Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Page 5

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Page 5
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 11. FEBRUAR 1999 • 5 Thulebeboere kræver 156 mill. i erstatning Syns- og skønsrapport fastslår, at fangsmulighederne i Thule-distriktet er bedre end hidtil antaget KØBENHAVN(CSL) En kollektiv erstatning på 136 mill. kroner til de nuværende 610 indbyggere i Thule- distriktet kombineret med 80 individuelle erstatningskrav fra tidligere Thule-beboere på hver 250.000 kroner Det giver tilsammen et samlet erstatningskrav på 156 mill. kroner, og det er netop udgangspunktet for advokaterne Christian Har- lan og Henrik Karl Nielsen, der repræsenterer foreningen Hingitaq 53 i retssagen mod den danske stat i forbindelse med tvangsforflyttelsen" af Thulebeboeme i 1953. Det kollektive erstatnings- krav bygger på en ny syns- og skønsrapport over fore- komsterne af fangstdyr i Thule-distriktet. Rapporten Thule Stammens erstatnings- krav. Og der er glæde hos advokaterne, idet de nye oplysninger fastslår, at fangstdyrene er langt talrige- re i området end, modparten hidtil har ville acceptere. Bedre end antaget - Syns- og skønsmandskolle- giets rapport bekræfter de oplysninger, som vi tidligere har fremlagt i sagen om, at det område, hvor Thule Air Base i dag ligger, traditionelt har været et vigtigt område for fangst af ræve. Ræve- fangst udgjorde på tidspunk- tet for tvangsflytningen lokalbefolkningens altover- vejende vigtigste indtægts- kilde. -Videre bekræfter rappor- ten vore oplysninger om, at længere afstande til deres fangstterritorier. Qaanaaq ligger ganske vist ved Ka- ngerlussuaq, der er rig på narhvaler, men sammenlig- net med den oprindelige bo- plads Uummannaq er der imidlertid fra Qaanaaq væ- sentligt længere til de gode fangstpladserfor de vigtigste fangsdyr sæler, hvalrosser og ræve, siger advokat Henrik Karl Nielsen. Rimeligt leje Erstatningskravet på 136 mill. kroner bygger dog på et skøn, som der nok skal blive heftig diskussion om, når kammer- advokaten og Thule-beboer- nes advokater tørner sammen i Østre Landsret den 1. marts. Ifølge Henrik Karl Nielsen Uummannatoqqamit nuutsitaasimasut katillugu 156 millioner kroninik taarsiiffigineqarnis- saat piumasarineqarpoq, ilaatigul piniariarfinnik aimertoqisunik annaasaqarsimanermit. Borgere og deres efterkommere fra det gamle Uummannaq, der blev tvangsflyttet i 1953, forlanger i alt 156 millioner kroner, blandt andet for mistede fangstområder. har man beregnet erstatningen ud fra indbyggernes gennem- snitsindkomst i Thule-distriktet. Den er i dag på 71.600 kro- ner. Ud af det beløb har advo- katerne beregnet, at mindst 25.000 af indtægten udgøres af jagt og fangst. Det beløb har man så ganget med halvdelen af sagsøgerne (305, red.) og ganget med 24 år - altså halv- delen af de år der er gået, siden tvangsflytningen fandt sted. - Det er klart, at der er tale om et skøn. Men vi mener, at vi i vore beregninger allerede har fratrukket en del. Et eller andet beløb skal vi jo bruge som udgangspunkt, og vi mener, at vi har fundet et rea- listisk leje, siger advokat Henrik Karl Nielsen. Når der både fremkommer et kollektivt og et individuelt erstatningskrav, skyldes det, at der ved tidligere erstat- ningssager i Grønland, har været tale om kombineret erstatninger. Beboerne i Kangerlussuaq og Narsar- suaq fik således i sin tid både en kollektiv og individuel erstatning. En juridisk kends- gerning, som advokaterne vil bruge