Atuagagdliutit - 08.06.1999, Side 8

8 • TIRSDAG 8. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Meeqqat Uummannami børnehjemimeersut
nuannarineqarluarputn Katuami innuttaasunik
ataatsimiititsineq nipilersorlutik ammaramikku.
Børnene fra børnehjemmet Uummannaq var meget
populære, da de gav et par numre ved åbningen af
borgermødet i Katuaq.
Persuttaanerup meeqqap
taminga aamma
akomusersinnaasarpaa
Asanninnerup isumassuinerullu meeraq ajunngitsumik
alliartortittarpaa ineriartortillugulu
NUUK (PM) - Soorlu naa-
soq alliartomissamini sikker-
ninnissaminilu imermik nag-
gorissaammillu pisariaqartit-
sisoq, taamatut meeraq alli-
artornissamini akisussaaner-
mik pigisaqalernissamini
inuttullu pissuserissaartun-
ngornissamini pisariaqartitsi-
voq asanninnermik isumas-
someqarnermillu. Akerlianik
pisoqartillugu, meeraq sumi-
ginnarneqaruni, kinguaassiu-
titigut atornerlunneqaruni
imaluunniit persuttarneqarta-
runi timimigut taamallaat
ajoquserneqassanngilaq.
Aammattaaq meeraq tami-
migut ajoquserneqarsinnaa-
voq.
Meeqqat Ulluanni 1. juni
Katuami ineeqqami innuttaa-
sut ataatsimiitinneqarput,
Danmark-imi Red Barnet-
imi siulittaasoq tamit nakor-
saat Lotte Wenstrup aamma
børnepsykiater Bjarne Niel-
sen, aamma Red Barnet-i-
meersoq, oqalugiarmata
sammillugu meeqqat persut-
tarneqartarnerat, tamannalu
qanoq sunniuteqartarnersoq
meeqqap ineriartornerata
ingerlanerani.
Meeqqat Uummannami
børnehjemimeersut aaqqis-
suussineq kusanartumik am-
marpaat. Guitari, noqartilik,
xylofon, blokfløjtelu atorlu-
git nipilersorput ersaartaan-
neqarluarlutillu.
Sumi tamani
ajornartorsiut
Uagut inuuffigisatsinni iluat-
sitsisimavugut meeqqanik
atortittartoqanngimmat aam-
ma meeqqanik sakkutooqan-
ngimmat. Ajornartorsiutit
taakku Lotte Wenstrup-ip
Red Bamet-imi sulinermigut
misilittagaqarfigisimavai.
- Meeqqat sakkutuut Etio-
piami naapissimavakka, a-
persorsimappullu meeqqat
Danmark-imi aamma Etio-
piamisulli aallarunneqartar-
nersut.
- Kisiannili nunami sumi-
luunniit meeqqanik persut-
taasarneq kinguaassiutitigul-
lu atornerluisarneq atorne-
qarpoq. Tamanna nunarsuar-
mi tamarmi ajornartorsiutaa-
voq, uagullu inersimasut pi-
sussaavugut meeqqat ajor-
nartorsiutinik tamakkunin-
nga aniguinissaani ikiuunnis-
samut, Lotte Wenstrup er-
seqqissaavoq.
Tamatumunnga atatillugu
pingaarutilittut oqaatigaa,
inersimasut persuttaasartut
pissaanerunnermik misigi-
sartut, taamalu tamanna
meeqqanut tutsillugu, taama-
tut pissusilersornermik qaa-
ngernissaani ikiomeqartaria-
qartut.
Meeqqat persuttarneqar-
tarnerata pitsaaliorneqarne-
rani sulineq inuiaqatigiit isu-
magisariaqaraat isumaqar-
poq. Ajornartorsiut eqqumaf-
figitillugu ikiorneqarnissa-
millu pisariartitsisoqartillugu
ikiuunnikkut persuttaasar-
nerup pitsaaliomeqarnera ta-
matta peqataaffigisinnaavar-
put.
Ilaqutariit kiserliortut
Paasillugu nuanninngilaq
meeqqat persuttarneqartarne-
rat taama nalinginnaatigim-
mat, naak inuunermi atukkat
taama pitsanngorsimatigiga-
luartut.
- Ullumikkut ilaqutariit su-
lerulunnermik ulapittarto-
rujussuuput. Siornagutut a-
tassuteqarfiit ikkunnaarput,
ilaqutariillu kiserliorneruler-
put. Ilaqutariit eqqorneqar-
sinnaapput suliffissaaleqi-
nermit, avinnermit, sakkor-
tuumik atomerluinikkut ajor-
nartorsiornermit, aningaasa-
tigut ajornartorsiornermit
imaluunniit inersimasoq pe-
roriartornermini ajornartor-
siuteqarsimasinnaavoq, taa-
malu ajornartorsiutit allatut
aaqqissinnaanagit.
- Ilaqutariinni persuttaa-
samermi meeqqat eqqorne-
qarnerpaajusarput. Ilikkar-
tarpaat akerleriissutit persut-
taanikkut qaangemeqassasut,
Lotte Wenstrup oqarpoq.
Meeqqat
inersimasunngorsimasut
- Uagut meeraavugut inersi-
masunngorsimasut, børne-
psykiater Bjarne Nielsen
Danmark-imi Red Barnet-
imeersoq oqarpoq.
- Uanga nammineq mee-
raaninni marloriarlunga per-
suttarneqarsimavunga, ip-
passarlu pisutut eqqaamati-
gaakka.
Meeraalluta angerlarsi-
maffitsinni pisartut aalaja-
ngiisuulluinarput inersima-
sunngornitsinni pissusiler-
sortarnitsinnut.
- Siusissumik meeraq per-
suttarneqartaleruni, sumigin-
narneqartaleruni kinguaas-
siutitigullu atomerlunneqar-
taleruni, akornusernera an-
nertunerussaaq. Meeraaqqat
kakatassarinngisaminnik tar-
nimikkut akornuserneqartar-
put. Peroriartornerminni
meeqqanut allanut akuliun-
nissaq ajornartorsiutigisar-
paat, imminnuinnaq eqqar-
saatigilersarput, isumaqati-
giissutinik eqquutitsineq sa-
perput, inuttullu pissusiler-
somissaq amigaatigisarpaat.
- Tarnimikkut ajoquseme-
qart arput.
Qunullerneq
Kingusinnersukkut meeraq
sumiginnarneqarsimaguni,
kinguaassiutitigut atorner-
lunneqarsimaguni imaluun-
niit persuttarneqarsimaguni
misigisimalersarpoq pigiu-
maneqanngitsutut asaneqan-
ngitsutullu. Qunullertarput
suliaqarumajunnaarlutillu.
Napparsimakulanerusarput,
imminnullu ataqqinerat an-
nikittuararsuusarpoq. Ilaat
kamannermik qisuariartar-
put, immaqa kammalaati-
minnut tutsittakkaminnik.
Meeqqallu taamaattut iner-
simasunngornerminni ator-
nerluinermik ajornartorsiute-
qartarput pinerluttunngortar-
lutillu.
Lotte Wenstrup aamma
Bjarne Nielsen isumaqati-
giipput ajornartorsiutit assi-
giinngitsut annertunerusu-
mik sammineratigut ajoman-
nginnerusartoq qaangerniar-
nissaat.
Vold skader
også barnet
i sjælen
Kærlighed og omsorg får barnet
til at gro og blomstre
NUUK(PM) - Som en
blomst er afhængig af at bli-
ve vandet og gødet for at
vokse og blomstre, på sam-
me måde er et barn afhængig
af kærlighed og omsorg for
at vokse op og udvikle sig til
et anvarsbevidst og harmo-
nisk menneske. I modsat
fald, hvor barnet udsættes for
omsorgssvigt, seksuelle
overgreb eller vold er det
ikke alene det legemelige,
der tager skade. Barnets
mentale sundhed tager lige-
ledes skade.
På børnenes internationale
dag den 1. juni var den lille
sal i Katuaq rammen om et
borgermøde, hvor formanden
for Red Barnet i Danmark,
psykolog Lotte Wenstrup og
børnepsykiater Bjarne Niel-
sen, ligeledes fra Red Barnet,
holdt foredrag om emnet
vold mod børn, og hvilke
konsekvenser det kan afsted-
komme i børnenes videre
udvikling.
Børnene fra børnehjemmet
i Uummannaq åbnede arran-
gementet på smukkeste vis.
De spillede nogle numre på
guitar, klaver, xylofon, blok-
fløjte og elbas og høstede et
begejstret bifald.
Globalt problem
I vores del af verden er vi
heldige, at vi ikke kender til
problemer som børneprosti-
tution og børnesoldater. Pro-
blemer som Lotte Wenstrup
igennem sit engangemen't i
Red Barnet er blevet præsen-
teret for.
- Jeg har siddet blandt dis-
se børnesoldater i Etiopien,
hvor de forhørte mig om, om
børnene i Danmark også blev
bortført på samme måde som
i Etiopien.
- Men intet land kan sige
sig fri for, at der finder vold
og seksuelt misbrug sted. Det
er et globalt problem, og vi
voksne er forpligtede til at
hjælpe barnet ud af proble-
merne, understreger Lotte
Wenstrup.
I denne forbindelse lægger
hun også vægt på, at de voks-
ne der udøver volden bliver
hjulpet ud af den afmagt
mange af dem føler, og lader
gå ud over barnet.
Hun mener, at arbejdet
med forebyggelse af vold
mod børn bør blive en folke-
sag. Ved at være opmærk-
som på problemet og ved at
træde til, når der er brug for
hjælp, kan vi alle være med
til at forebygge volden.
Ensomme familier
Det er en kedelig konstate-
ring, at vold mod børn fore-
kommer så almindeligt, på
trods af virkelig forbedrede
levevilkår.
- Familierne er mere stres-
sede i dag. Netværket er ikke
det samme som tidligere, og
familierne er mere ensomme.
En familie kan være ramt af
arbejdsløshed, skilsmisse,
svære misbrugsproblemer,
problemer af økonomisk art
eller den voksne kan selv
have haft problemer under
sin opvækst, som gør ved-
kommende ude af stand til at
håndtere problemerne på an-
den måde.
- Volden i familierne ram-
mer børnene hårdest. De
lærer, at konflikter håndteres
med vold, siger Lotte Wen-
strup.
Børn der er blevet voksne
- Vi er selv børn der er blevet
voksne, fremhæver børne-
psykiater Bjarne Nielsen fra
Red Barnet i Danmark.
- Jeg selv er blevet slået to
gange i barndommen, og jeg
husker det som det var i går.
Ballasten vi alle får med
hjemmefra er altså altaf-
gørende for, hvordan vi bli-
ver som voksne.
- Jo tidligere et barn bliver
udsat for overgreb, omsorgs-
svigt eller vold, jo værre bli-
ver skaden. Spædbørn får
varige psykiske skader. Når
de vokser op, har de svært
ved at skabe kontakter til
andre børn, de bliver meget
selvoptagede, tænker kun på
sig selv, man kan ikke holde
aftaler med dem, de ejer ikke
evnen til at være sociale.
- De har lidt skade på sjæ-
len.
Dukker nakken
Når barnet bliver svigtet eller
bliver udsat for overgreb
eller vold på et senere tids-
punkt, føler det sig uønsket
og uelsket. Det dukker nak-
ken og bliver passiv. Det bli-
ver mere sygeligt, og selv-
værdsfølelsen kan ligge på et
meget lille sted. Andre kan
reagere med vrede, som de
måske lader går ud over
deres kammerater.
Det er også blandt disse
børn, der er størst risiko for
misbrugsbrugsproblemer og
kriminalitet senere i livet.
Lotte Wenstrup og Bjarne
Nielsen er enige om, at jo
mere focus, man sætter på de
forskellige problemer, jo let-
tere kan man arbejde sig ud
af dem.