Atuagagdliutit - 03.09.1998, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 3. SEPTEMBER 1998 • 9
Qanaamut immikkut
aningaasaliissudssat
utaqqineqarput
Suliat issilinnginnerani naammassissangatinneqanngillat
QAANAAQ(PM) - Kuup
Qaanaap illoqarfiatigoortup
15. juli qarsutsilluni aserugai
iluarsaanniarlugit Qaanaami
ulapputtunnguaqarpoq.
Kommunip maskiinai ulloq
unnuarlu kaajallallugit suli-
tinneqarput, issilinnginnera-
ni sapinngisamik annertuut
angumeriniarsaralugit.
Aasaq manna Nunatsinni
kiannerujussuani Qaanaap
Kommuniani kiannerpaaga-
mi 17,7-imik kiappoq, qaam-
mallu taanna agguaqatigiis-
sillugu kianneq ukiunut siu-
liinut naleqqiullugu qaffasin-
neruvoq. Nunatsinni kom-
munit avannarlersaanni kias-
suup sermersuaq aatsingaat-
siarpaa, anorliutigalunilu si-
allilermat kuuk illoqarfiup a-
vataani marluinngorluni a-
vippoq.
Imeq ulersuartutullusooq
kuutoqqakkut kuuppoq ase-
rorteringaatsiarluni. Aqqu-
semgit marluk kuugussaap-
put, emgullu annertoqisup il-
lut eqqaanni nuna kuugullu-
gu aserorteringaatsiarpoq.
Sumiiffinni allani illut eq-
qaanni nuna ujaqqallu qale-
riissarsuanngorsimapput. Il-
loqarfiup innaallagissamik
aqqutai ajoqusemeqangaatsi-
arput, illullu arlalissuit ullu-
alunni innaallagiaqanngillat.
Ulloq unnuarlu
Kuup kuunnerata aappaa il-
loqarfiup kangisinnerusor-
taagut kuulerpoq, nunangaat-
siarlu imaanut kuugutsillugu.
- Maskiinat kommunip a-
torsinnaasai tamaasa atorlu-
git ulloq unnuarlu ulapitto-
qarpoq, kommuneingeniør
Holger Hansen AG-mut oqa-
luttuarpoq.
Oqaluttuarportaaq aqqu-
serngit iluarsaanneqarneri
illoqarfiullu innaallagisser-
somera ingerlalluartut. Kom-
munip suliassai tulliit pillugit
pilersaarusiorluni ataatsi-
miittunut peqataajartulersoq
angumeraarput.
- Issilinnginnerani sulias-
sat tamakkinnginnissaat er-
ngumassutigaara, Holger
Hansen oqarpoq.
Aningaasaliissutit
Aningaasaqamermut pisorta-
qarfimmi immikkoortortami
pisortaq Hans Lindahl AG-
mut oqarpoq, aserortersima-
sut iluarsaanniarlugit ani-
ngaasat qanoq amerlatiginis-
saannik naatsorsuinerit nam-
minersomerusut utaqqigaat.
- Sapaatip akunnerata i-
ngerlanerani paasissavarput
Siallingaatsiarpoq
QAANAAQ(PM) - 15.
juli Qaanaami nalunaa-
quttap akunneri 14-iinnaat
ingerlanerini 75 milli-
meterimi siallerpoq. Asi-
aq-p silasiorfiata 1994-imi
illoqarfimmi ikkunneqar-
tup uuttuutaani paasine-
qarpoq. Sialuk sermer-
suup aannera ilanngulluni
illoqarfikkut kuuppoq a-
seruingaatsiarlunilu. Pit-
saanerunngilarli qaavati-
gut anorlingaatsiallarmat,
anoraasuartamerani se-
kundimut 22 meterinik
sakkortutigisarluni.
Qaanaaq siallerfiorpi-
artanngilaq, ukiumut taa-
maallaat 200 millimeter
angullugu siallerlunilu a-
pisarfiulluni, taamaattu-
mik ullormi ataasiinnar-
mi 75 millimeter ingasa-
ngaatsiarpoq. 1997-ip
aallartinnerani ulloq un-
nuarlu kaajallallugu 40
millimeterimik siallerlu-
nilu nittaappoq. Ullormi
tassani aasaq 15. juli si-
oqqullugu siallernerit nit-
taannerillu taavani inga-
sannersarisimavaat.
Voldsomt meget regn
QAANAAQ(PM) - Den
15. juli faldt der 75 milli-
meter nedbør i Qaanaaq i
løbet af kun 14 timer. Det
viser målingerne ved Asi-
aq’s klimastation, der
blev opført i byen i 1994.
Det var denne regn sam-
men med smeltevandet
fra indlandsisen, der
strømmede ned gennem
byen og forårsagede de
omfattende ødelæggelser.
Det gjorde ikke sagen
bedre, at vindhastigheden
steg voldsomt med vinds-
tød på op til 22 meter pr.
sekund.
Qaanaaq ligger ellers i
et meget tørt område med
en årlig nedbørsmængde
på omkring 200 millime-
ter, derfor er 75 millime-
ter på én dag meget vold-
somt. I starten af 1997
faldt der omkring 40 mil-
limeter nedbør på 24
timer. Det var den mest
ekstreme registrede ned-
børsmængde, der var i
området før den 15. juli i
sommer.
mandetime-t qanoq amerlati-
gisut atomeqassanersut. Eq-
qoriarsinnaavarput aaqqis-
suussinerit ingerlateqqinnis-
saannut 15.000 mandetimer
atorneqassasut. Aningaasat
immikkut akuersissutaasus-
sat 3 millioner kroniusut pi-
sariaqartinneqassapput, Hans
Lindahl oqarpoq.
Immikkoortortami pisor-
taq aamma oqaluttuarpoq
namminersornerusut ani-
ngaasanik immikkut akuersi-
niarlutik neriorsuisimasut,
pappilissallu naammassinis-
saasa tungaannut ullut 14-it
ingerlagallassagunarput. A-
ningaasaliinissaq naalakker-
suisunit suliarineqareerpata
aningaasaqamermut ataatsi-
miititaliamit akuerineqaq-
qaassapput.
Namminersornerusut ani-
ngaasat tunniuteriarpatigit
Qaanaap Kommunia suliffe-
qarfimmik Permagreenimik
isumaqatigiinniuteqalersin-
naavoq, atortut angisoorsuit
augustip aallartinnerani tiki-
ussisoq. Maskiinat umiarsu-
armut ilaareerput, Qaanaami
mittarfiliornissamut atussa-
maagassaasut.
Qaanaami iluarsaassinerup
nanginnissaani Permagren
kommunimit namminersor-
nerusunilluunniit attavigine-
qarsimanngilaq maskiinat ta-
makkununnga atussanersut.
Kommunip INI suleqatigalu-
gu siunnersuuteqartussaa-
voq, tamannalu aatsaat pivi-
usunngorsinnaavoq iluar-
saassinissamut namminer-
sornerusut aningaasanik aku-
ersippata.
Pilersaarutit
Aningaasaqamermut ineqar-
nermullu naalakkersuisoq
17. juli Qaanaamut tikippoq
aserorsimasut takuniarlugi.
Kommunalbestyrelsimik a-
taatsimeeqateqarnermi naa-
lakkersuisunut ilaasortaq a-
serorsimasut iluarsaannis-
saannut pilersaarummik isu-
maqatigiissuteqarpoq.
Illoqarfimmi innaallagis-
sap emgullu aqqutaasa sania-
tigut aqqusemgit iluarsaan-
nissaat pilersaarummi salliu-
tinneqarput, aammalu ikaar-
tarfik illoqarfiup immikkoor-
tuinik marlunnik attaviusoq
iluarsaanneqassaaq. Aam-
mattaaq nuna ujaqqallu i-
maanut kuugussaasut piiar-
nissaat pisariaqarpoq, umiar-
suaq pilersuisoq ukiumoortu-
mik tikinnermini kisarfigi-
sartakkaminut kisamiassam-
mat. Qaanaami talittarfeqan-
ngilaq, nioqqutissallu pram-
mimik ikaassomeqartarput.
Kuup illoqarfikkoortup iti-
silemeqamissaa suli sulias-
sartaqatsiarpoq, suliassarlu
taanna nunamillu iluarsaaneq
kommunip Permagreen-imik
isumaqatigiissuteqarfigisin-
naavaa.
Qaanaap ilaani illut eqqaannut nuna ujaqqallu qaleriissarsuannguussimapput,
imingaatsiarsuaq qaqqamit kuummik qarsutsisitsimmat kuugussaasut.
Der har nogle steder i Qaanaaq ophobet sig store mængder jord og sten ved husene, da de
store vandmasser væltede ned over fjeldsiden og fik elven til at gå over sine bredder.
Venter på ekstrabevilling
til Qaanaaq
Arbejdet kan ikke gøres færdigt inden kulden sætter ind
QAANAAQ(PM) - Der ar-
bejdes på højtryk i Qaanaaq
for at udbedre de skader
elven, der løber gennem
Qaanaaq by, anrettede, da
den gik over sine bredder den
15. juli. Kommunens entre-
penørmaskiner arbejder i
døgndrift, for at nå så meget
som muligt inden kulden
sætter ind.
Det usædvanligt varme
vejr i Grønland i sommer
bragte temperaturerne i Qaa-
naap Kommunia på den var-
meste dag op på 17,7 grader,
og middeltemperaturerne har
igennem hele måneden været
væsentligt højere end tidlige-
re år. Det varme vejr i Grøn-
lands nordligste kommune
har forårsaget betydelige
mængder af smeltevand fra
indlandsisen, og da det satte
ind med styrtregn og kraftig
blæst delte elven sig i to gre-
ne uden for byen.
Vandet strømmede nær-
mest som en flodbølge gen-
nem det gamle elvleje og an-
rettede store skader. To veje
blev skyllet væk, og de enor-
me vandmasser har anrettet
skader på terrænnet ved hu-
sene, hvor jorden er skyllet
væk. Andre steder har der
ophobet sig store mængder
jord og sten ved husene. Det
gik også hårdt ud over led-
ningsnettet i byen, og flere
huse var uden elektricitet i
nogle dage.
Arbejder i døgndrift
Den anden forgrening af
elven løb gennem Østerbyen,
hvor store mængder materia-
ler fra terrænnet blev skyllet
ud i havet.
- Alle de ledige entrepe-
nørmaskiner, kommunen rå-
der over, arbejder i døgn-
drift, fortæller kommunein-
geniør Holger Hansen til
AG.
Han fortæller videre, at
man er nået langt i arbejdet
med reparationer af vejene
og reetableringen af elnettet i
byen. Kommuneingeniøren
var på vej til et planlæg-
ningsmøde, hvor kommunen
nu skal tage stilling til de
næste skridt.
- Jeg er bange for, at vi
ikke når at udføre alt arbejdet
inden kulden sætter ind siger
Holger Hansen.
Ekstrabevilling
Afdelingschef fra Økonomi-
direktoratet Hans Lindahl,
siger til AG, at man i hjem-
mestyret venter på de endeli-
ge tal for, hvor store summer
der er behov for til udbedring
af skaderne.
-1 løbet af ugen får vi klar-
hed over, hvor mange man-
detimer der er behov for.
Løseligt anslået regner vi
med, at der skal sættes
15.000 mandetimer af til det
videre arbejde. Der bliver
brug for en ekstrabevilling
på omkring tre millioner kro-
ner, siger Hans Lindahl.
Afdelingschefen fortæller
videre, at hjemmestyret har
givet tilsagn om denne
ekstrabevilling, men at der
nok kommer til at gå om-
kring 14 dage inden papirer-
ne er på plads. Bevillingen
skal behandles først af lands-
styret og derefter godkendes
i finansudvalget.
Når hjemmestyret har fri-
givet pengene, bliver det mu-
ligt for Qaanaap Kommunia
at forhandle med entrepenør-
firmaet Permagreen, der lan-
dede sit tunge materiel i Qaa-
naaq i begyndelsen af august.
Entrepenørmaskinerne var
ombord på skibet, og skal
bruges til at bygge landings-
banen i Qaanaaq.
Permagreen har endnu
ikke fået henvendelse fra
kommunen eller hjemmesty-
ret om anvendelsen af deres
entrepenørmaskiner i det
videre oprydningsarbejde i
Qaanaaq. Det er kommunen i
samarbejde med INI, der skal
komme med et udspil, og det
kan først ske efter hjemme-
styret har bevilget pengene
til reparationerne.
Handlingsplan
Den 17. juli tog landsstyre-
medlem for økonomi og bo-
liger til Qaanaaq for at besig-
tige skaderne. Under møder
med kommunalbestyrelsen
aftalte landsstyremedlemmet
en handlingsplan for udbed-
ringen af skaderne.
Foruden arbejdet med el-
nettet og rørledningerne i
byen, stod udbedringen af
vejnettet som det første i
handlingsplanen, ligesom
broen, der forbinder de to
bydele, skal retableres. Det
var også nødvendigt at fjerne
en stor mængde jord og sten,
der blev skyllet ud i havet, så
det årlige forsyningsskib kun-
ne kaste anker på det sædvan-
lige sted. Der er nemlig ingen
havn i Qaanaaq, og varerne
sejles ind med bramme.
Der er stadig en del at lave
omkring uddybningen af
elven, der løber gennem
byen, og det er i givet fald
dette og terrænarbejde, som
kommunen kan lave en afta-
le med entrepenørfirmaet
Permagreen om.
ASSJ FOTO: CARL OBLING