Atuagagdliutit - 21.10.1999, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 21. OKTOBER 1999-11
Ajunngitsorsianut kaajallaasitaq
Naalakkersuisut ajunngitsorsiat sakkortunerusumik aquttariaqarpaat,
maleruagassallu eqqarsaatigivallaarunnaarlugit, kukkunersiuinermut
ataatsimiititaq isumaqarpoq
(EE) - Naalakkersuisut nam-
mineq maleruagassatik sa-
nioqquttarpaat ajortumeer-
niarlugillu, biilip taarseme-
qartussap niuemermut ilaa-
tinneratigut, tunisinermi aki-
gitillugit 200.000 koruunit,
tamatumalu kingoma nutaa-
mik biilisillutik nalingata kil-
lissai 200.000 koruunit sin-
nerlugit akeqartillugu. Ta-
manna isunnartorsiorluinnar-
tariaqarpoq, landskarsip
1998-imut naatsorsuutaanut
isumaliutissiissummi kuk-
kunersiuinermut ataatsimiiti-
taq allappoq.
Assersuutissaqarpoq naa-
lakkersuisunut ilaasortat su-
linermut atatillugu biilerisat
pillugit maleruagassat nutaat
qanoq ilillutik sanioqqutta-
raat, naalakkersuisunut ilaa-
sortaasimasut biilii tunisiner-
mut ilaatinnerisigut.
Taamaattoq kukkunersiui-
nermut ataatsimiititap naam-
magisimaarpaa ajunngitsor-
siat pillugit maleruagassior-
toqarsimammat, siornagut
maleruagassaqartoqarsiman-
ngimmat. Maleruagassalli
sakkukippallaaqaat. Kaajal-
laasitaq sakkortusineqarta-
riaqarpoq, namminersorne-
rusut suliffiinut aktietigullu
ingerlatsiviinut atuuttussaq.
Akileraarutit
Kukkunersiuinermullu ataat-
simiiititaq isumaqarpoq, naa-
lakkersuisunut ilaasortat an-
nertuumik angalasarnermik-
kut akileraarutinut annikin-
nerusumik akiliisassanngitsut.
Inatsisartut akileraartar-
nermut akitsuutinullu ataatsi-
miititaat misissuisimavoq
atuisussaatitaaneq akileraa-
rutaassanersoq, atuinermut
taarsiullugu.
- Akileraartamermut akit-
suutinullu ataatsimiititaq isu-
maqarpoq, akeqanngitsumik
biileqartinneqartussaq kis-
saateqaruni biileqartinneqar-
nissamik, akeqanngitsumik
biileqartinneqarnerup nali-
nga tamarmi nalunaarutigi-
neqassasoq, sulinngiffeqar-
nermi suliamulluunniit atatil-
lugu angalanemi pineqartoq
biilimik atuisimanngikka-
luarpalluunniit, taamalu biili
pisortaqarfimmut atugassan-
ngortinneqarsimalluni.
Kisianni naalakkersuisu-
nut ilaasortaq pisortarluun-
niit akeqanngitsumik biile-
qarnermini akileraarutinut
akiliinngitsoorsinnaavoq, su-
lisuni akileraarutinut akilii-
sissinnaaguniuk.
- Naalakkersuisunut ilaa-
sortaq pisortarluunniit ta-
makkiisumik akileraarsin-
naanngilaq pisortaqarfimmit
qularnaarneqarpat biilimik
pineqartumik atuinermi suli-
soq alla akileraartinneqartar-
pat, naalakkersuisunut ilaa-
sortap pisortalluunniit biilia-
nik atuinermi.
Akileraartamermut akit-
suutinullu ataatsimititap
siunnersuutaa kukkunersiui-
nermut ataatsimiititap tusaa-
tissatut tiguaa.
Ataqqinninneq
Sumiginnaanerit ilaatigut
AG aqqutigalugu allaaseri-
neqarsimasut pillugit naalak-
kersuisut naggataagut na-
veersipput. Ajunngitsorsiat
pillugit akileraartussaaner-
mut nalunaarutit sumiginnar-
neqarsimasut, sulisitsisutut
aamma nalinginnaasumik
akileraartartutut.
