Atuagagdliutit - 04.11.1999, Síða 12

12 • TORSDAG 4. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Tappiitsut nammi-
nersomerusut iliuuseqar
figinerasariaqarpaat
25-nik ukiulik Susse Guldager 16-inik ukioqarluni
tapiitsunngorami Danmark-imut nuuttariaqartutut
pinngitsaalisatut misigisimavoq
Susse Guldager: - Kalaalerpassuit isumaqarput tappiitsumik ilaqameq navianartuusoq.
Soorlu tunillaassinnaasoq.
Susse Guldager: - Mange grønlændere tror, det er farligt at være sammen med en blind.
Nærmest som om det kunne smitte.
Hjemmestyret burde
gøre mere for de blinde
25-årige Susse Guldager følte sig tvunget til Danmark,
da hun som 16-årig mistede synet
KØBENHAVN(CSL) - Det
KØBENHAVN(CSL) - Tap-
piitsut namminersomerullu-
tik oqartussanit annerusumik
iliuuseqarfigineqannginnerat
ajorpallaaqaaq. Minnerun-
ngitsumik eqqarsaatigigaan-
ni inuit ilaasa annertuneru-
jussuarmik ikiorneqartame-
rat, naak immaqa ajomartor-
siuteqalemerminnut nammi-
neq pisuugaluarlutik.
25-nik ukiulik Susse Guld-
ager narrujuummisimarpa-
sinngilaq. Taamatummi ma-
lunnanngilaq Kalaallit Illuu-
taata København-imiittup
atuagaateqarfiani issiatilluni.
Namminerli isumaqarpoq
namminersomerullutik oqar-
tussat tappiitsunut qanoq
iliuuseqartariaqaraluameran
nik. Nammineerluni timimi-
gut malugisimavaa tappiit-
sunngomeq - Kalaallit Nu-
naannillu annaasaqameq.
Susse Guldager 16-inik
ukioqarluni tappingerpoq,
isaata igalaasartai katakkiar-
tulermata. Suliaritissalluni
Ilulissaniit Danmark-imut
aallartinneqarpoq, pilatsin-
nerali iluaqutaanngilaq. Tul-
lianik inissiffigaa tappiitsut
atuarfiat Refnæsskolen Ka-
lundborg-imiittoq, tassanili
kalaallimik nutserisoqanngi-
laq aallartinniamerani ikiu-
ussinnaasumik.
- Taamaallaat paasitinne-
qarpunga atuamera allartis-
sagiga, Susse Guldager oqa-
luttuarpoq, qularutiginagu
tappiitsutut Danmark-imi na-
jugaqartariaqamini.
Suliaqarusuttoq
- Taamanikkut perorsaaso-
qanngilaq tappiitsunik Ka-
laallit Nunaanni ilinniartitsi-
nissamut ilinniarsimasunik.
Tappiitsut aamma atuarfe-
qanngillat. Kalaallit Nunaan-
nullu utiinnarsinnaanngila-
nga inuunermalu sinnerani
suliaqarnanga assakka sar-
liaannarlugit. Tappiitsut su-
liffissaqartinneqanngimma-
ta.
- Sunngiffimmilu sammis-
aqassaqanngilaq, ukiuunera-
nilu tappiitsutut inuuniameq
ajornakusoortorujussuuvoq.
Aputeqartillugu tammartaja-
amartarpoq. Inunnik allanik
ikiomeqartariaqarpoq, soorlu
utoqqaat ullut tamaasa ikior-
neqartartut. Taama perusun-
ngilanga, Susse Guldager
oqaluttuarpoq, kissaatigalu-
gu tappiitsunut Kalaallit
Nunaanni atuarfeqalemissaa,
tappiitsut kiserliorpallaarun-
naaqqullugit.
Danmark 7.000-inik tap-
piitsoqartoq taamalu tappiit-
sunut annertuumik neqeroo-
ruteqarfiusartoq Susse Guld-
ager-ip qimakkumanngikka-
luarlugu, taamaattoq kissaa-
teqarpoq sivikitsumik Ka-
laallit Nunaanni najugaqar-
tamissaminik.
- Qularutissaanngilaq Dan-
mark-imi tappiitsutut inuu-
neq pitsaanerummat. Periar-
fissat amerlanerupput, maa-
niippullu ikinngutigilersima-
sakka.
Timmisartumut ilaaneq
Nipilersornermik ilinniar-
fimmi Susse ilinnialersima-
galuarpoq, isiminilli anniar-
tamini pissutigalugu taamaa-
tiinnartariaqarsimalluni. llin-
niarnerata nalaani ukiumut
ataasiarluni Kalaallit Nu-
naannut angalasamera nam-
minersornerullutik oqartus-
sanit akilemeqartarpoq, taa-
matullu ajunngitsorsiaqartin-
neqamini annaavaa ilinniak-
kaminik taamaatitsisariaqa-
lerami. Ukiut pingasut inger-
laneranni ukioq manna siul-
lermeerluni Kalaallit Nu-
naannut juullisioriartussaaq.
