Atuagagdliutit - 08.06.1999, Qupperneq 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 8. JUNI 1999 • 7
Iluarsartuussinissamik oqallinnerit aappaagu
nanginneqassapput
Ataatsimoorussamik tapiissutit isumaqatigiinniutigineqalerpata tapiissutit ilariaannaapput
Naalakkersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt aamma aningaasaliinermut minister
Mogens Lykketoft aningaasaateqarfiup tamanut saqqummiunneranit.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og finansminister Mogens Lykketoft ved
offentligørelsen af den fælles renoveringsfond.
KØBENHAVN(CSL) - Nas-
suerutigaarput inissiat taama
innerannut akisussaaqataa-
gatta. Inatsisitigut ileqqoris-
saamikkullu Kalaallit Nunaat
iluarsartugassanut qallunaat
naalagaaffianit tapiiffigine-
qarnissamut piumasaqarsin-
naanngikkaluartoq, naala-
gaaffeqatigiinnerup anersaa-
vata ilagaa ikioqatigiinnis-
saq. Taamatullu pisoqarpoq.
Aningaasaliinermut mini-
ster Mogens Lykketoft aam-
ma aningaasaqarnermut mi-
nister Marianne Jelved sulif-
finnik inissianillu iluarsar-
tuussinissamut isumaqatigi-
niareerlugit Jonathan Motz-
fedlt taama eqiterivoq.
Isumaqatigiinniartuupput
aningaasaqarnermut naalak-
kersuisoq Josef Motzfeldt
aamma Jonathan Motzfeldt,
ataatsimeereemermilu iluar-
sartuussinissanut aningaa-
saateqarfiup pilersinneqame-
ra iluarisimaarlugu oqarput.
Suli periarfissat
Naalagaaffik ukiumut 50
millioner kronikkaarlugit u-
kiuni sisamani 200 millioner
kroninik tapiissuteqassaaq -
namminersornerusut ukiu-
mut 200 millioner kroninik
aningaasaliissaaq. Taarsigas-
sarsinissaq pisariaqalissappat
qallunaat naalakkersuisut ne-
riorsuipput Den europæiske
Investeringsbank-imut ima-
luunniit Nordisk Investe-
ringsbankimut 500 millioner
kroninik taarsigassarsiniussi-
nissaq isumagissallugu.
Iluarsartuussinissanullu ta-
piissutissat tamaanga killin-
ngillat. Naalakkersuisut mar-
luiit isumaqatigiipput ataatsi-
moorussamik tapiissutit isu-
maqatigiinniugitisarnerini ta-
manna ilanngunneqartassa-
soq, aappaagu isumaqatigiin-
niutigineqartussat ukioq
2002-mi atuutilertussaalluni.
Tamatuma nassatarissavaa
maannakkut isumaqatigiissu-
taasup nutartertarsirinaanera,
iluarsartuussinissani ilima-
ginngisamik ajornartorsiute-
qartoqalissappat. Sillimmas-
siullugu iluarsiissutissaq.
Nammineq sulisut
Jonathan Motzfeldt-ip aam-
ma Josef Motzfeldt-ip ilu-
ngersuutiginiarpaat iluarsar-
tuussinissat kalaallinit sulia-
rineqarnissaat. Taamaattu-
mik sanaartornermi naam-
massinnissinnaasut maanna
aallunneqalissapput. Ilaati-
gut qallunaat ilinniarfiinik
suleqateqamikkut.
Naalakkersuisulli siulittaa-
suata nassuerutigaa inissiat
suliffeqarfiillu iluarsartuun-
neqartariallit sulisussanik
killilimmik avataanit tikisit-
sisoqarsinnaasoq.
Inissiat siunissami iluar-
saattarnissaanni Jonathan
Motzfeldt aamma nalunaar-
poq aappaagu missingersuu-
siornissani ineqamermut akit
aalajangernissaat misissor-
neqassasoq.
Naalagaaffik iluarsartuus-
sinissanut aningaasaateqar-
fimmut 200 millioner kroni-
nik tapiissuteqartussaagalu-
arluni naalagaaffiup karsiata
missingersuutaannit aningaa-
sartuutaanerussanngilaq.
Mogen Lykketoft-itoorlugu
aningaasat allaffissornikkut
pingaanersiuinikkut akiler-
neqassapput.
Nunat issittormiut ineriart-
ortinneqartullu aningaasaliif-
fiusartut pinngortitamut, eq-
(JB) - Aningaasaleriner-
mut ilinniarsimasut poli-
tikerillu aningaasaqarner-
mut politikki nutaaq pia-
reersaleruttoraat, nunanit
allanit nioqqutissanik ti-
kisitisinnaaneq killiler-
sorneqarunnaartinniarne-
qarluni, Atuakkiorfik
namminersornerusut su-
leqatigalugi »Nunatsin-
neersunik pisisa« paasi-
sitsiniutigersuataarpaat.
Tamatumunnga atatillugu
ilisarnaatissamik unam-
misitsineq naammasseq-
qammerpoq, maannalu
Atuakkiorfik erinnamik
ilisarnaatissamik unam-
misitsilerpoq.
Imaassinnaavorli paa-
sisitsiniaaneq taamaatiin-
nartoq.
Nunat aningaasaqarne-
ri pillugit OECD-p misis-
suinerani misissueqataa-
sut ilaat Henrik Thoma-
sen Nunarput pillugu
qissinissamut patajaallisaa-
nissamullu atugassatut, qal-
lunaat naalakkersuisuisa ta-
piissuteqarfigisartagaat MIF-
RESTA-mik taallugu, ukiut
ingerlanerini atorfissaarut-
tartut nunat kangillernit
nuunneqassapput. Aningaa-
sartuuteqarnerunermilu nu-
nanut issittunut tapiissutigi-
neqartartut eqqarsaatigalugit
innarlemeqassanngillat, suli-
niutit aallartinneqareermata,
naalagaaffiullu ukioq manna
30 millioner kroninik tapiis-
suteqarfigeriigai.
oqarpoq, pitsaanerussa-
soq inuit sumiluunniit
pisariaqartitaminnik ni-
oqqutissarsigunik iluar-
nerussasoq.
Nunatsinneersunik pi-
siortorneq iluariinnagas-
saanngilaq. Danmarkimit
nunanillu allanit silatu-
saartumik unammiller-
nermi akit eqqornerusut
qularnaarneqarsinnaap-
put, taamaalillunilu ka-
laallit tunisassiortut
naammassinninnerulernis-
saannik tinnersaarneqas-
sallutik.
T aamaakkaluartoq
namminersornerusut paa-
sisitsiniaanissarsuaq pi-
lersaarutigaat, kalaallit
atuisartut kalaallit tuni-
sassiaannik pisineruler-
sitsiniaasussaq, nunatsin-
nut eqqussuineq killiler-
simaarniarlugu niuerne-
rullu naligiissarnera pit-
sanngortillugu.
Renoverings-følj eton
fortsætter til næste år
»Nunatsinneersunik
pisisa« taallerlugu
erinnerlugulu
Nye tilskud kan komme på tale under de kommende
bloktilskudsforhandlinger
KØBENHAVN(CSL) - Vi
»Køb grønlandsk«
med tekst og musik
erkender, at det er vores
ansvar, at tilstanden i bygge-
massen er som den er. Men
selv om Grønland hverken har
juridisk eller moralsk krav på
støtte fra staten til de omfat-
tende renoveringsarbejder, så
er det en del af rigsfællesska-
bets ånd at hjælpe hinanden.
Og det er, hvad der er sket.
Sådan sammenfattede
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt resultatet af for-
handlingerne med finansmi-
nister Mogens Lykketoft og
økonomiminister Marianne
Jelved om et dansk bidrag til
de omfattende renoveringer
af institutioner og boliger.
Landsstyremedlem for
økonomi Josef Motzfeldt og
Jonathan Motzfeldt udgjor-
de den grønlandske forhand-
lingsdelegation og udtrykte
efter mødet tilfredshed med
resultatet, der førte til opret-
telsen af den ønskede reno-
veringsfond.
