Atuagagdliutit - 21.10.1999, Blaðsíða 20

20 • TORSDAG 21. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Jeg mente ikke KGH/KNI’s
godstransport, Hr. Møller
All. Pele Lange,
Qasigiannguit
I AG nr. 75 skrev du, at det
var »for nemt at skyde skyl-
den på KNI«. Du har ret i, at
det var mig, der kom med
beskyldningen. Men du har
ikke læst mit læserindlæg
godt nok, og du har ikke for-
stået, hvad jeg mener. Det,
jeg klagede over var den rin-
ge godstransport, og at KNI
ikke er så god til at udnytte
sit overskud.
Eksempel 1:
Du sender en pakke fra
Sisimiut til Qeqertarsuaq,
som indeholder noget, der
absolut skal bruges næste
uge. Den indeholder fire kilo
frysevarer, som din familie
skal bruge i forbindelse med
en konfirmation. Den 7. juli
afleverer du den til godtkon-
toret. Der er konfirmation
den 16. juni i Qeqertarsuaq.
Desværre nåede pakken ikke
til Qeqertarsuaq rettidigt - og
til sidst glemte din familie alt
om den. Den ankommer til
byen den 12. august. Hvor
har den været?
Eksempel 2:
Den 23. juni blev der afle-
veret flyttegods til godskon-
toret i Qasigiannguit. Det
skal sendes til Ilulissat.
Familien er rejst i forvejen
og venter på deres møbler.
Godsen ankommer til byen
den 22. september. Hvem
kan være tilfreds med sådan
et service?
Jeg takker for din forkla-
ring, men jeg er i forvejen
bekendt med KGH’s om-
strukturering, ligesom jeg er
bekendt med, hvordan godset
sorteres.
Men hvis der aldrig har
eksisteret KGH, hvilket
grundlag ville KNI så have
haft? Hvis KGH aldrig har
eksisteret, ville der ikke
været opstået nye servicesek-
torer, der er delt op i flere
afdelinger, ligesom godset
er.
Hvilke grundlag havde
man under handelsudviklin-
gen i landet, og hvem stod
for den?
Jeg var inde på KNI-med-
arbejdernes alt for travle
hverdag, så det grænser til
misbrug af arbejdskraften.
Flere ansatte har hverken
handelskoleuddannelse eller
eksamen, men over for dem
kræves det, at de skal yde
optimalt, være lavest lønne-
de, fyres, hvis de ikke er til-
fredse og erstattes af andre,
og hvis ikke skal opgaverne
overtages at de resterende
ansatte. De skal arbejde om
søndage, men skal ikke have
overtidsbetaling.
Dem, som jeg vil værne
Om millionerne til pelsprodution
Af Sakceus Olsen,
Kangaatsiaq
Dette handler om artiklen i
AG nummer 76, side 7. Man
kan i artiklen læse, at skind-
indhandlingspriserne falder,
mens de indhandlede skind
stiger i antal.
Her for tiden hører vi
meget om kampagnen »Køb
grønlandsk«, men mit læser-
indlæg er mere et forslag om
at udnytte skindressourcerne
bedre.
Jeg har gennem flere år
tænkt på, at vi ikke behøver
at nøjes med at bruge skindet
til tøj. Hvert år bliver der
importeret skoletasker og
penalhuse - i dyre domme.
Efter min mening, er det
meget sandsynlig at finde
købere til varerne hele året
rundt, og på den måde vil
fangernes indtægtsmulighe-
der blive bedre. De større
forretninger i Grønland -
ikke mindst KNI Pisiffik A/S
og Pilersuisoq A/S - kan i
samarbejde med designere
udvikle disse varer, og der-
ved henvende sig til for
eksempel Great Greenland
A/S om produktionen.
Man kan forestille sig,
hvor mange penge, de for-
skellige forretninger poster
ud af landet hvert år, og jeg
mener, at mit forslag vil kun-
ne støtte omsætningen i lan-
det og skabe nye arbejdsplad-
ser, hvis den kan realiseres.