- Akileraarutissaasut nalu-
naarutiginissaannik naalak-
kersuisut sumiginnaasimane-
rat Namminersornerullutik
Oqartussani politikerit ator-
fillillu ataqqineqarnerannik
annikillisaarujussuarsima-
voq, tamannalu siunissami
peqqittariaqanngilaq, kukku-
nersiuinermut ataatsimiititaq
allappoq, ajunngitsorsiallu
pillugit suliami naalakkersui-
sut isumaginninnerat upa-
ruarlugu.
- Ajunngitsorsiat akileraa-
rutaasussat nalunaarutigine-
qarnissaannik naalakkersui-
sut isumaginninnerat ima-
luunniit isumaginninnginne-
rat kukkunersiuinermut a-
taatsimiititamit sakkortuu-
mik upamarneqassaaq.
Kukkunersiuinermut ataat-
simiititap isornartorsiornera
tunngaveqarpoq, akeqanngit-
sumik biileqartinneqarnermi
akileraartamermut oqartus-
saasunut nalunaaruteqarnis-
samik namminersornerusut
kukkunersiuisuisa misissui-
simanerannik.
Kukkunersiuinermut ataat-
simiititap isumaliutissiissu-
taanut ilassutitut taanna ilan-
ngunneqarsimanngilaq. Taa-
maallaat allassimavoq misis-
suinerup inernera naalakker-
suisunut paasissutissatut su-
liareqqitassatullu nassiunne-
qarsimasoq.
Namminersomemsut paa-
sissutissaat malillugit talli-
mat akiliisinneqarsimapput.
Naalakkersuisut pisussaaf-
fii pillugit kukkunersiuiner-
mut ataatsimiititaq oqaase-
qamermini tamaviaaruteqar-
tumik nipaqarpoq.
- Ajunngitsorsianit akile-
raarutissat akileraartarner-
mut oqartussanut nalunaaru-
tigineqartussat eqqortumik
pisarnissaat naalakkersuisut
siunissami isumagilluartaria-
qarpaat. Ajunngitsorsianit
akileraamtissat, soorlu ake-
qanngitsumik biileqartinne-
qameq, telefoneqartinneqar-
neq, ineqartinneqameq, aki-
liunneqarluni angalanermi
assigisaannilu akileraarutis-
saasut, namminersornerullu-
tik oqartussani sulisunut qi-
nikkanullu tamanut atuuttut.
- Ilanngullugu naalakker-
suisut isumagissavaat nam-
minersornerullutik oqartus-
sat aningaasatigut sapinngi-
saat akimorlugit ajunngitsor-
siat amerlassuseqassanngit-
sut, tamatumani pisariaqartit-
sineq isiginiaqqissaarlugu.
Isumaliutissiissummi ki-
ngullermi saqqummiunne-
qartussatut kukkunersiuiner-
mut ataatsimiititap ilimasaa-
rutaani erserpoq, namminer-
sornerusuni suliffiit ilaasa
ajunngitsorsianit akileraam-
tissat nalunaarutigisarsiman-
ngikkaat, 1980-ikkut qiteq-
qunneranni inatsisip atuuti-
lernerata kingoma.
Cirkulære om fryns for frynset
Landsstyret må styre frynsegoderne strammere og holde op med at
spekulere i reglerne, mener revisionsudvalget
(EE) - Landsstyret omgår og
undergraver egne regler ved
at lade den bil, der står for
udskiftning, indgå i en han-
del, hvorefter 200.000 kroner
bliver tillagt salgsprisen og
dernæst anskaffer en bil, hvis
værdi overstiger grænsen på
200.000. Det er meget kriti-
sabelt, skriver revisionsud-
valget i sin betænkning for
landskassens regnskaber for
1998.
Der er nemlig eksempler
på, hvordan landsstyremed-
lemmer omgår hjemmesty-
rets nye generelle retningsli-
nier for tjenestebiler ved at
lade det tidligere landsstyre-
medlems bil indgå i hande-
len.