Endnu en dør åben
Her bidrager staten med 200
mili. kroner - udbetalt i porti-
oner på 50 millioner kroner
om året de kommende fire år
- mens Hjemmestyret indbe-
taler 200 millioner kroner
om året til egentlige renove-
ringer. Såfremt det viser sig
nødvendigt at lånefinansiere
en del af renoveringspro-
grammet, har regeringen des-
uden lovet at formidle et lån
på op til 500 miil. kroner i
Den europæiske Investe-
ringsbank eller Nordisk
Investeringsbank.
Men hermed er diskussio-
nen om renoveringstilskud
ikke nødvendigvis slut.
Regeringen og landsstyret er
enige om, at emnet skal ind-
gå i de kommende bloktil-
skudsforhandlinger, der star-
ter næste år med henblik på
ikrafttræden 2002. Det bety-
der, at der er åbnet mulighed
for en justering af den
nuværende aftale, hvis der
skulle opstå uforudsete pro-
blemer på renoverings-områ-
det. En sikkerhedsventil.
Helst egne folk
Jonathan Motzfeldt og Josef
Motzfeldt satser stærkt på, at
renoveringsarbejderne vil
blive udført af grønlandsk
arbejdskraft. Derfor sættes
der i denne tid store ressour-
cer ind på at styrke byggeka-
piciteten. Blandt andet vil
man samarbejde med en ræk-
ke danske uddannelsesinsti-
tutioner.
Men landsstyreformanden
erkender, at det i begrænset
omfang og til afgrænsede
opgaver kan blive nødven-
digt at hente folk udefra til
renovering af de mest for-
sømte bygninger og anlæg.
I forbindelse med den
fremtidige vedligeholdelse af
boligmassen tilkendegav
Jonathan Motzfeldt også, at
landsstyret vil se på husleje-
fastsættelsen i forbindelse
med næste års budget.
Den danske stat kommer
ikke til at opleve en merud-
gift på det nuværende bud-
get, selv om man skal bidra-
ge med 200 millioner kroner
til renoveringsfonden. I bed-
ste Mogens Lykketoft-stil
findes pengene ved en admi-
nistrativ omprioritering.
Barentshavet flyttes såle-
des fra MIFRESTA-rammen,
der yder tilskud til det arkti-
ske område og ulande inden
for miljø, fred og stabilitet
til en tilsvarende konto for
Østlandene, der år efter år
har problemer med at bruge
de penge, som regeringen har
afsat til hjælp. Det betyder, at
merbevillingen heller ikke
vil få økonomisk betydning
for nogle af de tilskuds-pro-
jekter i arktisk, der allerede
er sat i gang, og som staten i
år alene yder 30 millioner
kroner i støtte til.
(JB) - Mens økonomer og
politikere i disse dage har
sat en ny økonomisk poli-
tik på bedding, som invi-
terer til fri import af alle
fremmede varegrupper,
søsætter Atuakkiorfik
samarbejde med hjem-
mestyret en »køb-grøn-
landsk-kampagne«. I den
forbindelse er der netop
afsluttet en logokonkur-
rence for kampagnen, og
nu inviterer Atuakkiorfik
til en konkurrence om en
kendingsmelodi.
Men det er ikke utæn-
keligt, at kampagnen må
opgives.
Ved offentliggørelsen
af OECD’s økonomiske
landeanalyse vedrørende
Grønland fortalte en af
analysens forfattere, Hen-
rik Thomassen, at det nok
er bedre at lade folk købe
varer der, hvor de kan få
deres behov og ønsker til-
fredsstillet.
Det er ikke uden videre
rigtigt at købe grøn-
landsk. En fornuftig kon-
kurrence med Danmark
og udlandet sikrer de rig-
tige priser og presser de
grønlandske producenter
til større effektivitet.
Ikke desto mindre har
hjemmestyret lagt op til
en storstilet kampagne,
der skal lokke de grøn-
landske forbrugere til at
støtte grønlandsk produk-
tion for at begrænse im-
porten og forbedre han-
delsbalancen.
Kendingsmelodien ud-
løser en førstepræmie på
10.000 kroner. Den næst-
bedste forslag får 5.000
og nummer tre får 2.000
kroner.