Atuagagdliutit - 02.09.1999, Qupperneq 2

2 • TORSDAG 2. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Karen Brygmann, lokal 23
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Royal Greenland unneqqarinnerusariaqarpoq
ANINGAASAQARNERMUT naalak-
kersuisup Josef Motzfeldt-ip Royal
Greenland ernumassutigilerpaa. Ilorraap
tungaanut ingerlasoqamersoq uppererpi-
anngilaa - kigaassoraa. Taamaattumik
inissisimaneq iluarinagu toqqissisiman-
ngilaq.
Royal Greenland-ittaaq taarsigassaqar-
fiisa ilaat namminersomerusunut uparua-
asimapput, piginnittutut Royal Green-
landip akiitsuinut akisussaasut.
Naalakkersuisunut ilaasortap tamanna
kiakkissutigaa. Namminersornerusut a-
kiitsut taama amerlatigisut ataatsikkut
taarsersinnaanngilai. Royal Greenland
ajalusoorpat, akiitsullu landskarsip ataat-
sikkut akilissappagit, Nunarput aamma
ajalusuussaaq.
Josef Motzfeldt Royal Greenlandip a-
kiitsorqarfiinut erseqqissumik nalunaaru-
teqarposq: Namminersornerusut qular-
naveeqqusiilluni atsiorsimasaasa saniati-
gut akisussaaffeqarnissaa naatsorsuuti-
gineqassanngilaq. Taamaallaat 150 mil-
lioner kronit missaat atsioqataaffigaat.
Taama nalunaarnermi piffissaq tulluul-
luarpoq, Royal Greenland ingerlalluarso-
rinarmat. Uippallernissamut peqqutissa-
qanngilaq, ingerlatseqatigiiffiullu ajalu-
soornissaa ugguunannguaq ilimanan-
ngilaq. Taamaakkaluartoq Josef Motz-
feldt aarlerivoq.
ERNUMASSUTIGINERPAAVAA sulif-
feqarfissuup qanoq ingerlaneranik paasi-
tinneqarsinnaannginnami. Ukiup affaanut
naatsorsuutinik 30 millioner kroninik
amigartoorfiusunik ilisimatinneqarpoq,
taamammi isumaqatigiittoqarmat, marts-
ili aallarnerfigalugu qanoq pisoqarsima-
nersoq ilisimanngilaa.
Tamanna toqqissisimanarsorinngilaa.
Royal Greenlandillu qujasaanerigalua eq-
qississutiginngilaa. Qularnaarineq tamak-
kiisumik nalunaannginnermit pitsaaneru-
voq. Qulamaariffigineqanngilarlu. Ukiup
naatsorsuiffiusup naanissaanut qaammat
ataasiinnanngortoq angusat pillugit pigin-
nittoq nalunaarfigineqarsinnaagaluarpoq,
isumaqarpoq. Isertuussilluarpulli. Milli-
artit marluk sinnerlugit akiitsoqarluni
ukiullu affaanut 30 millioninik amigar-
toorluni qanoq ingerlaneq paasissallugu
soqutiginassagaluarpoq.
ROYAL GREENLANDIP amigartumik
ilisimatitsinera tunngavigalugu Josef
Motzfeldt iliuuseqartariaqarpoq. Royal
Greenlandip akiitsoqarfii nalunaarfigai
suliffeqarfissuup akiitsorpassui nammi-
nersomerusut qularnaveeqqusigarinngik-
kai.
Nalunaarummi allami piffissaq siusin-
nerusoq eqqarsaatigineqarpoq. Naalak-
kersuisoq piumasaqarpoq naalakkersui-
sut/piginnittut suliffeqarfissuarmik ma-
linnaatinneqarnerussasut. Isumaqarpoq
suliffeqarfik ima angitigigami ingerlallu-
amera ingerlalluannginneralu inuiaqati-
giinnut kalaallinut innuttanullu tamanut
toqqaannartumik sunniuteqartartut. Pisor-
tat sinniisaat pisunik malinnaatinneqan-
nginnerat iluarineqarsinnaanngilaq.
