Atuagagdliutit - 21.10.1999, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 21. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Qilaarliomeq peqqutaalluni
119-it suliffissaarapput
Kommunip aningaasaqarnera eqqugaanerlungaatsiarpoq
IILULISSAT(PM) - Royal
Greenland entreprenørillu
suliffiutaat »Preco« isuma-
qatigiisitsiniarluni suliamik
København-imi ingerlatsine-
risa nalaanni, Ilulissani tuni-
sassiorfimmi sulisut 119-it a-
ngerlartinneqarput. Allatut a-
jomavissappaat aatsaat uki-
ortaami suliartoqqissinnaap-
put.
Tunisassiorfiup, ukiut
marluk matuma siornatigut
atulersup qalia taarsemeqar-
tussaavoq, Suliffinnik nak-
kutilliisut uumasullu nakor-
saatut oqartussaasut piuma-
saannut naapertuuttunngus-
saguni. Suliffinnik nakkutil-
liisut piumasaraat nipiliomeq
killiliiffigineqassasoq, uu-
masullu nakorsaatut oqartus-
saasut eqqiaanermut tunnga-
sunik piumasaqarlutik. Tuni-
sassiorfiup qalianik taarser-
suineq novemberip aallartin-
nerani aallartissaaq.
Royal Greenland-ip inatsi-
sinut allattoqarfiani pisortaq
Morten Tousgaard AG-mut
oqarpoq, suliaq København-
imi isumaqatigiisitsiniarner-
nut eqqartuussivimmut an-
ngussimasoq, entreprenørit
suliffiutaata suliffissuullu i-
sumaqatigiissutigisinnaajun-
naarmassuk, suliffeqarfiup
tunisassiorfik »isumaqati-
giissutit malillugit eqqortu-
mik« tunniussimaneraa.
Suliaq sivitsuloorpoq
- Isumaqatigiinngittoqaler-
poq, tamannalu peqqutaallu-
ni suliaq isumaqatigiisitsini-
artarfimmut anngussimavoq,
allattoqarfimmi pisortaq o-
qarpoq. Isumaqatigiinngin-
neq pillugu annertunerusu-
mik oqaaseqarumanngilaq,
suliaq suli naammassinngim-
mat. Aamma aningaasat qa-
noq amerlatigisut pineqar-
nersut oqaatigiumanngilaa.
- 100.000 koruuniunngil-
lat. Amerlanerupput, oqaan-
narpoq.
Sulisut 119-it angerlartin-
neqarnerat kommunip isu-
maginninnermi aningaasar-
tuuteqarnerulernissaannaa-
nik kinguneqanngilaq, aam-
mattaarmi akileraarutitigut i-
sertitassanik annaasaqarfius-
saaq. Ilulissani viceborgmes-
teri siulleq, Johan Gundel na-
liliivoq, kommunip missi-
ngersuutai naammatsinniar-
lugit aningaasat pigineqa-
reersut saniatigut 4 aamma 5
millioner koruuninik allanik
nassaamiartoqartariaqartoq.
- Kommunimi suliffissaa-
leqisut amerlinissaaq pia-
reersimanngilluinnarfiginngi
lagut, ukiummi tamaasa ili-
maginngisamik aningaasar-
tuutissanut immikkoortitsi-
sarpugut. Ukiuni kingullerni
sungiusimaannalersimavar-
put, tunisassiorfiup ukiuune-
rani tunisassiornerminik u-
nitsitsisamera. Taamaammat
isumaginninnermi aningaa-
sartuutit amerlinissaat pia-
reersimaffigaarput, kisiannili
maannangaaq sulisut taama
amerlatigisut angerlartinne-
qarmata, tamanna piareersi-
maffiginngilarput, Johan
Gundel AG-mut oqarpoq.
