Atuagagdliutit - 11.02.1999, Page 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 11. FEBRUAR 1999 • 5
Thulebeboere kræver
156 mill. i erstatning
Syns- og skønsrapport fastslår, at fangsmulighederne
i Thule-distriktet er bedre end hidtil antaget
KØBENHAVN(CSL) En
kollektiv erstatning på 136
mill. kroner til de nuværende
610 indbyggere i Thule-
distriktet kombineret med 80
individuelle erstatningskrav
fra tidligere Thule-beboere
på hver 250.000 kroner
Det giver tilsammen et
samlet erstatningskrav på
156 mill. kroner, og det er
netop udgangspunktet for
advokaterne Christian Har-
lan og Henrik Karl Nielsen,
der repræsenterer foreningen
Hingitaq 53 i retssagen mod
den danske stat i forbindelse
med tvangsforflyttelsen" af
Thulebeboeme i 1953.
Det kollektive erstatnings-
krav bygger på en ny syns-
og skønsrapport over fore-
komsterne af fangstdyr i
Thule-distriktet. Rapporten
Thule Stammens erstatnings-
krav. Og der er glæde hos
advokaterne, idet de nye
oplysninger fastslår, at
fangstdyrene er langt talrige-
re i området end, modparten
hidtil har ville acceptere.
Bedre end antaget
- Syns- og skønsmandskolle-
giets rapport bekræfter de
oplysninger, som vi tidligere
har fremlagt i sagen om, at
det område, hvor Thule Air
Base i dag ligger, traditionelt
har været et vigtigt område
for fangst af ræve. Ræve-
fangst udgjorde på tidspunk-
tet for tvangsflytningen
lokalbefolkningens altover-
vejende vigtigste indtægts-
kilde.
-Videre bekræfter rappor-
ten vore oplysninger om, at
længere afstande til deres
fangstterritorier. Qaanaaq
ligger ganske vist ved Ka-
ngerlussuaq, der er rig på
narhvaler, men sammenlig-
net med den oprindelige bo-
plads Uummannaq er der
imidlertid fra Qaanaaq væ-
sentligt længere til de gode
fangstpladserfor de vigtigste
fangsdyr sæler, hvalrosser og
ræve, siger advokat Henrik
Karl Nielsen.
Rimeligt leje
Erstatningskravet på 136 mill.
kroner bygger dog på et skøn,
som der nok skal blive heftig
diskussion om, når kammer-
advokaten og Thule-beboer-
nes advokater tørner sammen
i Østre Landsret den 1. marts.
Ifølge Henrik Karl Nielsen
Uummannatoqqamit nuutsitaasimasut katillugu 156 millioner kroninik taarsiiffigineqarnis-
saat piumasarineqarpoq, ilaatigul piniariarfinnik aimertoqisunik annaasaqarsimanermit.
Borgere og deres efterkommere fra det gamle Uummannaq, der blev tvangsflyttet i 1953,
forlanger i alt 156 millioner kroner, blandt andet for mistede fangstområder.
har man beregnet erstatningen
ud fra indbyggernes gennem-
snitsindkomst i Thule-distriktet.
Den er i dag på 71.600 kro-
ner. Ud af det beløb har advo-
katerne beregnet, at mindst
25.000 af indtægten udgøres af
jagt og fangst. Det beløb har
man så ganget med halvdelen
af sagsøgerne (305, red.) og
ganget med 24 år - altså halv-
delen af de år der er gået, siden
tvangsflytningen fandt sted.
- Det er klart, at der er tale
om et skøn. Men vi mener, at
vi i vore beregninger allerede
har fratrukket en del. Et eller
andet beløb skal vi jo bruge
som udgangspunkt, og vi
mener, at vi har fundet et rea-
listisk leje, siger advokat
Henrik Karl Nielsen.
Når der både fremkommer
et kollektivt og et individuelt
erstatningskrav, skyldes det,
at der ved tidligere erstat-
ningssager i Grønland, har
været tale om kombineret
erstatninger. Beboerne i
Kangerlussuaq og Narsar-
suaq fik således i sin tid både
en kollektiv og individuel
erstatning. En juridisk kends-
gerning, som advokaterne vil
bruge som argument ved den
kommende retssag.
Foreningen Hingitaq 53,
der optræder som sagsøger i
sagen på befolkningens veg-
ne, har den 1. februar stiftet
en særlig fond med henblik
på at sikre administrationen
af et erstatningsbeløb, så-
fremt Thule Stammen får
medhold i deres krav.
