Atuagagdliutit - 03.09.1998, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 3. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Ilisimannittoq tusaajumanngilaat
Nuup Radioanut aamma Inger Burghardt-imut Qooqquniittumut akunnermiliukkumalluni
neqeroortoq, kisiannili atorumaneqarani
NUUK (JB) - Qooqquni a-
kunnittarfiup ikuallanneranut
atatillugu ilisimannittutut
nassuiaajumallunga arlaleri-
arlunga saaffiginnittarsima-
vunga - politiinut eqqartuus-
sivimmullu - taakkunanili
qanoq oqaluttuassaqarnera
tusaassallugu soqutigineqan-
ngilaq, angut marlunngormat
AG-mut sianertoq oqaluttu-
arpoq. Kilisaammi 79’erimi
»Hans«-imi inuttaavoq, 29.
maj 1992-imi Kapisilinniit
Nuuliartumi.
Ulloq taanna Qooqquni
akunnittarfik nungulluni i-
kuallappoq, pujualu Qooqqut
paavanni Uummannap sullu-
aniit takuneqarsinnaavoq.
Pujoq »Hans«-imit isigine-
qarsinnaavoq, ullorli taanna
misigisat pingaarutillit taan-
na kisiartarinngilaat.
Angut taanna Uummannap
sulluatigut silammukartillu-
tik kisimiilluni aquttarfim-
miittoq Ole Berthelsen-imik
ateqarpoq. 1992-imi eqqar-
tuussinerup nalaani, eqqar-
tuussinerullu nangeqqinne-
qamissaa pillugu aviisimi al-
laaserinnittoqarnerata nalaa-
ni, siullermik politiinut ki-
ngomalu landsretimut saaffi-
ginnissimavoq, kisiannili o-
qaluttuassaa kimilluunniit
tusassallugu soqutigineqarsi-
manngilaq.
Ole Berthelsen AG-mut
oqaluttuarpoq, Qooqqut paa-
vat nal. akunneranik ataatsi-
mik inorlugu radiukkut oqa-
loqatigiittunik tusarnaarsi-
malluni. Qooqquniit akunnit-
tarfiup ikuallannera nalunaa-
rutigineqarmat.
Illaaruaatigigaat
»Hans« Qooqqunut ungasik-
kunnaarmat kilisaatip naala-
gaa aquttarfiup igalaavinik
silami qillersaasoq suaarpaa
akunnittarfik ikuallannerar-
lugu. Oqaaseq tupannarmat
kilisaatip naalagaata pisoq
nammineq uppemarsiniarlu-
gu aquttarfimmut iserluni
Nuup Radioa oqaloqatigini-
arpaa. Paasitinneqarporli
Qooqquni sumik pinartumik
pisoqanngitsoq, taamaattu-
mik kilisaatip inuttaasa Ole
Berthelsen qinngasaalerpaat
salluliorsimanerarlugu.
- Soorunami nikallungaler-
punga, Ole Berthelsen AG-
mut oqaluttuarpoq, - eqqa-
amavaralu teqeqqumut ingil-
lunga nikallungallunga,
Qooqqut paavannut killinnis-
sarput tikillugu. Taavalu
pujoq qernertuinnarsuaq ta-
kusinnaalerparput, qinnga-
saarisullu taamaatipput.
- Tassaniitsilluta Nuup Ra-
dioata Inger Burghardt oqa-
loqatiginialerpaa tusaalluar-
sinnaasatsinnik, kisiannili
Nuup Radioa Qooqquniit tu-
sagaqarsinnaanngilaq, Ole
Berthelsen oqaluttuarpoq. -
Taamaattumik Nuup Radioa
neqeroorfigaarput oqaloqati-
giinnermi ikiuukkumalluta,
itigartinneqarattali tamanna
tupigusuutigaarput.
- Aappariit Burghardt-
ikkut ikuallatsitsisimasutut
pisuutinneqarlutik tigusari-
neqarnerat AG-p tunuani
atuarakku saaffiginnissiman-
nginnera assut ajuusaarutigi-
lerpara. Kilisaammi inuttat
allat aamma saaffigineqarsi-
manngillat.
