Atuagagdliutit - 24.08.1999, Síða 13

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 24. AUGUST 1999 • 13
Åge P. Larsen-ip takomarissanik angallasseqqaarnini naammagisimaarluarpaa.
Åge P. Larsen er helt godt tilfreds med sin debut som turistguide.
Guiden Age er
turisternes helt
Turisterne blev rystet godt sammen under turen
TASIILAQ(PM) - ȁge, du
skal være vores specielle
gæst til mad i morgen aften«.
Det er en gruppe turister eni-
ge om, da de samles om
aftensmåltidet i opholdsstuen
i »Det Røde Hus i Tasiilaq«.
Overfor AG's udsendte
medarbejder, der lige er trådt
ind ad døren, undskylder nog-
le af gæsterne, at de nok er
kommet til at lugte lidt stærkt
efter en 13 dage lang vandre-
tur i den storslåede natur ved
Tasiilaq. Åge Larsen var
deres guide under hele turen.
Badeværelset er hele tiden
optaget. Der bades på skift,
og flere viser efter at have
skiftet tøj, at der er sket
noget med deres livvidde.
Bukserne, der passede, eller
sad lidt for stramt inden rej-
sen hjemmefra, er pludselig
blevet for store. Det afføder
naturligvis en del morskab.
Samhørighed
Det er næsten ikke til at fatte,
at denne gruppe mennesker,
undtagen et ægtepar, ikke
kendte hinanden inden rejsen
til Tasiilaq. De fleste er fra
England, mens nogle er fra
USA og en enkelt fra New
Zealand. Ud fra deres snak
fornemmer man et meget tæt
sammenhold.
Mens aftensmåltidet bliver
indtaget, tales der livligt om
oplevelserne fra vandreturen.
De er stadig i frisk erindring,
og vil blive taget med hjem
som kostbare minder.
De føler, at de har præste-
ret noget ud over det sædvan-
lige, og de er utroligt tak-
nemmelige overfor deres
unge guide, fangeren Åge P.
Larsen fra Tiniteqilaaq.
Guide og ven
Det er ham, der har fanget
ørreder, efter at andre havde
opgivet at få fangst. Det er
ham, der er gået mange
ekstra kilometer til Tini-
teqilaaq sammen med en af
turisterne, for at hente provi-
ant, da det viste sig, at et af
de udlagte maddepoter var
blevet plyndret. Det er også
Åge, der de sidste to dage
under vandreturen har båret
på Colins rygsæk foruden sin
egen, fordi Colin var så uhel-
dig, at falde og fik et dybt sår
på det højre underben.
- Mary og jeg rensede det
så godt vi kunne, da vi nåede
frem til ham, fortæller Åge. -
Vi måtte pille småsten ud af
såret, før vi forbandt det.
Det er Åge Larsens første
job som guide for turister.
Selvom han ikke med ord
siger, at han er ovenud til-
freds med sit veludførte
arbejde, kan det læses i hans
øjne, hans ranke holdning,
og ikke mindst i omgangs-
formen med turisterne. De er
venner.
Voksende engagement
Som mange andre er Åge
Larsens engagement i »Det
Røde Hus« vokset med tiden.
Han har hjulpet til med for-
skelligt i starten og været
med til at lægge maddepoter
ud på vandreruterne. Han
blev begejstret, da Robert
Peroni anmodede ham om at
være guide på den netop
overstående tur og er indstil-
let på at fortsætte.
- Det bliver garanteret
også mere spændende, jo
mere erfaring jeg får, så jeg
vil meget gerne arbejde med
det i fremtiden, siger Åge
Larsen til AG.
Sæsonbetonet arbejde
Han er helt indstillet på, at
det er meget sæsonbetonet
arbejde, og er heller ikke i
tvivl om, at han skal ernære
sig som fanger resten af året.
- Jeg er fanger, og vil blive
ved med det.
Med en stor oppakning på
ryggen har det ikke været
nogen magstur i ,det meget
kuperede terræn. Gruppen er
gået en i forvejen afmærket
rute, der også indbefattede
bestigning af fire høje fjelde.
- Der var én der nøjedes
med at bestige ét af dem.
Han blev meget træt og ville
ikke med op på de tre efter-
følgende, fortæller Åge Lar-
sen. - Så han blev ved teltene
i lejren, de efterfølgende tre
gange.
Åge erindrer også, at to af
kvinderne en dag var gået i
en forkert retning. De var
blevet færdige med morgen-
maden før de andre i lejren,
og besluttede sig for at gå i
forvejen.
- De kom tilbage lidt efter,
og jeg viste dem den rigtigevej.
Sang for turisterne
- Vi havde heldigvis virkelig
godt vejr under hele turen.
Det var solskin og for det
meste vindstille. Der var
godt nok nogle steder med
vanskelligt terræn, men så
gik jeg i forvejen og fandt de
lettest tilgængelige steder.
Når vi havde vandret længe,
kunne de godt blive noget
tavse af træthed, og så sang
jeg for dem.
AG's medarbejder kan
skrive under på, at Åge Lar-
sen har en smuk sangstem-
me. Han har i flere år været
medlem af sangkoret i Tini-
teqilaaq, og hans nye uden-
landske venner vil aldrig
glemme hans sang. En fra
gruppen, der er journalist på
BBC, havde en båndoptager
med på turen, og optog Åges
sang.
- Jeg ville muntre dem op,
når de blev udmattede, siger
Åge bare.
Maden var forsvundet
Gruppen fik sig en ubehage-
lig overraskelse en dagstur fra
Tiniteqilaaq, da de opdagede,
at maddepotet var tømt.
- Det var om aftenen, og vi
delte det halve rugbrød og
lidt ris imellem os så retfær-
digt som muligt, fortæller
Åge Larsen.
- Så Colin og jeg gik meget
tidligt næste morgen til Tini-
teqilaaq, hvor vi hentede pro-
viant. Vi nåede først frem til
de andre igen efter en over-
natning på vejen.
- Jo, jeg bryder mig godt
om at være guide og er
bestemt interesseret i at
fortsætte.
Åge takomariartitaasa
nuannareqaat
Takornariat angalanerminni ilisarisimallualerput
TASHLAQ(PM) - ȁge, aqa-
gu unnukkut nerinissatsinnut
immikkut qaaqquatsigit«. T-
akomariat ataatsimoortut Ta-
siilami »Illup Aappaluttup«
isersimaartarfiani nereqatigi-
ittut taama isumaqatigiipput.
AG-p aallartitaa matukkut i-
sitsiaannartoq tikeraat ilaat
utoqqatsilerecrput, ulluni 13-
ini Tasiilap eqqaani pinngor-
titami alianaatsorsuarmi piso-
reerlutik tipingaatsiassagamik.
Åge Larsen angalanertik ta-
maat angallassisorisimavaat.
Uffarfik inoqartuarpoq.
Paarlakaallutik uffarput, ar-
lallillu ipiitsunik atisereerlu-
tik anillakkaangamik qitimik
amiliallassimanerat takutit-
tarpaat. Qarlitik aallanngin-
nerminni naammagisimasa-
tik tattulaarsimasatilluunniit
angigilersimavaat. Tamanna-
lu quiasuutaavoq.
Ataqatigiinneq
Inuit angalaqatigiissimasut
taakku, aappariit ataatsit kisi-
mik pinnatik, Tasiilamut aal-
lannginnerminni imminnut i-
lisarisimasimannginnerat up-
periuminaappoq. Amerlaner-
saat England-imeersuupput,
allat USA-meersuullutik a-
taaserlu New Zealand-imeer-
suulluni. Oqalunneri tusaal-
lugit ilisarisimallualersima-
sut paasinarpoq.
Nereqatigiinnermik nalaa-
ni angalanerminni misigisa-
tik pillugit oqallipput. Suli
uaneerarsuarmiitippaat eq-
qaamasassatullu erlinnartutut
angerlaanneqassallutik.
Nalinginnaasumit annertu-
nerusumik iliuuseqarsimallu-
tik misigisimapput, angallas-
sisortillu piniartoq inuusut-
toq Tiniteqilaarmiu, Åge P.
Larsen qujamasuffigeqaat.
Angallassisoq ikinngullu
Taassuma angallatani eqa-
lunnik pisaqanngitsoormata
pisaqassussimavai. Taassu-
ma taqussanik qimatulivik
ataaseq tillinniarfineqarsi-
mammat, takomariaq ataaseq
ilagalugu Tiniteqilaamut aal-
lerluni kilometererpassuit pi-
sussimavai. Aamma Åge-p
Colin orlulluni nissumigut
talerperlikkut itisuumik ki-
lermat nammattagaa, nammi-
neq pimi saniatigut ulluni
marlunni kingullerni nam-
massimavaa.
- Colin tikikkatsigu Mary-
lu sapinngisatsinnik kileme-
ra salipparput, Åge oqarpoq.
Kilerneranit ujaraaqqat pii-
aqqaarlugit nimerparput.
Age Larsen pemaataasumik
takomarissanik angallassivoq.
Toqqarluni oqaaseqanngikka-
luarluni suliani naammagisi-
maarluaraa isaasigut, inuuse-
rissusiatigut minnerunngitsu-
millu takomarissanut pissu-
saatigut takuneqarsinnaavoq.
Ikinngutigipput.
Suliai amerliartorput
Åge Larsen-ip »Illumi Aappa-
luttumi« sulinera allarpassuit
assigalugit piffissap ingerlar-
nerani annertusiartorsimap-
put. Aallaqqaammut assigiin-
ngitsunut ikiuuttarsimavoq,
aammalu pisullutik angalasut
aqqutaanni taquassaannnik qi-
matuleqataasarsimavoq. Ro-
bert Peronip qinnuigimmani
angalanermut, maanna naam-
massisumut angallassisooq-
qulluni nuannaaqaaq, siunis-
samilu ingerlateqqinnissaa
piareersimaffigalugu.
- Aammami misilittakkakka
amerliartortillugit pissanga-
narsiartomissaa qularinngila-
ra, taamaammat siunissami
taama sulinissara pilerigaara,
Åge Larsen AG-mut oqarpoq.
Piffissap ilaannaani
Taama sullissineq ukiup i-
ngerlanerani piffissap ilaan-
naani aallunneqarsinnaanera
Åge Larsenip piareersimaffi-
gaa, piffissallu sinnerani pi-
niartutut inuuniuteqartamis-
sani qularinagu.
- Piniartuuvunga, taannalu
aalluttuassavara.
Nammataqangaatsiarluni
aqqutikkut maneeqisukkut pi-
sunneq eqqissisimaaginnarfi-
unngilaq. Ångalaqatigiit aqqut
nalunaaqutsersoriigaq inger-
laarfigaat, aammattaaq qaqqat
portusuut sisamat qaqillugit.
- Ilatta ataatsip qaqqaq a-
taasinnaq majuarfigaa. Qaso-
qaaq, qaqqallu pingasut tul-
liuttut majuarfigileratsigit i-
laajumanani, Åge Larsen o-
qaluttuarpoq. - Taamaammat
tammaarsimaaffitsinni toqqi-
nik paarsisigisarparput.
Ågep aamma eqqaavaa ul-
lut arlaanni amat marluk aq-
qutissartik uniorlugu inger-
laleraluarsimanerat. Ullaak-
korsioreerlutik ilaminnit siul-
liullutik aallarsimapput.
- Kingunitsianngua uterput
aqqutissaannillu ajoqersuup-
pakka.
Takornariat
erinarsorfigisarpai
- Qujanartumik angalanerput
tamaat silagissioqaagut. Seqin-
nerpoq, anoreqarparanilu. Åq-
qutigisatta ilaa pisuffigiumi-
naassinnaasarpoq, siulliusar-
pungali aqqutigiuminameru-
sunillu nassaartarlunga. Sivi-
suumik pisussimatilluta angal-
latakka qasunerminnik nipaal-
lisinn aas arput, taamaaligaanga-
talu erinarsorfigisaipakka.
AG-p suliasuata Åge Lar-
sen-ip erinaginnera uppemar-
sarsinnaavaa. Ukiuni arlalinni
Tiniteqilaami erinarsoqati-
giinnut ilaasimavoq, erinarsu-
gaalu ikinngutitaavisa nuna-
nit allamiut puigomavianngi-
laat. Angalaqataasut ilaat,
BBC-mi tusagassiortoq bånd-
imik immiussissummik nas-
sarsimavoq, Åge-lu erinar-
somerani immiussimallugu.
- Qasugaangata nuannaar-
samiartarpakka, Åge oqaan-
narpoq.
Taquassat tammarput
Ångalaqatigiit Tiniteqilaa-mut
apuunnissaminnut ulloq ataa-
siinnanngortoq taquassanik qi-
matulivik imaameqarsimasoq
tikikkamikku tupaqaat.
- Unnuppoq, sapinngisat-
sinnillu iffiaq affaq qaqor-
teqqasumernillu naammattu-
saarlugit agguarpagut, Åge
Larsen oqaluttuarpoq.
- Aqagukkut ullaaralaan-
nguaq Colin-ilu Tiniteqilaali-
arpugut, taquassanik aallerlu-
ta. Aatsaallu aqqutaani unnu-
eqqereerluta ilagut tikippagut.
- Aap, angallassisuullunga
nuannaraara, taamatullu inger-
laannamissara pilerigalugu.
Ulluni 13-ini Tasiilap eqqaani pinngortitarsuarmi alianaaqisumi pisoreerlutik illarlutillu
eqqaakuluttut.
Der grines og mindes efter den netop overståede 13 dage lange vandretur i den storslåede
natur ved Tasiilaq.
ASSJFOTO: AG