Atuagagdliutit - 11.02.1999, Side 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 11. FEBRUAR 1999 • 3
80 millionit
atorlugit
angalasimapput
Namminersornerullutik Oqartussani sulinermut
atatillugu angalanerinit innuttaasunut naalungiarsunniit
utoqqarsuarnut ukiumut 1500 koruuninik naleqarput
(EE) - Ilaqutariit marlunnik
meerallit ukiumut politikerit
atorfillillu angalasarnerpas-
suinut 6000 koruunit mis-
saannik akiliuteqartarput.
Grønlandsfly-mut SAS-
imullu billetiinnarnut ani-
ngaasartuutit 40 millioner
koruuniusut saniatigut 40
millioner koruunit angala-
nermut atatillugu akunnittar-
finnut,' oqarasuaatinut ilas-
sinninnermullu aningaasar-
tuutinut atorneqarput.
Namminersornerullutik O-
qartussat innuttaasunut tun-
ngasut allat sipaarniarfigi-
gaat, sulinermut atatillugu a-
ngalanernut kontop imarisar-
tagai ukiuni kingullerni a-
merliartuinnarsimapput.
1997-imit 1998-imut tun-
ngasuinnarni atuineq 18 pro-
centimik, imaluunniit 15 mil-
lioner koruunerpianik anner-
tusisimavoq.
185 millionit
Namminersornerullutik O-
qartussat angalanernut ani-
ngaasartuutaat katillugit uki-
umut 185 milliioner koruuni-
upput. Mittarfiit sanaartome-
qartut akii agguaqatigiisillu-
git ataaseq taama akeqarpoq.
Siunnersortit sulinermin-
nut atatillugu angalanerisa
billetiisalu saniatigut, Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat 105 millioner koruunit
missaat napparsimasut, su-
linngiffeqamerminni akiliun-
neqarlutik angalasut aamma
atorfinikkiartorlutik soraar-
nerminnulluunniit atatillugu
angalasut angalanerinut ator-
tarpaat.
Ilinniartut, isumaginnitto-
qarfinnit sullinneqartut nap-
parsimasullu 80 millioner
koruunit atorlugit angalatin-
neqarput.
Danmark-imut siumuin-
naq billetit 8000-it
Namminersornerullutik O-
qartussat billetiinnarnut ani-
ngaasartuutaat 40 millioner
koruuniupput, siunnersortit
billetiinut aningaasartuutinut
konto tassunga ilaavoq.
40 millionit taakku atorlu-
git sumorsuaq angalasoqar-
sinnaavoq, timmisartuutile-
qatigiiffiilluunniit billetiutaat
akisugaluarpata.
Eqqarsariarutta aningaasat
taakku Danmark-imut ataat-
simiigiarnernut atorsimasut,
taamaalilluni billetit taakku
siumut utimullu atugassat
4000-iupput, Namminerso-
nerullutik Oqartussat allaf-
fissuanut tunineqarsimasut.
Ukiarmi angallanneq pillu-
gu nassuiaasiomermi ilaasar-
tut misissomeqamerini Dan-
mark-imiit uterlugulu ilaa-
sartoq nalinginnaanerpaaq
tassarpiaavoq, pisortatut ato-
filik utoqqasaaq qallunaanik
aallaavilik, sulinerminut ata-
tillugu angalasoq.
Namminersornerullutik O-
qartussat angalanermut ani-
ngaasartuutaasa naatsorsor-
nerini, aningaasat qanoq a-
merlatigisut atorlugit politi-
kerit angalasarsimanersut ta-
kussutissaqanngilaq. Taakku
immikkoortinneqanngillat.
Kisianni angalanermut kon-
tomut sunniuteqarsimasut
kontoliinermut ilitsersuummi
takuneqarsinnaavoq.
Ilassinninneq
Politikerit atorfillillu angala-
gaangata, aningaasartuuter-
paaluit inuiaqatigiinnit aki-
lerneqart arput.
Assersuutigalugu akunnit-
tarfinnut, oqarasuaatinut, bii-
linik attartornermut minne-
runngitsumillu ilassinninner-
mut aningaasartuuteqartar-
put.
Pisortat politikerillu ilas-
sinninnermut kontoqarput,
kingullermik 1990-ikkut aal-
lartinneranni ilassinninnerit
sammineqangaatsiamerannut
atatillugu sukannerneruler-
sinneqartumik.
- Bilagini tamani siunertaq
peqataasullu aqqi allassima-
sussaapput.
- Peqataasuni naalakkersu-
isunut ilaasortat, inatsisartu-
nut ilaasortat, Namminersor-
nerullutik Oqartussat suliffi-
utaanni atorfillit imaluunniit
sulisut kisimiissanngillat.
Taamaammat assersuuti-
galugu direktørip Royal
Greenland-imi pisortat qaaq-
qusinnaanngilai, ilassinnin-
nermik taallugu.
Putu
Taamaakkaluartoq politike-
rip direktørilluunniit sulisuni
København-imi neriniartar-
fimmut kusanartumut qaaq-
qussagunigit kontonik alla-
nik periarfissaqartoqarpoq.
- Peqataasut naalakkersui-
sunut ilaasortat, inatsisartu-
nut ilasortat, allaffissuarmi a-
torfillit imaluunniit Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
suliffeqarfiutaanni sulisut
peqataasuni kisimiitsillugit
aningaasartuutit ilassinnin-
nermut kontomut ilanngun-
neqarsinnaanngillat, taakkuli
kontomut 1310-mut naat-
sorsuusiomeqartarput.
Kontomi tassani nerisassa-
nut imeruersaatissanullu im-
mikkoortortani pineqartuni
atorneqartussanut aningaasa-
nik immikkoortitsisoqarpoq.
Taamaalillutillu politikerit a-
torfillilluunniit neriniartar-
finnut akiligassaasa akilerne-
qarnissaanut periarfissaqar-
poq.
Ilassinninneq angalaner-
mut aningaasartuutinut alla-
nut ilaatinneqarpoq. Angala-
nermut aningaasartuutit ani-
ngaasallu billetinut atugassat
oqimaaqatigiippi arput.
Aamma sulinermut atatil-
lugu angalanermut konto-mi
timmisartukkut aqqutit nali-
nginnaasut politikerit atorfil-
lillu angalanissamut piler-
saarutaannut naapertuutsin-
nagit timmisartumik attartor-
nissamut periarfissaqartitsi-
soqarpoq.
Kontoliinissamut ilitser-
suummi erseqqissarneqar-
poq, billetinut aningaasartuu-
tit aammattaaq timmisartu-
mik umiarsuarmilluunniit at-
tartornermut atuuttussaasut.
Sipaarutissat
Atassutip siulittaasua aamma
aningaasaqarnermut naalak-
kersuisoq Daniel Skifte isu-
maqarpoq, Namminersorner-
ullutik Oqartussani angala-
nermut aningaasartuutaasar-
tut 10-20 procentinik appar-
tinneqarsinnaasut.
Angalanermut konto-p
tamakkiisup sipaarniarfigi-
neqamerani 18-36 millioner
koruunit sipaarneqarsinnaap-
put.
Daniel Skifte isumaqar-
poq, sulinermut atatillugu
angalanerit pissaarfiuallaar-
tartut, assersuutigalugu ilas-
sinninnermut atatillugu.
Siumulli siulittaasua Jo-
nathan Motzfeldt taama isu-
maqanngilaq.
Taanna isumaqarpoq sipa-
arniartoqassappat napparsi-
masut, isumaginnittoqarfim-
mit sullinneqartut ilinniartul-
lu eqqorneqassasut. Nappar-
simasut, ilinniartut isumagin-
nittoqarfimmillu sullinne-
qartut angalanerinut 80 milli-
oner koruunerpianik akeqar-
put.
- Taakkuuku ajornerusu-
mik atugaqalersinniarneqar-
tut, Jonathan Motzfeldt ape-
rivoq.
18-36 millioner koruuni-
nik sipaarniarnermi sipaaru-
tissat Namminersornerullutik
Oqartussat sulinermut atatil-
lugu angalanernut missinger-
suutaannit tiguneqassappata,
46-64 millionit angalanernut
tamanut atorneqarsinnaap-
put.
Namminersornerullutik Oqartussani sulinermut atatillugu angalanerit inuiaqatigiinnut
akisoorsuupput. Naalungiarsunniit utoqqarsuarnut ukiumut 1500 koruunit politikerit
atorfillillu angalanerinut atortarpaat.
Hjemmestyrets tjenesterejser er dyre for samfundet. Hver borger fra baby til olding betaler
1500 kroner om året til politikernes og embedsmandenes rejser.
Tjenesterejser for
80 millioner
Hjemmestyrets tjenesterejser koster hver enkelt borger
fra baby til olding godt 1500 kroner om året
(EE) - En familie med et par
børn betaler omkring 6.000
kroner om året til politiker-
nes og embedsmændenes
mange rejser.
Det er foruden den nøgne
billetudgift til Grønlandsfly
og SAS på godt 40 millioner
kroner andre 40 millioner
kroner i rejseudgifter til
hotel, telefon og repræsenta-
tion.
Mens hjemmestyret svin-
ger sparekniven over andre i
samfundet, er kontoen til tje-
nesterejser svulmet op i de
sidste år.
Alene fra 1997 til 1998 er
forbruget steget med næsten
18 procent, eller godt 15 mil-
lioner kroner. I 1997 brugte
politikerne og embedsmænd-
ene godt 65 millioner kroner
til tjenesterejser.
185 millioner
Hjemmestyrets samlede ud-
gifter til rejser er på 185 mil-
lioner kroner om året. Det er,
hvad en landingsbane gen-
nemsnitligt koster at etable-
re.
Foruden tjenesterejserne
og billetudgifterne til konsu-
lenter, bruger hjemmestyret
omkring 105 millioner kro-
ner til såkaldte klientrejser,
feriefrirejser samt til- og fra-
trædelsesrejser.
Uddannelsessøgende, so-
ciale klienter og syge bliver
transporteret for 80 millioner
kroner.
8000 enkeltbilletter til
Danmark
Hjemmestyrets nøgne billet-
udgifter til tjenesterejser er
på godt 40 millioner kroner
sammen med pengen for bil-
letudgifter til konsulenter.
De 40 millioner kroner,
kan man komme langt med,
selv med flyselskabernes
dyre billetter.
Hvis vi nu forestiller os, at
pengene er gået til møder i
Danmark, er det 4000 retur-
billetter, der er solgt til hjem-
mestyrets centraladministra-
tion.
En passagerprofil udarbej-
det i forbindelse med trafik-
redegørelsen i efteråret, viser
netop, at den typiske Dan-
markspassager, er en midal-
drende ledende embedsmand
af dansk oprindelse, der er på
tjenesterejse.
Opgørelsen over hjemme-
styrets rejseudgifter viser
ikke, hvor mange penge poli-
tikerne har rejst for. Det er
ikke udskilt. Men at de har
sat deres fingeraftryk på
rejsekontoen, ses af konte-
ringsvejledningen.
Repræsentation
Når politikerne og embeds-
mændene rejser, er der en
række udgifter, som samfun-
det dækker.
Det er for eksempel udgif-
ter til hotel, telefon, billeje
og ikke mindst til repræsen-
tation.
Cheferne og politikerne
har en repræsentationskonto,
som sidst blev strammet i
forbindelse med repræsenta-
tionsskandalen i begyndelsen
af 1990-erne.
- Samtlige bilag skal være
påført formål og deltager-
navne eller deltagerkreds.
- Deltagerkredsen må ikke
bestå udelukkende af lands-
styremedlemmer, landstings-
medlemmer, embedsmænd
eller ansatte i hjemmestyrets
virksomheder.
Det vil altså sige, at en
direktør ikke kan beværte for
eksempel Royal Greenlands
ledelse og bagefter kalde det
repræsentation.
Smuthul
Men der er dog muligheder i
andre konti, hvis politikeren
eller direktøren vil invitere
sine ansatte på en af de fine
restauranter i København.
- Udgifter, hvor deltager-
kredsen udelukkende består
af landsstyremedlemmer,
landstingsmedlemmer,
embedsmænd fra centralad-
ministrationen eller ansatte i
hjemmestyrets virksomheder
er ikke omfattet af begrebet
repræsentation, disse udgif-
ter bogføres på konto 1310.
Fra denne konto er der
afsat penge til mad og drik-
ke, der anvendes i såkaldte
enheder. Så er det alligevel
muligt for politikeren eller
embedsmanden at få betalt
sin restaurationsregning.
Repræsentationen indgår i
øvrige rejseudgifter. Netop
øvrige rejseudgifter og pen-
gene til at regulere billetter
balancerer.
1 tjenesterejsekontoen er
det også muligt at chartre fly,
hvis de ordinære ruter ikke
passer ind i politikernes og
embedsmændenes rejsepla-
ner. Konteringsvejledningen
understreger, at billetudgifter
også dækker chartring af fly
og skib.
Besparelser
Atassuts formand og lands-
styremedlem for økonomi,
Daniel Skifte, mener, at der
kan skæres 10 til 20 procent
af hjemmestyrets samlede
rejseudgifter.
Hvis udgangspunktet for
besparelsen er den samlede
rejsekonto, skal besparelsen
ligge imellem 18 til 36 milli-
oner kroner.
Daniel Skifte mener, at der
er for meget fråds i forbin-
delse med tjenesterejser, for
eksempel i forholdet til
repræsentation.
Det mener Siumuts for-
mand, Landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt ikke.
Han tror, at det vil ramme
transporten af syge, sociale
klienter og uddannelses-
søgende, hvis der skal spa-
res. Transporten af syge,
uddannelsessøgende og soci-
ale klienter koster godt 80
millioner kroner.
- Er det disse grupper, der
skal stilles ringere? spørger
Jonathan Motzfeldt.
Hvis besparelsen på 18 til
36 millioner kroner skal fin-
des i hjemmestyrets budget
på tjenesterejser, vil der være
imellem 46 og 64 millioner
til at rejse for, i det hele.
ASS./ FOTO: HHJ