Atuagagdliutit - 08.06.1999, Síða 22

22 • TIRSDAG 8. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Grønlandsk i Grønland
Dårlig undervisning af fremmedsprogede, skyld i at
ingen danskere taler grønlandsk
Morten Birk Olsen
Nuuk
Enhver der har opholdt sig i
Grønlands hovedstad selv i
en kort periode, vil erfare at
der er utrolig få ”ikke-grøn-
lændere” der taler grønlandsk
på et niveau, så de kan bruge
sproget i hverdagen. Samti-
dig oplever man, at stort set
alle grønlændere, taler virke-
lig godt dansk, hvorfor til-
kaldte danskere ikke føler et
egentligt behov for at lære
det grønlandske sprog.
Med jævne mellemrum
høres røster, der argumente-
rer for at udefrakommende
skal integreres bedre i landet,
hvormed især menes, at de
skal lære grønlandsk. Princi-
pielt er der naturligvis intet at
indvende imod dette. Man
ser i andre lande, at det ofte
er et direkte krav til indvan-
drere, at de skal lære det
lokale sprog. Af forskellige
årsager, som jeg vil forsøge
at belyse i det følgende, er
det imidlertid ikke helt så
enkelt i dagens Grønland.
Indholdet i dette læserbrev
er baseret primært på mine
egne erfaringer, men også
bekendtes beretninger om
deres oplevelser med grøn-
landskundervisning ligger til
grund for mine synspunkter.
Jeg er ikke bekendt med situ-
ationen i andre byer end
Nuuk, hvorfor jeg naturligvis
kun kan udtale mig om for-
holdene her.
For en dansker, der kom-
mer til Grønland første gang
vil det grønlandske sprog
sandsynligvis opleves som
mere eller mindre uforståe-
ligt. Samtidig bliver alt over-
sat til dansk, således at man
ikke finder det strengt nød-
vendigt at lære sproget. En
del danskere vælger alligevel
at undersøge mulighederne
for undervisning i grønlandsk
og møder håbefulde op sam-
men med andre ligesindede.
Dette vil for hovedpartens
vedkommende opleves som
en stor skuffelse. Den vigtig-
ste årsag hertil mener jeg er,
at lærerne helt tydeligt
mangler en grundlæggende
kompetence i undervisning
af grønlandsk som frem-
medsprog, hvilket bl.a. ses af
at der i undervisningen ofte
benyttes bøger beregnet til
grønlandske børn.
Når man uden kendskab til
grønlandsk bliver præsente-
ret for denne undervisnings-
form vil man meget hurtigt
stå af, da man sandsynligvis
ikke kan finde hverken ho-
ved eller hale i det. Man sav-
ner en helt grundlæggende
indsigt i sprogets grammati-
ske regler og strukturer,
noget som det grønlandske
barn behersker.
Dertil kommer, at børne-
bøger vel næppe kan holde
interessen fanget hos voksne
i særlig lang tid. De fleste vil
hurtigt indse at det ikke fører
til noget og én efter én falder
de fra. Alt for mange kurser
opgives efter få måneder på
grund frafald af elever.
Det er ikke min opfattelse
at det grønlandske sprog er
specielt vanskeligere end an-
dre sprog, det er bare så fun-
damentalt anderledes opbyg-
get end de europæiske sprog,
at det kræver, at man får en
ordentlig indføring i sproget.
Her vil en kompetent lærer
være en uvurderlig støtte for
den, der skal lære sproget.
Uanset hvad nogle måtte me-
ne, så lærer man ikke grøn-
landsk ved blot at høre radio-
avis og se Qanorooq.
Det er min erfaring (bl.a.
fra 10 års skolegang i Nuuk)
at sprogproblematikken har
rødder helt ind i skolesyste-
met, hvor det er alt for tyde-
ligt, at der ikke findes kvali-
ficerede undervisere i grøn-
landsk som fremmedsprog.
Her ser man mange børn
med dansk som modersmål,
der selv efter 7-8 års under-
visning i grønlandsk ikke
taler sproget. Jeg kan ikke
udelukke, at der findes en-
kelte, der ikke gider, men
helt ærligt: hvis der fandtes
god undervisning, så skulle
man da vist anstrenge sig
meget for ikke at lære et
sprog efter 7-8 år!
Dette siger vist mere om
undervisningen end det gør
om eleverne. Det er klart, at
så længe vi ikke er i stand til
at lære herboende børn at tale
grønlandsk, hvordan kan
man så forvente at andre skal
kunne lære det.
Man spørger sig selv: hvor
Y+
QAANAAP KOMMUNIA
Grønlands nordligste kommune søger
Kommuneingeniør
Stillingen som kommuneingeniør i
Qaanaap Kommunia er ledig til be-
sættelse snarest eller efter aftale.
Arbejdspladsen:
Teknisk forvaltning er p.t. normeret
med en ledende kommunetekniker.
Forvaltningen har sekretariatsfælle-
skab med kommunens borgmester-
kontor.
Kommunen har cirka 870 indbygge-
re. Heraf cirka 240 fordelt på 4 byg-
der.
Arbejdsopgaver:
Arbejdsopgaverne i tekniskforvalt-
ning omfatter bl.a. drift og vedlige-
hold af anlæg og kommunale bygnin-
ger, anlægsopgaver, beredskabsfor-
hold, forsyningsvirksomheder, kom-
munal entreprenørvirksomhed, kom-
muneplanlægning, samt diverse mil-
jø- og planlægningsopgaver. Kommu-
neingeniøren varetager desuden
sekretærfunktionen i Udvalg for Tek-
nik og Miljø samt brandkommission.
Kvalifikationer:
Ansøgere må kunne opfylde følgende
betingelser:
- Solidt kendskab til og meget gerne
erfaring med arbejdsgangen i en pri
mær kommunalforvaltning.
- Bred teknisk erfaring, gerne med
ingeniør med håndværksmæssig
uddannelse.
Det forventes endvidere, at an-
søgeren har:
- en udpræget serviceorienteret hold-
ning,
- evne til at motivere medarbejderne,
- udprægede lederevner,
- humoristisk sans,
- erfaring med grønlandske forhold.
Ansættelsesvilkår:
Aflønning efter gældende overens-
komst med ansøgerens faglige orga-
nisation. Til- og fratrædelsesrejse,
bohaveflytning m.v. efter gældende
regler. Der anvises bolig, for hvilken
der betales husleje og depositum
efter gældende regler.
Ansøgningsfrist:
Ansøgning, bilagt kopi af eksamens-
beviser samt dokumentation for tid-
ligere beskæftigelse, bedes stilet til:
Qaanaap Kommunia
Box 95, 3971 Qaanaaq
og skal være afsendt den 28. juni
1999 som A-post eller telefax 97 10
73. Oplysninger om stillingen kan
indhentes hos kommuneingeniør
Holger Hansen, tlf. 97 10 77.
For at få flere danskere til at lære grønlandsk er det nødven-
digt, at man fra politisk side erkender, at der skal uddannes
lærere, der kan undervise i grølandsk som fremmedsprog.
er tilbuddene til de nyan-
komne? Hvorfor findes der
f.eks. ikke i de store hjemme-
styreejede virksomheder et
større og ikke mindst bedre
udbud af grønlandskunder-
visning til tilkaldte? Hvorfor
mon der findes danskere, der
har været her i landet i årtier
uden at tale sproget? Er det
udelukkende dem, der ikke
gider, eller findes der mulig-
vis også andre forklaringer.
Jeg synes, at det er på tide at
indse, at det ikke kun er de til-
kaldte danskere, der er proble-
met, men at det grønlandske
samfund selv kan gøre meget
for at forbedre forholdene.
Jeg tror, at det kan lade sig
gøre, hvis man fra politisk si-
de erkender, at der skal ud-
dannes lærere til at undervise
i Grønlandsk som fremmed-
sprog og at det sjældent nyt-
ter at sætte en folkeskolelæ-
rer med erfaring i undervis-
ning af grønlandske børn
(uanset hvor dygtig han er til
dette fag) til at undervise
voksne danskere.
Det burde da være klart at
de to undervisningsformer er
milevidt fra hinanden. Jeg
mener desuden, at det er vig-
tigt, at der rettes op på det
helt skæve forhold at børn i
folkeskolen selv efter adskil-
lige års undervisning ikke
formår at tale grønlandsk.
Grønlands Hjemmestyre
har 20 års jubilæum i år.
Udbredelsen af det grønland-
ske sprog er paradoksalt nok
ikke blevet markant bedre
end i 70’erne, ja, man fristes
næsten til at sige tværtimod.
Jeg synes, at vi passende
kunne benytte lejligheden til
at begynde at anskue sprog-
problematikken fra en brede-
re synsvinkel og holde op
med blot skuldertrækkende
at konstatere, at danskerne
nok ikke gider lære grøn-
landsk. Selvfølgelig gør de
det, men det kræver altså at
der er mulighed for at modta-
ge kvalificeret undervisning.

ROYAL GREENLAND A/S
Inatsisileritooq
Inatsisilerituutta ilaat allanik
unammilligassarsiorsimammat ma-
tumuuna suliffeqarfissuup Nuum-
mi qullersaqarfiani inatsisileri-
tuumik sapinngisamik piaarnerpaa-
mik sulilersussamik pissarsiorpu-
gut.
