Atuagagdliutit - 04.11.1999, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
SISIMANNGORNEQ 4. NOVEMBER 1999 • 13
Qinniartitsisup eqqaamasalikkersaarutai
All. Aqqaluk Petersen
Isiginnaartitsisartoq quiasaa-
risartorlu ilisimaneqarluartoq
Flemming Jensen, 1970-ik-
kut aallartinneranni Ikera-
sanni Uummannap pigisaani
ilinniartitsisuusoq, saqqum-
mersitsisarfik Lindhardt og
Ringhof aqqutigalugu atuak-
kiaminik siullermik saqqum-
mersitsivoq, taannalu ateqar-
poq »Imaqa«. Aqqata erser-
sippaa Kalaallit Nunaanni pi-
sut eqqartomeqartut, Flem-
ming Jensen-illu misigisarsi-
masani aamma atuakkian-
nguamini »Vejledning i sæl-
fangst og andre beretnin-
ger«-imi 1975-imi saqqum-
mersumi eqqartorsimasani
eqqartorpai.
Atuakkiami ilinniartitsisoq
Martin-imik ateqarpoq, taan-
nalu ateqarluarsinnaagaluar-
poq Flemming-imik, taassu-
malu tikippaa nunaqarfin-
nguaq Nunaqarfik, Ikerasam-
mik ateqarluarsinnaagaluar-
toq. Atuakkami allaaserine-
qarpoq qallunaap ilinniartit-
sisup tikeqqammersup nuna-
qarfimmi inuunermi misigi-
sai, 1970-ikkut aallartinne-
ranni ukiup ataatsip ingerla-
nerani. Oqaluttuareqqinne-
qarpoq ilinniartitsisup qim-
misinera, ajoqi aalakoortoq
aamma Nuussuaq itivillugu
qimussemeq, Flemming Jen-
sen-ip »Vejledning i sæl-
fangst«-imi allaanerulaartu-
mik oqaluttareriigaa.
Akerleriissutit
Atuakkiami ilinniartitsisoq
Martin ilaqartinneqarpoq nu-
naqarfimmiumik Jacob-imik
14-inik ukiulimmik, ukiumi
ataatsimi Danmark-imi atu-
arsimasumik. Atuakkami Ja-
cob takutitsisuuvoq qallunaat
kalaallillu kulturiata immik-
koortutaannik. Ilaatigut ka-
laaliminertorumajunnaarpoq,
qillertuusanik niuertarfim-
meersunik neriumanerulerlu-
ni, imaluunniit ilinniartitsisu-
mit nerisassanik qinnuuloor-
tarluni. Atuakkap imarisaata
annersaa, maani eqqartorne-
qassanngitsoq, annertuner-
mik akerleriinnermik tama-
tuminnga imaqarpoq, upper-
narpallaarani. Ilimananngil-
luinnarpoq Jakob ukiumi
ataasiinnarmi Danmark-imi
najugaqareerluni kalaaliu-
nerminik tunutsissasoq, ka-
laaliminertorumajunnaavil-
lunilu. Akerlianimmi piso-
qarnissaa ilimanarnerummat.
Atuakkami inuttaasut Ja-
kob-isut pissanganassuse-
qanngillat. Soorlu Naja, ka-
laaleq amaq ilinniartitsisup
asannilerfigisaa, ingasanga-
jattumik pitsaassuseqarpoq.
Allaaneruvoq ilinniartitsi-
soq, eqqarsaatai kisimiilluni
oqalunnertut pissuseqarlutik
piffissaatillugu piffissaatin-
nagulu atuartumut akornu-
siiuartut. Atuakkap ilaani
tassani ilinniartitsisoq, tassa-
lu Flemming Jensen-iunngit-
soq, katederimi ajornartor-
siummik nassuiaassivoq, al-
laat atuartup nalunerpaal-
luunniit paasisinnaasaanik.
Taamaattumik atuagaq nipa-
qameruvoq pisariaqanngitsu-
mik ilinniartitsiniarnermik
oqaaqqissaarinermillu.
Nunami ilinniartitsisutut
ilinniarsimasuinnangajannik
naalakkersuisoqartarsimasu-
mi qitiusumillu allaffissor-
nermi taamaattunik suliso-
qarnerusumi taamatut ilin-
niagaqarsimasut isornartor-
siornissaat mianersuuttaria-
qarpoq, naak nersortariaqar-
tumik suliaqartarsimagaluar-
tut. Kisiannili ilinniartitsisup
Jensen-ip atuakkami inuttari-
titani iluamik pissusilersor-
tissinnaanngilai. Ilaannik-
kuinnaq Flemming Jensen-ip
quisaartarnera qiimmaallaa-
taasarpoq.
Taamaakkami atuagaq atu-
akkiatut iluatsippallaanngi-
laq, ajomartorsiutillu ukiunik
30-nik pisoqaassusillit ima-
rigamigit pisoqalisimasutut
pissuseqarneruvoq, immaqa-
lu anguniarneqanngikkaluar-
tumik quianaannarluni. Dan-
mark-ip Kalaallit Nunaatalu
akornanni pissutsit pillugit
oqallinnissamut atuakkap
aallaavissatut atuakkanik
saqqummersitsisarfiup tusa-
gassiuutinut allagaqamermi-
ni isumaqarnera ilimanan-
ngilluinnaqqissaarpoq.
Atuagaq qallunaatut atuak-
kiaavoq.
Af en skolelærers erindringer
Af Aqqaluk Petersen
Den kendte skuespiller og
komiker Flemming Jensen,
der i begyndelsen af
1970’erne arbejdede som
skolelærer i Ikerasak (Uum-
mannaq), har på forlaget
Lindhardt og Ringhof udgi-
vet sin første roman “fmaqa”.
Som titlen antyder har roma-
nen et grønlandsk tema og
Flemming Jensen trækker
her på de samme oplevelser,
som langt mere humoristisk
er beskrevet i den lille, men
ikke for korte »Vedledning i
sælfangst og andre beretnin-
ger« , der allerede udkom i
1975.
Skolelæreren i romanen
hedder Martin, men kunne
lige så godt have heddet
Flemming og han kommer til
bygden Nunaqarfik, der lige
så godt kunne have heddet
Ikerasak. Vi får i romanen
igen beskrevet en nyudsendt
dansk skolelærers oplevelser
af livet i bygden gennem et
lille års tid i begyndelsen af
1970’eme. Vi får - igen -
historierne om skolelærerens
køb af hunde, om den be-
rusede kateket og om slæde-
turen over Nuussuaq, som
Flemming Jensen allerede
har fortalt i en lidt anden
form i »Vejledning i sæl-
fangst«.
Skemalagte konflikter
Martin, skolelæreren supple-
res i romanen med Jacob, en
14-årig dreng fra bygden, der
har tilbragt et år i Danmark
på skoleophold. Jacob bliver
Flemming Jensen
imaqa
Atuagaq/ Roman
Lindhardt og Ringhof
København, 1999
i romanen eksponent for kul-
turkløften mellem det danske
og det grønlandske. Blandt
andet nægter han nu at spise
grønlandsk mad, men vil hel-
lere have dåsemad fra butik-
ken eller tigge sig til et mål-
tid hos skolelæreren. En stor
del af bogens handling, der i
øvrigt ikke skal røbes her, er
bundet op på denne konflikt,
der umiddelbart virker gan-
ske utroværdig. Det er sim-
pelthen usandsynligt, at en
dreng som Jacob på grund af
et ophold i Danmark på bare
et år, skulle fornægte alt
grønlandsk, inklusive
maden. Snarere tværtimod.
Personerne i romanen er
lige som Jacob ganske uden
nuancer. Eksempelvis er
Naja, den grønlandske kvin-
de, skolelæreren forelsker sig
i, nærmest ulideligt god som
dagen er lang i den arktiske
sommer. Undtagelsen er til
en vis grad skolelæreren
selv, hvis tanker, i form af
lange monologer, læseren
bliver belemret med i tide og
i utide. 1 disse sekvenser
synes det at være skolelære-
ren og ikke forfatteren Flem-
ming Jensen, der står ved
katedret og forklarer et pro-
blem, så selv den mest tung-
nemme bagerst i klassen kan
forstå det. Tonen i bogen bli-
ver derfor unødigt didaktisk
og moraliserende.
Nu skal man i et land, hvor
næsten hele landstyrer og
store dele af centraladminis-
trationen har bestået af sko-
lelærere, vare sig for at kriti-
sere netop denne faggruppe,
der i øvrigt gør et stort og
beundringsværdigt arbejde.
Men skolelærer Jensen har i
romanen svært ved at slippe
sine personer løs. Kun glimt-
vis skinner Flemming Jen-
sens humor befriende igen-
nem.
Som roman er bogen der-
for ikke specielt vellykket og
dens tema, med mere end 30
år gamle problemstillinger,
synes i dag forældet og ufri-
villigt komisk. At bogen
skulle kunne anvendes som
udgangspunkt for debatten
om forholdet mellem Dan-
mark og Grønland, som for-
laget lægger op til i sin pres-
semeddelelse, er helt og al-
deles usandsynligt.
AG-p saqqaa tamakkerlugu assiliartaliinissara qilanaaraara, Lars Møller eqqumiitsuliami
ataanni natermut innakarluni ikasarpoq. Assilialiai saamerlerniit: Qaaq, Amaq katinneqan-
ngitsoq aamma Amaq utoqqaq.
Jeg ser frem til at fylde hele AG’s forside, gasser Lars Møller, som så at sige ligger under
for sin egen kunst. Fra venstre ses billederne: Panden, En ugift Kvinde og En ældre Kivnde.
Kalaallip kattussilluni
eqqumiitsulia
Kusanasaakkanik qalipaanani takorluukkani
qalipattarpai
KØBENHAVN(CSL) - Qali-
pagaasa assiliartaat tassaan-
ngillat Kalaallit Nunaanni
kangerluit ilisimalluakkagut
akuttunngitsumillu takusar-
takkagut. 32-inilli ukiullip
Lars Møller-ip Uummanna-
meersup qalipagai allaalluin-
nartunik nutaaliaasunillu as-
siliartaqarput.
