Atuagagdliutit - 08.06.1999, Side 14

14 • TIRSDAG 8. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Misissuisartussat
ldssaatigineqartut
Naalakkersuisunut siulittaasoq
Jonathan Motzfeldt naalagaaffimmi
oqartussanut saaffiginnissamaartoq
Paamiuni aalisartut 21. majip kingorna aalisåkkanik Siden 21. maj har fiskerne i Paamiut kunnet indhandle
pingaarnerunngitsunik tunisisinnaasimapput, taamatulli sekundære arter, men ordningen ophører 30. juni. Efter den
aaqqissuussineq 30. juni taamaatissaaq. Tamatuma dato er det endnu usikkert om indhandlingen kan fortsætte,
kingorna qularnarpoq aalisakkanik tunisineq
ingerlaqqissinnaanersoq.
Paamiuni aalisartut tuniseqqissinnaalersut
- kisiannili junip naanissaata tungaannaanut. Tamatuma kingorna
aalisakkanik pingaarnerunngitsunik tunisisarnissaq ingerlaqqissanersoq
ilisimaneqanngilaq
PAAMIUT (TK)- 21. majip
(EE) - Inatsisartut isumaqati-
gaat misissuisartussat kom-
mission-it pillugit inatsit nu-
natsinni atuutilissasoq.
Tamanna kunngip peqqus-
suteqarneratigut pisinnaa-
voq. Misissuisartussat kom-
mission-it pillugit inatsit Fol-
keting-imit ukiuni marlunni
suliarineqarsimasoq kiisami
maji naalersoq akuersissuti-
gineqarpoq.
Inatsisip Kalaallit Nunaan-
ni atortinneqalernissaanut
aalajangernissamut siunner-
suut Inatsisartut Siulittaaso-
qarfiannut saqqummiunne-
qarsimavoq.
Aningaasatigut eqqunngit-
sumik ingerlatsisimaneq pil-
lugu eqqartuussivitsigut mi-
sissuineq manna tikillugu
ajornarsimavoq.
Inatsisartut utaqqisisi-
mammassuk misissuisartus-
sat kommission-it pillugit
inatsisip Folketing-imi akue-
rineqarnissaa.
1996-imi tamanna atorne-
qarsinnaagaluarpoq, KNI
A/S pillugu misissuinissaq
kissaatigineqarmat.
KNI-milli misissuineq aal-
lartinneqarpoq. Misissuiner-
mut ataatsimiititaq Inatsisar-
tunut atasoq ilisimasalinnik
misissuisitsivoq, tamannali
iluatsippallaanngilaq.
Ilisimasallil misissuiner-
minni ingerlariaqqissinnaan-
ngillat, namminersornerullu-
tik oqartussat aktietigullu
ingerlatsivik pappiaqqanik
tunniussiumanngimmata, ta-
matumani innersuussutigalu-
gu saqqummiussinissamut
inatsimmi aktietigut ingerlat-
siviit ilanngunneqarsiman-
nginnerat.
Misissuinermut kommis-
sion-it pillugit inatsit atorlu-
gu Inatsisartut inatsimmik
tunngavissaqalerput soorlu
aktietigut ingerlatsivinnit
pappiaranik piniarnissamut.
Inatsisitigullu tunngavissa-
(EE) - Landstinget går ind
for, at en lov om undersøgel-
seskommissioner skal sættes
i kraft her i landet.
Det kan ske ved kongelig
anordning. Loven om under-
søgelseskommissioner, som
Folketinget har været et par
år oth at behandle, er endelig
vedtaget i slutningen af maj.
Beslutningsforslaget om at
sætte den i kraft her i Grøn-
land er fremlagt af Landstin-
gets Formandskab.
Det har indtil nu ikke
været mulig at foretage
egentlige retslige undersø-
gelser af for eksempel uldne
økonomiske sager.
Landstinget har nemlig
ventet på at lovforslaget om
undersøgelseskommissioner
bliver vedtaget i Danmark.
Allerede i 1996 blev det
qalissaaq ilisimannittunik
aggersaasinnaaneq, eqqar-
tuussivimmi akisussaallutik
nassuiaasussaatitaåsunik.
T akornariaqarnermut
ingerlatsivik
Taamaalilluni Inatsisartut
akuersissutigissappassuk
Greenland Tourism A/S-ip
aningaasatigut nakkartoorne-
ra misissuiffigineqassasoq,
taava pisortat imaluunniit
aktietigut ingerlatsiviit iti-
gartitsisinnaanngillat pap-
piaqqanik tunniussinissamik,
tamatumani innersuussutiga-
lugu saqqummiussinissamut
inatsit. Aammattaaq misis-
suinermut kommissioni pe-
riarfissaqalissaaq politikeri-
nik, atorfilinnik, pisortanik
siulersuisunillu killisiuinis-
samut akisussaasutut nas-
suiaasussaatitaasunik.
Folketing-ip inatsit akuer-
sissutigaa ilallugu Kalaallit
Nunaanni Savalimiunilu
atuussinnaasutut, naalagaaf-
fiup ingerlataanik misissui-
nissamut atatillugu.
Kunngip aalajangiinerati-
gut inatsit Savalimmiuni Ka-
laallit Nunaannilu atortinne-
qalersinnaavoq, naalagaaf-
fiup ingerlataasa avataanni
pisunik, allaassuteqarsinnaa-
sunik Kalaallit Nunaanni Sa-
valimmiunilu pissutsit im-
mikkut ittut tunngavigalugit.
Inatsisip Kalaallit Nunaan-
ni atulersinneqarnissaanik
Inatsisartut siulittaasoqarfia-
ta siunnersuutaa Inatsisartu-
nit isumaqatigineqarpoq.
Naalakkersuisut siulittaa-
suat Jonathan Motzfeldt
maannakkut Danmark-imiip-
poq arlalinnik isumaqatigiin-
niariartorluni. Naalagaaffim-
milu oqartussat isumaqatigi-
niarneranni Inatsisartut siu-
littaasoqarfiata kissaataa saq-
qummiukkumallugu nerior-
suutigisimavaa.
aktuelt i forbindelse med
ønsket om at indlede en un-
dersøgelse af KNI A/S.
Der blev dog iværksat en
undersøgelse af KNI. Et un-
dersøgelsesudvalg under
Landstinget bestilte sagkyn-
dige til at lave en undersøgel-
se, som ikke blev særlig vel-
lykket.
De sagkyndige stødte pan-
den mod muren, både fordi
hjemmestyret og aktieselska-
bet nægtede at udlevere papi-
rer med henvisning til,
offentlighedsloven ikke gæl-
der for aktieselskaber.
Med loven om undersøgel-
seskommissioner i hånden
får Landstinget lovhjemmel
til for eksempel at få udleve-
ret materiale fra for eksem-
pel et aktieselskab. Og der
bliver også skabt lovhjem-
kingorna jumllu naanissaata
tungaanuugallartoq Paamiu-
ni aalisartut aalisakkanik pi-
ngaarnerunngitsunik tunisi-
sinnaassapput, 30. junilli ki-
ngorna tunisineq ingerlaan-
nassanersoq suli iluamik ili-
simaneqanngilaq.
Paamiuni Royal Green-
land-ip aalisakkerivianut aa-
lisakkanik pingaarnerunngit-
sunik tunisineq martsip aal-
lartinnerani unitsinneqarpoq.
Danmark-imi aalisarnermik
nakkutilliisoqarfiup taamani
akuerisinnaanngilaa NUKA
A/S aamma Royal Greenland
ataatsikkut aalisakkerivim-
mut tunisanik tigooraasin-
naanerat. EU-mi pitsaassu-
sissamut maleruagassat ma-
lillugit suliffeqarfik ataasiin-
naq tunisanik tigooraasinna-
atitaavoq - Royal Greenland-
ilu Paamiuni taamatut pisus-
saatitaavoq, tassani pingaar-
nertut suliarineqartarlutik qa-
lerallit pujuukkat.
Tapiissutit
- Danmark-imi aalisarnermik
nakkutilliisoqarfik siullermik
nakkaannarumanngimmat
tunisinerup ingerlaannarnis-
saa imminut akilersinnaan-
ngilaq, NUKA A/S-imi pi-
sortaq Gunnar B. Gud-
mel til at indkalde vidner, der
skal afgive forklaringer un-
der vidneansvar.
Turismeselskabet
Hvis Landstinget vedtager at
nedsætte en undersøgelses-
kommission for at kulegrave
Greenland Tourism A/S vej
mod konkurs, så betyder den
nye lov, at hverken det of-
fentlige eller aktieselskabet
kan nægte at udlevere papi-
rer med henvisning til offent-
lighedsloven. Ligeledes får
undersøgelseskommissionen
mulighed for at forhøre poli-
tikere, embedsmænd, direkti-
on og bestyrelse under vid-
neansvar.
Det danske Folketing har
nu vedtaget loven med en til-
føjelse om, at den gælder for
Færøerne og Grønland med
mundsson AG-mut oqarpoq.
Paamiuni tunisinerup aal-
larteqqinneqarneranut pissu-
taavoq Paamiuni aalisarne-
rup ingerlaannamissaa pillu-
gu namminersornerullutik
oqartussat akuersisimamma-
ta qaammammut 120.000 ko-
ruuninik tapiissuteqartaru-
mallutik - aningaasat taakku
Royal Greenland Seafood
Greenland A/S-imut tun-
niunneqartarput tunisineq
ingerlaannaqqullugu.
Isumaqatigiissut
Paamiuni aalisartut aamma
NUKA A/S-ip kiisalu Royal
Greenland Seafood Green-
land A/S-ip kiffartuussinis-
samik isumaqatigiissutaat ki-
nguneqarpoq, aalisartut tuni-
sisinnaassammata uukkanik
saarullinnillu nunanut allanut
tuniniagassanik, kiisalu su-
luppaakkanik qeeqqanillu tu-
nisisinnaassallutik nunatta
iluani tuniniarneqartussanik.