Taamaattumik Royal Greenlandip aqut-
seriaasia Josef Motzfeldtip allanngortik-
kusuppaa, taamaalilluni naalakkersui-
sut/piginnittut suliffeqarfissuup iluatsitsi-
neri ajutoorneri siumut ilimagerusuttassa-
vaat piareersimaffigalugillu.
AG-mik oqaloqateqamermini (qupp. 6-
7) naleqquttoqartariaqamera eqqartorpaa:
- Piginnittup ilisimatinneqarusunnera
eqqumiigisassaanngilaq!
Ilumut eqqumiiginanngilaq. Apeqqu-
taaginnalissaarlu killissaa sumiissaner-
soq.
KUKKUNERIT ILAGAAT Royal
Greenland politikkikkut sakkutut ator-
neqarsimammat, politikkikkut anguniaaf-
fiulluni. Assersuutigalugit suliassaqartit-
siniarnermi, inunnik isumaginninnermi
sumilu inissisimasoqamissaanut politik-
kinut. Tamakku ilutigitillugit pingaartu-
mik silaatsuliornertut isumaqarnarpoq,
suliffeqarfik naalakkerneqartarluni niuer-
fivittut ingerlanneqassasoq.
Maannalu taamak ingerlasoqalerpoq.
Nuka A/S ingerlanneqarunnaarpoq, sin-
neruppullu aningaasarsiorfiusinnaasut pi-
ngaamersaat annersaallu, ukiuni makku-
nani niuerniarfittut pitsaasutut ingerlanni-
ameqartut. Inuiaqatigiinnulli attuumassu-
teqarnerata immikkoortinnissaa suli ajor-
nakusoorpoq, suliassaqartitsiniarnikkut
sunniutaa pingaaruteqarluinnartuummat.
Suliffeqarfik matussappat Nunatta affaa
aamma matussaaq.
Taamaattumik naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Josef Motzfeldt malinnaatinneqa-
rusuppoq. Sumulli atomiarpaa? Aamma
akuliunnissaminut pisinnaatitaarusunner-
luni?
Taamaattoqassappat ukiualuit arlallit
matuma siornatigut inissisimanermut
utertoqassaaq, raajaleriffiit inissinneqar-
tamerat politikkikkut sumilu inisseeru-
sunnermik politikkimik kissaatigineqar-
tut malinneqartarlutik, suliffeqarfik inuia-
qatigiillu ataatsimut isigalugit eqqarsaati-
gillannguamagit.
Naalakkersuisup tupinnanngitsumik
toqqissisimannginnera (qupp. 5 aamma
atuaruk) malinnaatinneqarnissaminillu
ilungersuutiginninnera iluatsissappat, su-
liffeqarfik politikkikkut ingerlanneqaler-
neranik kinguneqartariaqanngilaq. Taa-
maattoqassappammi taarsigassaqarfiit
suliffeqarfissuarmut tatiginninnerat ajor-
silluinnassaaq, uiernersuaqalersinnaavoq,
amerlasuunillu taarsersuinissamut piuma-
saqartoqalissappat ajalusoornermik ki-
nguneqariataarsinnaavoq, soorlumi ta-
manna Josef Motzfeldtip maannakkorpi-
aq alapemaaserluaraa.
Royal Greenland skal være mere åben
LANDSSTYREMEDLEM for Grøn-
lands penge, Josef Motzfeldt, er ved at
være nervøs over Royal Greenland. Han
er ikke helt overbevist om, at det går den
rigtige vej - i hvert fald ikke hurtigt nok.
Og derfor vrider han sig noget. Han kan
ikke lide situationen.
Samtidig har flere af Royal Greenlands
långivere overfor hjemmestyret givet
udtryk for, at netop hjemmestyret - som
ejer af Royal Greenland - hæfter for kon-
cernens gæld.
Det har fået sveden frem på panden af
landsstyremedlemmet. Hjemmestyret kan
nemlig slet ikke indfri sådan en forplig-
telser. Hvis Royal Greenland kollapser,
og landskassen skal indfri gælden, ja så
kollapser Grønland - hverken mere eller
mindre.
Det har fået Josef Motzfeldt til at sende
et klart budskab (læs siderne 6 og 7 - red.)
til Royal Greenlands kreditorer: - 1 skal
ikke regne med, at vi hæfter for andet end
det, hjemmestyret selv har skrevet under
på. Og det er er kun omkring 150 millio-
ner kroner.
Tidspunktet for denne udmelding er
gunstig for så vidt, at det angiveligt skul-
le gå fint nok i Royal Greenland. Der er
ingen grund til panik, og et kollaps af sel-
skabet er ikke umiddelbart forestående.
Men Josef Motzfeldt er nu bekymret alli-
gevel.
HAN ER I VIRKELIGHEDEN aller
mest bekymret over, at han ikke kan få
noget at vide om, hvordan det går i kon-
cernen. Halvårsregnskabet med et under-
skud på 30 millioner er han orientereret
om, sådan er aftalen, men han ved ikke,
hvad der er sket siden marts.
Det synes han ikke er betryggende. Og
ikke engang Royal Greenlands positive
udmeldinger kan berolige ham. Vished er
bedre end en sludder for en sladder. Og
den vished kan han ikke få. Med en
måned tilbage af regnskabsåret skulle det
ellers være muligt at give ejeren et finger-
peg om resultatet, mener han. Men der
løftes ikke en flig. Og med en gæld på
mere end to milliarder og et halvårsresul-
tat på minus 30 millioner kunne det ellers
være interessant at høre lidt om ten-
densen.
MED BAGGRUND i den mangelfulde
orientering fra Royal Greenland har Josef
Motzfeldt følt sig nødsaget til at tage nog-
le forholdsregler. En af dem var medde-
lelsen om, at Royal Greenlands kreditorer
godt kan skyde en hvid pind efter hjem-
mestyresikkerhed for milliardgælden i
koncernen.
En anden forholdsregel er mere lang-
sigtet. Den går ud på, at landsstyremed-
lemmet vil skaffe landsstyret/ejeren mere
indsigt i det store foretagende. Virksom-
heden er så stor, mener han, at dens med-
gang og modgang direkte påvirker det
grønlandske samfund og alle af landets
borgere. Det er ikke rimeligt, at offentlig-
hedens repræsentanter er afskåret fra at
følge med i begivenhederne.
Josef Motzfeldt vil derfor have lavet om
på Royal Greenlands organisationsform,
så det bliver muligt for landsstyret/ejeren
at forudse og ruste sig til de højdepunkter
eller nedture, der måtte komme.
I en samtale med AG (side 6-7) frem-
sætter han det som en »rimelighedsbe-
tragtning«. - Det er vel ikke mærkeligt, at
ejeren vil have indsigt!
Næ, det er det vel ikke. Spørgsmålet er
så, hvor grænsen skal gå.
EN AF FEJLENE er jo netop, at Royal
Greenland har været brugt som et politisk
redskab, et politisk ressource. Beskæfti-
gelsespolitisk, socialpolitisk og lokalise-
ringspolitisk for eksempel. Det har især
virket skørt, når koncernen samtidig af
ejeren har fået ordre om at drive virksom-
heden som regulær forretning.
Det er den nu blevet. Nuka A/S er
udskilt, og tilbage er der en kerne af kom-
mercielle størrelser, som i disse år arbej-
der på at blive en god forretning. Men sta-
dig er den vanskelig at adskille fra sam-
fundet, fordi dens beskæftigelsesmæssige
betydning er så stor. Hvis virksomheden
lukker, lukker det halve af Grønland.
Det er derfor, landsstyremedlem Josef
Motzfeldt vil have indsigt. Men hvad vil
han med den? Vil han samtidig have ret til
at blande sig?
Hvis ja, så er vi tilbage, hvor vi var for
nogle år siden, hvor placeringen af rejefa-
brikker fulgte politiske og lokalpolitiske
ønsker uden skelen til virksomheden eller
samfundet som helhed.
Landsstyremedlemmets forståelige uro
(læs også side 5 - red.) og den indsigt, han
måske får held til at tilkæmpe sig, må
ikke føre til politisk drift af virksomhe-
den. Så går det nemlig for alvor galt med
kreditorernes tillid til koncernen, panik-
ken kunne bryde ud, og krav om tilbage-
betaling i stor stil kunne måske føre til det
kollaps, Josef Motzfeldt i øjeblikket er
meget opmærksom på.