Atuagagdliutit - 02.09.1999, Qupperneq 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 2. SEPTEMBER 1999 • 5
Royal Greenlandip angusai Nuka-mik
tunisinermit kusassameqartut
1998/99-imi sinneqartoorutissat siullit 50 millioner kronit Nuka A/S-ip
pigisaanik sinneqartoorfiusunik tunisinermeerput
- 50 millioner kronit mis-
saanniissinnaanerat ilumoor-
nerluni?
- Aap, tamanna uangattaaq
eqqoriarsinnaavara.
- Imaapporlu 1998/99-imi
sinneqartoorutit siulliit 50
millioner kronit Nuka A/S-
imik tunisinermit pissarsia-
rineqarsimasut?
- Aap, taamaappoq.
Naalakkersuisoq
ernumasoq
- Royal Greenlandip taarsi-
gassai milliardit marlussuit
aningaasaqarnermut naalak-
kersuisumik emumalersitsip-
put. Tunngavissaqarpa?
- Maannakkorpiaq Royal
Greenlandip ernumassutigi-
neqarnissaa tunngavissaqan-
ngilaq. Siunniussagut ukiut
marlussuit qaangiunneranni
angunissaannut suliffeqar-
fimmik piukkunnarsaaniarlu-
ta nukippassuit atorsimava-
gut. Angussajunnarsivagullu
namminersornerusut peqqu-
siileqisinnagit.
- Ukiut arlallit matuma si-
orna Royal Greenland naam-
massinnissinnaanermut na-
limmassaanerminut atatillu-
gu taamaallat landskarsi isu-
malluutigaa, ullumikkullu
taarsersugassat 150 millioner
kroniinnanngorput. Taanna
eqqaassanngikkaanni sinneri
taarsigassarsiniartarfiit nali-
nginnaasut taamaallaat ator-
neqartarput, tamakkulu nam-
minersornerusut isumalluuti-
ginngilaat landskarsiluunniit
qularnaveeqqusiitinnagu.
Suliniutit ataasiakkaat tutsui-
ginassusiilu tatigineqartar-
put, tamakkulu tamarmik pit-
saasutut nalilerneqartarsi-
mapput.
Erniaat aporfiunngillat
- Royal Greenlandip akiitsui
qanoq erniaaqartinneqarpat?
- Oqaatigerusunngilara. Ta-
manna niuernermi isertugaa-
taavoq, oqarsinnaavungali a-
kilersornissaat ajomartorsiu-
taanngimmata.
- Isumaqarpungali akiitso-
qarnani pitsaanerpaajusoq -
tamatta nalunngilarput -
Royal Greenland-illi akiitso-
qarnera erngumanissamut
peqqutissaqanngilaq. Piffis-
sap naammaginartup iluani
ikilisaqqaarpagut.
Royal Greenlandip Nuummi qullersaqarfia, ukimi angusat
qanittukkut saqqummiunneqarfissaat. Sinneqartoorutini 50
millioner kronit amigartoorfiusup Nuka A/S-ip tunineranit
pissarsiaapput.
Royal Greenlands hovedsæde i Nuuk, hvor året resultat
snart vil åbenbare sig. De første 50 millioner kroner af et
eventuelt overskud er tjent på underskudsforretningen,
Nuka A/S.
Royal Greenland-resultat sminkes
med »Nuka-salg«
De første 50 millioner kroner af det kommende overskud i 1998/99 stammer
fra salget af underskudgivende aktiviteter i Nuka A/S
(JB) - Selvom halvårsregn-
skabet i Royal Greenland
viste et underskud på 30 mil-,
lioner kroner, regner besty-
relsesformanden Søren Hald
Møller helt bestemt med, at
koncernen i indeværende
regnskabsår tager endnu et
skridt på vejen mod årlige
overskud på mellem 100 og
200 millioner kroner. Men
hvor stort, overskuddet bliver,
vil han ikke udtale sig om.
Sidste år havde det store
aktieselskab, der omsætter
for et par milliarder om året,
et nul-resultat, og det bliver
spændende at se, hvor stort
»skridtet« bliver, når regn-
skabet gøres op om en må-
neds tid.
Men spørgsmålet er også,
om et eventuelt overskud
hidrører fra produktion og
eksport eller fra helt andre
aktiviteter.
Underskuddet solgt
Sidste efterår bemyndigede
Landstinget landsstyret til at
købe Nuka A/S - selskabet,
der skal tage sig af de
beskæftigelsesorienterede
underskudsopgaver, som an-
giveligt har hindret Royal
Greenland i at give overskud
til dato. Det er udskillelsen af
Nuka A/S, der skal vende
underskud til overskud.
Prisen for den udskilte
virksomhed var 80 millioner
kroner, et beløb som Royal
Greenland skulle have af
Nuka A/S. 1 første omgang
aftaltes, at beløbet blev givet
som et lån fra Royal Green-
land med en afdragstid på 10
år, men i foråret blev det så
pludselig kendt, at Royal
Greenland skulle have alle
80 millioner på en gang.
AG har spurgt bestyrelses-
formanden Søren Hald Møl-
ler, hvorfor pengene pludse-
lig skulle falde på en gang,
og han svarer, at del i virke-
ligheden slet ikke var så
pludseligt.
Likviditeten
- Der havde været talt om fle-
re finansieringsmodeller, og
vi har fra Royal Greenlands
side ikke lagt skjul på, at vi
helst så beløbet betalt på én
gang, siger Søren Hald Møl-
fer.
- Vi fandt det ikke på sin
plads, at en regulær handel
som denne skal være sælger-
finansieret, og da der så viste
sig mulighed for at få hele
beløbet i foråret, var vi natur-
ligvis glade for det.
- Det var vel ikke, fordi
Royal Greenland pludselig
var kommet i likvid forlegen-
hed?
- Jeg ved godt, der var
sådanne spekulationer den-
gang, siger Søren Hald Møl-
ler. - Men de har altså intet
på sig. Royal Greenland har
en god likviditet og en sund
økonomi, og vi var ikke
afhængige af at få de 80 mil-
lioner kroner på det tids-
punkt.
Salget kan give overskud
- Men så kan Nuka A/S-sum-
men vel i det mindste være
med til at give overskud i
indeværende regnskabsår?
- Ja, det er klart, og det vil-
le det gøre, uanset beløbet
blev betalt kontant eller over
ti år. Det er klart, at forskel-
len imellem den bogførte
værdi af de solgte aktiver og
salgsprisen vil påvirke resul-
tatet.
- Er det rigtigt, det bliver
omkring 50 millioner kro-
ner?
- Ja, det vil jeg også skyde på.
- Det vil altså sige, at de
første 50 millioner kroner af
overs kudet i 1998/1999
stammer fra salget af Nuka
A/S?
- Ja, sådan er det.
Bange landsstyremedlem
- Royal Greenlands gæld på
godt et par milliarder har
gjort landsstyremedlemmet
for økonomi urolig. Har han
grund til det?
- Der er i øjeblikket ikke
noget, der begrunder nogen
nervøsitet omkring Royal
Greenland. Vi har nu brugt
masser af kræfter på at skabe
en virksomhed, som i de
kommende år vil nærme sig
de mål, vi har sat os. Og dem
skal vi nok nå uden at sætte
hjemmestyret i forlegenhed.
- Den eneste gang, Royal
Greenland har trukket på
landskassen var i forbindelse
med kapacitetstilpasningerne
for nogle år siden, og dem er
der nu kun er 150 millioner
kroner tilbage at afdrage.
Ellers har det været alminde-
lige finansieringskilder, der
ikke på noget tidspunkt har
regnet hjemmestyret og
landskassen som en garanti-
stillelse. Det er de enkelte
projekter og deres troværdig-
hed, det har handlet om, og
de har alle været vurderet
som sunde.
Renten intet problem
- Hvad er renten på Royal
Greenlands gæld?
- Det vil jeg ikke oplyse
her. Det er en forretnings-
hemmelighed, men jeg kan
sige, at der ikke er problemer
med at betale den.
- Jeg skal da være den
første til at indrømme, at det
er rarest at være gældfri - det
ved vi da allesammen - men
Royal Greenlands gæld giver
ikke anledning til bekym-
ring. Den skal vi nok få bragt
ned i et tilfredsstillende tem-
po.
(JB) - Royal Greenlandip u-
kiup affaanut naatsorsuutai
30 millioner kroninik ami-
gartoorfiugaluartut siulersui-
sut siulittaasuata Søren Hald
Møllcrip naatsorsuutigilluin-
narpaa, suliffeqarfissuaq uki-
umi matumanit ukiumul 100
aamma 200 millioner kroni-
nik sinneqartoortaleqqinnis-
saminut saakkiartoqqittoq.
Qanorli sinneqartoortoqar-
tassanersoq oqaaseqarfigeru-
sunngilaa.
Ingerlatseqatigiiffissuaq u-
kiumut milliard kroninik
marlussunnik kaaviiaartitsi-
sartoq, siorna sinneqartooru-
teqarnanilu amigartoorute-
qanngilaq, qaammallu ataa-
seq qaangiuppat paasissutis-
sat iluarsineqarpata »siuariar-
neq« qanoq annertutigisoq ta-
kussallugu pissanganassaaq.
Apeqqutaassaarlu sinne-
qartoortoqassappat tunisassi-
ornermit pisuunersut ima-
luunniit nunanut allanut tuni-
niaanermeersuussanersut al-
laminngaanneersuussaner-
sulluunniit.
Amigartoorut
tunineqarpoq
Siorna ukiakkut Inatsisartut
naalakkersuisut Nuka A/S-
imik pisinissaannut pisinnaa-
tippaat - ingerlatseqatigiiffik
amigartoorutaasunik sulias-
saqartitsiniarluni ingerlatit-
siffiusuni ingerlatsisoq, qu-
larnanngitsumik Royal
Greenlandip maannamut sin-
neqartooruteqarnissaraluanik
pinngitsoortitsisartunik. Nuka
A/S-ip ingerlakkunnaarnerani
amigartoorutit sinneqartooru-
tinngortitsisussaapput.
Suliffeqarfik ingerlakkun-
naagaq 80 millioner kroninik
akeqarpoq, Royal Green-
land-ip Nuka A/S-imit pisas-
sai. Aallaqqaammut isumati-
giissutigineqarpoq aningaa-
sat Royal Greenlandimit
taarsigassarsiarineqassasut,
ukiuni qulini taarsersugassat,
upernaarli paasineqariasaar-
poq aningaasat 80 millioner
kronit tamaasa Royal Green-
landip ataatsikkut pissarsia-
rissagai.
Siulersuisunut siulittaasoq
Søren Hald Møller AG-p a-
peraa, sooq aningaasat ataat-
sikkut tiguneqartariaqarsi-
manersut, akivorlu taama
tassanngaannartigisumik pi-
soqarsimanngitsoq.
Aningaasaatit
- Aningaasalersueriaatsit ar-
lallit eqqartorneqarsimapput,
Royal Greenlandimilli iser-
tuutinngilarput aningaasat a-
taatsikkut dgunissaat ornigi-
nartinnerugipput, Søren Hald
Møller oqarpoq.
- Pissusissamisoorsorinn-
gilarput taama niuerneq tuni-
sisup aningaasalersussagaa,
upernaarli paasinarsimmat a-
ningaasat ataatsikkut tigune-
qarsinnaasut soorunami qu-
jaruppagut.
- Imaannginnerluni Royal
Greenland tassanngaannaq
tigoriaannamik aningaasas-
saaleqilersimasoq ?
- Ilisimavara taamani taa-
ma eqqarsaatersortoqartoq,
Søren Hald Møller oqarpoq.
- Tamannali tunngavissaqan-
ngilaq. Royal Greenland ani-
ngaasanik tigoriaannamik
peqarluarpoq aningaasaris-
saarlunilu, 80 millioner kronil-
lu taamani ataatsikkut tigu-
nissaat isumalluutiginngilarput.
Tunisineq sinneqartoor-
titsinnaavoq
- Nuka A/S-imit aningaasat
pissarsiat ukiumi naats-
orsuijfimmi matumani sinne-
qartooruteqarnissamut ilu-
aqutaasinnaasut?
- Aap, tupinnanngilaq, ani-
ngaasallu ataatsikkut ukiuni-
luunniit qulini akilersorneqa-
raluarpata taamaattussaavoq.
Paasinarluarpoq pigisat nalil-
lit tunineqartut aamma tuni-
sinermi akit nikingassutaat a-
ngusarisanut sunniuteqas-
sammat.
- Nuka A/S-imik tunisineq angusanut iluaqutaanissaa
ilumoorpoq, Royal Greenlandimi siulersuisoq Søren Hald
Møller AG-mut oqarpoq.
- Det er rigtigt, at salget af Nuka A/S vil figurere
positivt på resultatet, siger Royal Greenland-formanden
Søren Hald Møller til AG.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN