Atuagagdliutit - 18.08.1998, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 18. AUGUST 1998 • 9
Suliap inemissaa
pingaaruteqarpoq
Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pillugu
siunnersuisoqatigiit siulittaasuat, professor Christen
Sørensen, aningaasaqarnerup ineriartorneranut 1997-imi
decembarimi nalunaarusiornermi kingullertut
qulartiginngilaq
NUUK(TK) - Raajat akii pi-
tsanngorput, Kalaallit Nu-
naatalu aningaasaqamiamera
december 1997-imi nalunaa-
rusiomitsitut qulamartigiun-
naarpoq.
Taama oqarpoq professor
Christen Sørensen, Nunatta
aningaasaqarnera pillugu i-
sumasioqatigiit siulittaasuat.
Christen Sørensenilli ilassu-
tigaa:
- Erseqqissartariaqarpara
isumakulunnarmat Kalaallit
Nunaata aningaasaqarnera
aalisarnermut taama atati-
gimmat, nunarsuarmi akigiti-
tat allanngorartuartuummata.
- Akit 1997-ip affaani ki-
ngullertut akikillerujussuas-
sappata ajorluinnarpoq, Ka-
laallit Nunaat taama aningaa-
sateqanngitsigimmat. Ilisi-
mavarputtaaq akisussaassu-
silimmik sakkortuumillu pi-
suussutit uumassusillit poli-
tikkikkut aqunneqamissaat.
- Taamaattumik suliaq aal-
larteriikkap sakkortusarne-
qassaa pingaaruteqarpoq, Ka-
laallit Nunaat aalisarnermik
pinngitsuuisinnaanera millis-
inniarlugu suliniut, Christen
Sørensen isumaqarpoq.
Kujataanut tikeraarneq
Siunnersuisoqatigiit sinneri
ilagalugit akunneq kingulleq
Kujataanut tikeraarput, akun-
nerlu manna Nuummiissallu-
tik, ataatsimiititaliap aalaja-
ngiisartut pingaarnerit arlallit
naapissalugit, Danmarkimut
utinnginnerminni. Tamatu-
ma kingoma ukiumoortumik
nalunaarusiaq suliarineqalis-
saaq - siunnersuutillu inassu-
tillu decembarimi saqqum-
missapput.
Kujataani Narsami, Qa-
qortumi Nanortalimmilu su-
liffiit pulaameqarput - am-
meriviit ilinniarfiillu kiisalu
suliffiit allat soorlu Amernik
tuniniaaffik aamma Great
Greenland, Amutsiviittaaq
pulaarneqarlutik.
Nanortalimmi Napasor-
suup Qoorua takusarneqar-
poq. Tassani aatsitassamik
misiligummik piiaaneq pillu-
gu ilisimatinneqarput, aala-
jangiisussaaq kuulti tamaani-
ittoq aningaasarsiutigalugu
piiarneqarsinnaanersoq.
Savaateqarfimmittaaq ta-
kuniaapput Upernaviarsum-
milu nunalerinermik misile-
raavik takuniarneqarluni.
Siunnersuisoqatigiit aali-
samermi piniamermilu peri-
arfissat misissorpaat, aam-
mali aalisarnerup saniatigut
suut allat periarfissaanersut
misissorlugit. Immikkuttaaq
misissorpaat sanaartorneq
qanoq ililluni pilertomeruler-
sinnaanersoq, kiisalu ilinni-
arfiit amerlassusaat pitsaasu-
saallu qanoq pitsanngortin-
neqarsinnaanersut - apeqqu-
tit ptarluk isumasioqatigiit
qallunaat kalaallillu politi-
keriinut decembarimi nalu-
naarusiorunik sukumiisumik
sammisassaat.
Pitsammik uissuumminaq
- Maanna siornatigullu Ka-
laallit Nunaannut tikeraartar-
ninni pissarsiakkat pitsaasu-
mik uissuummissutigaakka,
Christen Sørensen oqarpoq.
- Sumiiffinni arlalinni ilor-
raap tungaanut suliniutinik
ingerlatsisoqarpoq, soorlu
Sisimiut Foods assersuutis-
saqqissoq, iluatsinnissaanik
ilimanaateqarluartut.
- Pilersaarutit angisoorsuu-
natillu kusanartorsuunngil-
lat, ingerlaannaq suliffissar-
passuamik pilersitsisinnaasut
- taamaalissagunanngilarmi -
kisiannilu illoqarfikkaani
Kalaallit Nunaata atorfissa-
qartitai patajaatsut, tunisassi-
at periarfissallu pigineqartut
atorluarniameqarlutik.
Taamaattorli Christen Sø-
rensenip naalakkersuisut Ina-
Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera aalisarnermut attuumalluinnarpoq, akit
amerlassutsillu eqqarsaatigalugit. Taamaattumik inuussutissarsiorneq tamatigoornerusunik
tunngaveqarnissaat sulissutigiuamisaa pisariaqarpoq.