NUNA A/S 30. junip tun-
gaanut missingersuusiorsi-
mavoq aalisakkat 6 tonsit tu-
nineqarsinnaasut, agguaqati-
giissillugu kilomut 5 koruu-
nilerlugit - Paamiuni aalisar-
tunut 30.000 koruuninik ilua-
naarutaasussat, tunineqarne-
rannilu marloriaammik ilua-
naarutaassallutik.
hensyn til undersøgelse af
forhold i den statslige for-
valtning.
Ved en kongelig anord-
ning kan loven sættes i kraft
for Færøerne og Grønland
med hensyn til undersøgelse
uden for den statslige for-
valtning, med de afvigelser,
som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Landstinget er enige i
Landstingets formandsskabs
forslag om at sætte loven i
kraft her i Grønland.
Landsstyreformand Jonat-
han Motzfeldt er i øjeblikket
i Danmark til en række for-
handlinger. Og han har lovet
at inddrage Landstingets for-
mandsskab under forløbet af
forhandlingerne med rigs-
myndighederne.
30. junip kingorna
- 30. junip kingorna qanoq
pisoqassanersoq suli erseq-
qissumik oqaatigisinnaan-
ngilara, pisortaq Gunnar B.
Gudmundsson oqarpoq.
Maannakkut Danmark-imi
aalisarnermik nakkutilliiso-
qarfik oqaloqatigisarparput
Paamiuni pitsaassusissamik
nakkutilliineq tunioraaffiu-
sussaatitaanerlu pillugit ajor-
21. maj og - foreløbig - frem
til slutningen af juni får
fiskerne i Paamiut igen mu-
lighed for at indhandle se-
kundære arter, men om ind-
handlingen kan fortsætte efter
den 30. juni er endnu uvist.
Indhandlingen af sekundære
arter til Royal Greenlands
anlæg i Paamiut blev lukket
først i marts. Den danske fiske-
rikontrol nægtede dengang at
acceptere, at både NUKA A/S
og Royal Greenland indhand-
lede til anlægget. Det skete for-
di EU’s kvalitetsregler siger, at
kun ét firma kan indhandle på
den samme autorisation - og
den »sidder« Royal Greenland
på i Paamiut, hvor der først og
fremmest forarbejdes hellefisk,
der ryges.
Hjemmestyret
giver tilskud
- Da den danske fiskerikon-
trol ikke - i første omgang -
lod sig rokke, var det ganske
enkelt urentabelt at fortsætte
indhandlingen, siger direktør
i NUKA A/S, Gunnar B.
Gudmundsson til AG.
Åbningen af indhandlingen i
Paamiut er derfor alene mulig-
gjort, fordi hjemmestyret har
accepteret at gå ind og yde et
månedligt tilskud på 120.000
kroner for at holde fiskeriet ved
Paamiut i gang - penge Royal
Greenland Seafood Greenland
A/S får for at holde anlægget
åbent for indhandling.
nartorsiutit qaangemiarlugit.
Tamanna iluatsissappat aali-
sakkanik tunioraanerup i-
ngerlaannarnissaa periarfis-
saqassaaq.
- Tamannali iluatsissan-
ngippat takujumiaatsorujus-
suuvoq Paamiuni aalisakka-
nik tunisinerup ingerlaannar-
nissaa, Gunnar B. Gud-
mundsson oqarpoq.
Serviceaftale
Den serviceaftale, der er ind-
gået mellem fiskerne i Paa-
miut på den ene side og
NUKA A/S og Royal Green-
land Seafood Greenland A/S
på den anden betyder, at
fiskerne kan indhandle uvaq
og torsk til eksport, samt
havkat og rødfisk med hen-
blik på efterfølgende videre-
salg til hjemmemarkedet.
NUKA A/S budgetterer
med, at der frem til 30. juni
indhandles i størrelsesorde-
nen seks tons fisk til en gen-
nemsnitlig pris på fem kro-
ner - eller en indtægt for
fiskerne i Paamiut på om-
kring 30.0000 kroner, og en
salgsværdi på det dobbelte.
Efter 30. juni
- Hvad der skal ske efter den
30. juni, kan jeg endnu ikke
løfte sløret for, siger direktør
Gunnar B. Gudmundsson.
For øjeblikket forsøger vi
gennem dialog med den dan-
ske fiskerikontrol at løse de
praktiske problemer, der er
omkring kvalitetskontrol og
autorisationer i Paamiut.
Hvis det lykkes, er mulighe-
derne for at fortsætte ind-
handlingerne til stede.
- Hvis det derimod kikser, er
det langt sværere at se, hvor-
dan vi kan sikre en fortsat ind-
handling i Paamiut, siger Gun-
nar B. Gudmundsson.
Landstinget ønsker undersøgelseskommissoner
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt vil henvende sig til rigsmyndighederne
Fiskerne i Paamiut
kan igen indhandle
- men foreløbig kun frem til
slutningen af juni. Efter den dato er
det endnu uvist om indhandlingen
af sekundære arter kan fortsætte
PAAMIUT (TK) - Siden den
ASS./ FOTO-ARKIV: AG