Atuagagdliutit - 24.08.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 24. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Finanslovsforslag
2000 viser
nul-resultat fire år
Budgetreform gør op med dårlige
vaner omkring tillægsbevillinger
(JB) - Det er ikke bundlinien
på landskassens budgetter
for de næste fire år, der er det
mest spændende. Der står
bare nogle runde nuller, og
de giver ikke information om
noget særligt.
Men landsstyremedlem-
met for økonomi, Josef
Motzfeldt, forklarede på et
pressemøde fredag formid-
dag og et interview med AG
om eftermiddagen, at der
trods de beskedne resultater i
årene fremover sker en hel
del alligevel.
Landsstyremedlemmet fo-
reslår en budgetreform, der
skal komme de dårlige vaner
omkring tillægsbevillingerne
til livs. Tillægsbevillingen
kaldes i daglig tale TB på
dansk og på grønlands IA, og
selvom det er Josef Motzfeldt
meget imod at begrænse IA
som parti (inuit Ataqatigiit),
så erklærer han krig mod til-
lægsbevillingerne, IA.
Hovedindholdet i budget-
reformen er simpelthen, at
begrebet tillægebevillings
skal helt ud af billedet. Når
en finanslov er vedtaget, er
det den, der gælder, og kun
ganske særlige omstændig-
heder, som endnu ikke er
fastlagt, skal give finansud-
valget mulighed for at linde
på landskassens låg.
Ideen går ud på at fjerne de
mange anledninger til at søge
tillægsbevilling. Som landssty-
remedlem ville man jo være
idiot, hvis man ikke søgte
ekstra penge, når muligheden
nu engang er til stede. Det er er
den snart ikke mere, og kun
hvis det går helt forfærdelig
galt, og begrundelsen er om-
kostninger, der ikke kunne for-
udses ved vedtagelsen af fi-
nansloven, kan man fa en
håndsrækning. Det bliver en
brat opvågnen for flere lands-
styremedlemmer.
Mindre kompetence
Strengt taget kan man sige, at
Landstinget kompetence
mindskes. Landstinget kan
nemlig ikke mere afvise even-
tuelle »tillægsbevillinger«. TU
gengæld bliver det en grim og
ubehagelig sag at overskride
finanslovens bevillinger.
En redegørelse om budget-
reformen bliver fremlagt på
Landstingets efterårssamling,
og herefter skal der indbygges
nogle rammer for, hvordan
finansudvalget skal gebærde
sig efter de nye regler.
Renoveringer
Endnu en hensigt med budget-
reformen er at adsldUe anlægs-
fond og renoveringsfond.
De nye regler, som for-
mentlig bliver vedtaget, be-
tyder, at man helt undgår
genbevillinger. Det betyder,
at Landstinget én gang for
alle kan vedtage beviUing til
et byggeri, og selvom det
strækker over flere år, skal
der ikke genbevilges.
Som det er i dag skal der
søges hvert eneste år - også i
tilfælde af, at et projekt for-
sinkes, så det fortsætter ind i
næste finansår, ja så må
Landstinget tage endnu en
debat og beslutning.
Huslejerne
Til forårssamlingen bliver
fremlagt endnu en redegørel-
se, som fører til finanspoliti-
ske stramninger. Den gælder
huslejepriseme, og her bliver
der lagt op til, at de velstille-
de i samfundet skal betale
mere i husleje. Huslejerne
halter langt bagefter, og det
skal der nu rådes bod på.
Hensigten er, at det i høje-
re grad bliver markedskræf-
terne, der bestemmer. Det vil
sige, at for eksempel efter-
spørgslen på boliger i Nuuk
fører til en dyrere husleje, og
det skal igen lokke de velstil-
lede til at skaffe egen bolig.
Redegørelse for ændret
fragtprissystem
Til efterårssamlingen afleve-
res en redegørelse om fragt-
priserne. Også på dette områ-
de er det meningen at slippe
markedskræfterne ind, idet
det nuværende fragtpris-
system ændres radikalt.
I dag er det sådan, at der
for det første er ensfragt til
alle destinationer i Grønland.
Det vil sige, at den rationelle
befragtning og forsyning af
Nuuk bliver forholdsvis for
dyr, mens de små steder får
den til under »kostprisen«.
Oven i det er der en fragt-
afgift på alle fragtpriser ind,
ud og internt i Grønland, som
anvendes til yderligere regu-
lering af priserne.
- Hvorfor ikke bare ophæve
ensprissystemet, som den da-
værende arbejdsgruppen fore-
slog det for et par år siden ?