‘Fondens formål er almen-
nyttigt. De vil støtte børne-
institutioner, uddannelse,
ældreforsorg og give penge
til erhvervsudvikling - først
og fremmest retablering af
jagt- og fangstmuligheder og
sikring af fangererhvervets
overlevelsesmuligheder.
har først og fremmest til for- tvangsflytningen fra Uum-
mål at skabe tilstrækkeligt mannaq til Qaanaaq medfør-
grundlag for en opgørelse af te, at fangerne fik væsentligt
Avanersuarmiut 156 millioninik taarseeqqusipput
Takusat naliliinerillu tunngavigalugit nalunaarusiami oqaatigineqqarpoq
Avanersuarmi piniarsinnaanermut periarfissaat ilimagisamit pitsaanerusut
Atomerluisimasutut
pasineqartoq
AASIAAT (PM) - Ilinni-
artitsisoq 57-inik ukiulik
Aasianneersoq pisuutin-
neqarpoq nukappiaqqanik
arlalinnik kinguaassiu-
titigut atornerluisimasu-
tut. Pisumik politiit maan-
nakkut paasiniaapput.
Aasianni politeeqar-
fimmi pisortaq Niels
Tønnesen AG-mut oqar-
poq, nukappiaqqat nam-
mineerlutik ilinniartitsi-
soq politiinut nalunaaru-
tigisimagaat. Angut 57-
inik ukiulik kingullermik
sisamanngormat tigusaa-
voq. Eqqartuussivimmi
inatsisit tunngaviusut
naapertorlugit killisior-
neqareerluni sap. akunne-
rini marlunni tigummine-
qarallartussanngortinne-
qarpoq, aalajangernerli
maalaarutigineqarmat a-
ngut landsret-imit iperar
neqarallarpoq.
Pisimasoq pillugu
Niels Tønnesen maan-
nakkut qanimut oqaa-
seqarumanngilaq, pisu-
mik misissuineq aatsaat
aallartinneqarmat.
Lærer mistænkes for
sex-misbrug af drenge
AASIAAT(PM) - En 57-
årig lærer fra Aasiaat sig-
tes for at have misbrugt
nogle drenge seksuelt.
Sagen efterforskes nu af
politiet.
Stationslederen i Aasi-
aat, Niels Tønnesen siger
til AG, at det var drenge-
ne selv, der meldte lære-
ren til politiet. Den 57-
årige blev tilbageholdt
torsdag i sidste uge.
Under grundlovsforhøret
i kredsretten blev manden
tilbageholdt i to uger,
men da afgørelsen blev
anket satte landsretten
den sigtede på fri fod.
Niels Tønnesen vil på
nuværende tidspunkt ikke
udtale sig nærmere om
sagen, da efterforsknin-
gen først lige er påbe-
gyndt.
KØBHAVN(CSL) - Avaner-
suarmi innuttaasunut maanna
inuusunut 610-nut ataatsimut
taarsiissutissat 136 millioner
koruuniusut, taakkununnga i-
lanngullugit avanersuarmi-
uusimasunut 80-inut taarsiis-
sueqarnissamut piumasaqaat
immikkut 250.000 koruuni-
nik aningaasartallit.
Taarseeqqusissutit ataatsi-
mut kattullutik 156 millioner
koruuniusut, tamannalu aallaa-
vigerpiarlugu eqqartuussis-
suserisut Christian Harlan aam-
ma Henrik Karl Nielsen, pe-
qatigiiffik Hingitaq 53 sinner-
lugu 1953-imi avanersuar-
miunik pinngitsaaliilluni nuut-
itsinermi qallunaat naala-
gaaffiannik eqqartuussisuler-
suussinerminni piumasaqarput.
Ataatsimoorussamik taar-
seeqqusinermi avanersuarmi
piniagassanut tunngatillugu
takusat naliliinerillu pillugit
nalunaarusiaq nutaaq aallaa-
vigineqarpoq. Nalunaarusi-
ornermi pingaarnerutillugu
siunertarineqarpoq avanersu-
armiut taarseeqqusissutaan-
nut naammattunik tunngavis-
siuussinissaq. Eqqartuussis-
suserisullu nuannaarput, paa-
sissutissammi nutaat malillu-
git paasineqarpoq, najukka-
mi piniagassat illuatungiliut-
tut akueriniagaannit amerla-
nerujussuusut.
Ilimagisamit
amerlanerupput
- Takuniaasut naliliiniartullu
nalunaarutaanni siornatigut
paasissutissatut saqqummi-
ussagut uppernarsarneqar-
put, saqqummiupparpullu
maanna Thule Air Base-p i-
nissisimaffia teriannissanik
piniarnermi pingaaruteqarlu-
innartuusimasoq. Pinngitsaa-
liilluni nuutitsinerup nalaani
terianniarniarneq najugaqar-
tut pingaarnerpaatut akissar-
siorfigisimavaat.