Aningaasaqamermut
ataatsimiititaliaq
ataatsimiissaaq
Borgmester Ole Dorph
pissarsiarinngitsoorparput,
kommunimi ataatsimiinner-
nut pingaarutilinnut allanut
ataatsimeeqataammat, kisi-
anni viceborgmesterip ani-
ngaasaqamermut ataatsimii-
titaliamut ilaasortat sapaatip
akunnerata aallartinnerani a-
taatsimiigiaqquai, aningaasa-
tigut immikkut artukkinne-
qarnermi matumani aqqutis-
sanik ujartuitinniarlugit.
Tunisassiorfiup pisortaa
Jørgen Peter Labansen AG-
mut oqarpoq, oktoberip 15-
eriliinnaraa tunisassiornerup
unitsittariaqalersimanera a-
juusaarutigalugu.
- Qalerallit tulaanneqartut
amerlassusaat peqqutaapput.
Maannarpiaq qalerallinik tu-
laassuisoqarpianngilaq, qale-
rallillu qerititsivimmiittuuti-
gineqartut naammassineqa-
reermata, tunisassiornerup i-
ngerlaavamissaa naammassi-
sinnaajunnaarparput. Suli qe-
rititassanik tunioraasoqar-
poq, neriuppugullu tunisassi-
orneq juullertinnagu aallar-
teqqissinnaassallutigu, Jør-
gen Peter Labansen oqarpoq.
Meqqanut inuusuttunullu
ikiorsiineq
Meeqqat, inuusuttut innarluutillillu ulloqa unnuarlu
najugaqarfiisa ukiumoortumik
nalunaarusiortalernissaannik piumasaqaat
naalakkersuisut ingerlaannaq atortussanngortinniarpaat
NUUK (LRH) - Nunatsinni
ulluunerani unnuaaneranilu
paaqqinnittarfinni meeqqat
inuusuttullu atugaasa ilua-
mik ilisimaneqannginnerat
pissutigalugu IA sinnerlugu
inatsisartunut ilaasortaq Asii
Chemnitz Narup kissaatigisi-
mavaa nunatsinni ulluunera-
ni unnuaaneranilu paaqqin-
nittarfiit tamarmik Inatsisar-
tunut ukiumoortumik nalu-
naarusiortalernissaat. Ta-
mannalu maannakkut piviu-
sunngorpoq.
Meeqqanik inuusuttunillu
ikiorsiisarneq pillugu Asii
Chemnitz Narup-ip siunner-
suutini nassiussimavaa inat-
sisartut peqqussutaata ilane-
qamissaanut siunnersuutitut.
Naalakkersuisulli isuma-
qarput inatsisartut peqqussu-
taata toqqaannerumik allan-
ngortinneqarnissaa pisaria-
qanngitsoq. Akerlianik naa-
lakkersuisut neriorsuisimap-
put periarfissaq siulleq ator-
lugu »ukiumoortumik nalu-
naarusiortalernissaq atuler-
sinneqassasoq«.
Iluamik
ilisimasaqannginneq
- Ilumoorpoq paasissutissat
qulaani taaneqartut pillugit
ataatsimut ilisimasavut ami-
garmata, Asii Chemnitz Na-
rup-ip inatsisartut peqqussu-
taannut ilanngunniagai, isu-
maginninnermut naalakker-
suisoq Mikael Petersen Asii
Chemnitz Narup-imut akis-
suteqamermini allappoq.
- Paasissutissat amerlasuu-
tigut ulloq unnuarlu paaqqin-
nittarfmnut inissiisariaqartar-
nermik kinguneqartartut.
Asii Chemnitz Narup-ip
siunnersuutigaa, meeqqanik
inuusuttunillu ikiorsiisarneq
pillugut inatsisartut peqqus-
sutaat ulloq unnuarlu paaq-
qinnittarfiit ukiumoortumik
nalunaarusiortarnissaannik
pisussaaffiliisumik aalaja-
ngersagartalerlugu ilaneqas-
sasoq.
Ukiumoortumik nalunaa-
rusiap imarisassaatut siunner-
suutigai perorsaanermik kat-
sorsaanermillu suliaqamermi
isummat tunngaviusut taakku-
lu timitalemeri, angusarisat,
angerlarsimaffimmi qassit na-
jugaqamersut qassillu anger-
larsimaffinnut utersimanersut,
angajoqqaanik kommunenillu
suleqateqameq, utaqqisut qas-
siuneri ajomartorsiutillu tas-
sunga tunngasut, ineriartortit-
sinissamut takorluukkat a-
ngorusutallu, pissutsit sumut
ingerlasoqameranik tikkuus-
sisut qinikkat eqqumaffigisa-
riaqagaat.
Oqaasertaa inatsisartut
peqqussutaanni allassimasoq
tunngavigalugu: »Isumagin-
ninnermut naalakkersuisoq
pisariaqartitsineq naaper-
torlugu ulloq unnuarlu paaq-
qinnittarfiit pilersinneqar-
nissaannut, pisatsersornis-
saannut, siulersorneqarnis-
saannut ingerlatinneqarnis-
saannullu kiisalu paaqqin-
nittarfinni perorsaanikkut
sulinissamut malittarisassa-
nik aalajangersaanissaq«
naalakkersuisut isumaqan-
ngillat peqqussutip ilaneqar-
nissaani amigaatit iluarsine-
qassasut.
Royal Greenland-ip
Ilulissani tunisassioifi-
ata qalerallinik tunisas-
siornini oktoberip 15-
iani unitsippaa. Sulisut
119-t angerlartinneqar-
put, ilimanarporli aat-
saat ukiortaami suli-
leqqissinnaassasut.
Royal Greenlands
fabrik i Ilulissat
lukkede produktionen af
hellefisk den 15. okto-
ber. 119 medarbejdere
måtte sendes hjem, og
de kommer formodent-
lig først på arbejde
iegen i begyndelsen af
det nye år.
119 sendt i arbejdsløshed
på grand af dårligt loft
Kommunens økonomi rammes hårdt
ILULISSAT (PM)- Mens
Royal Greenland og entrepe-
nørfirmaet »Preco« i Dan-
mark kører en voldgiftssag i
København er 119 medarbej-
dere på fabrikken i Ilulissat
sendt hjem. I værste fald kan
de først komme på arbejde
igen i det nye år.
Fabrikken, der er taget i
brug for to år siden, skal
have udskiftet loftet, så det
kan leve op til kravene fra
både Arbejdstilsynet og de
veterinære myndigheder. Det
er Arbejdstilsynets krav om
grænser for støjniveau, mens
veterinærmyndighederne
stiller krav med hensyn til
rengøring. Udskiftningen af
loftet bliver påbegyndt i
begyndelsen af november.
Sekretariatschefen i Royal
Greenlands juridiske sekreta-
riat, Morten Tousgaard, siger
til AG, at sagen er havnet i
Voldgiftsretten i København
fordi entrepenørfirmaet og
koncernen ikke er enige om,
hvorvidt firmaet har afleve-
ret fabrikken »kontraktmæs-
sig korrekt«.
Verserende sag
- Der er opstået en diskussi-
on, og det er grunden til, at
sagen er havnet som en vold-
giftssag, siger sekretariats-
lederen. Han er ikke villig til
at kommentere tvistigheden
yderligere, fordi sagen endnu
ikke er afsluttet. Han vil hel-
ler ikke nævne, hvor mange
penge sagen drejer sig om.
- Det er ikke 100.000 kro-
ner. Det er mere, var hans
eneste kommentar.
For kommunen betyder
hjemsendelsen af de 119
medarbejdere ikke alene
øgede sociale udgifter, men
det betyder også et fald i
skatteindtægterne. Første vi-
ceborgmester i Ilulissat Jo-
han Gundel vurderer, at det
bliver nødvendigt at finde
yderligere mellem fire og
fem millioner kroner, for at
få kommunens budget til at
hænge sammen.