- Bilitsimik pisinissannut
nammineerlunga katersisaria-
qarpunga, tamannalu ajorpal-
laaqaaq. Nammminersorne-
rullutik Oqartussat bilitsip
akiata affaanik ilaannaanil-
luunniit akiliisinnaasariaqa-
raluarput, taamaalilluta uagut
innarluutillit ilaquttatsinnut
ikinngutitsinnullu pitsaasu-
mik attaveqarsinnaaqqulluta,
Susse Guldager oqaluttuar-
poq, aamma isumaqarluni
namminersomerullutik oqar-
tussat isumagisariaqaralua-
raat atuakkanik kalaallisuunik
båndimut immiussanik amer-
lanerusunik peqamissaq.
Ajomakusoortoq
Kalaallit Nunaannut tikeraa-
tuaraangami Sussep kalaale-
qatini ajornartorsiutigisarpai.
Isumaliutiinnartakkat ili-
maatsunerlu atugaavallaa-
qimmata.
- Inoqatinut ilaanngitsutut
misigisimanarpoq. Taamatut
misigisimasarpunga. Kalaa-
lerpassuit isumaqarput tap-
piitsumik ilaqameq navia-
nartuusoq. Ilami immaqa tu-
nillatsissinnaavunga taamalu
tappingerlunga - assigisaan-
nillu.
Susse aamma misigisima-
voq kalaallit innarluutilim-
mik ilaqaraangamik qanoq
iliornissartik iluamik ilisi-
maneq ajoraat annilaangaler-
lutillu.
- Uaannikkut inuit sianiil-
liortarput. Eqqarsartarput:
qanoq ililluta ikiussavavut?
Suna oqaloqatigiissutigissa-
varput? Annilaangalersarput.
Tamanna ingerlaannaq tu-
saaneqarsinnaavoq.
- Ilaallu allatut iliuuseqar-
niartarput. Assersuutigalugu
ima oqaluleraangamik: Ila
pikkorik. Qanoq-una iliorpit.
Qanoq ilillutit taamaaliorsin-
naavit. Taava sianiitsorujus-
suartut misigisimalemarsar-
poq. Soorlu meerannguaq su-
sinnaanngitsoq. Ingasaassi-
sarput. Aamma oqalukkaa-
ngamik. Ilaat nipitunerusu-
mik oqaluttarput. Immaqa
isumaqaramik aamma tusi-
lartuusunga, Susse oqalut-
tuarpoq, kalaaleqatini Dan-
mark-imiittut aamma taama-
tut misigisaqarfigisarlugit,
naak pissutsit pitsaanerulera-
luartut ukiut marlussuit ma-
tuma sioma Kalaallit Illuu-
taata atuagassiaani apersor-
neqamera ilanngunneqarmat.
Nammineq
- Ilaannikkut tusaasarpara
oqallisigigaannga: tappiit-
suua imaluunniit tusilartuua.
Toqqarlunga aperineq ajor-
paannga. Ilaanni oqaaseqar-
neq ajorpunga, ingasappal-
laaleraangatali oqartarpunga:
Ikorsii, toqqarlunga oqarfigi-
sinnaavarsinga. Inuuvunga
aamma akisinnaasoq. Ki-
ngomagullu nassuiaattarpak-
ka qanoq misigisimanerlu-
nga. Taava paasinninneruler-
sarput.
- Tappiitsuugaanni allanut
ammasuusariaqarpoq. Taa-
maanngippat inuuneq inger-
lanneqarsinnaanngilaq. Nu-
kittuniartariaqarpoq. Innar-
luutilittut inunnit nikagine-
qameq naammaginiarsaralu-
gu, Susse oqarpoq, ataatsi-
moortamermit immikkoorti-
taasutut misigisimasoq.
- Neriartoqquneqartameq
amigaatigaara, inuttut nali-
nginnaasutut misigisimaler-
niassagama.
er for dårligt, at hjemmesty-
ret ikke gør mere for de blin-
de. Ikke mindst, når man
tænker på, hvor megen op-
mærksomhed der gives andre
befolkningsgrupper, som
måske endda kan være selv-
forskyldte i deres problemer.
25-årige Susse Guldager er
ikke bitter. Sådan virker hun
ikke, som hun sidder der i
biblioteket i Grønlændernes
Hus i København. Men hun
har sin mening om, hvad
hjemmestyret burde gøre for
de blinde. Hun har på sin
egen krop mærket at miste
synet - og sit liv i Grønland.
Susse Guldager blev blind
som 16-årig, da hornhinden
begyndte at løsne sig. Hun
blev sendt fra Illulissat til
Danmark for at blive opere-
ret, men operationen hjalp
ikke. Næste stop blev blinde-
skolen Refsnæsskolen ved
Kalundborg, hvor der ikke
var nogen grønlandske tolke
til at hjælpe hende i gang.
- Jeg fik besked på, at jeg
bare skulle begynde under-
visningen, fortæller Susse
Guldager, der ikke var i tvivl
om, at hun var nødt til at væl-
ge et blinde-liv i Danmark.
Vil ha' et aktivt liv
- På det tidspunkt fandtes der
ingen pædagoger, som var
uddannet til at undervise
blinde i Grønland. Der er hel-
ler ikke nogen blindeskole.
Og jeg kunne ikke bare tage
tilbage til Grønland og sidde
på min røv resten af livet og
ingenting bestille. Der er intet
arbejde for blinde.
- Der heller ingen fritids-
aktiviteter, og det er svært at
klare sig som blind om vinte-
ren. Hvis der er sne, kan man
ikke finde rundt. Man bliver
afhængig af andre menne-
sker, ligesom gamle menne-
sker bliver hjulpet hver dag.
Det ville jeg ikke, fortæller
Susse Guldager, der gerne så,
at der blev etableret en lille
blindeskole i Grønland, så de
blinde ikke var så ensomme.
Selv om Susse Guldager
ikke længere vil forlade Dan-
mark, der med sine 7000
blinde har et udbygget net af
tilbud til synshandicappede,
vil hun gerne bo i Grønland i
kortere perioder.
- Der er ingen tvivl om, at
det er bedre at leve som blind
i Danmark. Der er mange fle-
re muligheder, og så har jeg
jo mine venner hernede nu.
Hjælp til flybilletter
Susse har forsøgt at uddanne
sig på en musikskole, men
hun måtte opgive på gmnd af
øjensmerter. Under uddannel-
ses-forløbet betalte hjemme-
styret en rejse hjem til Grøn-
land en gang om året, og det
var et gode, hun mistede, da
hun blev tvunget til at forlade
studierne. Til jul skal hun
hjem for første gang i tre år.
- Jeg skal selv spare op til
billetten, og det er for dårligt.
Hjemmestyret burde betale
halvdelen eller ihvertfald
noget af billetten, så vi handi-
cappede kan holde en god
forbindelse til vores familie
og venner, fortæller Susse
Guldager, som også mener, at
hjemmestyret burde sørge for
flere grønlandske lydbøger.
Svært i Grønland
For Susse er det ikke lige-
frem nemt at være sammen
med sine landsmænd, når
hun endelig er på besøg i
Grønland. Fordommene og
uvidenheden trives.
- Man kan godt blive holdt
udenfor. Sådan føler jeg det.
For mange grønlændere tror,
at det er farligt at være sam-
men med en blind. For tænk,
hvis jeg nu bliver smittet og
bliver blind - og sådan.
Samtidig føler Susse, at
grønlændere ofte bliver ner-
vøse og ikke rigtig ved, hvor-
dan de skal gebærde sig, når de
er sammen med handicappede.
- Nogen gange kan folk
være så dumme. De tænker:
hvordan skal vi hjælpe dem?
Hvad skal vi snakke med
dem om? De bliver nervøse.
Det kan man altid høre med
det samme.
- Der er også dem, der går i
den anden grøft. For eksempel
når de begynder at sige: guud,
hvor er hun dygtig. Naaij,
hvordan kan du gøre det. Hvor-
dan kan du finde ud af det. Så
føler man sig virkelig som en
idiot. Som et lille barn, der ikke
kan en skid. De overdriver.
Også når de taler. Så taler de
højere, nogen af dem. De tror
måske, at jeg også er døv, for-
tæller Susse, som kan have den
samme følelse med sine lands-
mænd i Danmark, selv om det
er blevet bedre efter Grønlæn-
dernes Hus medlemsblad brag-
te et interview med hende for et
par år siden.
Tager selv ordet
- Men nogen gange sker det,
at jeg hører nogen sidde og
snakke om mig: er hun blind
eller døv. De spørger mig
ikke direkte. Normalt siger
jeg ingenting, men bliver det
for meget, så siger jeg: ved I
hvad, I kan henvende jer
direkete til mig. Jeg er jo
ikke et menneske, der ikke
kan svare. Så forklarer jeg
dem bagefter, hvordan jeg
føler. Så forstår de det bedre.
- For man skal være åben,
når man er blind. Ellers kan
man ikke klare sig. Man bli-
ver nødt til at være stærk.
Tåle at folk ser ned på een
som handicappet, siger Sus-
se, som føler sig udenfor
gruppesamværet.
- Jeg savner for eksempel,
at nogen inviterer mig på mid-
dag, så jeg kan føle mig som
et helt almindeligt menneske.
Danmarks billigste billeje!
Model eksempler____________1 uge___________1 md.
Fiat Punto 1.2,3-d...........1.980.- 4.950.-
Ford Escort 1.4,3-d..........2.180.- 5450.-
VW Golf 1.6,5-d..............2.380.- 5.950.-
VW Passat stw. 2.780.- 6.950.-
Tilbudene er gældende for lejemål som er påbegyndt efter 15. august 1999
Alle priser er incl. moms 1100 km/uge. 4000 km/md. fuld forsikring
og fri levering overalt i Danmark.
Tax Free
Carsi^.
Molmnrksvcj 159
DK - 5700 Svendborg
TU ♦ 45 62 21 81 44 - Telefax + 45 62 21 81 43
E-mail: eh taxfreecars dk • Homepage: vvww taxfreecars.dk
ASS J FOTO: AG