Atuagagdliutit - 04.11.1999, Side 22

22 • TORSDAG 4. NOVEMBER 1999
ATU AG AG DLI UTIT
Privatskole udtryk for forældreprotest
Formand for IMAK,
Claus Jochimsen
Er det rigtigt, når mange
forældre hævder, at folke-
skolen er for dårlig? Ja, sva-
rer IMAKs formand Claus
Joachimsen. Selvom om der
på trods af vilkårene sker
spændende ting på mange
skoler, så må man, når man
ser på skolevæsnet generelt i
hele landet give forældrene
ret. Men det er ikke lærernes
skyld. Vi vil den gode skole,
men vi får ikke muligheder-
ne.
Når debatten om etablerin-
gen af en privatskolen, nu ser
ud til at udmønte sig i kon-
krete initiativer hænger det
selvfølgelig sammen med, at
mange forældre deler den
opfattelse, som kom til
udtryk i en stort opsat over-
skrift i AG den 26. oktober
1999, nemlig at folkeskolen
er for dårlig.
Det er imidletid bemærkel-
sesværdigt, at de områder
forældregruppen bag privat-
skoleprojektet er enige om
skal kendetegne »deres« sko-
le, i det store og hele svare til
de områder, der i øjeblikket
bliver drøftet vedrørende
Atuarfitsialak.
Når hertil lægges, at de
SIK går den gale vej
Af Dorthe Thorsen, Nuuk
Jeg har gennem mange år
været medlem i SIK, og har
også siddet som repræsentant
i forbundet.
Det har dog ikke kun været
det. Jeg har også i perioder
siddet i SIP’s bestyrelse, og
har derved også fulgt med i
udviklingen af SIK. Vi har
boet i samme by i mange år,
og jeg må sige, at vi har haft
et godt kammeratskab og
samarbejde gennem tiden.
Jeg husker Odaq Olsen, en
respektabel mand, som gik
meget op i sine medlemmers
ve og vel. Han forstod og
respekterede alle arbejderne
uanset rang, han hjalp alle,
havde tid til alle, var de
ældres ven og var faderfigur
for de yngre. Han kunne selv
komme frem og lære fra sig,
og var en leder, der helst vil-
le fremstille sig selv som
undersåt. Han vidste, at han
skulle arbejde for forbundets
grene, SIP-erne, og spurgte
dem jævnligt, om han nu
gjorde det rigtigt.
De næste formænd var
som ham, og samarbejdede
med Nuuk-afdelingen til stor
glæde for alle. Deres for-
ståelsesevne har medført
megen glæde for arbejderne.
Man kunne føle, at de var
til for at gøre noget for med-
lemmerne. Alle var glade for
at bo i samme by som dem,
og ikke mindst derfor fortje-
ner de respekt.
Men de seneste års udvik-
ling har skabt undring hos
mig. Det er som om sam-
menslutningen SIK er
begyndt at gå gale veje. Den
fremstiller sig ikke som om,
den er til for sine grene, SIP-
erne, men placerer sig i ste-
det som en enerådende
arbejdsgiver. Den henter
ikke kræfter fra SIP-erne,
men i stedet nedprioriterer
den samarbejde og rakker
ned på afdelingerne, ikke
mindst på Nuuk-afdelingen.
Skal arbejdernes kampånd
forsvinde helt i fremtiden?
Og hvordan vil fremtiden
blive for vore efterkommere?
Skal sammenslutningens
baggrund, arbejderne og
deres kampånd, deres for-
Nalunaarut
- aningaasaatinik ikililerineq
Marraq Trawl ApS, reg. nr. ApS 162.139-imi immikkut
ittumik ataatsimeersuamermi 28. oktober 1999-imi pi-
sumiaalajangiunneqarpoq ingerlatseqatigiiffimmi pi-
ginneqatigiit aningaasaataat kurs 10.000 atorlugu kr.
30.000,00-inik ikilineqarlutik piginneqataasunut akiliu-
tigineqassasut. Utertitassat katillutik kr. 3.000.000,00-
iupput, aningaasallu taakku ikileriaatigineqartunit
amerlanerupput. Aningaasat sinneruttut kr.
2.970.000,00-iupput.
Piginneqatigiiffiit pillugit inatsimmi § 47 naapertorlugu
ingerlatseqatigiiffiup akiligassaqarfii nalunaarutip ma-
tuma saqqummemeranit qaammatinik pingasunik sioq-
qutsisumik kaammattomeqarput, ingerlatseqatigiiffim-
mit pisassatik kinguliani atsiortunut nalunaarutigeqqul-
lugit.
Proklama - Kapitalnedsættelse
På en ekstraordinær generalforsamling den 28. oktober
1999 i Marraq Trawl ApS, reg.nr. ApS 162.139, er det
besluttet at nedsætte selskabets anpartskapital med
nom. kr. 30.000,00 til kurs 10.000 til udbetaling til
anpartshaverne. Udbetalingen sker med i alt kr.
3.000.000,00, hvilket beløb er højere end nedsættelses-
beløbet. Det overskydende beløb udgør kr.
2.970.000,00.
I henhold til anpartsselskabsloven § 47 opfordres sel-
skabets kreditorer til med et varsel af 3 måneder fra
denne bekendtgørelse at anmelde deres krav mod sel-
skabet overfor undertegnede.
Nuuk, den 29. oktober 1999
Advokat Gert Drews Jensen
Advokatfirmaet Wilhelm Malling & Co.
Postboks 1046 • 3900 Nuuk
hold og tankegang afskaffes
helt?
Efter min mening, er det
på tide at drøfte forholdene i
SIK mere indgående. Og
hvis vi skal opnå mere lige
vilkår i SIP-afdelingerne, har
vi behov for en mere oply-
sende debat, i stedet for, at
blande os i, hvad landsstyret
fremlægger fra Landstingets
talerstol.
lærere, der vil komme til at
undervise i en eventuel pri-
vatskole er de samme, som i
dag underviser i folkeskolen,
er det svært umiddelbart at
se, hvad der skulle kunne
gøre en privatskole bedre
end folkeskolen.
Politikerne bør lytte
Og alligevel.
Landsstyret og særligt
landsstyremedlem Lise Len-
nert bør tage det signal,
forældregruppen bag privat-
skoleinitiativet i Nuuk alvor-
ligt, og hun bør lytte nøje til,
hvad der bliver sagt. Det er
nemlig kun toppen af isbjer-
get. Det oprør som initiativet
er udtryk for har sin rod i
konkrete problemer i folke-
skolen. For folkeskolen er
ikke så god som den burde
være. Det er IMAK enig med
forældrene i.
Privatskole,
et bedre tilbud?
En privatskole kan gå hen og
blive et kvalitativt bedre til-
bud til børnene end folkesko-
len er i dag. Og det kan den,
fordi den vil kunne tilbyde
lærerne nogle bedre rammer
at undervise i. Bedre lokaler,
bedre udstyr, bedre undervis-
ningsmidler. Men først og
fremmest vil en privatskole
kunne give lærerne mulighed
for at levere en undervisning
på et højt niveau. Muligheder
som lærerne de fleste steder
ikke har i folkeskolen i dag.
Der vil næppe mangle
lærere
En privatskole vil uden tvivl
kunne tiltrække de nødvendi-
ge lærerkræfter, og derved
undgå, at lærerne skal knokle
over 50 timer om ugen,
sådan som det er tilfældet i
mange folkeskoler i dag. En
privatskole vil bl.a. kunne
tilbyde lærerne at arbejde
inden for den normale ugent-
lige arbejdstid. Herved vil de
lærere, som al god undervis-
ning står og falder med, få
den nødvendige tid og det
nødvendige overskud til ny-
tænkning, inspirerende og
anderledes undervisning, og
tid til det nødvendige samar-
bejde med hinanden og andre
med relation til skolearbej-
det.
