Atuagagdliutit - 24.08.1999, Síða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 24. AUGUST 1999-7
Atuarfik aningaasaliiffissaq pingaameq
Kalaallit Nunaata aningaasarsiornera pillugu siunnersuisartutut
ataatsimiititami siulittaasoq Christian Sørensen oqarpoq
- Nunami taama annikitsigisumik aningaasarsiorfiusumi
pisortat iluarsiisamissaat tamatigut pisariaqartinneqartas-
saaq, siunnersuisartutut ataatsimiititami siulittaasoq
Christian Sørensen oqarpoq.
-1 et land med så lille en økonomi vil der altid være behov
for offentlig regulering, siger formanden for det rådgivende
udvalg, Christen Sørensen.
(JB) - Kalaallit Nunaanni
aningaasarsiomeq siuariar-
torpoq, Kalaallit Nunaata a-
ningaasarsiornera pillugu
siunnersuisartutut ataatsimii-
titami siulittaasoq ilisima-
tooq Christian Sørensen o-
qarpoq. - Tamannalu pissu-
tigalugu pissutissaqarluarpoq
aningaasaqarnerup sakkor-
tuumik aqunneqamissaa.
- Maanna piffissanngorpoq
aningaasaqarnerup aqunne-
qamerata sakkortusinissaa-
nut, atugassallu ajortut tak-
kunnissaannut sipaagaqarlu-
ni. Takussutissaqareerpoq ta-
manna ominneqartoq. Asser-
suutigalugu innuttaasut akis-
saateqarnerit ineqarnermut
akiliutaat annerulissapput,
taamalu kajumissaameqarlu-
tik nammineerlutik illutaar-
nissaminnut.
- Aammali allatigut sak-
kortunerusumik ingerlatsiso-
qarsinnaavoq. Assersuutiga-
lugu inuit sulisinnaasut sulif-
fissaaleqineq iluaqutiginias-
sanngilaat. Sapinngisamik
amerlanerpaat suliffissaqar-
tinneqartariaqarput, uatsin-
nillu isigalugu ataasiinnar-
mik iliortoqarsinnaavoq, tas-
salu qularnaarlugu suliffis-
saaleqineq aningaasatigut
iluaqutaassanngitsoq.
Maannakkullu ajunngitsu-
mik ingerlasoqarpoq. Ani-
ngaasatigut siuariartomerup
aalisameq malittarpaa, aali-
sakkallu tuniniameqartartut
naammaginartumik amerlas-
suseqarput. Aamma tamaap-
put nunarsuarmi akigitinne-
qartut, taamaattumik isumallu-
amissamut pissutissaqarpoq.
Aalisameq eqqomeqajasoq
- Aappatigut maluginiartaria-
qarpoq aalisamermik inuus-
sutissarsiuteqameq eqqome-
qajasuararsuummat. Aalisak-
kat tuniniameqartartut mar-
luk tassanngaannaq ikilippa-
ta imaluunniit nunarsuarmi
tuniniaasarfinni akit annikil-
lippata, tamanna aalisamer-
mik inuussutissarsiuteqar-
nermut annertuumik sunniu-
teqarsinnaavoq.
Aalisamemp siuariartome-
ra ilutigalugu illoqarfmni an-
nemi inissialiomeq aallartin-
neqarpoq.
Ilinniartitaanerit
Atugassanut ajortunut si-
paameq ilaatigut pisinnaa-
voq ilinniartitsinermik angu-
niagaqamikkut.
- Ineriartomerup tunngavi-
gisai, atuarfiup ilinniartitaa-
nemllu, pitsaanerpaamik i-
ngerlanissaat pingaaruteqar-
tomjussuuvoq, Christian Sø-
rensen oqarpoq.
- Taamaattumik ukioq
manna ilinniartitaaneq im-
mikkut iliuuseqarfiginiarsi-
mavarput, matumuunalu er-
seqqissaatiginiarparput pi-
ngaamteqarluinnarmat inuit
pikkorissut sapinngisamik
amerlanerpaat ilinniartinne-
qamissaat. Qanorlu amerlati-
ginerat soomnami pingaaru-
teqaraluartoq, piginnaasaqar-
neq annertusineqassanngilaq
pitsaassutsip tunulliunneqati-
gut. Aningaasanik sapinngi-
samik atorluameqassamma-
ta.