Revisionsudvalget er dog
tilfreds med, at der er ned-
fældet retningslinier for
frynsegoder, det har der
nemlig ikke været før. Men
retningslinierne er for slappe.
Cirkulæret skal strammes op,
og det må omfatte hjemme-
styrets institutioner og aktie-
selskaber.
Frynseskat
Revisionsudvalget mener
også, at landsstyremedlem-
mer ikke skal slippe billigere
i skat, fordi de rejser meget.
Det er Landstingets skatte-
og afgiftsudvalg, der har
undersøgt om råderetten skal
beskattes fremfor brugsretten.
- Det er skatte- og afgifts-
udvalgets opfattelse, at
ønsker den, der er berettiget
dertil, fri bil til rådighed, skal
hele værdien af den frie bil
indberettes uden at fradrage
de perioder, hvor vedkom-
mende ikke har anvendt
bilen på grund af ferier eller
tjenesterejser, uanset at bilen
er stillet til direktoratets
rådighed.
Men et landsstyremedlem
eller en direktør kan dog slip-
pe fri for at få beskattet sin
luksusbil, hvis han eller hun
kan få en medarbejder til at
betale skatten.
- Et landsstyremedlem eller
direktør kan alene undgå fuld
beskatning, hvis det af direk-
toratet sikres, at en anden
medarbejder beskattes af den
pågældende bil, som lands-
styremedlemmet eller direk-
tøren har til sin rådighed.
Revisionsudvalget tager
skatte- og afgiftsudvalgets
forslag til efterretning.
Mistet respekt
Landsstyret får til slut en
opsang over de forsømmel-
ser, som blandt andet har
været beskrevet i AG,
omkring forsømmelse af
skattepligtig indberetning
over fryns, både som
arbejdsgiver og som almin-
delig skatteborger.
- Forsømmelse af de skat-
tepligtige indberetninger fra
landsstyrets side har medført
en alvorlig afsvækkelse af
respekten for politikere og
embedsmænd under Grøn-
lands' Hjemmestyre, og dette
forhold tåler for fremtiden
ikke gentagelse, skriver revi-
sionsudvalget, som påtaler
landsstyrets håndtering af
frynsegodesagen.
- Revisionsudvalget skal i
skarpe vendinger påtale
landsstyrets håndtering, eller
manglende håndtering af den
skattemæssige indberetning
af skattepligtige goder.
Revisionsudvalgets kritik
bygger på en undersøgelse,
som den eksterne revision har
foretaget på den skattemæssi-
ge indberetning af fri bil.
Den indgår ikke som bilag
til revisionsudvalget betænk-
ning. Der står blot, at under-
søgelsen er fremsendt til
landsstyret til orientering og
videre behandling.
Ifølge hjemmestyrets egne
oplysninger, er der udskrevet
fem bøder.
Revisionsudvalget er på-
trængende i sin udtalelse om
landsstyrets pligter.
- Landsstyret skal for
fremtiden påse, at der sker
behørig indberetning til skat-
tevæsenet af skattepligtige
goder. Skattepligtige goder,
så som fri bil, fri telefon, fri
bolig, skattepligtige frirejser
og lignende, for alle ansatte
og folkevalgte under hjem-
mestyret.
- Landsstyret skal yderli-
gere påse, at mængden af
frynsegoder ud fra et strengt
nødvendighedskriterium,
ikke står i misforhold til
hjemmestyrets økonomiske
formåen.
Ved den sidste betænkning,
som revisionsudvalget barsle-
de kom det frem, at dele af
hjemmestyret aldrig havde
indberettet frysegoder til skat-
tevæsenet, siden loven blev
indført i midten af firserne.
Naalakkersuisut
atorfilinnut
akissarsiaqartitsipput
Atorfillit, aktiaatileqatigiiffiit
siulersuisuini ilaasortaasut
akissarsiaqartinneqannginnissaa
nnik kukkunersiuinermut
ataatsimiititaliap piumasaa
naalakkersuisut
malikkumanngilaat
(EE) - Kullunersiuiner-
mut ataatsimiititaliap
sakkortuumik uparuarlu-
gulu isornartoqartippaa,
ataatsimiititaliap atorfi-
linnut, siulersuisuni ilaa-
sortaasunut akissarsiaqar-
titsisannginnissaq pillugu
innersuussinera naalak-
kersut malikkumanngim-
massuk.
Kukkunersiuinermut a-
taatsimiititaliamit isori-
neqarpoq, atorfillit Nam-
minersornerullutik Oqar-
tussat aktiaatileqatigiif-
fiini piginnittut sinnerlu-
git ilaasortaasut akissar-
siaqartinneqannginnis-
saannik Inatsisartut piu-
masaat naalakkersuisunit
malinneqanngimmat.
Ataatsimiititaliap inat-
sisartullu isumaat malil-
lugu atorfillit, Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sani atorfeqarnerminnut
atatillugu siulersuisunut
ilaasortaasarput.
Ataatsimiititaliap sulia
naalakkersuisunit kingu-
arsarneqartoq oqaatigaa.
- Kukkunersiuinermut
ataatsimiititaliaq erseq-
qissaavoq mnersuussu-
taareersoq malinneqas-
sasoq, aammalu siuler-
suisuni sulinermut akis-
sarsianut tapeqartitsisar-
nikkut innersuussutaasoq
matoorneqassanngitsoq.
Naalakkersuisut ataat-
simiititaliap inassuteqar-
nera aammattaaq ukiup
tulliani malikkusunngik-
kaat malunnarpoq. Ataat-
simiititaliammi naatsor-
suinera malillugu naa-
lakkersuisut 840.000 ko-
ruuninik illuartitsisimap-
put, atorfilinnut, Nam-
minersornerullutik Oqar-
tussat aktiaatileqatigiif-
fiini ilaasortaasunut akis-
sarsiassatut.
Taamaammat ataatsi-
miititaliap naalakkersui-
sunut qinnuteqarpoq,
2000-imut aningaasanut
inatsisissap pingajus-
saanneerneqarnissaanut
allannguutissatul siunner-
suummik saqqummiussa-
qaqqullugit, tassanilu siu-
lersuisunut akissarsiariti-
tassaraluit 840.000 ko-
ruuniusul isertitatut nalu-
naarsoqqullugit.
Landsstyret
honorerer
embedsmænd
Landsstyret nægter at følge
revisionsudvalgets krav om ikke
at honorere embedsmænd i
aktieselskabernes bestyrelse
(EE) - Revisionsudvalget
påtaler særdeles skarpt,
og finder det meget kriti-
sabelt, at landsstyret end-
nu ikke har fulgt udval-
gets indstilling om ikke at
udbetale bestyrelseshon-
orarer til embedsmænd.
Revisionsudvalget tager
det ilde op, at landsstyret
ikke har fulgt op på lands-
tingets krav om ikke at
udbetale bestyrelseshon-
orarer til embedsmænd,
der er ejerrepræsentanter i
hjemmestyrets aktiesel-
skaber.
Revisionsudvålget og
Landstinget mener, at
embedsmændene sidder i
bestyrelsen, som led i
deres ansættelse i hjem-
mestyret.
Udvalget mener, at
landsstyret trækker sagen
i langdrag.
Revisionsudvalget
skal indskærpe, at den
tidligere indstilling føl-
ges, og at den afgivne
indstilling ikke undergra-
ves af løntillæg for besty-
relsesarbejde.
Landsstyret har åben-
bart ikke tænkt sig at føl-
ge udvalgets opfordring,
heller ikke til næste år.
For revisionsudvalget har
regnet ud, at landsstyret
har sat 840.000 kroner til
side til honorarer for
embedsmænd, der sidder
i hjemmestyrets aktiesel-
skaber.
Derfor har udvalget
bedt landssstyret om at
komme med et ændrings-
forslag til tredjebehand-
lingen af finansloven for
2000, hvor bestyrelsesho-
norarer for 840.000 kro-
ner skal indtægtsføres.