- Det viste sig, at tingene
var noget mere nuancerede,
end man antog dengang, og
derfor er den metode, vi nu
tager i anvendelse, bedre.
Den giver os også mulighed
for at iagttage virkningerne.
Går det for eksempel, som vi
venter? Og sker udviklingen
på en socialt afbalanceret
måde, som tidligere landssty-
remedlem for økonomi Emil
Abeisen udtrykte det.
- Det er meget vigtigt for
os, at forandringer sker, uden
at vi skaber tabere.
Ilaatigut misissuiffigissava-
vut assartuinermi akigitin-
neqartut, naalakkersuisunut
ilaasortaq Josef Motzfeldt
oqarpoq.
Vi skal blandt andet kigge
på fragtpriserne, siger
landstyremedlem Josef
Motzfeldt
Tusagassiortunik katersortitsinermi aningaasaqamermut Landsstyremedlem for økonomi gennemgår Finanslovsfor-
naalakkersuisup ukioq 2000-imut aningaasanut inatsisissaq slag 2000for journalisterne på pressemødet,
tusagassiortunut saqqummiuppaa.
Aningaasanut inatsisissamut siunnersuut
2000 ukiuni sisamani angusaqarfiunngitsoq
Missingersuusiornermik iluarsartuusseqqinnikkut ilassutitut
aningaasaliissuteqartarneq ileqqupalaanngorsimasoq akerlilerneqartoq
(JB) - Ukiunut tulliuttunut
sisamanut landskarsip ani-
ngaasatigut missingersuu-
siaata naqqani kisitsisit pis-
sanganamerpaanngillat. Nul-
it ammalortut kisimik allassi-
mapput, tamannalu iluamik
paasissutissiinngilaq.
Tallimanngormat ullaap’-
tungaa tusagassiortunik ka-
tersortitsinermi ualikkullu
AG-mit apersomeqamermini
aningaasaqamermut naalak-
kersuisoq Josef Motzfeldt
oqarpoq, ukiuni tulliuttuni
annikitsuinnarmik angusa-
qartoqassagaluartoq pisus-
sarpassuaqartoq.
Naalakkcrsuisuni ilaasor-
tap siunnersuutigaa missi-
ngersorsuusiomermi iluarsar-
tuusseqqinnikkut ilassutitut
aningaasaliisamermik pissu-
sipalaap qimanneqamissaa.
llassutitutut aningaasaliisar-
neq kalaallisut lA-mik taa-
gomeqarpoq, Josef Motz-
feldt-illu IA-p (Inuit Ataqati-
giit) partiitut killiler-simaar-
neqamissaa akerlerilluinna-
raluarlugu, taamaattoq ilassu-
titut aningaasaliissuteqartar-
neq - IA - sorsunnialerpaa.
Aningaasanik misissinger-
suusiortamermik iluarsartuus-
seqqinnermi annertunertut a-
nguniameqarpoq ilassutitut
aningaasaliissuteqartamerup
atorunnaarluinnamissaa. Ani-
ngaasanut inalsit akuersissuti-
gineqarpat taanna kisimi ator-
neqassaaq, immikkullu illuin-
nartumik aatsaat pisoqarpat -
qanoq iliortoqamissaa suli
aalajangemeqanngilaq - anin-
gaasaqamermut ataatsimiititaq
landskarsimit aningaasaliisin-
naassaaq.
Isumaavoq ilassutitut ani-
ngaasaliissuteqarnissamut
pissutaasut tamarmik peeme-
qamissaat. Naalakkersuisu-
nut ilaasortatut sianiilliome-
russaaq periarfissaqartillugu
immikkut tapiissuteqamissa-
mik qinnuteqannginneq. Ta-
manna periarfissaajunnaas-
saaq, aatsaallu ajorluinnartu-
mik ingerlasoqarpat aningaa-
sartuutissallu aningaasanut
inatsisip akuersissutigineqar-
nerani siulittuutigineqarsin-
naanngippata, aningaasatigut
ikiuuttoqarsinnaavoq. Ta-
manna naalakkersuisunut
ilaasortat arlallit eqiissutigiu-
maarpaat.
Oqartussaaneq
annikinnerusoq
Oqartoqarsinnaavoq Inatsi-
sartut oqartussaanerat anni-
killisinneqartoq. Inatsisartut
»ilassutitut aningaasaliissu-
teqameq« itigartissinnaajun-
naarpaat. Akerlianik ani-
ngaasanut inatsimmi ani-
ngaasat akuersissutigineqa-
reersut sinnemerat nuanner-
pallaarunnaassaaq.
Aningaasanik missinger-
suusiortamerup iluarsartuun-
neqamera pillugu nassuiaat
Inatsisartut ukiakkut ataatsi-
miilerpata saqqummiunne-
qassaaq, tamatumalu kingoma
aaqqissuunneqassaaq ani-
ngaasaqamermut ataatsimii-
titaq maleruagassat nutaat ma-
lillugit qanoq iliortassanersoq.
Iluarsaassinerit
Missingersuusiortamerup i-
luarsartuuteqqinnerani aam-
ma anguniameqarpoq sanaar-
tornermut aningaasaateqar-
fiup aamma iluarsartuussinis-
samut aningaasaateqarfiup
immikkoortinneqamissaat.
Maleruagassat nutaat ili-
magineqartut akuersissutigi-
neqartussatut kingunerissa-
vaat aningaasanik akuersis-
suteqaqqittarnerup pisarun-
naarnissaa. Tamatuma ki-
nguneranik Inatsisartut sa-
naartornermut ataasiarlutik
aningaasaliissutissanik aku-
ersissuteqartassapput, sa-
naartomerlu ukiuni arlalinni
ingerlanneqaraluarpalluun-
niit aningaasaliissutissanik
akuersi ssuteqaqqittoqartas-
sanngilaq.
Ullumikkut pissutsit taa-
maatillugit ukiut tamaasa ani-
ngaasanik qinnuteqartoqartar-
poq - aamma pilersaarut ki-
nguartooraluarpalluunniit, a-
ningaasanut inatsiseqarfiu-
sumut tullermut nangeqqillu-
ni, taava Inatsisartut oqallisi-
geqqissavaat aalajangiillutillu.
Ineqamermut akiliutit
Upemaakkut ataatsimiinnis-
samut nassuiaammik aamma
saqqummiussisoqassaaq, ani-
ngaasaqamermik politike-
qamerap sakkortusissutissaa-
nik. Tamatumani ineqamer-
mut akiliutit pineqarput, siun-
nersuutigineqassalluni akis-
sarsiaqqortunerit ineqamer-
mut akiliinerusalemissaannik.
Ineqamermut akiliutit qangali
qaffanneqarput, tamannalu
maannakkut qanoq iliuuse-
qarfiginiameqalerpoq.
Anguniameqarpoq tuni-
niaasamermi pissutsit anne-
rusumik aalajangiisuulemis-
saat. Soorlu Nuummi inis-
saminnik pissarsiortut amer-
linerat pissutigalugu ineqar-
nermut akiliutit qaffassappa-
ta, tamanna piumassuseqa-
lersitsissaaq namminerisa-
mik illutaamiamissamut.
Assartuinermi akit
Ukiakkut ataatsimiinnissami
saqqummiunneqassaaq as-
sartuinermi akit pillugit nas-
suiaat. Aamma tamatumani
tuniniaasarnermi pissutsit
atugaalemissaat isumaavoq,
maannakkut assartuinermi
akigitinneqartut allanngor-
luinnassammata.
Ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni sumiiffinnut tamanut
nassiussat assigiimmik ake-
qarput. Taamaalilluni Nuum-
mut assartuineq pilersuinerlu
akisunerulissapput, najuga-
qarfinnulli minnemut assar-
tuineq »akissaviusut« ataal-
lugit akeqalissalluni.
Taakku saniatigut Kalaallit
Nunaannut, Kalaallit Nu-
naannit Kalaallit Nunaatalu
iluani assartuinermi akit akit-
suusemeqarsimapput, akit
iluarsartuunneqamerannut a-
tomeqartartunik.
- Soormi suleqatigiissitap
ukiut marluissuit matuma si-
oma siunnersuuteqameratut
assigiimmik akeqartitsineq
atorunnaarsinneqarpat?
- Paasinarsisimavoq taa-
mani isumaqamermit pissut-
sit allaanerusut, taamaattu-
mik periaaseq maannakkut
atomialigarput pitsaaneru-
voq. Sunniutit qanoq innerat
malinnaaffigisinnaavarput.
Naatsorsuutigisatsitut pissut-
sit ingerlappat? Ineriartomer-
lu inooqatigiinnermi oqimaa-
qatigiissumik ingerlava, soor-
lu aningaasaqamermut naa-
lakkersuisuusimasoq Emil
Abeisen taama oqarsimasoq.
- Pingaaruteqarpoq allan-
nguutit pissasut ajorsartunik
pilersitsinngikkaluarluta.