Atuagagdliutit - 18.08.1998, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 18. AUGUST 1998 • 17
Følelsesmæssig ubalance
fører til omsorgssvigt
Kulturelle forskelle mellem generationerne skaber større
forståelsesproblemer
Hvad er baggrunden for de
mange menneskelige ulykker
og tragedier, der forekommer
i Grønland? (Alkohol, om-
sorgssvigt, vold, selvmord,
mord, seksuelle overgreb,
kortspil, ludomani).
Hvad kan der gøres for at
vende udviklingen og redu-
cere de menneskelige ulyk-
ker og tragedier?
Befolkningen i Grønland
lider i dag ingen materiel
nød. Alle kan få tag over
hovedet, tøj, mad, hjælp ved
sygdom, skolegang og ud-
dannelse. Det er ikke på
grund af manglende materi-
elle goder, at der foregår
mange ulykkelige ting blandt
grønlændere.
For mig at se er det følel-
sesmæssige problemer, der
ligger bag alkoholmisbrug,
omsorgssvigt, vold, selv-
mord, mord og så videre.
ALLE MENNESKER har et
grundlæggende behov for at
blive holdt af - for at føle sig
accepteret og forstået af
mindst eet andet menneske.
Det gælder børn, unge og
voksne. Det er ikke kun
spædbarnet, som har brug for
forståelse og omsorg fra et
andet menneske. Det er et
menneskeligt behov igennem
hele livet. Hvis du i din hver-
dag ikke møder mindst eet
menneske, som du føler hol-
der af dig, respekterer dig og
forstår dig, så kommer du i
følelsesmæssig ubalance, du
bliver psykisk svag. Dit selv-
værd går i stykker. »Ingen
kan lide mig, jeg duer ikke til
noget!«
I den følelsesmæssigt sva-
ge tilstand kommer behovet
for alkohol, vold, selvmord,
seksuelle overgreb, ludomani
(for eksempel kortspil) osv.
Når vi voksne er i følelses-
mæssig ubalance, mister vi
evnen til at drage omsorg for
vores børn. Således at vi ikke
er i stand til at opfange bør-
nenes signaler om, at de har
brug for vores opmærksom-
hed, støtte og forståelse.
Alle voksne har på et tids-
punkt elsket sin partner, sin
ægtefælle, men vi ved ikke
hvordan, vi skal støtte hinan-
den. Mand og kvinde forstår
ikke hinanden. I vores hver-
dag støder vi nemt ind i pro-
blemer. Manden ved ikke,
hvordan han skal støtte kvin-
den. Kvinden ved ikke, hvor-
dan hun skal støtte manden.
Sorg og vrede er følelser, der
hurtigt kan komme imellem
de to voksne mennesker og
afløse følelsen af glæde og
kærlighed.
Alle forældre elsker deres
børn og ønsker deres børn
det bedste. Men forældrene
ved ikke, hvad deres børn har
brug for. Den gamle forståel-
se af børns natur og børns
behov skader børnenes triv-
sel og udvikling. Forældre
ved ikke, hvordan de bedst
kan støtte deres barn, så det
får et godt liv.
DEN VOKSNE GENERA-
TION mangler viden om,
hvordan vi kan forstå hinan-
den, og hvordan vi kan støtte
hinanden! Når mennesket
oplever, at det ikke bliver
forstået, aksepteret eller
elsket kommer det i følelses-
mæssig ubalance. Bliver fø-
lelsesmæssigt svag.
Forståelsesproblemer mel-
lem mand/kvinde og vok-
sen/barn bliver forstærket af,
at det grønlandske samfund
befinder sig mellem to kultu-
rer og to samfundstyper. Den
voksen generation lever i et
»rum« mellem fortiden og
nutiden.
Som eksempel på denne
sammenblanding af fortid og
nutid vil jeg nævne, at nuti-
dens forældre oplever, at det
er normalt - og derfor i orden
- at deres barn bliver givet
væk som gavebarn eller
adopteres bort. Det er også
almindeligt brugt, at barnet
kommer i pleje hos bedste-
forældre eller andre familie-
medlemmer.
I den gamle grønlandske
kultur var det almindeligt, at
barnet blev passet og opdra-
get af andre end dets foræl-
dre. I gamle dage boede fa-
miliemedlemmerne også tæt-
tere på hinanden - i samme
bygd eller på samme fangst-
plads. I dag bor mor i én by,
far i en anden og barnet i en
tredie. Grønlandske børn bli-
ver ofte flyttet rundt som
LEGO klodser, uden at de
voksne tænker på barnets
følelsesmæssige tilknytning
til dets omsorgsperson - for
eksempel mor og far.
