Atuagagdliutit - 24.08.1999, Síða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 24. AUGUST 1999-3
Statsministeri
Qaanaamut
tikeraartillugu
nuannaartoqar-
tassappat, erfal-
asumaartoqar-
tassappat qalipa-
atigissartoqar-
tassappallu
nuanninngitsunik
pisoqartinnagu
utoqqatsertari-
aqarpoq.
Hvis der fortsat
skal være fest,
flag og farver,
når statsministe-
ren besøger
Qaanaaq, gør
han klogest i at
hoste op med en
undskyldning,
inden det bliver
for pinligt.

Nyrup, utoqqatserit
Avanersuarmi najugallit pinngitsaalineqarlutik nuutinneqarmata Danmark
nunasiaatilittut naalagaaniartutut pissusilersorpoq - kisianni statsministeri
utoqqatserumanngilaq
KØBENHAVN (CSL) - A-
merikamiut Pituffimmi sak-
kutooqarfiata allilemeqamis-
saa pissutigalugu Uumman-
nami najugallit tuaviinnaq
Qaanaamut pinngitsaalisaal-
lutik nuutinneqamerat Ava-
nersuarmi najugallit ki-
nguaariit pingasut eqqun-
ngitsuliorfigineqarnertik a-
tortariaqarsimavaat. Qallu-
naat oqartussat ilumuunngin-
nerartuarsimavaat pinngit-
saaliilluni nuutitsisoqarsima-
soq, ungasinngitsukkulli A-
vanersuarmi piniartut akitsi-
sinneqarput Østre Landsret-
ip eqqartuussinermi aalaja-
ngermagu innuttaasut sak-
koortuumik naalagaaniarfigi-
neqarsimasut, eqqartuussu-
tillu oqaasertaani innersuus-
sutigalugu nunap inoqqaavi-
sa pisinnaatitaaffi pillugit
FN-ip isumaqatigiissutaa
unioqqutinneqarsimasoq.
Taamatulli erseqqitsigisu-
mik eqqartuussineq ineme-
qaraluartoq statsminister
Poul Nyrup Rasmussen pi-
sortatigoortumik utoqqatse-
rumanngilaq, tusagassiuuti-
nut nalunaarummi oqaati-
giinnarlugu eqqartuussut tu-
saatissatut tiguneqartoq, eq-
qartuussinerullu inemera su-
liassanngorteqqinniamagu.
Nyrup aamma Jonathan
ataatsimiissapput
Eqqartuussineq naammas-
siinnartoq Jonathan Motz-
feldt telefonikkut oqaloqati-
gaa, taannalu København-
imut tikeraarsameqarpoq eq-
qartuussinerup inemera naa-
lakkersuisunut siulittaasut
marluullutik peqqissaartu-
mik oqaloqatigiissutigissam-
massuk.
Poul Nyrup Rasmussen
AG-mit oqaaseqartinniarne-
qarsimagaluarpoq, kingune-
qanngitsumilli. Utoqqatsis-
suteqannginnermulli pissu-
taasoq pillugu Berlingske
Tidende-mut oqarpoq, ukiut
marlussuit matuma siorna
taamanikkut naalakkersuisu-
nut siulittaasoq Lars Emil Jo-
hansen isumaqatigiissuteqar-
figisimallugu Qaanaami mit-
tarfiliornissamut qallunaat
naalagaaffiat 47 millioner
koruuninik tapiissuteqassa-
soq, taarsiullugulu Avaner-
suarmi pisimasunut tumjga-
sut tamarmik puigomeqassa-
sut. Naalakkersuisunut siulit-
taasut taamatut isumaqati-
giissuteqamerat avanersuar-
miut eqqartuussisunut sulias-
sanngortitsinerannik ajoma-
kusoortitsilersoq.
Tatineqameq
Statsministerip utoqqatsissu-
teqannginnera tatisinermik
annertuumik pilersitsisima-
voq. Folketingimi amerlane-
russuteqartut kiisalu naalak-
kersuisut siulittaasuat Jona-
than Motzfeldt, Ellen Kris-
tensen minnerunngitsumillu
avanersuarmiut eqqartuussis-
suserisuat Chr. Harlang piu-
masaqarput, Danmark utoq-
qatsingaartariaqartoq, naa-
lakkersuisut paarlagaattut
isumaqartuarsimammata eq-
qunngitsuliortoqarsimanngit-
soq.
Immaqa tamanna pissuti-
galugu statsminster Poul Ny-
rup Rasmussen aviisinut ul-
lormut saqqummersartunut
arlalinnut mianersorpalunne-
rusumik nalunaaruteqarpoq.
