Atuagagdliutit - 11.02.1999, Síða 2

2 • TIRSDAG 11. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861 -imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og okonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Asuliinnaq piuarsinnarput
UNGASINNGITSUKKUT naalakker-
suisunut ilaasortat ilaata AG-mi sulisoq
illarluni oqaluttuuppaa nammineq anga-
lassagami Daniel Skifte kamaammersi-
masoq.
- Ullaaq naalakkersuisut ataatsimiin-
neranni Daniel Skifte kamappoq qiner-
silivinnerup sioma angalaniarama. Isu-
maqarpoq qinersisartukka naapinniaan-
narlugit angalaniartunga, naalakkersui-
sunut ilaasortaq illarusulluni oqaluttuar-
poq, kingornalu akileraartartut akili-
gaannik aallarluni...
Naalakkersuisunut ilaasortap naalak-
kersuisoqatimi uparuarmani soqutigin-
ngilaa. Paarlattuanik tissinartutut saq-
qummiullugu tusagassiortumut tusarli-
uppaa.
Naalakkersuisunut ilaasortat tamakku
illaruaatinnassatut taamaattunik isuma-
qartuassappata atorfimmut atatillugu
angalanerit iluarsinavianngillat, ima-
luunniit allaffissornerujussuaq pitsan-
ngornavianngilaq, ukiuni kingullerni
20-ni ineriartortissimasarput. Politikerit
ilumoorussinatik nuannersutut oqaatigi-
uaannassavaat.
ULLUMI AVIISIMI atuameqarsinnaa-
voq namminersom erullutik oqartussat
qitiusumik aqutsisoqarfiani 500-inik
sulisoqartoq. Namminersornerullutik
oqartussat ukiut tamaasa 80 millioner
kroner atorfimmut atatillugu angalaner-
nut atortarpaat, kiisalu siunnersuisut
atorfimmullu atatillugu angalanernut
allanut atortarlugit. Angalanernut atatil-
lugu ilassinninnemut aningaasartuuter-
passuit ilanngunnagit ukiut tamaasa
Danmarkiliamermut utimullu agguaqat-
igiissillugu 4000-it angalasinnaapput.
Taamaakkaluartoq Siumup ittuata Jo-
nathan Motzfeldtip Atassutip kissaataa
paasisinnaanngilaa, namminersomerul-
lutik oqartussat atorfimmut atatillugu
angalasarneri 10 procentimik ikilisinne-
qassasut. Taassuma naalakkersuisoqar-
fiata siorna 7 millioner kronit angalaner-
mut atorsimavaat. Taamaakkaluartoq
Jonathan Motzfeldtip angalasarnerit
amerlisinniarpai, ima oqaasertalerlugit:
- Nunanut allanut politikkerput Atas-
sutip millisinniamerpaa, uffa statsmini-
sterilu isumaqatigiittugut Kalaallit Nu-
naata angissusaanut tulluuttumik allisis-
sagipput?
INATSISARTUNUT naalakkersuisu-
nullu ilaasortat annerusumik isumalior-
sinnaanngitsut, taamatullu sipaaruteqar-
luni iluarsiisinnaanngitsut pissarsiarin-
ngikkutsigit maani nunami aningaasar-
siorneq iluarsisinnaanngilaq. Nunatta
aningaasaqamera nammineq aningaasa-
qamitsitut isigisariaqarparput. Arlallit
assortuukkaluarput landskarsip ani-
ngaasaatai sumut atorneqassanersut,
ataatsimulli isigalugu nunatta aningaa-
saataanik aqutsineq nammineq aningaa-
saatitsitut aqutsinermit ajornaannerusa-
riaqanngilaq.
Angalanermut atatillugu angalanerit
ilassinninnermullu aningaasartuutit tas-
saapput inatsisartunngortut naalakker-
suisunngortullu qineqqusaartut kissaa-
taattut isumaattullu aningaasanik pis-
sarsiorfigisinnaasaat. Inatsisartut naa-
lakkersuisullu sapiillutik suliniaraluaru-
nik pisortaqarfmni tamani millionerpas-
suit sipaamiutigisinnaavaat. Pereersut
iluarsissallugit soorunami ajornaku-
suussaaq. Tamatigut »pisarnertut«
ingerlaqqinneq ajornaannerusarpoq.
Taamaattumik qinersisartut marlun-
ngomermi 16. februar Inatsisartunut qi-
nigassanngortittut qununngitsut qiner-
tariaqarpaat. Namminersornerullutik
oqartussani imaannaanngitsumik pii-
saamerujussuarmik taamaatitsinissamut
qununngitsut. Akileraarnermik peqqu-
serluuteqarnermik akuerinnikkusun-
ngitsut. Asuliinnaq ingerlatsinersuaq
taamaatittariaqarparput, nunarpullu ilu-
moorussisunik aqunneqartariaqalerpoq.
Pamperiet lever
DET ER IKKE MANGE uger siden ét
af landsstyremedlemmerne storgrinende
fortalte en af journalisterne på AG, at
Daniel Skifte havde været tosset over, at
landsstyremedlemmet skulle ud at rejse.
- På landsstyremødet i morges var
Daniel rasende over, at jeg skulle ud at
rejse her kort før valget. Han mente, jeg
udelukkende rejste ud for at møde mine
vælgere, fortalte det meget lattermilde
landsstyremedlem, hvorefter han rejste
på skatteborgernes penge...