Lars Møller ukiuni qulin-
ngulersuni Danmark-imi na-
jugaqarsimasoq, Aalborg-ip
seminariaani assassomermik
ilusilersuinermillu ilinniaga-
qartuuvoq.
Qalipaasarfinnguata iigaa-
ni assilialiarpaalunngui nivi-
ngapput. Aviisit tapetimut
liimmimik nipitissorlugit ka-
titersimavai, kingomalu qali-
paatit assigiinngitsut atorlu-
git ilusilersorsimallugit. A-
toqqitanik atortoqarluni suli-
aasa qaavi maniilapput, uu-
massuseqarpalullutillu.
- Qanga eskimuut kakior-
tittarneri isumassarsiorfiga-
lugit, assiliartalersuininni nu-
taaliatut saqqummersinniar-
simavakka, Lars Møller nas-
suiaavoq, neriuutiginerar-
paalu kalaallit eqqumiitsuli-
ertut amerlanerit taamatut i-
lusilersukkanik suliaqartale-
rumaartut.
Uanga nammineq
anikkusutara
- Kalaallit Nunaanni pin-
ngortitap uumassuseqarluar-
nera puigorsimanngilara. Ka-
laallit Nunaanni inunngorpu-
nga, aammalu nunarsuarmi
angalasarsimallunga. Eqqu-
miitsuliakka naammassiniar-
lugit peroriartomera apeqqu-
taatinneq ajorluinnarpara.
- Nukik nammineq takkus-
suuttarpoq, uangalu suliama
timitaqanngitsumik suliari-
nerani oqaluttuarisaaneq nu-
taaliaasullu kattunniartarpak-
ka, Lars Møller oqaluttuar-
poq, ukiullu arlallit ingerla-
nerini assilialiortamerup ilu-
ani ilinniarsimavoq.
Ilinniarnertuutut soraa-
rummeereerluni Kunsthøj-
skole-mut Frederikssund-i-
miittumut qinnuteqarpoq, ki-
ngomagullu aamma Køben-
havn-imi Billedskolen-imi
Skolen for Billedkunst-imilu
pikkorissartarsimalluni.
- Eqqumiitsuliukka inuus-
sutigisinnaanerlugit? Naa-
mik, kisianni aningaasanik
pissarsissutigisarpakka, Lars
Møller oqaluttuarpoq, maan-
narpiarlu saqqummersitseq-
quneqaraangami itigartitsi-
sarpoq, ilinniagassi aallukku-
mallugit. Angumerinngisak-
kali angumerissaqqaarpakka,
eqqumiitsuliortoq inuusuttoq
neriorsuivoq.
Grønlandsk fusion-kunst
Ud med skønmaleriet og ind med fantasien
KØBENHA VN(CSL)
Motiverne er ikke de vel-
kendte grønlandske fjorde
gengivet i blide akvarelfar-
ver, sådan som vi så ofte ser.
Næ, den 32-årige kunstner
Lars Møller fra Uummannaq
eksploderer i helt andre
motiver og modernistiske
udtryk.
Lars Møller, der har boet i
Danmark i snart 10 år, stude-
rer håndværk og design på
seminariet i Aalborg. Som
led i uddannelsen er han i
øjeblikket på et studieophold
på Kulturfabrikken på Ama-
ger, hvor han i en måned skal
hellige sig sin billedkunst.
På væggene i det lille atel-
ier hænger et udvalg af hans
billeder. De er lavet af sam-
menlagte avissider, tapetser-
lim og siden malet i forskel-
lige farver og motiver. Gen-
brugsmaterialet giver fladen
en ujævn og levende struk-
tur.
- Jeg er inspireret af gamle
eskimoiske tatoveringer, som
jeg i billederne forsøger at
give et moderne udtryk, for-
klarer Lars Møller, som ger-
ne så, at flere grønlandske
kunstnere arbejdede med
modernistiske udtryk.
Mit eget udtryk
- Jeg har ikke glemt det rige
naturliv i Grønland. Jeg er
født i Grønland, men jeg er
også rejst ud i verden. Jeg
betragter min baggrund, som
fuldstændig underordnet, når
det gælder resultatet af min
kunst.
- Den er en selvstændig
kraft, hvor jeg i abstrakt form
forsøger at forene det histori-
ske med det moderne, fortæl-
ler Lars Møller, som gennem
flere år har uddannet sig
inden for billedkunsten.
Efter studentereksamen
tilmeldte han sig Kunsthøj-
skolen i Frederikssund og
senere blev det til kurser på
Billedskolen og Skolen for
Billedkunst i København.
- Om jeg kan leve af min
kunst? Nej, men jeg tjener da
penge på den, fortæller Lars
Møller, der i øjeblikket siger
nej til udstillinger, og i stedet
koncentrer sig om sine stu-
dier.
ASS7 FOTO: AG