Pisut kingumut qiviarlugit
eqqartuussullu peqqissaartu-
mik atuareerlugu nuutitsiner-
mi pissusilersorsimaneq a-
juusaamtigaa, erseqqissaati-
galuguli taamani nammineq
quliinnarnik ukioqarsimani-
ni.
Namminerli inuttut misigi-
simasai maani pisariaqartin-
neqanngillat, eqqartuussissu-
serisoq Christian Harlang
isumaqarpoq.
- Statsministeritut naala-
gaaffimmullu sinniisutut
utoqqatsissuteqartoqamissaa
Avanersuarmiut kissaatigaat,
Harlang oqarpoq.
Sallu unilli
Jonathan Motzfeldt-ip aam-
ma Ellen Kristensen-ip ta-
manna isumaqatigilluinnar-
paat, naak eqqartuussutip
oqaasertaasa ilaat ajunngitsut
isumaqatigigaluarlugit.
- Salluliuutit allamullu
saasaarinerit eqqartuussivim-
mi aalajangersarneqarnerat
nuannerpoq, Jonathan Motz-
feldt oqarpoq. - Tamanna
avanersuarmiunut aamma
Kalaallit Nunaata Danmark-
illu pissuseqarneranni aju-
gaanerujussuvoq. Avaner-
suaq eqqartorneqartillugi
isitsigut immitsinnut qiviaq-
qissinnaalerpugut.
- Danmark-imili oqartus-
sanit utoqqatsissuteqarnissaq
suli amigaatigaarput, naalak-
kersuisut siulittaasuat oqar-
poq, eqqartuussutip ajunngit-
sortai pillugit oqarluni, eq-
qartuussut kinguneqassasoq
Danmark aamma Kalaallit
Nunaat siunissami USA-mut
isumaqatigiinniartarnissani
nukittunerulissasut, naala-
gaaffeqatigiinnermi illua’-
tungeriit akornutigiunnaas-
sammassuk Avanersuarmi
pisimasoq. Eqqartuussinerlu
kinguneqassaaq siunissami
Kalaallit Nunaat qanoq ilillu-
ni nunanut allanut politike-
qamermi sunniuteqameruler-
sinnaassanersoq, Kalaallit
Nunaannilu sumiiffinni sak-
kutooqamera nunamillu »ti-
guaarsimaneq« pillugit nu-
taamik oqallittoqalernissaa
aallartinneqarsinnaalluni.
Uteqqissinnaaneq
Ellen Kristensen-ip eqqar-
tuussut aamma nuannaaruti-
gaa, neriuutigalugu Dan-
mark-ip Kalaallit Nunaatalu
akomanni ataqatigiinnermut
iluaqutaassasoq.
- Qallunaat naalagaaffiata
naalagaaniamera ajorineqar-
poq, ukiullu qulikkaat arlallit
ingerlaneranni nipangiussat
salluliuutillu saqqummiun-
neqarlutik. Apeqqullu pi-
ngaaruteqartoq maannakkut
saqqummiunneqartussan-
ngortoq tassaavoq, aalaja-
ngersameqassammat avaner-
suarmiut nunaqarfigisimasa-
minni najugaqaqqilersinnaa-
nersut piniamiaqqilersinnaa-
nersullu, aammalu qallunaat
naalagaaffiat sinnerlugu
statsministeri utoqqatsissute-
qarsinnaanersoq.
Statsministeri kingullermik Qaanaamiimmat akerliussutsimik takutitsinissamut pissutissaqar-
luarpoq. Maannalu eqqartuussivik aalajangiivoq. Pinngitsaaliilluni nuutitsisoqarsimavoq.
Der var nok at demonstrere for, da statsministeren sidst var i Qaanaaq. Nu har har retten
talt: Det var tvangsflytning.
Sig undskyld
Nyrap
Danmark optrådte som rå
kolonimagt ved tvangsforflyttelsen
af Thulebeboerne - men
statsministeren vil ikke undskylde
KØBENHAN(CSL) - Gen- sonlige oplevelser, der er
nem tre generationer har Thu-
lebeboeme levet med den uret-
færdighed, der overgik dem,
da befolkningen i al hast blev
tvangsforflyttet ffa deres bo-
pladser i Ummannaq til Qaa-
naaq for at give plads til en
udvidelse af den amerikanske
Thule Air Base. Det officielle
Danmark afviste pure enhver
tale om tvangsforflytning, men
forleden fik Thulefangeme
fuld oprejsning, da Østre
landsret i en dom betegnede
forflyttelsen som et alvorligt
overgreb mod en lille befolk-
ning og i dommens præmisser
henviste til overtrædelser i FN-
Pagten og konventionen om
oprindelige folks rettigheder.
