namminer-
sortut nutarterisussat aperis-
savagut: Nammineq sulisar-
tutta suliassap qanoq anner-
tutigisortaa naammassisin-
naavaat, Jonathan Motzfeldt
oqarpoq.
lllorsuit ullumikkut nutar-
tertariaqarluinnartut 50-ik-
kut, 60-ikkut 70-ikkullu i-
ngerlanerini qallunaanit suli-
sartunit sanaartorneqarput,
taakku barakkini tattoqisaa-
teqalutik najugaqartarlutik.
lllorsuit ullumikkut nutarter-
neqassapput, nalaatsomerin-
naassaarlu qallunaat sulisar-
tut amerlasuut tikisillugit
taakkuninnga nutarterissap-
pata.
Sulisartunik tikisitsisoqaq-
qinnianngilaq.
Allannguineq
Ukiuni tallimani nutarterinis-
samut naalakkersuisut 1.375
millioner kronit immikkoor-
tikkusuppaat, sinnerinillu
1.225 millioner kroninik naa-
lagaaffik akileeqataatikku-
suppaat.
Naak qallunaat naalagaaf-
fiat ikiuunnissamut piareersi-
malluni erseqqissumik nalu-
naanngikkaluartoq nutarteri-
neq aappaagu aallartinneqas-
saaq, namminersornerusut
namminneq akilersugaannik.
Aningaasat qanoq amerla-
tigineri aningaasaqarnermut
naalakkersuisup Daniel Skif-
tep oqaatigerusunngilaa, naa-
lakkersuisut 1999-imut ani-
ngaasanut inatsisissanut si-
unnersuutaat suli tamanut
saqqummiunneqanngimma-
ta.
Naatsorsuutigigaanni uki-
uni tulluittuni tallimani nu-
tarterinissamut 2,6 milliarder
kronit atorneqarpata, ukiuni
tallimani Nunatsinni sanaar-
tornermik suliaqartut kaavii-
aartitatik marloriaammik a-
merlisissavaat, tassa ukiumut
milliardip affaanit milliard
kronimut ataatsimut.
Mistalinut namminersortu-
nut, sulisartunut kiisalu inge-
niørinut illussanillu titartaa-
sartunut piumasaqarfiussa-
qaaq. llaadgut nutarterinerit
nutaanillu sanaartorneq assi-
giinngissuteqartaqaaq.
Inissiigallarneq
- Nutarterineq ukiuni talli-
mani ingerlanneqarnissaanut
inassuteqarnitsinnut peqqu-
taavoq, nutarterineq sivisu-
nerusumik ingerlanneqarpat
nutartigassat annertusiartuin-
nassammata, tamatumalu
nassataanik akitsoriartuin-
nassallutik, nalunaarusiortut
ingeniørtini Carl Bro A/S-
imeersut Ann-Pia Christen-
sen, Peter Lundhus aamma
Jens I. Rubow oqarput.
- Ukiut tallimat ingerlane-
rini suliassat naammassinis-
saanntit sulisunik atortussa-
nillu naammattunik peqar-
nersoq piffissap ingerlanera-
ni suleqatigiissitat nalilersin-
naasimanngilaat, amigaate-
qartoqassagaluarpalli paasi-
niaalluarnikkut iluarsineqar-
sinnaavoq - minnerunngitsu-
mik Kalaallit Nunaanni ta-
manut atortorissaarutit eq-
qarsaatigigaanni.
Nalunaarusiamissaaq na-
lilillaqquneqarpoq nutarteri-
nerni aningaasartuutaaner-
saasussat, tassa inissiat, uki-
uni tallimanit sivisunermik
ingerlanneqarsinnaanersut,
ineqartitsigallarnerni ajor-
nartorsiutaalersussap inissi-
aliornerit amerlinerisigut ilu-
arsagassat pilertornerusumik
ingerlanneqartariaqarmata.
Qallunaat sanaartorluartut
Nutarterinissani ajornartorsi-
ut qallunaat naalakkersuisui-
sa aamma eqqumaffigaat, a-
jomartorsiullu aningaasarsi-
ornermut ministerip Mogens
Lykketoftip aamma aningaa-
saqamermut ministerip Ma-
rianne Jelved-ip qanittukku
Nuummut tikeraaramik nu-
natsinni naalakkersuisunut
oqaloqatigiissutigaat.
- Taama annertutigisumik
Carl Bro-llu nalunaarusiaa
malillugu taama sivikitsi-
gisumik Kalaallit Nunaanni
nutarterisoqassappat, naam-
massinninnissamut ajornar-
torsiuteqartoqalissaaq, ani-
ngaasaliinissat qanorluunniit
aaqqinneqaraluarpata, ani-
ngaasarsiornermut minister
Mogens Lykketoft oqarpoq.
- Suliassaq naammassini-
arlugu Kalaallit Nunaanni
naammattunik sulisussaqar-
pa?
- Suliassani kalaallit toq-
qaannartumik ilaatinnissaat
qulakkeemiarlugu qanoq ili-
ortoqarsinnaava?
- Danmarkimit sulisartor-
passuarnik tikisitsilluni
naammassinninnissaq naat-
sorsuutigineqassanngilaq.
Piviusunngorsinnaagunan-
ngilarmi, Danmarkimi suli
ukiut arlallit sanaartorneq
taama ingerlalluartigissap-
pat. Taamaattumik piviusun-
ngorsinnaassanngilaq inup-
passuamik Danmarkimit Ka-
laallit Nunaaliartitsinissaq.
Ilinniartitsineq
- Taamaattumik suliassat a-
merlanersaat naammassissa-
gaanni apeqqutaalluinnas-
saaq Kalaallit Nunaat nam-
mineq sulisussaqassanersoq.
Paasivarput ajornartorsiut ta-
manna naalakkersuisut eq-
qumaffigilluaraat, Mogens
Lykketoft oqarpoq.
Taamaattumik qallunaat
ministeriisa Mogens Lyk-
ketoftip aamma Marianne
Jelvedip aamma Jonathan
Motzfeldtip aamma Daniel
Skiftep isumaqatigiinniar-
nerminni isumaqatigiissuti-
gaat sulisartuni tunngaviusu-
mik ilinniaqqinnermillu mi-
silittagaat Kalaallit Nunaan-
nut nuunneqassasut, Sanaar-
tornermik Ilinniarfik Sisimi-
uniittoq ilinniartitsissalluni.
- Aporfiusulli allat sooru-
nami aamma naammattoor-
pagut. Utaqqisorpassuaqar-
toq paasivarput, nutarterinis-
sarmi.
- Takorloorneqarsinnaan-
Naalagaaffik namminersomerusullu isumaqatigiipput
qallunaat tunngaviusumik ilinniartitsineq ilinniartitseqqin-
nerlu Danmarkimi misilittagaasoq Nunatsinni periarfissiis-
sutaassasoq. - Nutarterineq nammineq suliarissavarput,
naalakkersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
Den danske stat og det grønlandske hjemmestyre har aftalt,
at de danske erfaringer fra grund- og efteruddannelse af for
eksempel håndværkere skal overføres til Grønland. - Vi skal
selv udføre renoveringen, siger landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt.
ngilaq inissiarpassuit nutar-
tertussaammata qimanneqar-
tut, tamatumami nalaani inu-
it najugaqarfeqartariaqarput.
- Paasivarput ajornartorsi-
utit assigiinngitsuusut aaqqi-
issutissallu assigiinngitsuu-
sut, Mogens Lykketoft oqar-
poq.
Tamakkulu ingerlateqqis-
sallugit qallunaat naalagaaf-
fiata namminersomerullutil-
lu oqartussat suliniutigaat.
Håndværkerbarakkeme kommer ikke igen
Det bliver et problem at skaffe grønlandsk arbejdskraft til renovering for 2,6 milliarder kroner over fem år
NUUK(KK) - En massiv
import af arbejdskraft er der
ingen, som forestiller sig. Vi
skal helst kunne klare reno-
veringsopgaven selv.
Det siger landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt
som en kommentar til rap-
porten fra det rådgivende
ingeniørfirma Carl Bro A/S
om det akutte renoveringsbe-
hov i Grønland.
Carl Bro-rapporten anslår
det samlede behov til 2,6
miliarder kroner. Rapporten
anbefaler, at denne massive
renovering bliver afviklet
over fem år fra 1999 til
udgangen af 2003.
- Derfor skal vi også spør-
ge de private arbejdsgivere,
som skal løse dette offentlige
renoveringsbehov:Hvor stor
en del af opgaven kan vore
egne håndværkere udføre,
siger Jonathan Motzfeldt.
Mange af de bygninger,
som i dag har et udtalt reno-
veringsbehov, blev opført i
de glade 50’ere, 60’ere og
70’ere af udsendte danske
håndværkere, som blev
klumpet sammen i håndvær-
kerbarakker. Nu skal bygnin-
gerne renoveres, og det vil
være skæbnes ironi, hvis
denne opgave igen skal løses
af en massiv import af dan-
ske håndværkere.
Håndværkerbarakkerne
kommer ikke igen.
Omstilling
Landsstyret er parat til at af-
sætte 1.375 millioner kroner
over de næste fem år til reno-
veringen, og landsstyret vil
så have staten med til at løfte
de resterende 1.225 millioner
kroner.
Selv om den danske stat
endnu ikke har givet et klart
bud på sin hjælp, går renove-
ringen under alle omstændig-
heder i gang til næste år med
hjemmestyrets egne penge.
Hvor mange penge vil
landsstyremedlem for øko-
nomi Daniel Skifte ikke
røbe, så længe landsstyrets
forslag til finansloven for
1999 endnu ikke er offentlig-
gjort.
Forudsætter man, at der
virkelig bliver brugt 2,6 mil-
liarder kroner i de kommen-
de fem år på det ekstraordi-
nære renoveringsbehov, vil
bygge- og anlægsbranchen i
Grønland i disse fem år få
fordoble sin omsætningen af
offentlige bygge- og anlægs-
opgaver fra en halv til en hel
miliard kroner om året.
Det vil stille store krav til
de private mestre, til hånd-
værkerne og til ingeniører og
arkitekter. Der er i visse til-
fælde meget stor forskel på at
løse en nybygningsopgave
og en renoveringsopgave.
Genhusningen
- Vi har valgt at forudsætte
renoveringspuklen afviklet
over fem år ud fra det syns-
punkt, at jo længere tid, der
anvendes til at gennemføre
den aktuelle renovering,
desto mere accelerer renove-
ringsomfanget med yderlige-
re fordyrelse til følge, siger
rapportens tre forfattere
Ann-Pia Christensen, Peter
Lundhus og Jens I. Rubow
fra ingeniørfirmaet Carl Bro
A/S.
- Om bemandings- og ma-
terialeressourceme er til ste-
de i Grønland for at løse den
aktuelle opgave indenfor fem
år, har det ikke tidsmæssigt
været mulig at vurdere for
arbejdsgruppen, men en
eventuel ressourcemangel vil
delvis kunne forudsætters
afhjulpet af logistikplanlæg-
ning - ikke mindst i relation
til Grønlands specielle infra-
struktur.
Carl Bro-rapporten finder
det også værd at overveje,
om renoveringen af det øko-
nomisk mest belastede områ-
de, boligerne, kan løbe over
en længere periode end de
fem år, fordi en accelereren-
de udbygning af boligmassen
på grund af genhusningspro-
blematikken er en forudsæt-
ning for en forceret renove-
ring af boliger.
Højkonjunktur i
det danske byggeri
Også den danske regering er
opmærksom på problemet
med i det hele taget at få
genemført renoveringen, og
finansminister Mogens Lyk-
ketoft og økonomiminister
Marianne Jelved har drøftet
problemet med det grønland-
ske landsstyre på deres nyli-
ge besøg i Nuuk.
- Hvis Grønland i så kort
periode skal gennemføre så
store renoveringsopgaver,
som Carl Bro-rapporten
lægger op til, må der være
nogle kapacitetsproblemer,
uanset hvordan man ellers
finder frem til de finansielle
løsninger, siger finansmini-
ster Mogens Lykketoft.
- Har Grønland den for-
nødne arbejdsstyrke til at
løse opgaven?
- Hvad kan man gøre for at
sikre en direkte grønlandsk
deltagelse i disse opgaver?
- Jeg tror ikke, at det vil
være rigtig at basere sig på
en forestilling om massiv
indvandring af håndværkere
fra Danmark. Det vil måske
endda være urealistisk, hvis
vi endnu i nogle år kører med
en forholdsvis kraftig høj-
konjunktur i det danske byg-
geri. Så er det ikke realistisk
at trække en masse folk fra
Danmark til Grønland.
Uddannelse
- Så meget vil hænge på, om
Grønland selv har mandskab
til at løse i hvert fald et stort
del af denne opgaver. Vi har
noteret os, at landsstyret er
meget opmærksom på denne
problematik, siger Mogens
Lykketoft.
Derfor har den danske stat
og det grønlandske hjemme-
styre under forhandlingerne
mellem de to danske ministre
Mogens Lykketoft og Mari-
anne Jelved og de to grøn-
landske landsstyremedlem-
mer Jonathan Motzfeldt og
Daniel Skifte aftalt, at de
danske erfaringer fra grund-
og efteruddannelse af for
eksempel håndværkere skal
overføres til Grønland, hvor
Bygge- og Anlægsskolen i
Sisimiut bliver det naturlige
centrum for denne helt nød-
vendige uddannelsesindsats.
- Så er der selvfølgelig
også nogle andre begræns-
ninger, som vi har strejfet. Vi
har noteret os de store vente-
liste, og hvad så med renove-
ringen?
- Det vil ikke være reali-
stisk at forestille sig, at en
masse boliger blive fraflyttet
for at blive renoveret, for
folk skal jo have et sted at bo
i mellemtiden.
- Som vi forstår det, er der
forskellige typer af proble-
mer og forskellige typer af
løsninger, siger Mogens
Lykketoft.
Og dem arbejder den dan-
ske stat og det grønlandske
hjemmestyre videre med.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN