Atuagagdliutit - 04.11.1999, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 4. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Formand
smidt ud efter
direktørfyring
Landstingsformand Johan Lund
Olsen har endnu ikke fået at
vide, hvorfor Landstinget ikke
har tillid til ham
(JB) - Det var ikke kun
landsstyremedlem Mika-
el Petersen, der fik sin
sag for i Landstinget i
tirsdags. Det fik tingets
formand, Johan Lund
Olsen, også. Men årsa-
gerne var vidt forskellige.
Mens Mikael røg ud på
grund af forkert og ulov-
lig forvaltning, måtte
Johan Lund Olsen gå,
fordi han forlanger, at
sagsbehandlingerne skal
gå rigtigt til.
Det konkrete problem
skulle angiveligt være
fyringen af landstingets
direktør, Lars Langkjær.
Kun Johan Lund Olsen
ønskede direktøren fyret,
mens det øvrige for-
mandsskab var imod.
- Hvorfor fyrede du
Landstingels direktør?
- Det gjorde jeg, fordi
han har optrådt illoyalt i
en lang række af situatio-
ner, forklarer den forhen-
værende landstingsfor-
mand. - Jeg har simpelt-
hen ført protokol over
dem. Her: 10. juni, 14.
juni, 15. juni. - og så
videre - frem til 28. okto-
ber, forleden.
Desavouering
- Sagen er, at den nu frit-
stillede direktør i en ræk-
ke tilfælde har tilsidesat
sin formand. I beskrivel-
sen af hans ansættelse
står der, at han refererer
til Landstingets formand.
Mødeindkaldelse, skrift-
lige udkast til det ene og
det andet, alt hvad der går
ud af huset eller involve-
rer formandsskabet, skal
naturligvis gå gennem
formanden. Men det har
direktøren gang på gang
blæst på, og i sommer var
jeg nødt til at give ham en
skriftlig advarsel, ved
hvilken lejlighed han
lovede bod og bedring.
- Men ikke desto min-
dre blev han ved med at
gå bag ryggen på mig, og
det er altså ikke arbejds-
betingelser, jeg vil finde
mig i.
Også mod
Landstinget
- Og så har han ikke
engang nøjedes med at
tilsidesættelse forman-
den. Direktøren har også
sdesavoueret Landstinget
og set stort på visse af
dets beslutninger.
Men formandsskabet
har ikke været særligt
lydhør overfor lands-
tingsformandens bekla-
gelser og hans krav om
fyring af den pågældende
direktør. På et tidspunkt
blev det nødvendigt at
indhente en juridisk udta-
lelse fra forhandlingsrets-
eksperter i Danmark, som
i en kort redegørelse klart
og tydeligt gav lands-
tingsformanden ubetinget
medhold i dennes syns-
punkter i forbindelse med
kompetancefordelingen i
Landstinget.
Men lige lidt hjalp det.
Fortrædelighederne fort-
satte, og Johan Lund
Olsen så kun én udvej,
nemlig at tage skridt til
afskedigelse af Landstin-
gets direktør. Denne er nu
bortvist, imens en under-
søgelse pågår. Indtil vide-
re er den anden »sidestil-
lede« leder af Landstin-
gets Bureau, landsstings-
sekretær Jakob Janussen,
ene om den administrati-
ve ledelse.
Ingen begrundelse
Ved en mistillidstilken-
degivelse fra Landsstin-
get til Johan Lund Olsen
tirsdag aften blev der
ikke givet nogen begrun-
delse for utilfredsheden
med ham. Heller ikke på
det efterfølgende lukkede
møde fremkom der nogen
begrundelse, men ikke
desto mindre fandt Johan
Lund Olsen det bedst at
søge sin afsked. - Ingen
formand kan samarbejde
med et formandsskab,
han/hun har imod sig,
siger han til AG.
Landstingsmedlem Ole
Lynge, Inuit Ataqatigiit,
er ny formand for Lands-
tinget, og han har fore-
løbigt ingen kommenta-
rer til AG’s læsere.
- Inatsisartut tatiginnik-
kunnaarnerannut tun-
ngaviusumik suli paasi-
tinneqanngilanga, Johan
Lund Olsen AG-mut
oqarpoq.
- Jeg har endnu ikke fået
grunden til Landstingets
mistillid, forklarer Johan
Lund Olsen til AG
Qinersisoqar-
nissaa pinngit-
soortinniarlu-
gu tunuarner-
arluni, Mikael
Petersen
oqarpoq.
Mikael
Petersen siger,
at han går af
for at undgå
valg.
Mikael Petersen trak sig
Landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked trak sig tilbage
lige inden kravene om, at han skulle stilles til ansvar haglede ned over ham
(EE) - TV-kameraer snurre-
de og embedsmænd, journa-
lister og andre nysgerrige
stod som sild i en tønde, da
landsstyremedlem for sociale
anliggender og arbejdsmar-
ked Mikael Petersen tog
ordet, efter at landsstyrefor-
mand havde taget ham varmt
i forsvar og kaldt hans mis-
information af Landstinget,
for et fejlskøn.
Det var en lang følelsesla-
det tale. Et forsvar for hvor-
for han havde tilbageholdt
oplysninger for Landstinget.
Efter den sidste revisions-
undersøgelse hersker der
nemlig ingen tvivl om, at
Mikael Petersen i forbindel-
se med tillægsbevillinger og
finanslov har holdt oplysnin-
ger tilbage for Landstinget
og dets to udvalg, nemlig
finansudvalget og revisions-
udvalget. Og det må han ikke
som landsstyremedlem. Det
siger loven om landsstyre-
medlemmers ansvarlighed.
Bevidst fortielse
Mikael Petersen har i forbin-
delse med en tillægsbevilling
sidste efterår, søgt om at flyt-
te midler fra kontoen til beta-
ling for handicappedes op-
hold i Danmark til nogle kur-
ser for ansatte på handicap-
institutioner. Der var bare
ingen penge at flytte, tværti-
mod var der behov for en
større bevilling.
Det vidste Mikael Peter-
sen. Men han skjulte det for
Landstinget, som er den
instans, der skal bevilge pen-
gene.
I revisorernes undersøgel-
se er der et bilag, der doku-
menterer, at direktoratet for
sociale anliggender ikke tur-
de præsentere det rette til-
lægsbevillingsbehov, fordi
landsstyremedlemmet havde
taget det reelle finanslovsbe-
hov af bordet. Og de to hæn-
ger sammen. Hvis der skal
argumenteres for et større til-
skud, må det dokumenteres.
Her forklarer direktoratet for
sociale anliggender hvorfor,
der ikke er søgt flere penge:
- Landstingets bureau hav-
de planlagt samlingen så
»smart«, at andenbehandlin-
gen af TB2 kom efter anden-
behandlingen af finansloven,
så turde vi ikke sætte
ændringsforslaget til TB2 på,
når nu det til finansloven
blev forkastet.
- Det der sker nu på det
område, er at vi tager over-
forbruget i 1998 som en
regnskabsmæssig forklaring
her. Den bruger vi så som
løftestang til en TB 1 på for-
årssamlingen, skriver social-
direktoratet i en E-mail til
Danmarkskontoret, fremgår
det af revisorernes anden un-
dersøgelse.
Ministeransvar
Med blandt andet det brev og
mange andre dokumenter i
hånden har den eksterne og
interne revision af Landskas-
sens regnskaber, to gange
konkluderet, at Mikael Peter-
sen bevidst har fortiet faktu-
elle oplysninger for Lands-
tinget.
Det må et landsstyremed-
lem ikke. Det fremgår af
Landstingslov om Landssty-
remedlemmers ansvarlighed.
I paragraf seks stykke et
står der, at et medlem af
landsstyret idømmes en for-
anstaltning, hvis vedkom-
mende forsætligt eller af
grov uatsomhed tilsidesætter
de pligter, der påhviler med-
lemmet i henhold til lands-
tingesloven om Landstinget
og landsstyret eller lovgiv-
ningen i øvrigt eller efter
hans stillings beskaffenhed.
Og denne bestemmelse
finder tilsvarende anvendel-
se, såfremt et medlem af
landsstyret giver Landstinget
giver urigtige eller vildle-
dende oplysninger eller un-
der Landstingets behandling
af en sag fortier oplysninger,
der er af væsentlig betydning
for Landstingets bedømmelse
af sagen.
Personlig forfølgelse
Men selvom, der foreligger
to revisionsundersøgelser,
som konkluderer, at Mikael
Petersen har tilbageholdt op-
lysninger, som Landstinget
har krav på at få at vide, så
mener han ikke selv, han har
gjort noget forkert. Det har
hans advokater overbevist
ham om. De har også hjulpet
ham med at fortælle det til
resten af landsstyret. Derfor
kan han ikke forstå revisorer-
nes eller revisionsudvalgets
faste overbevisning om, at
han har fortiet vigtige oplys-
ninger.
- Det nærmer sig en per-
sonlig forfølgelse af mig,
som er meget ubehagelig for
min familie, mine venner og
sågar mine bekendte, sagde
Mikael Petersen fra Lands-
tingets talerstol.
Han mener, at det er
Landstinget, finansudvalget
og revisionsudvalget, der
selv er skyld i, at de ikke har
fået de rette svar.
- De kunne bare stille de
rette spørgsmål, sagde han.
Desuden er han forurettet
over, at revisionsudvalget
ikke tog ham i samråd, lige-
som finansudvalget. Det var
efter dette samråd, finansud-
valget besluttede, at inddrage
revisionsudvalget.
Revisionsudvalget stillede
Mikael Petersen et skriftligt
spørgsmål, hvor han i et
skriftligt svar undgik at kom-
me med de rette oplysninger,
han var i besiddelse af.
Trak sig
Selvom Mikael Petersen ikke
kan få øje på sin fejl, så kom
han alligevel med sin afskeds-
ansøgning.
- Jeg vil ikke være skyld i,
at der bliver udskrevet valg,
det vil jeg ikke have sidden-
de på mig, sagde han.
Her henviser han til Siu-
muts koalitionspartner Inuit
Ataqatigiits krav om at stille
landsstyremedlemmet til
ansvar efter landsstyremed-
lemmers ministeransvar, for-
di han har tilbageholdt vigti-
ge informationer til brug for
Landstinget, hvis ikke lands-
styreformanden eller han
selv tog en beslutning.
- Med disse bemærkninger
vil vi først give landsstyre-
formanden eller landsstyre-
medlemmet for sociale anlig-
gender mulighed for at tage
en eller anden beslutning
selv, sagde IA's Lars Søren-
sen.
Mistillid
Atassut truede med at stille
endnu et mistillidsvotum
mod landsstyremedlemmet.
Daniel Skifte fra Atassut,
undrede sig over, at landssty-
reformanden i sit svarnotat
fastholdte, Mikael Petersen
ikke har begået andet end
fejlskøn.
Han frygtede også en tilba-
gevenden til det, de troede
var et overstået kapitel i
hjemmestyrets historie.
- Et landsstyre, der efter
for-godt-befindende kan
trække rundt med et bekvemt
flertal i Landstinget, sagde
Daniel Skifte.
Kandidatforbundets Mo-
gens Kleist udtrykte, hvad
han kaldte for enighed med
revisionsudvalgets konklusi-
on om, at Mikael Petersen
har tilbageholdt vigtige op-
lysninger.
Landsstyreformanden sag-
de i sit svamotat, at man sky-
der langt over målet ved at
gøre disse fejlskøn til forbry-
delser.
Takketaler
Men efter landsstyreforman-
dens tale fik Mikael Petersen
ordet, og på denne måde,
måtte ordførerne gemme
deres taler om at kræve mini-
steransvar væk.
Det blev i stedet til en
række takketaler.
Alle ønskede det fratrådte
landsstyremedlem held og
lykke med hans fremtidige
arbejde i Landstinget, hvor
han nu bliver et menigt med-
lem for Siumut.
Han bliver nu ironisk nok
formand for det finansud-
valg, der med sine krav om
undersøgelse i revisionsud-
valget, fik væltet ham af
taburetten.
Væk var alle krav om
ministeransvar fra flere parti-
er. Et enigt revisionsudvalg
har ellers også krævet, at der
skal placeres et ansvar efter
gældende regler.
Og gældende regler er
loven om landsstyremedlem-
mers ansvarlighed.
ASS./ FOTO: AG