Men trods den klokkeklare
dom mangler der stadig en offi-
ciel undskyldning fra statsmini-
ster Poul Nyrup Rasmussen,
der i en pressemeddelelse blot
meddeler, at han tager dommen
til efterretning og ikke ønsker
at anke domsafgørelsen.
Møde mellem
Nyrup og Jonathan
Umiddelbart efter dommen
var han i telefonisk kontakt
med Jonathan Motzfeldt, der
er inviteret til København
snarest, for at de to regerings-
ledere kan drøfte dommens
præmisser mere indgående.
AG har forgæves forsøgt at
få en kommentar Poul Nyrap
Rasmussen. Men til Berlingske
Tidende begrunder statsmini-
steren den manglende und-
skyldning med, at han for et par
år siden indgik en aftale med
daværende landsstyreformand
Lars Emil Johansen om, at den
danske stat betalte 47 mili. kro-
ner i tilskud til anlæggelsen af
en landingsbane i Qaanaaq,
hvorved alle udestående spørgs-
mål i Thulesagen til gengæld
skulle være ude af verdenen. En
aftale, der var med til at vanske-
liggøre Thulebeboemes retssag,
som var anlagt inden de to rege-
ringschefers aftale.
Massivt pres
Statsministerens manglende
undskyldning har udløst et mas-
sivt pres. Et stort flertal i Folke-
tinget samt landstyreformand
Jonathan Motzfeldt, Ellen Kri-
stensen og ikke mindst Thule-
boemes advokat Chr. Harlang
kræver, at Danmark giver en
uforbeholden undskyldning,
der står mål med den uret, skif-
tende regeringer så hårdnakket
har nægtet fandt sted.
Måske var det derfor, at
statsminister Poul Nyrup Ras-
mussen mandag i flere dagbla-
de rykkede ud med en noget
randere formulering. Set i
bagspejlet og efter en gennem-
læsning af dommen beklager
han nu den måde, hvorpå flyt-
ningen fandt sted, men pointe-
rer at han kun var 10 gammel,
da flytningen fandt sted.
Men det er ikke hans per-
brug for, mener advokat
Christian Harlang.
- Det er som statsminister og
som statens repræsentant, at
Thulebefolkningen ønsker en
undskyldning, siger Harlang.
Slut med løgnen
Jonathan Motzfeldt og Ellen
Kristensen deler til fulde den-
ne opfattelse, selv om de beg-
ge desuden hæfter sig ved de
positive sider af dommen.
- Det er dejligt, at retten har
slået en pæl gennem de man-
ge løgnehistorier og bort-
forklaringer, siger Jonathan
Motzfeldt. - Det er en kæm-
pesejr for Thulefolket og for
forholdet mellem Danmark
og Grønland. Nu kan vi igen
se hinanden i øjnene, når vi
taler om Thule.
- Men vi mangler stadig en
undskyldning fra det officielle
Danmark, siger landsstyrefor-
manden, der på positivsiden
mener, at dommen vil betyde,
at Danmark og Grønland frem-
over vil danne et langt stærkere
forhandlingspar over for USA,
fordi Thule-sagen ikke længere
forplumrer forholdet mellem
de to rigsfællesskabs-partnere.
Dommen vil også få betydning
for, hvordan Grønland fremo-
ver skal have øget indflydelse
på udenrigspolitikken og
igangsætte en ny diskussion af
militær tilstedeværelse og mili-
tær beslaglæggelse af områder i
Grønland.
Retten til at vende tilbage
Ellen Kristensen glæder sig
ligeledes over dommen, og
håber den vil gavne forholdet
mellem Danmark og Grønland:
- Den danske stats overgreb
er blevet underkendt, og årti-
ers fortielser og usandheder er
blevet blotlagt. Et vigtigt
spørgsmål, som nu må tages
op, er at få fastslået, om Thule-
befolkningen har ret til beboel-
se, jagt og fangst ved deres
oprindelige bopladser, og om
statsministeren nu vil frem-
komme med en udskyldning
på vegne af den danske stat.
a>
o
Canon PC 760
Kopimaskine
> 12 kopier pr. minut
1 Ingen opvarmningstid
> 250 arks frontbetjent
papirkassete
> Zoom-fordel og fast papirplade
2= FØR kr. 8.365,-
® NU kr. 5.800,-
BOX 1009 ■ 3900 NUUK
TLF. 32 13 37 • FAX 32 33 78