Qullersaqarfmp allattoqarfiani
suleqataassaatit suliassanillu as-
sigiinngitsorpassuamik sunut ta-
manut tunngasunik suliaqartas-
sallutit. Suliassatit pingaarnertut
tassaapput obligationinut selska-
billu pisinnaatitaaffiinut tunnga-
sut. Ilanngullugu suliffeqarfis-
suup suliffissarsiuussinermut isu-
maqatigiissutaanut inatsisileri-
tuutut akisussaasuussaatit, nunat-
sinnilu inatsisinut attuumassute-
qartunut tunngasunik tusamiaa-
nermi akissuteqartarlutillu inat-
sisinik ilisimasaqartuussallutit.
Pingaartumik Kalaallit Nunaanni
angalasamissaq naatsorsuutigi-
neqassaaq.
Naatsorsuutigaarput namminer-
sortuusutit, tassa ingerlaannavik
suliassanik nammineq ingerlatas-
sanik, aallaqqaataaniit naggataa-
nut malinnaaffigisassanik, sulias-
sinneqassagavit. Suliffeqarfimmi
angisuumi allanngorartuartumi
ineriartortuartumilu sulinissannut
piareersimassaatit.
Aaqqissuussaasumik sulisinnaas-
suseqarputit aammalu namminer-
sorlutit suleqatigiinnilu sulleris-
suullutit.
Naatsorsuutigaarput cand.jur.-
itut ilinniagaqarsimasutit - pit-
saassaqaaq ukiuni marlussunni
inuussutissarsiornermut inatsisi-
nik misilittagaqaruit, tuluit oqaa-
siinut pikkorissuullutit aam-
malu/imaluunniit Kalaallit Nuna-
annut ilisimasaqartutit/attuumas-
suteqartutit imaluunniit ukior-
paalunni Kalaallit Nunaanni suli-
nissannut piumassuseqarlutit.
«m»wn

TXaøMDMMHCOum
Royal Greenland*
Neqeroorutigaavut:
- atorfik pissanganartorujussuaq
unammillemartorlu ullut ilaan-
ni ulapaarfiusartorujussuaq.
- akissarsiaqartitaaneq DJØF-
imik isumaqatigiissut atuuttoq
aallaavigalugu.
- atorfminnermut soraamermul-
lu atasumik angalatinneqarneq,
pequttat assartorneqarnerat il.-
il., Kalaallit Nunaanni atorfi-
ninnermi maleruagassat qaqu-
gumulluunniit atuuttut malil-
lugit.
- inissaqartitsoqarpoq, sulisunut
inissianut Inissiaatileqatigiiffik
INI A/S-imit innersuunneqar-
tunut maleruagassat atuuttut
malillugit ineqamermut, siu-
mut akiliummut il.il. akiliiffi-
gineqartartussamik. Nuummili
inissaaleqineq pissutigalugu
naatsorsuutigineqassaaq inissi-
amik tunineqarnissamut utaq-
qinissaq. Royal Greenland
inissiarigallagassamik ineqar-
titsissaaq.
Atorfiup imarisai il.il. pillugit
erseqqinnerusumik paasissutissat
pissarsiarineqarsinnaapput allat-
toqarfimmi pisortamut Morten
Tousgaard-imut, telefon +299 32
44 22-mut saaffiginnilluni.
Atorfik soqutigigukku taava
piaamerpaamik, aammalu 18.
juni 1999 nallertinnagu allakka-
tigut timmisartukkoortitatigut
qinnuteqarit, ilinniagaqarsima-
ninnut, tunuliaquttannut, inuus-
sutissarsiornermi misilittakkan-
nik paasissutissartalimmik oqaa-
seqaataasinnaasunillu imalimmik
uunga:
Royal Greenland
Postbox 1073, 3900 Nuuk
att. Morten Tousgaard
mtous@royalgreenland.com
ROYAL GREENLAND A/S-ip aalisamermi, tunisassiomermi tunisassianillu pitsaasunik nunarsuarmi tuniniaa-
nermi inuit 2500-it missaanniittut sulisorai. Suliffeqarfissuaq ullumikkut 5-inik kilisaataateqarpoq kiisalu Kala-
allit Nunaanni nutaaliaasunik 12-inik, Danmarkimi 3-nk Tysklandimilu ataatsimik suliffissuaateqarluni aam-
malu tuniniaanermut immikkoortortaqarfeqartiterluni Skandinaviami, Tuluit Nunaanni, Tysklandimi, Frankri-
gimi, USA-mi, Japanimi Italiamilu.
ASS./ FOTOF-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER