Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 04.11.1999, Page 6

Atuagagdliutit - 04.11.1999, Page 6
6 • TORSDAG 4. NOVEMBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT Formand smidt ud efter direktørfyring Landstingsformand Johan Lund Olsen har endnu ikke fået at vide, hvorfor Landstinget ikke har tillid til ham (JB) - Det var ikke kun landsstyremedlem Mika- el Petersen, der fik sin sag for i Landstinget i tirsdags. Det fik tingets formand, Johan Lund Olsen, også. Men årsa- gerne var vidt forskellige. Mens Mikael røg ud på grund af forkert og ulov- lig forvaltning, måtte Johan Lund Olsen gå, fordi han forlanger, at sagsbehandlingerne skal gå rigtigt til. Det konkrete problem skulle angiveligt være fyringen af landstingets direktør, Lars Langkjær. Kun Johan Lund Olsen ønskede direktøren fyret, mens det øvrige for- mandsskab var imod. - Hvorfor fyrede du Landstingels direktør? - Det gjorde jeg, fordi han har optrådt illoyalt i en lang række af situatio- ner, forklarer den forhen- værende landstingsfor- mand. - Jeg har simpelt- hen ført protokol over dem. Her: 10. juni, 14. juni, 15. juni. - og så videre - frem til 28. okto- ber, forleden. Desavouering - Sagen er, at den nu frit- stillede direktør i en ræk- ke tilfælde har tilsidesat sin formand. I beskrivel- sen af hans ansættelse står der, at han refererer til Landstingets formand. Mødeindkaldelse, skrift- lige udkast til det ene og det andet, alt hvad der går ud af huset eller involve- rer formandsskabet, skal naturligvis gå gennem formanden. Men det har direktøren gang på gang blæst på, og i sommer var jeg nødt til at give ham en skriftlig advarsel, ved hvilken lejlighed han lovede bod og bedring. - Men ikke desto min- dre blev han ved med at gå bag ryggen på mig, og det er altså ikke arbejds- betingelser, jeg vil finde mig i. Også mod Landstinget - Og så har han ikke engang nøjedes med at tilsidesættelse forman- den. Direktøren har også sdesavoueret Landstinget og set stort på visse af dets beslutninger. Men formandsskabet har ikke været særligt lydhør overfor lands- tingsformandens bekla- gelser og hans krav om fyring af den pågældende direktør. På et tidspunkt blev det nødvendigt at indhente en juridisk udta- lelse fra forhandlingsrets- eksperter i Danmark, som i en kort redegørelse klart og tydeligt gav lands- tingsformanden ubetinget medhold i dennes syns- punkter i forbindelse med kompetancefordelingen i Landstinget. Men lige lidt hjalp det. Fortrædelighederne fort- satte, og Johan Lund Olsen så kun én udvej, nemlig at tage skridt til afskedigelse af Landstin- gets direktør. Denne er nu bortvist, imens en under- søgelse pågår. Indtil vide- re er den anden »sidestil- lede« leder af Landstin- gets Bureau, landsstings- sekretær Jakob Janussen, ene om den administrati- ve ledelse. Ingen begrundelse Ved en mistillidstilken- degivelse fra Landsstin- get til Johan Lund Olsen tirsdag aften blev der ikke givet nogen begrun- delse for utilfredsheden med ham. Heller ikke på det efterfølgende lukkede møde fremkom der nogen begrundelse, men ikke desto mindre fandt Johan Lund Olsen det bedst at søge sin afsked. - Ingen formand kan samarbejde med et formandsskab, han/hun har imod sig, siger han til AG. Landstingsmedlem Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, er ny formand for Lands- tinget, og han har fore- løbigt ingen kommenta- rer til AG’s læsere. - Inatsisartut tatiginnik- kunnaarnerannut tun- ngaviusumik suli paasi- tinneqanngilanga, Johan Lund Olsen AG-mut oqarpoq. - Jeg har endnu ikke fået grunden til Landstingets mistillid, forklarer Johan Lund Olsen til AG Qinersisoqar- nissaa pinngit- soortinniarlu- gu tunuarner- arluni, Mikael Petersen oqarpoq. Mikael Petersen siger, at han går af for at undgå valg. Mikael Petersen trak sig Landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked trak sig tilbage lige inden kravene om, at han skulle stilles til ansvar haglede ned over ham (EE) - TV-kameraer snurre- de og embedsmænd, journa- lister og andre nysgerrige stod som sild i en tønde, da landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmar- ked Mikael Petersen tog ordet, efter at landsstyrefor- mand havde taget ham varmt i forsvar og kaldt hans mis- information af Landstinget, for et fejlskøn. Det var en lang følelsesla- det tale. Et forsvar for hvor- for han havde tilbageholdt oplysninger for Landstinget. Efter den sidste revisions- undersøgelse hersker der nemlig ingen tvivl om, at Mikael Petersen i forbindel- se med tillægsbevillinger og finanslov har holdt oplysnin- ger tilbage for Landstinget og dets to udvalg, nemlig finansudvalget og revisions- udvalget. Og det må han ikke som landsstyremedlem. Det siger loven om landsstyre- medlemmers ansvarlighed. Bevidst fortielse Mikael Petersen har i forbin- delse med en tillægsbevilling sidste efterår, søgt om at flyt- te midler fra kontoen til beta- ling for handicappedes op- hold i Danmark til nogle kur- ser for ansatte på handicap- institutioner. Der var bare ingen penge at flytte, tværti- mod var der behov for en større bevilling. Det vidste Mikael Peter- sen. Men han skjulte det for Landstinget, som er den instans, der skal bevilge pen- gene. I revisorernes undersøgel- se er der et bilag, der doku- menterer, at direktoratet for sociale anliggender ikke tur- de præsentere det rette til- lægsbevillingsbehov, fordi landsstyremedlemmet havde taget det reelle finanslovsbe- hov af bordet. Og de to hæn- ger sammen. Hvis der skal argumenteres for et større til- skud, må det dokumenteres. Her forklarer direktoratet for sociale anliggender hvorfor, der ikke er søgt flere penge: - Landstingets bureau hav- de planlagt samlingen så »smart«, at andenbehandlin- gen af TB2 kom efter anden- behandlingen af finansloven, så turde vi ikke sætte ændringsforslaget til TB2 på, når nu det til finansloven blev forkastet. - Det der sker nu på det område, er at vi tager over- forbruget i 1998 som en regnskabsmæssig forklaring her. Den bruger vi så som løftestang til en TB 1 på for- årssamlingen, skriver social- direktoratet i en E-mail til Danmarkskontoret, fremgår det af revisorernes anden un- dersøgelse. Ministeransvar Med blandt andet det brev og mange andre dokumenter i hånden har den eksterne og interne revision af Landskas- sens regnskaber, to gange konkluderet, at Mikael Peter- sen bevidst har fortiet faktu- elle oplysninger for Lands- tinget. Det må et landsstyremed- lem ikke. Det fremgår af Landstingslov om Landssty- remedlemmers ansvarlighed. I paragraf seks stykke et står der, at et medlem af landsstyret idømmes en for- anstaltning, hvis vedkom- mende forsætligt eller af grov uatsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler med- lemmet i henhold til lands- tingesloven om Landstinget og landsstyret eller lovgiv- ningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed. Og denne bestemmelse finder tilsvarende anvendel- se, såfremt et medlem af landsstyret giver Landstinget giver urigtige eller vildle- dende oplysninger eller un- der Landstingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for Landstingets bedømmelse af sagen. Personlig forfølgelse Men selvom, der foreligger to revisionsundersøgelser, som konkluderer, at Mikael Petersen har tilbageholdt op- lysninger, som Landstinget har krav på at få at vide, så mener han ikke selv, han har gjort noget forkert. Det har hans advokater overbevist ham om. De har også hjulpet ham med at fortælle det til resten af landsstyret. Derfor kan han ikke forstå revisorer- nes eller revisionsudvalgets faste overbevisning om, at han har fortiet vigtige oplys- ninger. - Det nærmer sig en per- sonlig forfølgelse af mig, som er meget ubehagelig for min familie, mine venner og sågar mine bekendte, sagde Mikael Petersen fra Lands- tingets talerstol. Han mener, at det er Landstinget, finansudvalget og revisionsudvalget, der selv er skyld i, at de ikke har fået de rette svar. - De kunne bare stille de rette spørgsmål, sagde han. Desuden er han forurettet over, at revisionsudvalget ikke tog ham i samråd, lige- som finansudvalget. Det var efter dette samråd, finansud- valget besluttede, at inddrage revisionsudvalget. Revisionsudvalget stillede Mikael Petersen et skriftligt spørgsmål, hvor han i et skriftligt svar undgik at kom- me med de rette oplysninger, han var i besiddelse af. Trak sig Selvom Mikael Petersen ikke kan få øje på sin fejl, så kom han alligevel med sin afskeds- ansøgning. - Jeg vil ikke være skyld i, at der bliver udskrevet valg, det vil jeg ikke have sidden- de på mig, sagde han. Her henviser han til Siu- muts koalitionspartner Inuit Ataqatigiits krav om at stille landsstyremedlemmet til ansvar efter landsstyremed- lemmers ministeransvar, for- di han har tilbageholdt vigti- ge informationer til brug for Landstinget, hvis ikke lands- styreformanden eller han selv tog en beslutning. - Med disse bemærkninger vil vi først give landsstyre- formanden eller landsstyre- medlemmet for sociale anlig- gender mulighed for at tage en eller anden beslutning selv, sagde IA's Lars Søren- sen. Mistillid Atassut truede med at stille endnu et mistillidsvotum mod landsstyremedlemmet. Daniel Skifte fra Atassut, undrede sig over, at landssty- reformanden i sit svarnotat fastholdte, Mikael Petersen ikke har begået andet end fejlskøn. Han frygtede også en tilba- gevenden til det, de troede var et overstået kapitel i hjemmestyrets historie. - Et landsstyre, der efter for-godt-befindende kan trække rundt med et bekvemt flertal i Landstinget, sagde Daniel Skifte. Kandidatforbundets Mo- gens Kleist udtrykte, hvad han kaldte for enighed med revisionsudvalgets konklusi- on om, at Mikael Petersen har tilbageholdt vigtige op- lysninger. Landsstyreformanden sag- de i sit svamotat, at man sky- der langt over målet ved at gøre disse fejlskøn til forbry- delser. Takketaler Men efter landsstyreforman- dens tale fik Mikael Petersen ordet, og på denne måde, måtte ordførerne gemme deres taler om at kræve mini- steransvar væk. Det blev i stedet til en række takketaler. Alle ønskede det fratrådte landsstyremedlem held og lykke med hans fremtidige arbejde i Landstinget, hvor han nu bliver et menigt med- lem for Siumut. Han bliver nu ironisk nok formand for det finansud- valg, der med sine krav om undersøgelse i revisionsud- valget, fik væltet ham af taburetten. Væk var alle krav om ministeransvar fra flere parti- er. Et enigt revisionsudvalg har ellers også krævet, at der skal placeres et ansvar efter gældende regler. Og gældende regler er loven om landsstyremedlem- mers ansvarlighed. ASS./ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.