Landsstyremedlemmet var på intet
tidspunkt påvirket af, at en kollega kriti-
serede hans dispositioner. Tværtimod
var det et komisk indslag, som han lod
gå videre til dagens journalist.
Så længe vi har landsstyremedlem-
mer, som mener, at tilbageholdenhed er
en vittighed, der blot skal fortælles vide-
re, bliver der aldrig ryddet op i tjene-
sterejser eller i det enorme administrati-
onsapparat, vi har bygget op igennem de
seneste 20 år. Det bliver blot til popu-
lære sætninger, der ryger ud af mundene
på politikere, som ikke møner det alvor-
ligt.
I DAGENS AVIS KAN man læse, at der
er omkring 500 ansatte i hjemmestyrets
centraladministration. Hvert år bruger
hjemmestyret omkring 80 millioner kro-
ner på tjenesterejser, konsulentrejser og
andre omkostninger i forbindelse med
tjenesterejser. Ud over de enormt høje
repræsentationsudgifter, der er forbun-
det med rejserne, giver det omkring
4000 returrejser til Danmark hvert år.
Alligevel forstår Siumuts leder
Jonathan Motzfeldt ikke Atassuts ønske
om at skære 10 procent ned på hjemme-
styrets tjenesterejser. Alene hans områ-
de brugte sidste år 7 millioner kroner på
tjenesterejserejser. På trods af dette
lægger Jonathan Motzfeldt op til flere
tjenesterejser med bemærkningen:
- Vil Atassut sy vores udenrigspoliti-
ske anorak ind, netop som vi er blevet
enige med statsministeren om, at den
skal lægges ud, så den passer til Grøn-
lands strørrelse?
HVIS VI IKKE FÅR landstingspoliti-
kere og landsstyremedlemmer, som ikke
alene kan se de store linier men samtidig
kan se løsninger i at spare i det små, så
opnår vi aldrig en sund økonomi i lan-
det. Landets økonomi er nøjagtig som
vor egen private økonomi. Der er ganske
vist flere, der skændes om, hvad lands-
kassens midler skal bruges til, men i
bund og grund burde forvaltningen af
landets penge ikke være mere beværlig
end forvaltningen af vore egne penge.
Tjenesterejser og repræsentation er
blot få steder, hvor det nye landssting og
landsstyre kan gå ind og hente penge til
de mange ønsker og ideer kandidaterne
har. Hvis landsting og landsstyre gik
modigt til værks, ville der være millio-
ner at spare i hvert direktorat. Men
naturligvis er det svært at gøre op med
fortiden. Det er altid nemmere at
fortsætte som »vi plejer«.
Derfor må vælgerne på tirsdag den 16.
februar stemme på modige kandidater
til dette Landsting. Folk, der alvorligt
mener at ville gøre noget for at skære
ned på det ualmindeligt store fråds, der
finder sted i hjemmestyret. Folk, der
ikke vil finde sig i skattesnyd. Vi skal
væk fra pamperiet og have reelle folk til
at styre landet.
VI VÆLGERE ER selv skyld i det
INATSISARTUT naalakkersuisullu
maanna ingerlatsisut uagut qinersisar-
tuusugut pisuussutigaagut. Ukiut sisa-
mat matuma sioma kingullermik qiner-
sigatta atiisa nalaasigut krydsiliivugut.
Allanngortinneqarsinnaavarpulli. Nam-
mineq aalajangiissaagut. Immitsinnut
naalakkertariaqarpugut aalajangerluta
Siumumeersumik naalakkersuisut siu-
littaasoqaqqissanerluta, isumaqartumik
atorfillit pigissaartut naalakkersuisunul-
lu ilaasortat piisaamerujussuannik eq-
qartuineq politikkerpallaarnertut isu-
maqarfiginnittumik. Partiimi siulittaa-
soq arlaannilluunniit kaammattuerusun-
ngitsoq ajunngitsorsiat pillugit akile-
raaruserisunut saqqummiusseqqulluni. -
Inuit namminneq isumagisassaraat aala-
jangigassaralugulu, oqarpoq.
Aalajangersinnaavugullu Atassutip
siulittaasua qinissallugu, taanna upper-
narsaasiilluni saqqummiussisoq ajun-
ngitsorsiassani akileraarnikkut isumagi-
simallugit.
Aammali allatorluinnaq iliorsinnaa-
vugut qinigassanngortittoq allarluinnaq
nutaaq qinissallugu, qujanarniarnemit
asulilu iliomernit suli sunnertissiman-
ngitsoq.
Landsting og landsstyre vi har siddende.
Vi satte kryds ved deres navne ved sid-
ste valg for fire år siden. Men det kan
ændres. Valget er vores. Vi må beslutte
med os selv, om vi vil sætte kryds ved
landsstyreformanden fra Siumut, som
mener at der er gået for meget politik i
sagen om for meget fryns til de velstil-
lede embedsmænd og landsstyremed-
lemmer. En partiformand, der ikke vil
opfordre nogen til at lægge kortene på
bordet i sagen om oplysning af fryns til
skattemyndighederne. - Det er folks helt
personlige sag og afgørelse, siger han.
Vi kan også vælge at sætte vores kryds
på formanden for Atassut, som med
dokumentation har fremlagt bevis for, at
han har betalt sit fryns.
Vi kan også gå en helt anden vej og
sætte vores kryds ud for en ny kandidat,
som endnu ikke er nået så langt ind i
pamperiet, at vedkommende er blevet
spoleret.