Saaffiginnittoq
- Isumaqarsimavunga misigi-
sakka pissutaaqataasinnaasut
qanoq pisoqarsimanerata ilu-
amik paasineqarnissaanut,
taamaalineranili Pituffimmi
suliffittaarsimagama tassani
politiit saaffigaakka iliman-
nittutullu nassuiaanissara ne-
qeroorutigalugu.
- Nuummi politiit atassute-
qarfigeerlugit Pitufimmi po-
litiip oqaluttuuppaanga killi-
siorneqarnissara soqutigi-
neqanngitsoq, imaluunniit
ilisimannittutut sassartinne-
qarnissara soqutigineqan-
ngitsoq.
- Paamiuniitsillunga tusa-
rakku eqqartuussinerup na-
ngeqqinneqamissaa aalajan-
giiffigineqassasoq telefonik-
kut landsretimut saaffigin-
nippunga, tassanngaanniillu
paasitinneqarpunga qanoq
oqaasissaqamersunga tusas-
sallugu soqitigineqanngit-
soq.
- Suliap itemga tikillugu
paasineqarnissaanut ulloq
taanna takusakka misigisak-
kalu qanoq pingaaruteqarti-
ginersut ilisimanngilara, kisi-
annili tupigusuutigaara ilisi-
mannittutut killisiorniarlu-
nga aggersarneqarsiman-
nginnera. Pingaartumik pi-
sortanut oqartussanut arlale-
riarlunga nammineerlunga
saaffiginnittareersimallunga.
- Suliami tamatumani ikiu-
ussinnaasimannginnera naal-
liuutigisarsimavara, naak
»Hans«-imi inuttat allat ila-
galugit qanoq pisoqameranik
siullemut ilaalluta takunnit-
tuusimagaluarluta. Pingaar-
tumik isumaqarpunga radi-
ukkut oqaloqatigiinnerit tu-
samaamerat immaqa pingaa-
ruteqarsimassagaluartoq,
tupigusuutigaaralu suliap
itemga tikillugu paasineqar-
nissaanut saqqummiussin-
naasakka tusaajumaneqan-
ngimmata.
- Taamaattumik ilisima-
sakka saqqummiukkumavak-
ka. - Saqqummiukkumalluin-
narpara suliap paasineqamis-
saanut immaqa peqataasin-
naanera, taamaattumik ilis-
sinnut sianerpunga.
Ilisimannittoqanngippat...
»Qooqqut paavat nal. akun-
neranik ataatsimik inorlugu«
tassaasimassaaq Uumman-
nap sulluata avannamut nuu-
ani, tassanngaanniillu qaq-
qarsuit 1.400-1.500 meteri-
nik portussusillit assersui-
suupput Hotel Qooqqut-nut.
Taamaattumik Ole Berthel-
sen-ip ikuallannermik isigin-
nittutut nassuiaanera anner-
tuumik sunniuteqarsinnaan-
ngilaq.
Kisiannili tupinnarpoq kia-
luunniit soqutiginngimmagu
isiginnittutut paasisat qani-
mut misissorumaneqanngin-
nerat. Suliamik ingerlatsi-
nermi atugassanut allanut
ilanngunneqarsimasariaqa-
raluarput. Sumiiffimmiit su-
miiffimmut isiginninnerit i-
kuallannemp qanoq pilersi-
maneranut tamarmut takus-
sutissaasinnaapput, maan-
nami tikillugu kinaluunniit
eqqortumik ilisimasaqan-
ngimmat ikuallanneq qanoq
pilersimanersoq...
Vidne til Qooqqut-branden
afvist af retten og politiet
Tilbød sig som mellemled mellem Nuuk Radio og Inger Burghardt, Qooqqut, men blev afvist
NUUK(JB) - Jeg har adskil-
lige gange henvendt mig som
vidne vedrørende Qooqqut-
branden - både til politiet og
til retsvæsenet - men ingen af
steder ville man høre, hvad
jeg havde at fortælle, siger en
mand, der ringede til AG i
tirsdags. Han var besæt-
ningsmedlem på 79’er-traw-
leren »Hans«, der var på vej
til Nuuk fra Kapisillit 29.
maj 1992.