Barnet opbygger en relati-
on til omsorgspersonen. Jeg
er tryg ved den voksne, og
den voksne kan lide mig! Jeg
betyder noget for mor - jeg er
elsket!
Rejser omsorgspersonen,
oplever barnet svigt ved at
miste - (»Jeg er ikke god
nok. Hvad har jeg gjort for-
kert, siden min mor rejser fra
mig, hende som jeg mest af
alle vil være sammen med«).
Barnet opbygger et indre
billede af at være forkert, og
at det ikke er værd at elske.
Barnet er ved, at miste evnen
til følelsesmæssigt at invol-
vere sig i andre mennesker.
Dette engagement og denne
følelsesudveksling mellem to
mennesker er grundlaget for
et menneskes trivsel. Har
personen mistet evnen til at
føle sig elsket og til at vise
sine følelser for et andet
menneske, vil det have følel-
sesmæssige smerter og kom-
me i en følelsesmæssig uba-
lance.
VOKSNE VIDEREFØRER
de opdragelses- og forståels-
mæssige normer, som de selv
har oplevet som børn. Men-
nesket lærer ved at efterlig-
ne, at kopiere. Det gælder
sproget, føden og måden at
være på.
Sådan viderefører voks-
ne/forældre også deres egne
traumatiske og problemfyld-
te barndomsoplevelser til
deres børn.
Der er flere andre grunde
til - som jeg her ikke vil
komme ind på - at mange
grønlændere befinder sig i en
følelsesmæssig ubalance.
Det er ikke uden grund, at
kunst og reklamer beskæfti-
ger sig meget med kærlighe-
den mellem to mennesker:
Sange, film, romaner, bille-
der. Det, at føle sig elsket af
et andet menneske, er netop
det, som er det vigtigste for
os mennesker. Men vi har
ikke lært af vores forældre,
hvordan vi kan bevare kær-
ligheden imellem os. Hvor-
dan vi skal forstå hinanden,
hvordan vi skal støtte hinan-
den. Vi har ikke lært, hvor-
dan vi skal samspillet.
Samfundet har mange
mennesker ansat i offentlige
stillinger. Jeg tænker på per-
sonalet i daginstitutioner,
skoler, socialforvaltninger,
sygehuse. Disse fagpersoner
har den direkte kontakt til
borgerne. Disse faggrupper
bør uddannes i familieråd-
givning/forældreuddannelse,
så de i direkte kontakt med
voksne, unge og børn kan
give råd og vejledning om
samlivet mellem mennesker.
Råd og vejledning til foræl-
dre om børns behov.
Pædagogisk
konsulent/familierådgiver
Jan B. Suni
boks. 120
3913 Tasiilaq
Namminersornerullutik Oqartussat
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut
Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik
TAMANUT
SULIARINNITTUS-
SARSIUUSSINEQ
Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit, Kultu-
reqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu
Pisortaqarfik, matumuuna Ammassivimmi, Nanorta-
lik, oqaluffiup nutartemissaa tamanut suliarinnittus-
sarsiuunneqarpoq.
Suliassaq
Oqaluffik 145 m2 nutartemeqassaaq, toqusut inaat 15
m2 ilanngullugu.
Suliakkiunneqartut
Suliassat makku suliakkiunneqarput, suliassat ataaseq
arlallilluunniit suliariumaneqarsinnaallutik:
Entreprise 1: Sanasut suliassaat
Entreprise 2: Pequsiortut suliassaat
Entreprise 3: Qalipaasut suliassaat
Entreprise 4: Ruujorilerisut suliassaat
Entreprise 5: Innaallagisserisut suliassaat
Piflissat killiliussat
Sanaartomeq 1. oktober 1998 aallartissaaq, kingu-
sinnerpaamik 1. juli 1999 naammassineqassalluni.
Sanaartugassanut najoqqutassat
Allakkatigut uunga saaffiginnilluni inniminneeme-
qarsinnaapput: SILA Rådgivning, Arkitekter m.a.a.,
kingusinnerpaamik tallimanngomeq 21. august 1998,
qulamaveeqqut kr. 1.000,- suliassamut ataatsimut,
check-ikkut tammarnaveeqqusikkakkut akilemerati-
gut, uunga qaatiguuliorlugu: Namminersornerullutik
Oqartussat, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut
Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik.
Suliariumannittussarsiuussisoqareerpat qulamaveeq-
qut utertinneqassaaq, najoqqutassat tamarmiusut
innarlerneqanngitsullu utertinnerini.
Najoqqutassat allakkerivikkut nassiunneqarnissat kis-
saatigineqarpat inniminniinermi SILA Rådgivning-i-
mut nalunaarutigineqassaaq, najugaq tamakkiisoq
nalunaarutigalugu.
Najoqqutassat nassiussuunneqalissapput imaluunniit
SILA Rådgivning-imut aaneqarsinnaalissapput pinga-
sunngomeq 26. august 1998 aallamerfigalugu.
Suliarinnittussarsiuussineq
Pissaaq tallimanngomeq 18. september 1998, nal.
14.00, sanaartomermi nakkutilliisuni, Teknisk Af-
deling, Nanortalik Kommune
Sanaartortitsisut sinnerlugit
SILA RÅDGIVNING
QULLILERFIK 4 • BOX 1476, 3900 NUUK
TLF. 322807 • TELEFAX 329807
IMiiMiii
llinniarfissuaq i Nuuk/Grønland
søger
Seminarieadjunkt/Lektor
Hermed opslås til besættelse snarest 1 fuldtids-
stilling ved llinniarfissuaq i pædagogik/psykologi.
Ansøgere med cand.pæd. eller mag. uddannelse
samt undervisningserfaring vil blive foretrukket.
Grønlands Landsting har vedtaget en ny forord-
ning for 2 år siden for læreruddannelse, som bl.a.
sigter på styrkelse af de musiske fag, sprogfag,
læreruddannelsens holdningsdannende aspekt
samt styrkelse af kontakten til det omgivende
samfund.
Den centrale læreruddannelse er 4-årig og den
decentrale læreruddannelse er 41/2-årig. Udover
læreruddannelsen har llinniarfissuaq forpligtel-
sen med hensyn til lærernes videreuddannelse.
På den måde må ansøgere påregne at skulle
være kursusinstruktører på kysten et par gange
om året af ca. 1 uges varighed.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirej-
se og bohaveflytning, vil ske i henhold til over-
enskomst mellem Grønlands Landsstyre og
Dansk Magisterforening.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales
husleje/depositum efter de til enhver tid på ste-
det gældende regler. Ventetid på bolig kan for-
ventes.
Yderligere oplysninger kan fås hos rektor Arkalo
Abeisen, tlf. 32 11 91 / 58 29 46 eller hos konsu-
lent Bent Krogh Petersen, Pilestrædet 52, 1016
København K, tlf. 33 69 34 00.
Ansøgning stiles til Grønlands Hjemmestyre og
sendes til llinniarfissuaq pr. luftpost eller telefax
32 20 99. Ansøgningerne skal være modtaget på
llinniarfissuaq senest 1. september 1998.
llinniarfissuaq
Postboks 1026, 3900 Nuuk.
KONTORASSISTENT
40 TIMER/UGE
Vi søger en kontorassistent snarest til forefaldende
arbejde i døgninstitutionens kontor. Arbejdet omfat-
ter ekspedition, kasse, post, fax og telefon samt
betjening af institutionens medarbejdere og leve-
randører.
Desuden korrespondance, referater, journaler og
arkivering samt bogholderi og regnskab.
Kontorassistenten er forstanderens »højre hånd«
og skal som sådan holde styr på aftaler, planlæg-
ning og personaleadministration.
Dobbeltsprogede ansøgere foretrækkes, idet kontor-
assistenten skal tolke i mindre omfang.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til aftale mel-
lem Grønlands Landsstyre og S.I.K.
Yderligere oplysning om stillingen kan fås af forstan-
der Nils Rieper-Holm på telefon 64 21 12.
Ansøgning med relevante uddannelsespapirer skal
være institutionen i hænde senest 11.09.98.
IVAARAQ er en landsdækkende specialinstitution for 10
fysisk/psykisk udviklingshæmmede børn og unge/voks-
ne. Børnegruppen rummer for tiden 5 multihandicappe-
de børn, 8-13 år, kørestolsbrugere med brug formeget
hjælp til alle aktiviteter.
Ungdomsgruppen rummer for tiden 3 delvis selvhjulp-
ne beboere, 18-22 år.
Alle beboere går i skole eller har et dagtilbud.
Meeqqat
Angerlarsimaffiat
STORESØVEJ B171 • BOX 147 • QAQORTOQ
TLF.: 64 21 12 • FAX: 64 20 12