Grønlands økonomi er meget afhængig af udviklingen i fiskeriet, både når det gælder priser
og mængder. Derfor er det vigtigt at fortsætte arbejdet med at skabe et bredere
erhvervsgrundlag.
tsisartullu aalajangersimasu-
mik politikkiat ujartorpaa:
- Aallamiiniartut iluatsit-
sissappata pisariaqarpoq qu-
lakkeeriffigissallugit aallar-
tilluaruttortut namminersor-
nerusut ingerlatseqatigiiffis-
suinit nakkaattoortinneqan-
nginnissaannut. Taamaattu-
mik suliffeqarfiit aallartisar-
nerisa nalaanni »illersorne-
qartariaqarput«.
Piumasat ilisimallugit
- Suliffeqarfiit nutaat piuma-
saqaatinik ilisimaarinninnis-
saat pingaaruteqarpoq. As-
sersuutigalugu iluaqutaan-
ngila umiatsiaaqqanut angal-
latinullu ESU-mit tapiisar-
neq imaalitsiaannarlugu ato-
runnaarsikkaanni. Suliffe-
qarfiit »nutaat« politikerit ta-
tigisariaqarpaat, taamaan-
ngippat inuit unammillemar-
tunik aallartitsisinnaanngil-
lat.
- Taamaattumik kissaatigi-
nartippara erseqqissumik po-
litikkeqartoqartariaqarpoq,
tamallu ilisimasaannik na-
joqqutassaqarluni nammi-
nersornerusut suliffeqarfissui
qanoq iliorsinnaasut - pi-
ngaartumilli minnerunngit-
sumillu qanoq iliorsinnaan-
nginnerat, najoqqutassat kik-
kut tamarmik ilisimasassaat.
Namminersor-
tunngorsaaneq
Christen Sørensenilli nassue-
rutigaa aaqqiiniarnerit ajor-
nusoormata:
- 1990-ikkut aallartinne-
rannit Kalaallit Nunaanni al-
lanngorneqartorujussuuvoq,
pitsaasumik ingerlasumik.
Isumaqarpunga 1990-ikkut
ingerlanerini naalakkersuisut
angusaqarsimaqisut, taamalli
allanngortitserujussuarneq -
kisermaassilluni ingerlatsi-
nermit unammillissutaasin-
naasunut ikaarsaariarnermut
- piffissamik atuiffiuvoq, o-
qallisaajuarsinnaavorlu eq-
qortumik iliortoqarsimaner-
soq.
- Toraakkalli pigineqarput,
Kalaallit Nunaannilu nammi-
nersortunngortitsiniaannarlu-
ni namminersortunngorsaa-
soqassanngilaq. Sovjetunio-
nip aningaasaqarnera qitiu-
sumik aqunneqartoq ajalu-
soormat sorpassuit imaalitsi-
aannarlugit namminersortu-
nit ingerlanneqalerput, iliuu-
sillu taassuma malinneqar-
nissaa inassutiginanngilluin-
narpoq.
- Eqqarsarluarfissaqartari-
aqarpoq, ineriartortitsilluni -
iliuuseqarlunilu. Ingerlatse-
qatigiiffiit namminersomer-
usunit pigineqartut piffissap
ingerlanerani aningaasarsior-
finngussapput, piffissalli i-
ngerlanerani eqqarsarluaq-
qaartamissaq akomutaanavi-
anngilaq, Christen Sørensen
isumaqarpoq.
Vigtigt at gøre arbejdet færdigt
Formanden for Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi, professor Christen Sørensen,
er ikke mere så pessimistisk med den økonomiske udvikling
NUUK(TK) - Prisen på rejer
har rettet sig kraftigt, og
umiddelbart er udsigterne for
Grønlands økonomi knapt så
pessimistiske, som da vi afle-
verede vores sidste beretning
om Grønlands økonomi i de-
cember 1997.
Udsagnet kommer fra pro-
fessor Christen Sørensen, der
er formand for Det rådgiven-
de udvalg vedrørende Grøn-
lands økonomi. Christen Sø-
rensen tilføjer dog:
- Men jeg er samtidig nødt
til at understrege, at det fort-
sat er bekymrende, at Grøn-
lands økonomi er så afhæn-
gig af fiskeriet, hvor priserne
på verdensmarkedet hele
tiden svinger.
- Hvis priserne falder kraf-
tigt, sådan som vi så det i sid-
ste halvår af 1997, er det vir-
kelig noget, der gør ondt, for-
di den grønlandske økonomi
er så lille, som den er. Samti-
dig ved vi, at der skal føres
en yderst ansvarlig, og der-
med restriktiv politik om-
kring forvaltningen af de
biologiske ressourcer, der er
til rådighed.
- Derfor er det vigtigt, at
det arbejde, der er indledt,
for at gøre Grønland mindre
afhængig af fiskeriet, for-
stærkes og intensiveres, me-
ner Christen Sørensen.
På besøg i Sydgrønland
Sammen med resten af det
rådgivende udvalg indledte
han først i sidste uge et besøg
i Sydgrønland, og i denne
uge er udvalget i Nuuk, hvor
udvalget mødes med en ræk-
ke centralt placerede beslut-
ningstagere, inden de igen
vender tilbage til Danmark.
Derefter går arbejdet med
udvalgets årlige beretning
for alvor i gang - og i decem-
ber foreligger udvalgets råd
og anbefalinger.
Rundturen i Sydgrønland
er brugt til at besøge en ræk-
ke virksomheder i både Nar-
saq, Qaqortoq og Nanortalik
- fra skindsystuer og uddan-
nelsesinstitutioner til mere
traditionelle virksomheder
som Grønlands Skindind-
handling og Great Green-
land, ligesom Amutsiviit har
haft besøg af udvalget.
I Nanortalik har udvalget
været på besøg i Kirkespird-
alen. Her blev udvalget ori-
enteret om den forsøgsvise
brydning af malm, der skal
afgøre om der er baggrund
for en kommerciel udnyttelse
af guldforekomsterne på ste-
det.
forsøgsstationen Uperna-
viarsuk.
Det udvalget har undersøgt
er mulighederne inden for
fiskeri og fangst, men også
hvilke alternativer, der er til
den store afhængighed af
fiskeriet. Desuden har udval-
get specielt fokuseret på,
hvordan der kan sættes skub
i boligbyggeriet, samt hvor-
dan både kvantitet og kvali-
tet i uddannelserne kan høj-
nes og forbedres - to spørgs-
mål, der vil blive indgående
behandlet i den beretning
udvalget foreligger både de
danske og grønlandske poli-
tikere i december.
Positivt overrasket
- Faktisk er jeg positivt over-
rasket over hvad jeg har,
både denne gang og under
minde tidligere besøg i
Grønland, siger Christensen
Sørensen.
- Mange steder er der lo-
kalt initiativer, der peger i
den rigtige retning, der peger
på Sisimiut Foods som et
godt eksempel, på noget der
ser ud til at være lykkedes.
- Det er ikke store og for-
kromede projekter, der på en
gang skaber mange arbejds-
pladser - og sådan bliver det
nok aldrig - men lokalt foran-
krede projekter Grønland har
brug for, hvor man forsøger
at udnytte de råvarer og mu-
ligheder, der er lokalt.
I samme åndedrag efterly-
ser Christen Sørensen dog en
klar politik fra både landssty-
re og Landsting:
- Hvis det skal lykkes for
iværksætterne, er det nød-
vendigt at de har sikre garan-
tier for, at de ikke »bare« når
de er kommet godt i gang
udkonkurreres af de store
hjemmestyrejede selskaber.
Derfor må virksomhederne
»beskyttes« i en opstartsfase.
Skal kende betingelserne
- Samtidig er det vigtigt at
disse nye virksomheder ken-
der betingelserne. Det nytter
for eksempel ikke noget, hvis
ESU-støtten til anskaffelse af
joller og fartøjer fjernes fra
den ene dag til den anden. De
»nye« virksomheder skal
kunne stole på politikerne,
ellers får man heller ikke folk
til at vove pelsen.
- Derfor kunne jeg godt
ønske mig en mere bevidst
politik og nogle offentligt
kendte retningslinier for
hvad de store hjemmestyre-
jede selskaber rhå - og især,
hvad de ikke må, så alle ken-
der spillereglerne.
Ikke privatisering bare
for at privatisere
Christen Sørensen erkender
dog, at der er tale om en van-
skelig balancegang:
- Grønland har siden først i
1990’erne været inde i en
gigantisk omstillingsproces,
der har været yderst positiv.
Jeg synes landsstyret har
nået meget op gennem
1990’eme, men en så gigan-
tisk omstilling - fra beskytte-
de monopoler til et mere
konkurrencepræget samfund
- tager tid og der vil altid
være diskussion af, om det er
grebet rigtigt an.
- Men retningen er der, og
for Grønland handler det
ikke kun privatisering bare
for at privatisere. Da Sovjet-
unionens centralt dirigerede
økonomi brød sammen blev
meget privatiseret fra den
ene dag til den anden, og det
er bestemt ikke et eksempel
til efterfølgelse.
- Der må være tid til at
tænke sig godt om, bygge op
- og så handle. De hjemme-
styrejede selskaber skal på
sigt gøres kommercielle,
men der er ikke noget i vejen
for at tænke sig godt om
undervejs, mener Christen
Sørensen.
ASSV FOTO: AG-ARKIV