- Vi er ikke totalt uforbe-
redt på en stigning af arbejds-
løsheden i kommunen, og
sætter hvert år penge af til
uforudsete udgifter. I de sid-
ste år er vi blevet vant til, at
fabrikken har været nødt til at
indstille produktionen i perio-
der i vinterhalvåret. Så vi er
forberedt på øgede sociale
udgifter, men vi har ikke
været forberedt på hjemsen-
delsen af de mange medarbej-
dere på nuværende tidspunkt,
siger Johan Gundel til AG.
Møde i økonomiudvalget
Borgmester Ole Dorph kun-
ne ikke træffes på grund af
andre vigtige møder i kom-
munen, men viceborgmeste-
ren indkalder økonomiudval-
get til møde i begyndelsen af
ugen, for at finde udveje for
denne ekstra økonomiske be-
lastning.
Fabriksleder Jørgen Peter
Labansen siger til AG, at det
er med beklagelse at de har
været nødt til at indstille pro-
duktionen allerede den 15.
oktober.
- Det hænger sammen med
den indhandlede mængde
hellefisk. Der indhandles
ikke særlig meget for tiden,
og efter hellefisken fra fryse-
lageret er færdigproduceret,
kan vi ikke opretholde en
kontinuerlig produktion. Der
indhandles stadig til frysela-
geret, og vi kan forhåbentlig
komme i gang igen med pro-
duktionen før jul, siger Jør-
gen Peter Labansen.
Hjælp til børn og unge
Landsstyret vil straks indføre krav om
årsberetninger fra samtlige døgninstitutioner
for børn, unge og handicappede
NUUK(LRH) - Manglende
overblik over forhold for børn
og unge på landets døgn-
institutioner, har fået lands-
tingsmedlem for IA, Asii
Chemnitz Narup til at frem-
sætte ønske om indførelse af
årsberetninger til Grønlands
Landsting fra samtlige af lan-
dets døgninstitutioner. Et
ønske hun nu får indfriet.
Asii Chemnitz Narup hav-
de sendt sit forslag frem som
et ønske om tilføjelse til
Landstingsforordningen om
hjælp til børn og unge.
Landsstyret mener imidler-
tid ikke, at det er nødvendigt
direkte at foretage en ændring
af landstingsforordningen.
Tværtimod har landsstyret nu
lovet, at det ved først givne
lejlighed vil »igangsætte ind-
førelse af udarbejdelse af års-
beretning«.
Mangler overblik
- Det er rigtigt, at der mang-
ler en samlet oversigt over de
oplysninger, som Asii Chem-
nitz Narup vil have indføjet i
landstingsforordningen,
siger landsstyremedlem for
det sociale område, Mikael
Petersen i sit svar til Asii
Chemnitz Narup.
- Oplysninger, som i man-
ge tilfælde medfører anbrin-
gelser af børn og unge på
døgninstitution.
Asii Chemnitz Narup
foreslår, at der i landstings-
forordning om hjælp til børn
og unge indføres en bestem-
melse, der giver alle døgnin-
stitutioner pligt til årligt at
udarbejde en årsberetning.
Til indholdet i årsberetnin-
gen foreslår hun en beskri-
velse af grundprincipperne
og ideerne for det pædagogi-
ske og behandlingsmæssige
arbejde, udmøntningen af
disse, opnåede resultater,
antal ind- og udskrevne,
samarbejde med forældre og
kommuner, ventelisteproble-
matik, udviklingsperspekti-
ver og tendenser, som bør
have politikernes bevågen-
hed.
På grund af ordlydden:
»Landsstyremedlemmet for
sociale anliggender fastsætter
i fornødent omfang regler for
døgninstitutioners oprettelse,
indretning, ledelse og drift
samt for det opdragende ar-
bejde i institutionerne« i lands-
tingsforordningen, mener
landsstyret altså ikke, at det er
nødvendigt med en egentlig
tilføjelse, før manglen bliver
udbedret.
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN