Atuagagdliutit - 30.03.1999, Page 14

14 • TIRSDAG 30. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Pinerlunniamerit ikileriarput
Allattoq, Johan Egede
AG-p Narsami
ilanngutassiortua
1998-imi Narsami pinerlun-
niarnerit 1997-imut naleq-
qiullugit ikileriarput, taama
oqarpoq Narsami pinerlut-
taalisitsisut pisortaat Ib Len-
nert Olsen. Massa ilaatigut
pinerlunnerit qaffariarsima-
galuartut agguaqatigiissinne-
ranni ikileriarsimapput, ta-
mannalu iluarisimaamarpoq.
Ib Lennert Olsen-ip piner-
lunniat ikileriaateqarsimane-
rannut pinerluttaalisitsisut
1998-imi annerusumik nak-
kutilliilersimanerat, minne-
runngitsumillu Narsap kom-
muneata pinaveersaartitsini-
arnermik innuttaasunut suli-
niuteqarluarsimanera sunniu- teqarluarsimasutut nalilerpai. Pinerluutigineqarsimasut u-
kiuni marlunni imatut isik-
koqarput: 1997 1998
Toqutsinerit 1 1
Annersaanerit 18 24
Tillinniarnerit 45 30
Aserorterinerit Eqqunngitsumi 35 30
biilemerit 45 50
Aalakoorluni biilemerit Ikaroomartumik 16 3
eqqusseriamerit 16 28
Katillugit 176 166
Ikiaroornartumik eqqusseria-
raluarnerit paasineqartut a- merleriamerinut pissutaavoq
nakkutilliillualerneq, aam-
malu Kalaallit Nunaanni ta-
marmi taamaappoq, Ib Len-
nert Olsen oqarpoq. Narsami
pinerluttaalisitsisut 1997-imi
ikiaroomartoq 1,8 kilo arsaa-
rinnissutigisimavaat, aam-
mattaarlu taamatorpiaq ukiu-
mi 1998-imi. Tamarmik im-
mikkut tunineqarunik
720.000 koruunit missiliorlu-
git naleqarsinnaasut.
Pinaveersaartitsiniarneq
Pinaveersaartitsinermik suli-
niuteqarneq annertusarniar-
lugu Narsami pinerluttaali-
sitsisut qaammat martsi aal-
larnerfigalugu ullut 14-ik-
kaarlugit paasisitsiniaasar-
nissartik pilersinniarpaat,
klubitungajak ilusilerlugu
Mere ansvarlig journalistik
Josef Korneliussen
Det er på tide, at den grøn-
landske TV-avis »Qano-
rooq« indfører en mere
ansvarlig journalistik i pro-
grammet.
Siumut og IA skal i de
næste fire år stå sammen i
landsstyrekoalitionen. Det er
ikke noget mirakel men er
bestemt af befolkningen ved
valget, og det er op til de
enkelte, om det er et forhold,
der skal råbes hurra for.
Jeg må dog med beklagel-
se konstatere, at vi i de sene-
ste år har høstet uundvigelige
og ubehagelige erfaringer fra
Qanorooq’s side, hvor pro-
grammet som en eller anden
partisoldat tit sender noget
om et bestemt parti, helst i
slutningen af ugen, og det er
er noget, som vi måske også
skal regne med i fremtiden.
Nyheder, der er opbygget
af ensidige journalisters
meninger kommer til at
præge nyhederne. Meninger,
der på et eller andet led pas-
ser til IA’s meninger. Det så
vi første gang fredag den 12.
marts.
ICC sendte en utroværdig
ansøgning om tilskud i løbet
af efteråret og blev afvist,
men mærkelig nok tog sam-
menslutningen sagen op
igen. Den nye landsstyrefor-
mand lovede højt og helligt
en meget grundig under-
søgelse, og sagde forud, at
hvis flertallet siger ja til et
tilskud, skal sagsbehandlin-
gen køres ærligt og i henhold
til de eksisterende love og
regler.
Denne fremgangsmåde er
ikke enestående. Den »ikke-
ensidige« Per Rosing Peter-
sen var ikke enig i kritikken
mod det gamle landsstyre.
Han blev placeret i en mørk
krog i studiet, da han fik lov
til at sige noget.
Vi oplever tit, at kun etbe-
stemt parti får lov til at udta-
le sine meninger, og det bør
stoppes. Det er den ansvars-
havende redaktørs og KNR’s
som sådan, da det er samfun-
det, der betaler virksomhe-
dens drift, det er derfor deres
ansvar at rette op på det.
Hvis det ikke sker, må Qan-
orooq’s redaktion stemples
som ikke-kompetent.
Naalakkersuisunngortunut!
Allattoq Hans Eliassen,
Qasigiannguit
Rituaalissamut siunnersuut
1988-imi atortuulermat, tas-
sani allakkiaq 20x20-tut atsi-
gisoq iluanut ikineqarsima-
voq, naqinneqarnermini kuk-
kunerit tallimat quppernerni
uani uanilu erseqqissumik
utoqqatsernerit. Takuneqar-
sinnaallutik kisianni ukiut i-
ngerlanerini allakkiaq taanna
amerlanerusunik ilisimanee-
russimavoq tassalu taamaa-
lilluni kukkunerit ajoqinit
palasinillu ataasiakkaanut
naalagiarnerni naqinneri ma-
liinnarlugit atuarneqartaler-
lutik, tamannalu ilageeqar-
nermut naalakkersuisup im-
maqa nalusimavaa.
Atagu kukkuneq ataaseq a-
tuarneqartartoq taalaariarla-
ra, tassa kuisittoqartillugu a-
tuarneqartartoq tamatta na-
lunngisarput una: Ajugaqan-
ngitsup Guutip, naalakkatta
Jiisusip Kristusip ataataa,
maanna ernioqqissikkamisit
imikkut anersaakkullu iller-
nartukkut tunillutillu ajortivit
isumakkiigaanerannik, taas-
suma pissatsikkilisit saam-
maannermigut inuunermut
naassaanngitsumut!
Ilaa, tusameq, kisianni tas-
sani kukkuneq ataaseq oqa-
reemittuut ajoqinit palasinil-
lu ataasiakkaanit atuameqar-
tartoq unaavoq: timikkut.
Imaanniassagaluarpoq imik-
kut, ilaa tassa kukkuneq ersa-
rissoq. Taamaattumik Ritu-
aalissamut siunnersuut ajun-
ngitsumik naqinneqarniarli!
Soorunami palasit ataatsi-
miikkaangamik ilungersorta-
raluarput siunnersuutaanngi-
tsumik kukkuneqanngitsu-
millu naalagiarnermi malit-
tarisassaminnik sanasoqassa-
soq, kisianni palaseqarfik i-
maluunniit biskoppeqarfik,
taassuma naqitemeqarnissaa-
nut akissaqanngilaq, sooq?
Tassa ilageeqarnermut
naalakkersuisoq ilageeqar-
nermut imaluunniit ilagiin-
nut suliniuteqanngippallaa-
qaaq. Neriuppunga ilagiinnut
naalakkersuisunngortussap
nutaap una allagaminera qi-
suariamermik neriorsuutaan-
naanngitsumik qisuariarfi-
giumaaraa. Soorlu imatut ta-
makku ullumikkut imertuak-
kagut immiaaqqat (baajat) 1
koruunimik akitsorlugit.
Akitsuutit biskoppeqarfim-
mut nakkartussanik imaluun-
niit nuna tamakkerlugu aki-
leraarut procentimik ataatsi-
mik qaffallugu, rituaalimut
nutaamut kukkuneqanngitsu-
mut akissaqalerniassagatta.
Neriuppunga qisuariartoqa-
rumaartoq.
r-
i
t
i
Narsami pinerlunniat ikiliallassimasut ilanngutassiortorput, Johan Egede allappoq.
unnussiuaartitsinikkut inger-
lanneqartartussamik, aam-
mattaaq atuartut akomanni.
Tassuunattaaq anguniarne-
qarpoq innuttaasut paasiaria-
qaleraat pinerluttaalisitsisut
inuinnarpalaartumik sulia-
qarnerat. Taamatut siunerta-
qarneq ukiumut naammassi-
niagassatut siunniunneqar-
poq anguniakkat angusallu
politimesterimut nalunaaruti-
gineqartassallutik. Siunerta-
rineqarportaaq aasaanerani
asimut angalaartitsisarnissat
nunarsuarput minguitsoq a-
vatangiisigullu pillugit paasi-
sitsiniaanernik ilaqartartus-
saq - tamannali aamma ani-
ngaasanik naleqartussaam-
mat tamakkununnga atugas-
sanik 30.000 koruuninik qin-
nuteqartoqarsimavoq. Ib
Lennert Olsen-ip nalunaaru-
tigaattaaq nunatsinni piner-
luttaalisitsineq naalagaaffim-
mut 80 millioner koruuninik
naleqartoq.