Såfremt førnævnte forret-
ninger ikke kan realisere for-
slaget, mener jeg, at Great
Greenland A/S skal prøve at
finde muligheder for at finde
faste kunder. Jeg tror, at man
i dag hovedsageligt bruger
sælskind til tøjproduktion, og
All. Thomas Ezekiassen,
Nanortalimmi konvnunalbe-
styrelsimut ilaasortaq
Taamatut qulequtsiininnut
tunngavigaara, uangaan-
naanngitsoq ukiut 1940-kkut
qeqqanni inunngorsimasut,
naammattoorsisugullu nuna-
siaagallamerup nalaani pis-
sutsinut, taassumalu kingu-
nerisaanik 1953-imi naala-
gaaffiup Danmark-ip iluani
naligiissitaasutut suaarutigi-
neqartugut, ingerlaqqinnit-
sinnilu inuiattut kalaallisut
sapiissuseqarluta ukiut 20-t
matuma siomatigut nammi-
nersornerulersimasugut, a-
nguniagarisatsigullu qaqu-
guussagaluarnersoq nunatta
namminiilivinnissaanut aku-
erseqataasimasugut - kingu-
mut qivialaarluta naliliisaria-
qalerpugut.
Landstingimi ilaasortap
Otto Steenholdt-ip Qano-
rooq-mi, ulloq 13. oktober
1999 saqqummiussimasatik
neriorsuutigisimasatillu tun-
ngavigalugit ujartuinera er-
seqqissoq tupinnaateqanngi-
laq, kalaallisut maani najuga-
qartutut ujartuimmat, qaqu-
guuna neriorsuinerput tun-
ngavigalugu tikisitanik taar-
siiniartugut.
1950-ikkut 1960-ikkullu
nuannersut qaangiussimaler-
put, soorlulusooq taamani
kalaallit qallunaallu paase-
qatigiinnerullutik ingerlatse-
qatigiissimasut tatigeqati-
giinneq atorlugu.
1970-ikkunni namminer-
sornerulernissap pimoorun-
neqarluni oqallisigileruttor-
nerata nalaani, aammalu pi-
lersitsinerup nalaani kalaallit
qallunaallu akornanni avis-
saangaaneq atuussimavoq.
Tassanimi tupinnanngitsu-
mik inuiaassutsitsinnik iller-
suinerput »illuatungaaniittu-
nit« amerlasuunit isumaqati-
gerpiarneqarsimanngitsoq a-
jugaaffigisimavarput.
Ukiuni makkunani nunami
maani inuusuttut siunissatut
eqqartortalersimavagut, pi-
moorusserpalaartumik nipe-
qartumik neriorsorlugit,
taakku nunarput ingerlatile-
rumaaraat.
Naalakkersuinikkut angu-
saqarsimavugut,inatsisilior-
nikkulli suli Danmarkimut
pituttugaavugut amerlasuu-
tigut, tassami Danmark naa-
lagaaffeqatigissallugu akue-
risimagatsigu.
Qulaani taasanni tatigeqa-
tigiinneq ataqqeqatigiinner-
talik ullutsinni atuuttuaan-
narnersoq apeqqusertuartar-
para, allaat ullut ilaanni oqar-
tariaqalertarlunga, »uanga
pisuussutiginngilara kalaali-
ugama«.
Suliffiit/atorfiit suliffigisat
eqqarsaatigalugit suli nunat-
sinni amerlasuutigut pisorta-
qartitsivugut, suli imatut naa-
lagaatigisunik, tikisitanit ua-
gut kalaallit amersuutigut
»minnerutinneqartarluta«,
tatigineqamerpulluunniit kil-
leqartarluni, taamaalillutalu
qulequtsiussattut oqartaria-
qalersarluta, »qaqugumi nali-
giissitaalerumaarnerpugut«.
Qujanartumilli nunatsinni
tamatigut taamatut atuutto-
qanngilaq, piffinnili assigiin-
ngitsuni suli atuuppoq, i-
ngammik suli marlunnik o-
qaasilinnik pisortaqarfiun-
ngitsuni suliffeqarfinni.
Maannakkummi kalaaliusu-
mik Ombudsmand-eqaralua-
ruttaluunniit, suli allatigut
kalaaliunitsinnut tulluusi-
maarutaasinnaasunik angu-
saqarsinnaanitsinnik amigaa-
teqarpugut.
Allaaserisara isumaqartin-
ngilara qallunaaluarnermik,
uagummi inuusukkallarnit-
sinnit ilinniartitsisoralugillu
iluaqutigisimagatsigit. Taa-
maattorli oqaasiinnaanngit-
sutigut piffissanngunngin-
nerpa, ilumoorutivillugu uki-
ut 20-t matuma siomatigut
neriorsuutigineqartoq piviu-
sunngortissallugu oqartarun-
naarniassagattami »qaqugu-
mi naligiissitaalerumaarner-
pugut«.
hvis mit forslag kan realise-
res, er jeg sikker på, at det
kan medføre bedre ind-
tægtsmuligheder for ind-
handleren, altså fangeren, og
ikke mindst vil være tilskud-
det til indhandlingen, der
som skrevet er fire gange så
meget reduceret.
Hermed et lille indlæg om
større mulighed for at udnyt-
te sælskindsindhandlingen.
om er de gamle fyrede KGH-
ansatte, som sagtens kunne
være blevet ledere ved
omstruktureringen. Folk med
forståelse for forholdene i
Grønland. De er blevet
erstattet af folk udefra, af
uerfarne folk, der ikke ken-
der til forholdene i landet og
de ansatte.
KNI kræver så meget af
sine folk, at det grænser sig
til forholdene i u-lande, hvor
store virksomheder misbru-
ger børn som arbejdskraft,
fordi de er billigere, så man
kan bruge overskuddet til
fornøjelser, og det var det,
KNI gjorde, da virksomhe-
den nedsatte priserne på
mange varer på bekostning
af de private forretningseje-
re.
Landstinget besluttede at
forhøje afgifterne cigaretter
og dieseldrevne biler på
grund af lønforhøjelserne for
de ansatte i KNI.
Der er efterhånden alt for
få ansatte i KNI-butikkeme
og godskontorerne, og det
medfører længere ventetid
for kunderne, og det skaber
utilfredshed.
Dét er nu på tide at stoppe
misbruget af den hjemme-
hørende arbejdskraft, idet
personer også har sin ære at
tage vare på.
Qaqugumi
naligiissitaalerumaamerpugut
TIL GRØNLANDS LANDSRET, NUUK
Domsmyndigheden Med foreløbig placering ved Grønlands landsret opslåes her- med en stilling som tolk/oversætter til besættelse snarest muligt.
tidøves af Arbejdets art:
Grønlands Arbejdsopgaverne omfatter skriftlige oversættelser af rets- og
Landsret, der har dombøger samt oversættelse af breve m.v. henholdsvis fra grønlandsk til dansk og omvendt. Herudover vil der også være
sade i Nuuk, og at tolkning under retsmøder.
kredsretterne i de Arbejdstid:
18 retskredse, 116 Arbejdstiden er 40 timer pr. uge med flexordning.
byer findes der et Vi forventer at du:
kredsretskontor. • er tolkeuddannet
Kredsretterne • har kendskab til EDB på brugerniveau (Word)
behandler alle typer af sager, d.v.s. • er stabil, fleksibel og har gode samarbejdsevner. Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter de til enhver tid gældende overenskomster mellem Grøn-
kriminalsager og lands Landsstyre, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutis-
civile sager samt sarsiuteqartut Kattuffiat for tolke.
sager vedrørende Bolig:
skrifie af dødsboer. Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje m.v. efter
de til enhver tid gældende regler. Der må påregnes en vente-
Ved Grønlands tid på ca. 3 måneder for anvisning af personalebolig.
Landsret i Nuuk Der ydes tiltrædelsesfrirejse og bohaveflytning efter gældende
behandles bl.a. ankesager fra regler. Ansøgningsfrist
kredsretterne. Nærmere oplysninger vedrørende stillingen kan fas ved hen- vendelse til landsdommer Søren Søndergård Hansen eller tolk
Jens Abrahamsen på telefon 32 42 00 lokal 230. Sidste ansøgningsfrist er fredag den 29. oktober 1999. Ansøgning vedlagt fuldstændig oversigt over tidligere beskæf- tigelse samt kopi af eksamensbeviser og evt. udtalelser frem- sendes til:
Landsdommeren i Gronland Postboks 1040 • 3900 Nuuk Telefax 32 39 75