som argument ved den kommende retssag. Foreningen Hingitaq 53, der optræder som sagsøger i sagen på befolkningens veg- ne, har den 1. februar stiftet en særlig fond med henblik på at sikre administrationen af et erstatningsbeløb, så- fremt Thule Stammen får medhold i deres krav. ‘Fondens formål er almen- nyttigt. De vil støtte børne- institutioner, uddannelse, ældreforsorg og give penge til erhvervsudvikling - først og fremmest retablering af jagt- og fangstmuligheder og sikring af fangererhvervets overlevelsesmuligheder. har først og fremmest til for- tvangsflytningen fra Uum- mål at skabe tilstrækkeligt mannaq til Qaanaaq medfør- grundlag for en opgørelse af te, at fangerne fik væsentligt Avanersuarmiut 156 millioninik taarseeqqusipput Takusat naliliinerillu tunngavigalugit nalunaarusiami oqaatigineqqarpoq Avanersuarmi piniarsinnaanermut periarfissaat ilimagisamit pitsaanerusut Atomerluisimasutut pasineqartoq AASIAAT (PM) - Ilinni- artitsisoq 57-inik ukiulik Aasianneersoq pisuutin- neqarpoq nukappiaqqanik arlalinnik kinguaassiu- titigut atornerluisimasu- tut. Pisumik politiit maan- nakkut paasiniaapput. Aasianni politeeqar- fimmi pisortaq Niels Tønnesen AG-mut oqar- poq, nukappiaqqat nam- mineerlutik ilinniartitsi- soq politiinut nalunaaru- tigisimagaat. Angut 57- inik ukiulik kingullermik sisamanngormat tigusaa- voq. Eqqartuussivimmi inatsisit tunngaviusut naapertorlugit killisior- neqareerluni sap. akunne- rini marlunni tigummine- qarallartussanngortinne- qarpoq, aalajangernerli maalaarutigineqarmat a- ngut landsret-imit iperar neqarallarpoq. Pisimasoq pillugu Niels Tønnesen maan- nakkut qanimut oqaa- seqarumanngilaq, pisu- mik misissuineq aatsaat aallartinneqarmat. Lærer mistænkes for sex-misbrug af drenge AASIAAT(PM) - En 57- årig lærer fra Aasiaat sig- tes for at have misbrugt nogle drenge seksuelt. Sagen efterforskes nu af politiet. Stationslederen i Aasi- aat, Niels Tønnesen siger til AG, at det var drenge- ne selv, der meldte lære- ren til politiet. Den 57- årige blev tilbageholdt torsdag i sidste uge. Under grundlovsforhøret i kredsretten blev manden tilbageholdt i to uger, men da afgørelsen blev anket satte landsretten den sigtede på fri fod. Niels Tønnesen vil på nuværende tidspunkt ikke udtale sig nærmere om sagen, da efterforsknin- gen først lige er påbe- gyndt. KØBHAVN(CSL) - Avaner- suarmi innuttaasunut maanna inuusunut 610-nut ataatsimut taarsiissutissat 136 millioner koruuniusut, taakkununnga i- lanngullugit avanersuarmi- uusimasunut 80-inut taarsiis- sueqarnissamut piumasaqaat immikkut 250.000 koruuni- nik aningaasartallit. Taarseeqqusissutit ataatsi- mut kattullutik 156 millioner koruuniusut, tamannalu aallaa- vigerpiarlugu eqqartuussis- suserisut Christian Harlan aam- ma Henrik Karl Nielsen, pe- qatigiiffik Hingitaq 53 sinner- lugu 1953-imi avanersuar- miunik pinngitsaaliilluni nuut- itsinermi qallunaat naala- gaaffiannik eqqartuussisuler- suussinerminni piumasaqarput. Ataatsimoorussamik taar- seeqqusinermi avanersuarmi piniagassanut tunngatillugu takusat naliliinerillu pillugit nalunaarusiaq nutaaq aallaa- vigineqarpoq. Nalunaarusi- ornermi pingaarnerutillugu siunertarineqarpoq avanersu- armiut taarseeqqusissutaan- nut naammattunik tunngavis- siuussinissaq. Eqqartuussis- suserisullu nuannaarput, paa- sissutissammi nutaat malillu- git paasineqarpoq, najukka- mi piniagassat illuatungiliut- tut akueriniagaannit amerla- nerujussuusut. Ilimagisamit amerlanerupput - Takuniaasut naliliiniartullu nalunaarutaanni siornatigut paasissutissatut saqqummi- ussagut uppernarsarneqar- put, saqqummiupparpullu maanna Thule Air Base-p i- nissisimaffia teriannissanik piniarnermi pingaaruteqarlu- innartuusimasoq. Pinngitsaa- liilluni nuutitsinerup nalaani terianniarniarneq najugaqar- tut pingaarnerpaatut akissar- siorfigisimavaat. - Taamatullu aamma nalu- naarusiami uppemarsameqar- poq, Uummannamiit Qaanaa- mut pinngitsaaliilluni nuu- titsinerup kingunerisaanik piniartut piniariarfimminnut ungasillerujussuarsimasut pil- lugu paasissutissiissuterput ilumoortoq. Qaa-naaq Kan- gerlussuup eqqaaniikkaluar- poq, qilalugaqarluartumi, kisi- anni Uummannami najuga- qarfiusimasumut naleqqiul- lugu Qaanaaq piniagassanut pingaamemut, soorlu puisi- nik, aavemik teriannissanillu piniariarfinnut pitsaasunut ungasinnerungaatsiartumi inissisimaffeqarpoq, eqqar- tuussissuserisoq Henrik Karl Nielsen oqarpoq. Naapertuuppoq Taamaakkaluartoq 136 milli- oner koruuninik taarseeqqu- sinermi naliliinerit tunngavi- gineqarput, martsillu aallaq- qaataani naalagaaffiup eq- qartuussissuserisua avaner- suarmiullu eqqartuussissuse- risui Østre Landsret-imi naa- pikkunik aporaaffiulluartu- mik oqallikkumaarput. Henrik Karl Nielsen-ip o- qarnera malillugu taarseeq- qusissutaasut naatsorsorneri- ni taaman Avanersuarmi i- sertitaasartut agguaqatigiis- sinneri aallaavigineqarput. Ullumikkut 71.600 koruu- niupput. Aningaasallu taakku tunngavigalugit eqqartuus- sissuserisut naatsorsutigaat taamani aallaaniarnermi pi- niarnermilu ikinnerpaamik 25.000 koruuniusimassasut. Kisitsisit taakku affarmik gangerlugit suliakkiisunit a- merlisinneqarput, taakkulu ukiunut 24-inut aamma naat- sorsorneqarlutik - tassa pin- ngitsaaliilluni nuutsitsiner- mit piffissap affaata ingerla- simaneranut. - Tamatumani naliliisoqar- mat ersarippoq. Isumaqarpu- gulli naatsorsuiniLsinni ilanng- artuingaatsiareerluta. Kisitsi- sinik aallaaveqartariaqarpugut, isumaqarpugullu naapertuut- tumik kisitsisitaliisimalluta, eqqartuussissuserisoq Henrik Karl Nielsen oqarpoq. Ataatsimut ataasiakkaarlu- nilu taarseeqqusissutinik saq- qummertoqarneranut peqqu- taavoq, siornatigut Kalaallit Nunaanni taarseeqqusilluni suliakkiisamermi ataatsi-moo- russanik saqqummertoqartar- nera. Kangerlussuarmi Nar- sarsuarmilu najugaqartut ata- atsimoorussamik ataasiak- kaarlunilu taarsiissutinik pis- sarsererput. Inatsisitigut tunn- gavissaq taanna eqqartuussi-s- suserisut eqqartuussinemi pi- sartussanngortuni tunngaviler- suutitut atomiarpaat. Peqatigiiffik Hingitaq 53, innuttaasut sinnerlugit eqqar- tuussivimmut suliakkiisoq februarip aallaqqaataani a- tuutilersumik immikkut ani- ngaasaateqarfiliorpoq, ava- nersuarmiut piumasaqaate- qarnerminni akuerineqassa- galuarpata taarsiissutissat eq- qortumik aqunneqarnissaan- nik qulakkeerisussamik. »Aningaasaateqarfiup ta- manut iluaqutissamik siuner- taqarpoq. Meeqqerivinnut, i- linniartitaanernut, utoqqaat i- sumagineqamerinut taperser- suisassaaq inuussutissarsiu- tinillu ineriartortitsinernut a- ningaasaliisassalluni - pi- ngaartumik aallaaniarsinnaa- nermut piniarsinnaanermullu periarfissat iluarsiniaqqin- nerini, aamma piniartutut i- nuussutissarsiuteqamerup pi- uinnartinniarnerani periarfis- sanik qulakkeeriniamermi. Beate Falksen (Aanaa), Utoqqalinersialik "Siumut qinertuarpara meeqqat utoqqaallu atugarisaannik illersuisuummat." Beate Falksen (Aanaa), Pensionist "Jeg stemmer altid på Siumut, da partiet er en forsvarer for børns og de ældres vilkår."

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.