Innuttaasut
malinnaatinniarlugit
Narsami innuttaasut pinerlut-
taalisitsisut suliaannut malin-
naanerusinnaaqqullugit allaf-
fiup silataatigut matusartu-
mik igalaalimmik allagarta-
liiviliisoqassaaq, kikkulluun-
niit malinnaasinnaaqqullugit,
aammalu kommunalbestyrel-
si annertunerusumik suleqa-
tiginiameqassalluni. Anguni-
arneqarportaaq innuttaasut
suliffeqarfiillu anginerit paa-
siniaavigineqartarnissaat,
Narsami pinerluttaalisitsisut
sulinerat qanoq isumaqarfi-
gineraat. Narsami pinerlut-
taalisitsisut pingasuinnaap-
put, aasamut sisammissallu-
tik, massa ukioq naallugu tal-
limaasussaagaluit. Taamaak-
kaluartoq pilersaarutit pina-
veersaartitsiniarnermut tun-
ngassuteqartut naammassini-
arneqarnissaat Narsami pi-
nerluttaalisitsisut pisortaata
neriuutigaa.
Licensordningens konsekvenser
Af Kuulumaat Filemonsen
De skiftende landsstyremed-
lemmer for fangst og fiskeri
har gennem de sidste år ind-
ført licensordning på alle
mulige fangstdyr. For fisker-
ne er det blevet urimeligt, at
man fra centralt plan og end-
da fra Hjemmestyrets store
administrationskompleks er
begyndt at bestemme, hvem
der kan fiske efter hellefisk.
Det er så urimeligt, at man
uden videre tildeler hellefi-
skekvoter til rejefiskere, som
allerede havde solgt deres
rejelicens, og det sker selv
om det drejer sig om folk,
som har fået arbejde på land.
Disse er blot eksempler på
den store skævhed. Endvide-
re tildeler man hellefiske-
kvoter til folk, som ikke en-
gang har en båd, selv om be-
sætninger på det kystnære
fiskeri i islægsområdet ikke
har fået tildelt deres ansøgte
licenser.
Det ser ud som om beslut-
ningerne tages uden hensyn
til årslønnen, for hvad kan
man som forsørger få for
100.000 kr. om året.
Derfor har folk brug for at
blive serviceret fra deres
egen hjemkommune til at få
tildelt hellefiskelicenser. Vi
er jo klar over, at det hele
ikke kan styres fra centralt
plan på grund af den meget
langsommelige proces.
Vi må håbe på at det nye
landsstyremedlem vil tage
fat om problemerne. Vi ken-
der selv til hvor alvorlige for-
holdene på islægsområdeme
kan blive, da vi selv har
været underlagt disse for-
hold.
Qujassut
Panitta Tukummeq Poulsen-ip anigorluakkami-
nik napparsimanerani maannalu peqqilluni inuu-
neqalernerani ikiuuttunut tapersersuisunullu
uummammit pisumik qutsavigiumavavut Sisimi-
uni peqqinnissaqarfik, Sisimiut kommuneat,
DIH, Kalaallit Illuat Hellerup-imiittoq kiisalu
minnerunngitsumik Rigshospital-imi nakorsat
sulisullu.
Gerda, Anda, Pipaluk llasiarlu
t
i
i
Kredsdommeren i Aasiaat
postboks 206
3950 Aasiaat
Hus til salg
Ældre velholdt hus belliggende tæt ved vandet på adres-
sen B 502, Tipitooq 16 i Aasiaat sættes herved til salg.
Huset er på ca. 35 m2 i 1 1/2 plan. Huset er gældfrit og
af egen type, der er oliefyr, vand og kloakledning inden-
for 10 m.s afstand fra huset men ikke tilsluttet.
Der er tilkørselsvej og gode udvidelsesmuligheder.
Huset er gældfrit.
Huset sættes til salg uden ansvar for boet, arvinge og
Kredsret overfor mangler bortset fra vanhjemmel, for
højeste bud.
Betaling skal ske kontant og indbetales ved skødets
underskrivelse. Køberen sørger selv for arealtildeling,
og eventuel udgift til registrering påhviler køber.
Tilbudet vil være at indgive i lukket kuvert mærket:
“Tipitooq 16, sagl. S 56/99” senest 1. oktober 1999 kl.
10.00 på adressen: Aasiaat Kredsret postboks 206, San-
nerut 22, 3950 Aasiaat.
Kuverterne vil blive åbnet på skiftesamling hvor der vil
være mulighed for overbud, men hvor boet tillige forbe-
holder sig ret til at forkaste alle indkomne bud.
Kredsdommeren i Aasiaat
den 24. marts 1999.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG