Atuagagdliutit - 04.11.1999, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 4. NOVEMBER 1999 • 17
Zackenberg-ip Tunup Avannaaniittup atoqqaartinneqarnerani nuimasut qaaqqusat nunamut
ikaarput Ella Ø-mi qanga piniariartatfiusimasumut. Søren Hald Møller-ip sanianiipput
naalakkersuisunut ilaasortaasimasoq Marianne Jensen aamma pisortaq Martha Abeisen.
I forbindelse med indvielsen af Zackenberg i Nordøstgrønland var de indbudte honoratiores
i land ved den gamle fangststation på Ella 0. Ved siden af Søren Hald Møller står tidligere
landsstyremedlem Marianne Jensen og direktør Martha Abeisen.
lussuaq, kom der gang i adre-
nalinproduktionen, og mødet
med Grønland blev en total-
oplevelse. I Nuuk fik jeg
hurtigt venner, dels arbejds-
kammerater og dels lærte jeg
en familie at kende, som jeg
stadig besøger jævnligt.
Udebane
- Men jeg har også fra starten
gjort mig klart, at Grønland
trods min heldige akklima-
tisering, en imødekommende
modtagelse og succes med
det, jeg laver, altid vil være
min udebane. Jeg føler mig
hjemme i Danmark, men når
jeg på ferie har tilbragt tre
uger dér, vil jeg gerne tilbage
- hjem til fjorden, båden og
vennerne.
- Jeg har ikke så meget
som et sekund fortrudt, at jeg
tog til Grønland, eller at jeg
er blevet. Jeg er ikke en af
dem, der »pludselig rejser sin
vej, og det var så det«.
- Jeg er ikke et sekund i
tvivl om, at min succes med
at lære grønlandsk blandt
andet skyldes, at jeg har haft
særlig gode muligheder.
- Om det at lære grønland-
ske vil jeg i øvrigt godt sige,
at det er noget, jeg har gjort
for min egen personlige glæ-
des skyld. Ikke af hensyn til
arbejdet eller for at være
flink. Nej, det er skam for
min egen skyld, for hvordan
skulle jeg tale med de men-
nesker, jeg omgås, hvis ikke
jeg forstår det sprog, de taler.
- Kan alle og enhver lære
grønlandsk som du?
- Det kan de vel nok, men
det er forbundet med en
meget stor indsats, og den
har jeg måske haft særlig god
tid til.
- Næ, hvis alle tilkaldte
skal nå en rimelig grad af
grønlandsksprogethed, så
skal der sættes helt ander-
ledes ind fra samfundets
side. Der skal være meget
bedre muligheder, end der er
i dag.
Karrierestigen
Det er imidlertid ikke Søren
Hald Møllers kendskab til
grønlandsk, der har gjort
ham til administrerende di-
rektør i hjemmestyret. Det
Søren Hald Møller angerlarsimaffunmini, piffissaqarfigineqalermat AG-p pulaarnissaa.
Søren Hald Møller i hjemmet efter, at AG var rykket op. i køen og kommet ind i varmen.
har hans til gengæld hans
dygtighed.
Efter halvandet år fra 1986
i aftalenævnet, der om ikke
andet gav et godt spark frem-
ad med det grønlandske, kom
han i efteråret 1987 til hjem-
mestyrets personaleadmini-
stration. Da han havde aftjent
sin værnepligt der, flyttede
han til afdelingen for økono-
misk planlægning og sad i
nogle år med budgetområdet.
Her blev han i øvrigt som 31-
årig kontorchef.
I september 1992 blev
Søren Hald Møller så sous-
chef i landsstyresekretariatet
og var her den tidligere
administrerende direktør Kaj
Kleists højre hånd i tre år,
indtil KNI kuldsejlede. Der
var blevet valgt ny bestyrelse
i maj, og efter at Jørgen Staf-
feldt rejste om sommeren, fik
jeg orlov for i samarbejde
med bestyrelsen - den nu-
værende landsstyreformand
var formand - og andre gode
nyindsatte kræfter at bringe
det gamle foretagende på ret
køl igen.
- Ikke bare lykkedes ope-
rationen, men patienten over-
levede, fortæller Søren Hald
Møller, der mindes tiden
med KNI som en stor og
spændende udfordring.
- Da KNI Holding A/S så
blev nedlagt, var min opgave
fuldført, og det var på tide at
søge nye udfordringer. Det
blev 1. januar 1997 til eta-
bleringen af direktoratet for
miljø og natur under lands-
styremedlem Marianne Jen-
sen, og det har jeg været i
gang med siden - her til sidst
naturligvis under landsstyre-
medlem Alfred Jakobsen.
Søren Hald Møller starter
som administrerende direk-
tør i Grønlands Hjemme-
styret 15. november 1999.
Hans job som formand for
Royal Greenlands bestyrelse
overtages af næstformanden
Uffe Ellemann Jensen indtil
generalforsamlingen til for-
året.
Af: Jens Brønden
Angallatip maskiinaanut ilitsersuut annertuumik pingaaruteqarpoq pisortaanerup
sunngiffimmini soqutigisaanut pingaamermut: kangerlummi sinerissamilu angalaamermut.
Manualen til maskinen i motorbåden er et dokument af stor betydning for den
administrerende direktørs fritidsinteresse nummer ét: sejlads i fjorden og langs kysten.