Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Side 3

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Side 3
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 11. FEBRUAR 1999 • 3 80 millionit atorlugit angalasimapput Namminersornerullutik Oqartussani sulinermut atatillugu angalanerinit innuttaasunut naalungiarsunniit utoqqarsuarnut ukiumut 1500 koruuninik naleqarput (EE) - Ilaqutariit marlunnik meerallit ukiumut politikerit atorfillillu angalasarnerpas- suinut 6000 koruunit mis- saannik akiliuteqartarput. Grønlandsfly-mut SAS- imullu billetiinnarnut ani- ngaasartuutit 40 millioner koruuniusut saniatigut 40 millioner koruunit angala- nermut atatillugu akunnittar- finnut,' oqarasuaatinut ilas- sinninnermullu aningaasar- tuutinut atorneqarput. Namminersornerullutik O- qartussat innuttaasunut tun- ngasut allat sipaarniarfigi- gaat, sulinermut atatillugu a- ngalanernut kontop imarisar- tagai ukiuni kingullerni a- merliartuinnarsimapput. 1997-imit 1998-imut tun- ngasuinnarni atuineq 18 pro- centimik, imaluunniit 15 mil- lioner koruunerpianik anner- tusisimavoq. 185 millionit Namminersornerullutik O- qartussat angalanernut ani- ngaasartuutaat katillugit uki- umut 185 milliioner koruuni- upput. Mittarfiit sanaartome- qartut akii agguaqatigiisillu- git ataaseq taama akeqarpoq. Siunnersortit sulinermin- nut atatillugu angalanerisa billetiisalu saniatigut, Nam- minersornerullutik Oqartus- sat 105 millioner koruunit missaat napparsimasut, su- linngiffeqamerminni akiliun- neqarlutik angalasut aamma atorfinikkiartorlutik soraar- nerminnulluunniit atatillugu angalasut angalanerinut ator- tarpaat. Ilinniartut, isumaginnitto- qarfinnit sullinneqartut nap- parsimasullu 80 millioner koruunit atorlugit angalatin- neqarput. Danmark-imut siumuin- naq billetit 8000-it Namminersornerullutik O- qartussat billetiinnarnut ani- ngaasartuutaat 40 millioner koruuniupput, siunnersortit billetiinut aningaasartuutinut konto tassunga ilaavoq. 40 millionit taakku atorlu- git sumorsuaq angalasoqar- sinnaavoq, timmisartuutile- qatigiiffiilluunniit billetiutaat akisugaluarpata. Eqqarsariarutta aningaasat taakku Danmark-imut ataat- simiigiarnernut atorsimasut, taamaalilluni billetit taakku siumut utimullu atugassat 4000-iupput, Namminerso- nerullutik Oqartussat allaf- fissuanut tunineqarsimasut. Ukiarmi angallanneq pillu- gu nassuiaasiomermi ilaasar- tut misissomeqamerini Dan- mark-imiit uterlugulu ilaa- sartoq nalinginnaanerpaaq tassarpiaavoq, pisortatut ato- filik utoqqasaaq qallunaanik aallaavilik, sulinerminut ata- tillugu angalasoq. Namminersornerullutik O- qartussat angalanermut ani- ngaasartuutaasa naatsorsor- nerini, aningaasat qanoq a- merlatigisut atorlugit politi- kerit angalasarsimanersut ta- kussutissaqanngilaq. Taakku immikkoortinneqanngillat. Kisianni angalanermut kon- tomut sunniuteqarsimasut kontoliinermut ilitsersuummi takuneqarsinnaavoq. Ilassinninneq Politikerit atorfillillu angala- gaangata, aningaasartuuter- paaluit inuiaqatigiinnit aki- lerneqart arput. Assersuutigalugu akunnit- tarfinnut, oqarasuaatinut, bii- linik attartornermut minne- runngitsumillu ilassinninner- mut aningaasartuuteqartar- put. Pisortat politikerillu ilas- sinninnermut kontoqarput, kingullermik 1990-ikkut aal- lartinneranni ilassinninnerit sammineqangaatsiamerannut atatillugu sukannerneruler- sinneqartumik. - Bilagini tamani siunertaq peqataasullu aqqi allassima- sussaapput. - Peqataasuni naalakkersu- isunut ilaasortat, inatsisartu- nut ilaasortat, Namminersor- nerullutik Oqartussat suliffi- utaanni atorfillit imaluunniit sulisut kisimiissanngillat. Taamaammat assersuuti- galugu direktørip Royal Greenland-imi pisortat qaaq- qusinnaanngilai, ilassinnin- nermik taallugu. Putu Taamaakkaluartoq politike- rip direktørilluunniit sulisuni København-imi neriniartar- fimmut kusanartumut qaaq- qussagunigit kontonik alla- nik periarfissaqartoqarpoq. - Peqataasut naalakkersui- sunut ilaasortat, inatsisartu- nut ilasortat, allaffissuarmi a- torfillit imaluunniit Nammi- nersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaanni sulisut peqataasuni kisimiitsillugit aningaasartuutit ilassinnin- nermut kontomut ilanngun- neqarsinnaanngillat, taakkuli kontomut 1310-mut naat- sorsuusiomeqartarput. Kontomi tassani nerisassa- nut imeruersaatissanullu im- mikkoortortani pineqartuni atorneqartussanut aningaasa- nik immikkoortitsisoqarpoq. Taamaalillutillu politikerit a- torfillilluunniit neriniartar- finnut akiligassaasa akilerne- qarnissaanut periarfissaqar- poq. Ilassinninneq angalaner- mut aningaasartuutinut alla- nut ilaatinneqarpoq. Angala- nermut aningaasartuutit ani- ngaasallu billetinut atugassat oqimaaqatigiippi arput. Aamma sulinermut atatil- lugu angalanermut konto-mi timmisartukkut aqqutit nali- nginnaasut politikerit atorfil- lillu angalanissamut piler- saarutaannut naapertuutsin- nagit timmisartumik attartor- nissamut periarfissaqartitsi- soqarpoq. Kontoliinissamut ilitser- suummi erseqqissarneqar- poq, billetinut aningaasartuu- tit aammattaaq timmisartu- mik umiarsuarmilluunniit at- tartornermut atuuttussaasut. Sipaarutissat Atassutip siulittaasua aamma aningaasaqarnermut naalak- kersuisoq Daniel Skifte isu- maqarpoq, Namminersorner- ullutik Oqartussani angala- nermut aningaasartuutaasar- tut 10-20 procentinik appar- tinneqarsinnaasut. Angalanermut konto-p tamakkiisup sipaarniarfigi- neqamerani 18-36 millioner koruunit sipaarneqarsinnaap- put. Daniel Skifte isumaqar- poq, sulinermut atatillugu angalanerit pissaarfiuallaar- tartut, assersuutigalugu ilas- sinninnermut atatillugu. Siumulli siulittaasua Jo- nathan Motzfeldt taama isu- maqanngilaq. Taanna isumaqarpoq sipa- arniartoqassappat napparsi- masut, isumaginnittoqarfim- mit sullinneqartut ilinniartul- lu eqqorneqassasut. Nappar- simasut, ilinniartut isumagin- nittoqarfimmillu sullinne- qartut angalanerinut 80 milli- oner koruunerpianik akeqar- put. - Taakkuuku ajornerusu- mik atugaqalersinniarneqar- tut, Jonathan Motzfeldt ape- rivoq. 18-36 millioner koruuni- nik sipaarniarnermi sipaaru- tissat Namminersornerullutik Oqartussat sulinermut atatil- lugu angalanernut missinger- suutaannit tiguneqassappata, 46-64 millionit angalanernut tamanut atorneqarsinnaap- put. Namminersornerullutik Oqartussani sulinermut atatillugu angalanerit inuiaqatigiinnut akisoorsuupput. Naalungiarsunniit utoqqarsuarnut ukiumut 1500 koruunit politikerit atorfillillu angalanerinut atortarpaat. Hjemmestyrets tjenesterejser er dyre for samfundet. Hver borger fra baby til olding betaler 1500 kroner om året til politikernes og embedsmandenes rejser. Tjenesterejser for 80 millioner Hjemmestyrets tjenesterejser koster hver enkelt borger fra baby til olding godt 1500 kroner om året (EE) - En familie med et par børn betaler omkring 6.000 kroner om året til politiker- nes og embedsmændenes mange rejser. Det er foruden den nøgne billetudgift til Grønlandsfly og SAS på godt 40 millioner kroner andre 40 millioner kroner i rejseudgifter til hotel, telefon og repræsenta- tion. Mens hjemmestyret svin- ger sparekniven over andre i samfundet, er kontoen til tje- nesterejser svulmet op i de sidste år. Alene fra 1997 til 1998 er forbruget steget med næsten 18 procent, eller godt 15 mil- lioner kroner. I 1997 brugte politikerne og embedsmænd- ene godt 65 millioner kroner til tjenesterejser. 185 millioner Hjemmestyrets samlede ud- gifter til rejser er på 185 mil- lioner kroner om året. Det er, hvad en landingsbane gen- nemsnitligt koster at etable- re. Foruden tjenesterejserne og billetudgifterne til konsu- lenter, bruger hjemmestyret omkring 105 millioner kro- ner til såkaldte klientrejser, feriefrirejser samt til- og fra- trædelsesrejser. Uddannelsessøgende, so- ciale klienter og syge bliver transporteret for 80 millioner kroner. 8000 enkeltbilletter til Danmark Hjemmestyrets nøgne billet- udgifter til tjenesterejser er på godt 40 millioner kroner sammen med pengen for bil- letudgifter til konsulenter. De 40 millioner kroner, kan man komme langt med, selv med flyselskabernes dyre billetter. Hvis vi nu forestiller os, at pengene er gået til møder i Danmark, er det 4000 retur- billetter, der er solgt til hjem- mestyrets centraladministra- tion. En passagerprofil udarbej- det i forbindelse med trafik- redegørelsen i efteråret, viser netop, at den typiske Dan- markspassager, er en midal- drende ledende embedsmand af dansk oprindelse, der er på tjenesterejse. Opgørelsen over hjemme- styrets rejseudgifter viser ikke, hvor mange penge poli- tikerne har rejst for. Det er ikke udskilt. Men at de har sat deres fingeraftryk på rejsekontoen, ses af konte- ringsvejledningen. Repræsentation Når politikerne og embeds- mændene rejser, er der en række udgifter, som samfun- det dækker. Det er for eksempel udgif- ter til hotel, telefon, billeje og ikke mindst til repræsen- tation. Cheferne og politikerne har en repræsentationskonto, som sidst blev strammet i forbindelse med repræsenta- tionsskandalen i begyndelsen af 1990-erne. - Samtlige bilag skal være påført formål og deltager- navne eller deltagerkreds. - Deltagerkredsen må ikke bestå udelukkende af lands- styremedlemmer, landstings- medlemmer, embedsmænd eller ansatte i hjemmestyrets virksomheder. Det vil altså sige, at en direktør ikke kan beværte for eksempel Royal Greenlands ledelse og bagefter kalde det repræsentation. Smuthul Men der er dog muligheder i andre konti, hvis politikeren eller direktøren vil invitere sine ansatte på en af de fine restauranter i København. - Udgifter, hvor deltager- kredsen udelukkende består af landsstyremedlemmer, landstingsmedlemmer, embedsmænd fra centralad- ministrationen eller ansatte i hjemmestyrets virksomheder er ikke omfattet af begrebet repræsentation, disse udgif- ter bogføres på konto 1310. Fra denne konto er der afsat penge til mad og drik- ke, der anvendes i såkaldte enheder. Så er det alligevel muligt for politikeren eller embedsmanden at få betalt sin restaurationsregning. Repræsentationen indgår i øvrige rejseudgifter. Netop øvrige rejseudgifter og pen- gene til at regulere billetter balancerer. 1 tjenesterejsekontoen er det også muligt at chartre fly, hvis de ordinære ruter ikke passer ind i politikernes og embedsmændenes rejsepla- ner. Konteringsvejledningen understreger, at billetudgifter også dækker chartring af fly og skib. Besparelser Atassuts formand og lands- styremedlem for økonomi, Daniel Skifte, mener, at der kan skæres 10 til 20 procent af hjemmestyrets samlede rejseudgifter. Hvis udgangspunktet for besparelsen er den samlede rejsekonto, skal besparelsen ligge imellem 18 til 36 milli- oner kroner. Daniel Skifte mener, at der er for meget fråds i forbin- delse med tjenesterejser, for eksempel i forholdet til repræsentation. Det mener Siumuts for- mand, Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt ikke. Han tror, at det vil ramme transporten af syge, sociale klienter og uddannelses- søgende, hvis der skal spa- res. Transporten af syge, uddannelsessøgende og soci- ale klienter koster godt 80 millioner kroner. - Er det disse grupper, der skal stilles ringere? spørger Jonathan Motzfeldt. Hvis besparelsen på 18 til 36 millioner kroner skal fin- des i hjemmestyrets budget på tjenesterejser, vil der være imellem 46 og 64 millioner til at rejse for, i det hele. ASS./ FOTO: HHJ

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.