Siunnersuisartutut ataatsi-
miititap sioma aamma erseq-
qissaatigaa atuarfik ilinniar-
titaanerlu qanoq pingaarute-
qartigisut, ukioq mannalu
sakkortunerusumik erseqqis-
saatigalugu.
- Ilinniartitaanerit tamar-
mik Kalaallit Nunaannut
inissinneqamerat kigaallisaa-
taavoq akisullunilu. Ilinniar-
fiit ukiumut ikittuinnarnik
ilinniartoqartartut akisupput,
pitsaassuserlu eqqarsaatiga-
lugu ingerlalluarpallaaratik,
ataatsimiititaq sioma oqar-
poq. - Pitsaaneruvoq ilinnia-
gaqartut nunanut allanut ilin-
niariartortamissaat, ilinnia-
gaqarfinni angisuuni atuarlu-
tik, ilinniartitsinermi nukis-
sat annertunerpaamik atome-
qartarfiini.
Meeqqat atuarfiat
Sisamanngormat ualikkut
rigsombudsmand-ip ataatsi-
miittarfiani tusagassiortunik
katersortitsinermi tusagas-
siortut ilaata oqaatigaa, na-
jukkamut naleqqiullugu nu-
nani allamiinnermi ingerla-
niartameq ajomakusoomeru-
soq.
Siulittaasoq Christian Sø-
rensen akivoq, inuusuttut
pikkorissut piumassuseqar-
tullu nunanut allanut aallar-
tartut angusarissaarnerusar-
tut, pitsaasumik atugassaqar-
titaasunut naleqqiullugit. Ta-
matumalu tungaatigut ataat-
simiititap eqqarsaataanut na-
leqquppoq, ilinniartitaanerit
mikisut kigaallisaataasullu
Kalaallit Nunaata avataanut
ingerlanneqarnerisigut ani-
ngaasat sipaameqartut meeq-
qat atuarfiata pitsanngorsar-
nissaanut atorneqartariaqar-
tut.
- Puigortariaqanngilarmi
meeqqat atuarfiat aallaavi-
ummat ilinniartitaanemut ta-
manut, ilinniamertuunngor-
niarfillu pingaamtilittut tun-
ngaviummat, meeqqat atuar-
fiat suli pingaaruteqameru-
voq.
- Eqqumiigineqarsinnaa-
voq aningaasaqamermik ili-
simasallit soqutiginnimmata
ilinniartitaanermik meeqqal-
lu atuarfiannik, Christian Sø-
rensen nangilluni oqarpoq. -
Tamatumami tungaatigu suut
ilisimasaraavut?
- Tamannali tupinnarpal-
laanngilaq. Aningaasaqameq
isigigaanni erseqqilluinnar-
tarpoq meeqqat atuarfiat ilin-
niartitaanerlu immikkut iliu-
useqarfigineqartariaqartut.
Tamanna aningaasaliineru-
voq imminut akilerluarsin-
naasoq.
- Taamaattumik ukioq
manna atuarfik ilinniartitaa-
nerlu sammisimavarput, er-
seqqilluinnarporlu sutigut ta-
matigut akuliunnissaq, suti-
gut tamatigut pitsaassuseq a-
nguniarlugu.
Assigiimmik
akeqartitsineq
AG: - Ataatsimiititap sioma-
gut eqqaasarsimavaa assi-
giimmik akeqartitsinerup a-
torunnaarsinnisssaa. Ta-
manna pingaaruteqarunnaa-
rami?
- Tuniniaanikkut aningaa-
sarsiornerup annerusumik
inissaqartinneqarnissaa pi-
ngaaruteqarpoq, tamannalu
pisinnaavoq soorlu assigiim-
mik akeqartitsinerup atorun-
naarsinneratigut, soorlu ukiut
marlussuit matuma sioma
suleqatigiissitaq taama siun-
nersuuteqartoq. Tamannali
kisimi iliuusissaanngilaq.
- Paasisinnaavara politikip
tungaatigut piareersimaffigi-
neqartoq assigiimmik ake-
qartitsinerup allanngortinnis-
saa, siullermik assartuinermi
assigiimmik akeqartitsinemp
nassiussanullu akitsuutip al-
lanngortinnerisigut. Angu-
niagaq assigiippoq, tassalu
illoqarfmni annemi nassius-
sineq akissaviatut akilersillu-
gu. Tamatuma kingoma pis-
sutsit allat malinnaasinnaap-
put assigiimmik akeqartitsi-
nemp atorunnaarsinneqamis-
saata tungaanut.
Pisortat iluarsaassinerat
- Nassuerutigisariaqarporli
Kalaallit Nunaanni taama an-
nikitsigisumik aningaasar-
siorfiusumi pisortat aningaa-
sarsiomermik iluarsiisarnerat
pisariaqartinneqartuartarmat.
Taamaattumik killilersome-
qanngitsumik tuniniaasameq
tamaat atulersinneqarsin-
naanngilaq.
- Pisariaqartinneqartumik
pingaamersiuineq kingune-
qassava KNl-p namminer-
sortunut tunineqarneranik?
- Soomnami. Takusin-
naanngilara sooq nammi-
nersomerullutik oqartussat
niuertarfeqarfinnik ingeriat-
sissanersut. Paasilluarsinnaa-
vara qanga KNI ingerlaner-
liormat namminersortunit ti-
guneqarsinnaannginnera.
Mannakulli ingerlalluarpoq,
taamaattumik niuertarfiit tu-
nineqartariaqarput. Ingerlal-
luartoqartillugumi tunisaria-
qarpoq, akigissaamerussam-
mat.
Skolen er det vigtigste investeringsobjekt
Det siger professor Christen Sørensen, formand for det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi
(JB) - Der er økonomisk
fremgang i Grønland, siger
formanden for Det rådgiven-
de udvalg vedrørende Grøn-
lands Økonomi, professor
Christen Sørensen. - Og så
meget desto større gmnd er
der også til at føre en stram
økonomisk politik.
- Tiden er kommet, hvor det
er nødvendigt at stramme op
omkring økonomien, så der
kan lægges penge op til dårli-
gere tider. Der er allerede tegn
på, at det går den vej. For
eksempel bliver huslejerne
højere for den økonomisk
velstillede del af befolkningen,
som på den måde opfordres til
at investere i egen bolig.
- Men der kan strammes
op på mange andre områder.
For eksempel bør menne-
sker, der står til rådighed for
arbejdsmarkedet, ikke have
fordel af at være arbejdsløse.
Det er nødvendigt at holde så
mange i beskæftigelse som
muligt, og fra vort synspunkt
er der kun én måde at gøre
det på, nemlig at sikre, at det
ikke er økonomisk attraktivt
at være ledig.
Det er ikke bare tilsynela-
dende, at det går bedre i øje-
blikket. Den økonomiske
fremgang følger jo i høj grad
fiskeriet, og her har de kom-
mercielle arter det godt. Det
samme gælder som bekendt
priserne på verdensmarkedet,
og der er derfor grund til
rimelig fortrøstning.
Sårbart fiskeri
- På den anden side er det
nødvendigt at være opmærk-
som på, hvor sårbart fiskeri-
erhvervet er. En pludselig
nedgang i de to kommerciel-
le arter eller udsving på ver-
densmarkedspriseme kan få
alvorlige følger for fiskerier-
hvervets resultat.
Samtidig med fiskeriets
fremgang er der sat gang i
boligbyggeriet i de større byer.
Uddannelser
Opsparingen til hårde tider
kan blandt andet ske ved at
satse på uddannelserne.
- Det er så umanerlig vigtigt,
at dette fundament for udvik-
lingen, skole og uddannelse,
fungerer på bedst mulig måde,
siger Christen Sørensen.
- Derfor har vi i år gjort
særlig meget ud af netop ud-
dannelsesområdet, og vi
ønsker hermed at understre-
ge nødvendigheden af at få
uddannet så mange dygtige
mennesker som muligt. Selv-
om antallet naturligvis spiller
en væsentlig rolle, må kapa-
citeten ikke øges på bekost-
ning af kvaliteten. Det gæl-
der simpelthen om at få mest
muligt for pengene.
Også sidste år understregede
det rådgivende udvalg, hvor
vigtig skole og uddannelse er
og i år med særligt eftertryk.
- Det er irrationelt og altså
dyrt at placere næsten alle
uddannelser i Grønland. Ud-
dannelsesinstitutioner, der
kun uddanner nogle ganske
få hvert år, er alt for kostba-
re, og heller ikke kvalitets-
mæssigt fungerer de helt
godt, sagde udvalget sidste
år. - Det er bedre at sende de
uddannelserssøgende til ud-
landet, hvor de kan studere
på større Uddannelsesinstitu-
tioner, der udnytter undervis-
ningsresourcerne optimalt.
Folkeskolen
På et pressemødet i rigsom-
budsmandens mødesal tors-
dag eftermiddag indvendte
en af journalisterne, at det er
vanskeligere at klare sig i det
fremmede end hjemme.
Formand Christen Søren-
sen svarede, at dygtige, moti-
verede unge, der rejser ud,
klarer sig bedre end dem, der
har forudsætningerne i
orden. Og det er netop me-
ningen med rådets tanker på
dette område, at de penge,
man sparer ved at lægge nog-
le af de små og irrationelle
uddannelser udenfor Grøn-
land, kan bruges til at forbed-
re folkeskolen med.
- Vi må nemlig ikke glem-
me, at folkeskolen er ud-
gangspunktet for al uddannel-
se, og ligesom gymnasiet er et
vigtigt fundament, så er folke-
skolen det i endnu højere grad.
- Det kan måske virke lidt
underligt, at en flok økono-
mer interesserer sig for skole
og uddannelse, fortsætter
Christen Sørensen. - For hvil-
ken forstand har vi på det?
- Men det er nu ikke så
mærkeligt. For netop, når
man ser på økonomien, står
det lysende klart, at der skal
sættes særligt ind med skole
og uddannelse. Det er et rent
og skært investeringsprojekt,
som giver godt afkast.
- Derfor er det, at vi i år
fokuserer på skole og uddan-
nelse, og det står klart, at der
skal sættes ind over en bred
front med kvalitet i alle led.
Ensprissystemet
AG: - Udvalget har tidligere
slået til lyd for afskaffelsen af
ensprissystemet. Er det ikke
vigtigt mere?
- Det er vigtigt, at vi giver
plads til en mere udpræget
markedsøkonomi, og det
kunne for eksempel ske med
ophævelsen af ensprissyste-
met, sådan som arbejdsgrup-
pen foreslog det for et par år
siden. Det er bare ikke den
eneste måde at gøre det på.
- Jeg kan forstå, at man
politisk er indstillet på at ænd-
re ensprissystemet ved først at
ændre på ensfragten og firag-
tafgiften. Hensigten er den
samme, nemlig at sikre mere
kostægte priser i de store byer.
Herefter kan andre områder
følge efter, indtil ensprissyste-
met er ophævet.
Offentlig regulering
- Men vi må erkende, at i et
land med så lille en økonomi
som Grønlands, vil der altid
være brug for en offentlig
regulering af økonomien.
Derfor kan man ikke slippe
de frie markedskræfter ud
som enerådende.
- Betyder den nødvendige
prioritering, at KNI skal sæl-
ges til private?
- Naturligvis. Jeg kan ikke
se, hvorfor hjemmestyret skal
drive en forretningskæde. Jeg
kan godt forstå, at det var van-
skeligt at privatisere KNI,
dengang det gik dårligt. Men
nu ser det jo godt ud, og så bør
butikkerne afhændes. Man
skal jo sælge, mens det går
godt, for så er prisen bedst
ASS./ FOTO: AG