Giv folkeskolen
en chance!
Gennemføres projektet
omkring Atuarfitsialak og
sikres lærere og elever de
nødvendige muligheder for
at lave god undervisning, vil
forældrenes tillid til folke-
skolen hurtigt kunne vindes
tilbage og ønskerne om en
privatskole på det grundlag,
som det tegner sig i øjeblik-
ket, vil fortone sig.
Og forældrene vil den go-
de folkeskole. Det har debat-
ten i de seneste måneder vist.
Det samme vil lærerne. Poli-
tikerne siger, at det vil de
også. Nu mangler vi bare, at
de også sørger for, at skolen,
lærerne og eleverne får
mulighed for at føre alle de
mange fine ord, som vi er
enige om, ud i livet.
Spørgsmålet er om vi skal
have en »protestskole« før
politikerne forstår budskabet.
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for Sociale Anliggender
og Arbejdsmarked
Regionalkontor Nord
Socialkonsulent
Socialdirektoratets tre
regionalkontorer er
decentrale afdelinger,
som har opgaver
indenfor bøm/unge-
og handicapområder-
ne i hver sin del af
Grønland.
Regionalkontor Nord er
placeret i Ilulissat, og
dækker kommunerne
Kangaatsiaq,
Aasiaat, Qasigiannguit,
Ilulissat, Qeqertarsuaq,
Uummannaq og
Upemavik.
I nordregionen er der
3 landsdækkende
døgninstitutioner samt
7 beskyttede boenheder
og 7 bokollektiver.
Hvor det er relevant er
der tæt samarbejde
med Pædagogisk
Psykologisk Rådgiv-
ning (PPR), som vi
deler kontor med.
Regionalkontor Nord søger social-
konsulent med tiltrædelse snarest.
Regionalkontorets opgaver er
• Socialfaglig og pædagogisk
rådgivning og vejledning over-
for kommunerne i regionen.
• Behandling af personsager i
samarbejde med de kommunale
socialforvaltninger.
• Administration og bevilling af
hjælpeforanstaltninger indenfor
handicapområdet.
• Konsulentbistand til døgninsti-
tutionerne, boenhederne og
bokollektiverne.
• Initiativ til og gennemførelse af
kurser for kommunernes og
døgninstitutionernes personale.
• Konsulentbistand til igangsæt-
telse og gennemførelse af fore-
byggende projekter på børn/
ungeområdet.
• Tilsynsvirksomhed og vejled-
ning på vegne af landsstyre-
medlemmet for Sociale Anlig-
gender.
Arbejdet medfører en del rejseakti-
vetet. Der er store muligheder for
faglig og personlig udvikling.
Vi ønsker en medarbejder, der
• er socialrådgiver eller har anden
relevant faglig uddannelse,
• har bred erfaring med socialt
arbejde, herunder handicappe-
de og bøm/unge,
• kan arbejde selvstændigt, tænke
kreativt og igangsættende og
samarbejde på tværs,
• har undervisningserfaring,
• har EDB-kendskab på brugerni-
veau,
• helst er dobbeltsproget (dansk-
grønlandsk).
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er placeret i lønramme
30 i den grønlandske tjenestem-
andslov. Der stilles bolig til rådig-
hed, for hvilken der betales husle-
je efter gældende regler. Flytte- og
rejseomkostninger afholdes af
Hjemmestyret.
Afdelingsleder Anni Davidsen, tlf.
94 40 72 kan kontaktes for nær-
mere oplysninger.
Ansøgning med dokumentation
for uddannelse, udtalelser og op-
lysning om tidligere og nuværen-
de beskæftigelse sendes senest
den 3. december 1999 til:
Regionalkontor Nord
Boks 230 • 3952 Ilulissat
Fax 94 43 79
E-mail abd@gh.gl.