Den dato brændte hotellet i
Qooqqut ned til grunden, så
røgen kunne ses ud i Uum-
mannaq-løbet ved indsejlin-
gen til Qooqqut. Den blev
iagttaget fra »Hans«, men det
var ikke den eneste relevante
iagttagelse fra den dag.
Manden, der på en del af
turen ned gennem Uuman-
naq-løbet stod alene i styre-
huset, hedder Ole Berthel-
sen. Han har op til retssagen
i 1992 og i forbindelse med
en genoptagelsesbegæring,
der blev omtalt i pressen,
henvendt sig først til politiet
og senere til landsretten,
uden at nogen var interesse-
ret i at høre på hans historie.
Til AG fortæller Ole Ber-
thelsen, at han cirka en time
nord for Qooqqut-fjorden
hørte Hotel Qooqqut anmel-
de den opstående brand til
Nuuk Radio.
Blev til grin
Da »Hans« ikke var særligt
langt fra hotellet, råbte ror-
gængeren ud til skipperen,
der gik og vaskede styrhus-
vindueme udendørs, at hotel-
let brændte. Det var så dra-
matisk en meddelelse, og
skipperen selv ønskede at
kontrollere nyheden. Derfor
gik han ind og kaldte Nuuk
Radio op, men fik ingen
bekræftelse på branden. Den
vagthavende sagde, at der
ikke var noget særligt på fær-
de i den lille fjordarm 30 sø-
mil fra Nuuk, og det førte til,
at de øvrige besætningsmed-
lemmer gav sig til at drille
Ole Berthelsen for hans »fal-
ske« alarm.
- Jeg blev naturligvis noget
forknyt, fortæller Ole Ber-
thelsen til AG, - og jeg kan
huske jeg sad i et hjørne og
surmulede, indtil vi nåede
mundingen af Qooqqut-fjor-
den. Her kunne alle se den
kulsorte røg stige højt over
fjeldene.
- Mens vi lå her, kaldte
Nuuk Radio Qooqqut op, og
vi hørte tydeligt Inger Burg-
hardt svare, men Nuuk Radio
kunne ikke modtage hende,
fortsætter Ole Berthelsen. -
Derfor tilbød vi Nuuk Radio
at være mellemstation for
samtalen, men det blev af-
slået, hvilket undrede os
noget.
- Da jeg senere på bagsi-
den af AG læste, at nu var
ægteparret Burghardt an-
holdt og sigtet for brandstif-
telse, fik jeg utrolig dårlig
samvittighed over, at jeg
ikke havde henvendt mig.
Heller ikke andre på skibet
har været kontaktet.
Kontaktede politiet i
Pituffik
- Jeg mente, at mine iagtta-
gelser måske kunne have
været med til at kaste lys
over begivenhederne, men da
jeg i mellemtiden havde fået
job i Pituffik, kontaktede jeg
det lokale politi dér og tilbød
mig som vidne.
- Efter at have været i kon-
takt med politiet i Nuuk for-
talte den lokale betjent mig,
at man ikke var interesseret i
at afhøre mig eller føre mig
som vidne i sagen.
- Under et ophold i Paa-
miut, mens man så vidt jeg
husker skulle tage stilling til
en genoptagelsesbegæring,
henvendte jeg mig telefonisk
til landsretten, hvor jeg talte
med en, der lod mig forstå, at
heller ikke her var de interes-
seret i at høre, hvad jeg hav-
de at fortælle.
- Jeg ved ikke, hvor vigti-
ge, mine iagttagelser den på-
gældende dag er for sagens
opklaring, men det undrer
mig, at jeg ikke har været
indkaldt til afhøring. Især når
jeg ved flere lejligheder selv
har henvendt mig til myndig-
hederne.
- Det har simpelthen plaget
mig, at jeg ikke har kunne bi-
drage med noget i denne sag,
og det til trods for, at jeg
sammen med besætningen på
»Hans« har været nogle af de
første, der har iagttaget en
del af hændelsesforløbet.
Specielt mener jeg, at min
iagttagelse omkring radioop-
kaldene muligvis kunne have
haft betydning, og jeg er for-
bløffet over, at man på for-
hånd afskærer sig fra de
oplysninger, jeg kunne frem-
komme med til sagens belys-
ning.
- Derfor vil jeg af med det
nu. - Jeg vil simpelthen ud
med, at jeg måske kan være
med til at kaste lys over
sagen, og det er derfor, jeg
ringer.
Når nu ingen ved noget...
Når Ole Berthelsen taler om
»en time før Qooqqut-fjor-
den« må det betegne et sted i
nordenden af Uummannaq-
løbet, hvor 1.400-1.500 me-
ter høje fjelde spærrer for ud-
sigten til Hotel Qooqqut.
Derfor er det næppe iagtta-
gelser af selve branden, man
her skal lægge vægt på. Men
det er forbavsende, at ingen
har interesseret sig for at
undersøge iagttagelserne fra
»Hans« nærmere. De burde
naturligvis være indgået det
øvrige materiale for sammen
med det at komplettere bille-
det af et brandforløb, som
ingen under den forløbne sag
har haft konkret viden om...
Nukissiomeq
pillugu
nassuiaadssaq
kinguarpoq
NUUK - Nukissiomeq pil-
lugu politikkimi nassuiaa-
tip oqalisiginissaa naalak-
kersuisut kinguartippaat,
pisortat suliffiutaannut
naalakkersuisup Mikael
Petersenip, Siumut, nalu-
naarutigereeraluaraa Inat-
sisartut ukiaanerani ataat-
simiinnissaanni saqqum-
miunneqartussatut.
Aatsaat Inatsisartut aap-
paagu upemaakkut ataatsi-
miilerpata nassuiaat saq-
qummiunneqassaaq, Kuja-
taani Qorlortorsuarmi Sisi-
miullu eqqaanni Tasersu-
armi emgup nukingani nu-
kissiorfiliornisat isumaqa-
tigiissutigineqareerpata,
kiisalu nukissiorfiit aktie-
selskabinngortinniarlugit
apeqqut iluami inissereer-
pat.
Nukissiomermik politik-
ki pillugu nassuiaammut
taarsiullugu Inatsisartunut
paasissutissiisoqassaaq
Nukissiorfiit aktieselska-
binngortinniarlugit maan-
namut suliat killiffii pillu-
git, kiisalu ullumimut na-
leqqiullugu amerlanerni
erngup nukingani nukissi-
orfiliortoqanerunissaa,
maannamummi Utoq-
qarmiut Kangerluarsun-
nguanni erngup nukinga-
nik nukissiomeq kisimi
atomeqarpoq.
Aammattaaq nukissiuu-
tit ataavartut atomeqame-
risa killiffii paasissutissiis-
sutigineqassapput, ilaati-
gut Nunatsinni anorrip
nukingani atorluaanissa-
mut periarfissat eqqartor-
neqassallutik.
Energidebat
udsat
NUUK - Landsstyret har
udsat behandlingen af den
energipolitiske redegørel-
se, som landsstyremed-
lemmet for offentlige ar-
bejder Mikael Petersen,
Siumut, ellers havde bebu-
det fremlagt på Landstin-
gets efterårssamling.
I stedet vil redegørelsen
blive fremlagt på Lands-
tingets forårssamling
næste år, når forhandlin-
gerne om etableringen af
vandkraftværker i Qorlor-
torsuaq i Sydgrønland og
Tasersuaq ved Sisimiut er
afklaret sammen med
spørgsmålet om omdan-
nelse af det grønlandske
energiforsyningsselskab
Nukissiorfiit til et aktiesel-
skab.
Landsstyret vil i stedet
for den energipolitiske re-
degørelse fremsende en
orientering til Landstinget
om det foreløbige arbejde
omkring omdannelsen af
Nukissiorfiit og mulighe-
den for at udbygge vand-
kraften i højere grad end i
dag, hvor kun vandkraften
i Buksefjorden bliver ud-
nyttet.
Orienteringen vil desu-
den gøre status over udnyt-
telsen af den vedvarende
energi, blandt andet mulig-
hederne for en udnyttelse
af vindkraft i Grønland.