Atuagagdliutit - 11.02.1999, Side 6

6 • TIRSDAG 11. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Ikiaroomartuemiat
nivinngartarlugit!
Aamma toqutsisut meeqqanillu atornerluisartut
sakkortunerusumik pineqaatissinneqartalerlik. Nuummi
ilinniarnertuunngorniat qinersinissamut
ataatsimiitinneqarmata oqariartuutit taakku inuusuttunit
isumaqatigineqarluarput
NUUK (LRH) - Inuusuttut
siuarsimaniartut, Johan Lund
Olsen IA-meersoq Nuummi
Ilinniarnertuunngorniarfim-
mi atuartut qinersinissamut
ataatsimiitinneqarnerata ki-
ngorna taama oqarpoq.
Marlunngormat ualikkut
Nuummi Ilinniarnertuun-
ngomiarfik Qassimi qinersi-
sartunik ataatsimiititsivoq
pissanganartumik soqutigi-
nartumillu. Nal. akunneri
marlussuit imaaliallaannaq
ingerlapput, inuusuttullu ma-
linnaalluartut ilaat ataatsi-
miititsinerup nalaani apeqqu-
tissaqalersimasut apeqqutis-
saminnik apeqquteqanngit-
soorput.
Qinersisartunik ataatsimii-
titsineq aaqqissuunneqarsi-
mavoq ataatsimiititsinerup
siorna kingornalu inuusuttut
periarfissillugit partii ima-
luunniit kattusseqatigiit sor-
liit qinerumanerlugit taaseq-
qullugit.
Tamannalu ima inerneqar-
poq:
Siorna Kingorna
IA 16 21
Siumut 30 14
Atassut 25 18
Kattuss. 11 37
Imaqan. 60 36
Ialt 142 126
Takuneqarsinnaasutut ki-
sitsisit iluamik najoqqutari-
neqassanngillat, ataatsimii-
titsinerup kingorna 16-it taa-
sisimanngimmata.
Nammineerneruneq
Inuusuttut soqutigisorujus-
suuaat namminersulernissa-
mik isumap tusamissaa. Er-
saattaanneqarnerpaavoq Fre-
derikke Madsen Kattusseqa-
tigiinneersoq, erseqqissaaga-
mi Kalaallit Nunaata nammi-
nersulernissaq akissaqartin-
ngikkaa, imaluunniit sorsuu-
tinik umiarsuarnik timmi-
sartunillu peqarnissaq.
Kisiannili IA-p kissaatigaa
namminersornerunerup an-
nertusineqarnissaa, ilaatigut
misissuinerup takutimmagu
innuttaasut 86 procentiisa
tamanna kissaatigigaat. Atas-
sutip kissaatigaa namminer-
sulemissaq, kisiannili Dan-
mark-imit avissaarani. Siu-
mut isumaqarpoq ullut ilaan-
ni Kalaallit Nunaat politikik-
kut aningaasarsiornikkullu
imminut ingerlassinnaalissa-
soq.
Frederikke Madsen ersaar-
taanneqaqqippoq eqqartome-
qalermat akileraartarnerup
nutaamik aaqqissuunneqar-
nissaa pisuullu akileraartin-
neqarnerusalernissaat. Lili
Naja Jakobsen-ip erseqqis-
saatigaa IA-p kissaatigigaa
pisuut akileraarnerusalemis-
saat, partii kissaateqarmat qi-
nersisartunut neriorsuutit ar-
lallit piviusunngortinneqar-
nissaannik. IA-llu isumaa
malillugu aningaasat pissar-
siarineqassapput akissalinnit.
Akerlianik Frederikke
Madsen isumaqarpoq, ani-
ngaasat pissarsiarineqarsin-
naasut ingerlatsivinnit nam-
minersornerusunit pigineqar-
tunit, suliffeqarfiit nammi-
nersortunit ingerlanneqartut
assigalugit akileraarneq ajor-
tunit. Taamalu oqarami er-
saartaanneqarujussuarpoq.
Nuannarineqarluarporlu oqa-
rami KNI-p Nuummi niuer-
tarfii illoqarfimmi mikisunik
niuertarfiutilinnit tiguneqar-
tariaqartut.
Atuipilunneq
Nal. akunnerisa marlussuit
ingerlaneranni qinersisartu-
nik ataatsimiititsinermi oqal-
lisissat assigiinngitsorpassuit
inuusuttunit eqqaaneqarput.
Rasmus-ip ilaatigut paaseru-
suppaa politikerit qanoq isu-
maqarfigineraat politikerit
akomanni aningaasanik atui-
pilunnersuaq.
- Pisortat ingerlatsinerat
misissuiffigisariaqarpoq, taa-
maalilluni aningaasat atorfis-
saminnut atorneqaqqullugit,
Nukakkuluk Kreutzmann
IA-meersoq isumaqarpoq.
Mogens Kleist-ip Kattus-
seqatigiinneersup kanngu-
narnerarpaa politikerit oqaa-
tigiuartarmassuk innuttaasut
sipaartariaqartut, nammin-
nerli aningaasanik atuipilut-
tuarlutik.
Mikael Petersen-imili Siu-
mumeersoq eqqissisaaniar-
poq.
- Uagut politikerit sipaar-
niartuarpugut.
Tamanna Otto Steenholdt-
ip Atassummeersup tusaan-
ngitsuusaarumanngilaa.
Namminersornerusut ani-
ngaasaataat apersortinnernut
kuisitsinernullu atorneqas-
sanngillat. Akuersaarneqar-
sinnaanngilarlu naalakker-
suisut qanoq iliallallutillu
allaffinni pequtinik taarsiiu-
arnerat. Maanilu Nuummi
illoqarpoq pequtinut atornee-
ruttunut inissiisarfimmik,
Otto Steenholdt oqarpoq,
imalu nangikkami ersaar-
taanneqarujussuarluni:
- Tamanna akissaqartin-
ngilarput.
Toqutsisut
Meeqqat atuarfiat sivikitsu-
mik oqallisigineqareersoq -
qinigassanngortittut tamar-
mik isumaqatigiillutik pit-
saanerpaamik ingerlanneqas-
sasoq, IA-lu kisimi akerliu-
soq namminersortut atuarfin-
nik aallartitsinissaannik -
ualeq taanna oqallisigineqar-
tut pingaarnersaat tikinne-
qarpoq.
Inuusuttut paaserusuppaat
ikiaroornartunik tuniniaasar-
tut taama sakkortutigisumik
pineqaatissinneqartarneran-
nut naleqqiullugu, sooq to-
qutsisut taama sakkukitsi-
gisumik pineqaatissinneqar-
tarnersut.
Mikael Petersen-ip isuma-
qatigaa toqutsisut taama sak-
kukitsigisumik pineqaatis-
sinneqartarmata.
- Siumumi kissaatigaarput
Kalaallit Nunaanni parnaa-
russiviliortoqarnissaa. Kisi-
annili timimikkut innarluutil-
linnut isumaginniffissamik
sanaqqaarta, tamatumalu ki-
ngorna toqutsisut qanoq ili-
uuseqarfigiumaarpavut.
- Toqutsisut misigisaria-
qarpaat qanoq iliorsimaner-
lutik, Frederikke Madsen
isumaqarpoq.
- Sakkortunerusumik pine-
qaatissinneqartariaqarput,
aammalu meeqqanik atomer-
luisartut aamma taama pine-
qartariaqarput, Frederikke
Madsen oqarpoq, taama oqa-
rami assut ersaartaanneqarlu-
ni. Tullianilli oqaatsini pillu-
gu aatsaat ersaartaanneqar-
poq:
- Ikiaroornartumik piner-
luuteqartartut nivinngarne-
qartariaqaraluarput!
Inuusuttut 142-t soqutiginnilluartut Qassimi politikerinik naapeqatiginnipput,
tassanilu Kattusseqatigiit inuusuttunit nuannarineqarnersaapput.
142 engagerede unge mennesker satte politikerne stævne i Qassi,
hvor Kattusseqatigiit klarede sig bedst overfor de unge mennesker.
Klyng hashandlere op!
Og giv hårdere straf til drabsmænd og børneskændere.
Det var budskaber, der på et vælgermøde gik lige ind
hos de unge på GU i Nuuk
NUUK(LRH) - En liberali-
stisk ungdom, erklærede
IA's Johan Lund Olsen tørt
efter vælgermødet hos de
unge GU-elever i Nuuk.
GU i Nuuk havde inviteret
til et spændende og interes-
sant vælgermøde i Qassi,
tirsdag eftermiddag. To timer
fløj afsted og mange af de
engagerede unge fik ikke
stillet de spørgsmål, der
opstod i hovederne på dem
under vælgermødet.
Vælgermødet var udfor-
met, så de unge, både før og
efter valgmødet skulle tilken-
degive på en stemmeseddel,
hvilket parti eller kandidat-
forbund, de ville stemme på.
Resultatet blev:
Før Efter
IA 16 21
Siumut 30 14
Atassut 25 18
Kattuss. 11 37
Blanke 60 36
Ialt 142 126
Som det fremgår, skal tal-
lene tages med forbehold,
idet 16 personer havde valgt
ikke at stemme efter vælger-
mødet.
Øget selvstændighed
Generelt var de unge meget
interesseret i at høre om selv-
stændighedstanken. Og størst
bifald tilfaldt Kattusseqatigi-
its Frederikke Madsen, som
gjorde klart, at Grønland
ikke har råd til selvstændig-
hed ej heller egen flåde eller
luftvåben.
IA ønskede dog øget selv-
styre, blandt andet fordi en
undersøgelse har vist, at 86
procent af befolkningen
ønsker det. Atassut siger ja
til selvstyre, men ikke til løs-
rivelse fra Danmark. Siumut
mener Grønland en dag bli-
ver politisk og økonomisk
selvbærende.
Frederikke Madsen kunne
indhøste endnu et stort
bifald, da snakken faldt på
skattereform og rigmands-
skat. Lili Naja Jakobsen gjor-
de opmærksom på, at IA
ønsker indført rigmandsskat,
fordi partiet har så mange
andre ønsker, det gerne vil
indfri overfor vælgerne. Og
pengene bør efter IA's me-
ning komme fra de, der har
råd til det.
Frederikke Madsen mente
derimod, at pengene kunne
hentes fra de hjemmestyree-
jede selskaber, som i dag
ikke betaler skat på lige fod
med private firmaer. Og det
indhøstede hun et bragende
bifald på. Og lige så popu-
lært var det, da Frederikke
mente, at KNI's butikker i
Nuuk burde deles ud til de
små firmaer i byen.
Frås
De unge kom ind på mange
emner under det to timer lan-
ge vælgermøde. Rasmus
ønskede blandt andet at få at
vide, hvad politikerne mente
om den megen fråds, der er
blandt politikerne.
- Det offentlige bør ses
efter i sømmene, så midlerne
kan bruges mest hensigts-
mæssigt, mente Nukakkuluk
Kreutzmann, IA.
Mogens Kleist fra Kattus-
seqatigiit var forarget over,
at politikere ofte taler om, at
befolkningen skal spare,
mens de selv blot bruger løs.
Mikael Petersen fra Siu-
mut forsøgte dog at glatte ud.
- Vi politikere forsøger
hele tiden at spare.
Det kunne Otto Steenholdt
fra Atassut ikke sidde overhørig.
- Hjemmestyrets midler er
ikke til for konfirmationer
eller barnedåb. Og det er
uacceptabelt, at landsstyret
udskifter møbler i tide og uti-
de. Der findes ovenikøbet et
hus her i Nuuk, hvor de kas-
serede møbler bliver opma-
gasineret, sagde Otto Steen-
holdt, som fik et stort bifald,
da han tilføjede:
- Og det har vi ikke råd til.
Drabsmænd
Efter at have talt ganske kort
om folkeskolen, som alle
kandidaterne var enige om
skulle have en god kvalitet
og kun IA havde vendt sig
mod tanken om privatskoler,
kom eftermiddagens højde-
punkt.
De unge på GU ønskede at
få at vide, hvorfor drabs-
mænd bliver straffet så mildt
og hashstraffe er så hårde i
forhold til dette.
Mikael Petersen var enig i,
at straffene på drab var for
milde.
- I Siumut ønsker vi også
at få bygget fængsler her i
landet. Men lad os lige etab-
lere institutioner for handi-
cappede først, så tager vi alle
de der drabsmænd senere.
- Drabsmænd bør mærke,
hvad de har gjort, mente Fre-
derikke Madsen.
- De skal have en strengere
straf og det samme gælder
folk, der misbruger børn,
sagde Frederikke Madsen,
som indhøstede et enormt
bifald for denne bemærk-
ning. Det kunne dog ikke slå
bifaldet for den næste be-
mærkning:
- Og med hensyn til hash-
forbrydere, så skal de sim-
pelthen hænges op!
Enos Lyberth
"Jeg stemmer på den kandidat der loyalt vil
arbejde for gennemførelsen af
Socialreformkommissionens fortrinlige
betænkning og forslag, og vedkommende
er Siumutter - selvfølgelig."
Enos Lyberth
inunnik Isumaginninnermik Ataatsimiititaliarsuup
isumaliutissiissutaanik siunnersuutaanillu pitsaasunut
piviusunngortitsinissamik tamaviaarutiginnittoq
ilumoorullugitlu suliniuteqarumasoq qinissavara -
taannalu Siumukkormiuuviq - soorunami."
ASS./ FOTO: AG