- Taamatullu aamma nalu-
naarusiami uppemarsameqar-
poq, Uummannamiit Qaanaa-
mut pinngitsaaliilluni nuu-
titsinerup kingunerisaanik
piniartut piniariarfimminnut
ungasillerujussuarsimasut pil-
lugu paasissutissiissuterput
ilumoortoq. Qaa-naaq Kan-
gerlussuup eqqaaniikkaluar-
poq, qilalugaqarluartumi, kisi-
anni Uummannami najuga-
qarfiusimasumut naleqqiul-
lugu Qaanaaq piniagassanut
pingaamemut, soorlu puisi-
nik, aavemik teriannissanillu
piniariarfinnut pitsaasunut
ungasinnerungaatsiartumi
inissisimaffeqarpoq, eqqar-
tuussissuserisoq Henrik Karl
Nielsen oqarpoq.
Naapertuuppoq
Taamaakkaluartoq 136 milli-
oner koruuninik taarseeqqu-
sinermi naliliinerit tunngavi-
gineqarput, martsillu aallaq-
qaataani naalagaaffiup eq-
qartuussissuserisua avaner-
suarmiullu eqqartuussissuse-
risui Østre Landsret-imi naa-
pikkunik aporaaffiulluartu-
mik oqallikkumaarput.
Henrik Karl Nielsen-ip o-
qarnera malillugu taarseeq-
qusissutaasut naatsorsorneri-
ni taaman Avanersuarmi i-
sertitaasartut agguaqatigiis-
sinneri aallaavigineqarput.
Ullumikkut 71.600 koruu-
niupput. Aningaasallu taakku
tunngavigalugit eqqartuus-
sissuserisut naatsorsutigaat
taamani aallaaniarnermi pi-
niarnermilu ikinnerpaamik
25.000 koruuniusimassasut.
Kisitsisit taakku affarmik
gangerlugit suliakkiisunit a-
merlisinneqarput, taakkulu
ukiunut 24-inut aamma naat-
sorsorneqarlutik - tassa pin-
ngitsaaliilluni nuutsitsiner-
mit piffissap affaata ingerla-
simaneranut.
- Tamatumani naliliisoqar-
mat ersarippoq. Isumaqarpu-
gulli naatsorsuiniLsinni ilanng-
artuingaatsiareerluta. Kisitsi-
sinik aallaaveqartariaqarpugut,
isumaqarpugullu naapertuut-
tumik kisitsisitaliisimalluta,
eqqartuussissuserisoq Henrik
Karl Nielsen oqarpoq.
Ataatsimut ataasiakkaarlu-
nilu taarseeqqusissutinik saq-
qummertoqarneranut peqqu-
taavoq, siornatigut Kalaallit
Nunaanni taarseeqqusilluni
suliakkiisamermi ataatsi-moo-
russanik saqqummertoqartar-
nera. Kangerlussuarmi Nar-
sarsuarmilu najugaqartut ata-
atsimoorussamik ataasiak-
kaarlunilu taarsiissutinik pis-
sarsererput. Inatsisitigut tunn-
gavissaq taanna eqqartuussi-s-
suserisut eqqartuussinemi pi-
sartussanngortuni tunngaviler-
suutitut atomiarpaat.
Peqatigiiffik Hingitaq 53,
innuttaasut sinnerlugit eqqar-
tuussivimmut suliakkiisoq
februarip aallaqqaataani a-
tuutilersumik immikkut ani-
ngaasaateqarfiliorpoq, ava-
nersuarmiut piumasaqaate-
qarnerminni akuerineqassa-
galuarpata taarsiissutissat eq-
qortumik aqunneqarnissaan-
nik qulakkeerisussamik.
»Aningaasaateqarfiup ta-
manut iluaqutissamik siuner-
taqarpoq. Meeqqerivinnut, i-
linniartitaanernut, utoqqaat i-
sumagineqamerinut taperser-
suisassaaq inuussutissarsiu-
tinillu ineriartortitsinernut a-
ningaasaliisassalluni - pi-
ngaartumik aallaaniarsinnaa-
nermut piniarsinnaanermullu
periarfissat iluarsiniaqqin-
nerini, aamma piniartutut i-
nuussutissarsiuteqamerup pi-
uinnartinniarnerani periarfis-
sanik qulakkeeriniamermi.
Beate Falksen (Aanaa),
Utoqqalinersialik
"Siumut qinertuarpara meeqqat
utoqqaallu atugarisaannik
illersuisuummat."
Beate Falksen (Aanaa),
Pensionist
"Jeg stemmer altid på Siumut,
da partiet er en forsvarer for
børns og de ældres vilkår."