Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.11.1999, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 04.11.1999, Blaðsíða 12
12 • TORSDAG 4. NOVEMBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT Tappiitsut nammi- nersomerusut iliuuseqar figinerasariaqarpaat 25-nik ukiulik Susse Guldager 16-inik ukioqarluni tapiitsunngorami Danmark-imut nuuttariaqartutut pinngitsaalisatut misigisimavoq Susse Guldager: - Kalaalerpassuit isumaqarput tappiitsumik ilaqameq navianartuusoq. Soorlu tunillaassinnaasoq. Susse Guldager: - Mange grønlændere tror, det er farligt at være sammen med en blind. Nærmest som om det kunne smitte. Hjemmestyret burde gøre mere for de blinde 25-årige Susse Guldager følte sig tvunget til Danmark, da hun som 16-årig mistede synet KØBENHAVN(CSL) - Det KØBENHAVN(CSL) - Tap- piitsut namminersomerullu- tik oqartussanit annerusumik iliuuseqarfigineqannginnerat ajorpallaaqaaq. Minnerun- ngitsumik eqqarsaatigigaan- ni inuit ilaasa annertuneru- jussuarmik ikiorneqartame- rat, naak immaqa ajomartor- siuteqalemerminnut nammi- neq pisuugaluarlutik. 25-nik ukiulik Susse Guld- ager narrujuummisimarpa- sinngilaq. Taamatummi ma- lunnanngilaq Kalaallit Illuu- taata København-imiittup atuagaateqarfiani issiatilluni. Namminerli isumaqarpoq namminersomerullutik oqar- tussat tappiitsunut qanoq iliuuseqartariaqaraluameran nik. Nammineerluni timimi- gut malugisimavaa tappiit- sunngomeq - Kalaallit Nu- naannillu annaasaqameq. Susse Guldager 16-inik ukioqarluni tappingerpoq, isaata igalaasartai katakkiar- tulermata. Suliaritissalluni Ilulissaniit Danmark-imut aallartinneqarpoq, pilatsin- nerali iluaqutaanngilaq. Tul- lianik inissiffigaa tappiitsut atuarfiat Refnæsskolen Ka- lundborg-imiittoq, tassanili kalaallimik nutserisoqanngi- laq aallartinniamerani ikiu- ussinnaasumik. - Taamaallaat paasitinne- qarpunga atuamera allartis- sagiga, Susse Guldager oqa- luttuarpoq, qularutiginagu tappiitsutut Danmark-imi na- jugaqartariaqamini. Suliaqarusuttoq - Taamanikkut perorsaaso- qanngilaq tappiitsunik Ka- laallit Nunaanni ilinniartitsi- nissamut ilinniarsimasunik. Tappiitsut aamma atuarfe- qanngillat. Kalaallit Nunaan- nullu utiinnarsinnaanngila- nga inuunermalu sinnerani suliaqarnanga assakka sar- liaannarlugit. Tappiitsut su- liffissaqartinneqanngimma- ta. - Sunngiffimmilu sammis- aqassaqanngilaq, ukiuunera- nilu tappiitsutut inuuniameq ajornakusoortorujussuuvoq. Aputeqartillugu tammartaja- amartarpoq. Inunnik allanik ikiomeqartariaqarpoq, soorlu utoqqaat ullut tamaasa ikior- neqartartut. Taama perusun- ngilanga, Susse Guldager oqaluttuarpoq, kissaatigalu- gu tappiitsunut Kalaallit Nunaanni atuarfeqalemissaa, tappiitsut kiserliorpallaarun- naaqqullugit. Danmark 7.000-inik tap- piitsoqartoq taamalu tappiit- sunut annertuumik neqeroo- ruteqarfiusartoq Susse Guld- ager-ip qimakkumanngikka- luarlugu, taamaattoq kissaa- teqarpoq sivikitsumik Ka- laallit Nunaanni najugaqar- tamissaminik. - Qularutissaanngilaq Dan- mark-imi tappiitsutut inuu- neq pitsaanerummat. Periar- fissat amerlanerupput, maa- niippullu ikinngutigilersima- sakka. Timmisartumut ilaaneq Nipilersornermik ilinniar- fimmi Susse ilinnialersima- galuarpoq, isiminilli anniar- tamini pissutigalugu taamaa- tiinnartariaqarsimalluni. llin- niarnerata nalaani ukiumut ataasiarluni Kalaallit Nu- naannut angalasamera nam- minersornerullutik oqartus- sanit akilemeqartarpoq, taa- matullu ajunngitsorsiaqartin- neqamini annaavaa ilinniak- kaminik taamaatitsisariaqa- lerami. Ukiut pingasut inger- laneranni ukioq manna siul- lermeerluni Kalaallit Nu- naannut juullisioriartussaaq. - Bilitsimik pisinissannut nammineerlunga katersisaria- qarpunga, tamannalu ajorpal- laaqaaq. Nammminersorne- rullutik Oqartussat bilitsip akiata affaanik ilaannaanil- luunniit akiliisinnaasariaqa- raluarput, taamaalilluta uagut innarluutillit ilaquttatsinnut ikinngutitsinnullu pitsaasu- mik attaveqarsinnaaqqulluta, Susse Guldager oqaluttuar- poq, aamma isumaqarluni namminersomerullutik oqar- tussat isumagisariaqaralua- raat atuakkanik kalaallisuunik båndimut immiussanik amer- lanerusunik peqamissaq. Ajomakusoortoq Kalaallit Nunaannut tikeraa- tuaraangami Sussep kalaale- qatini ajornartorsiutigisarpai. Isumaliutiinnartakkat ili- maatsunerlu atugaavallaa- qimmata. - Inoqatinut ilaanngitsutut misigisimanarpoq. Taamatut misigisimasarpunga. Kalaa- lerpassuit isumaqarput tap- piitsumik ilaqameq navia- nartuusoq. Ilami immaqa tu- nillatsissinnaavunga taamalu tappingerlunga - assigisaan- nillu. Susse aamma misigisima- voq kalaallit innarluutilim- mik ilaqaraangamik qanoq iliornissartik iluamik ilisi- maneq ajoraat annilaangaler- lutillu. - Uaannikkut inuit sianiil- liortarput. Eqqarsartarput: qanoq ililluta ikiussavavut? Suna oqaloqatigiissutigissa- varput? Annilaangalersarput. Tamanna ingerlaannaq tu- saaneqarsinnaavoq. - Ilaallu allatut iliuuseqar- niartarput. Assersuutigalugu ima oqaluleraangamik: Ila pikkorik. Qanoq-una iliorpit. Qanoq ilillutit taamaaliorsin- naavit. Taava sianiitsorujus- suartut misigisimalemarsar- poq. Soorlu meerannguaq su- sinnaanngitsoq. Ingasaassi- sarput. Aamma oqalukkaa- ngamik. Ilaat nipitunerusu- mik oqaluttarput. Immaqa isumaqaramik aamma tusi- lartuusunga, Susse oqalut- tuarpoq, kalaaleqatini Dan- mark-imiittut aamma taama- tut misigisaqarfigisarlugit, naak pissutsit pitsaanerulera- luartut ukiut marlussuit ma- tuma sioma Kalaallit Illuu- taata atuagassiaani apersor- neqamera ilanngunneqarmat. Nammineq - Ilaannikkut tusaasarpara oqallisigigaannga: tappiit- suua imaluunniit tusilartuua. Toqqarlunga aperineq ajor- paannga. Ilaanni oqaaseqar- neq ajorpunga, ingasappal- laaleraangatali oqartarpunga: Ikorsii, toqqarlunga oqarfigi- sinnaavarsinga. Inuuvunga aamma akisinnaasoq. Ki- ngomagullu nassuiaattarpak- ka qanoq misigisimanerlu- nga. Taava paasinninneruler- sarput. - Tappiitsuugaanni allanut ammasuusariaqarpoq. Taa- maanngippat inuuneq inger- lanneqarsinnaanngilaq. Nu- kittuniartariaqarpoq. Innar- luutilittut inunnit nikagine- qameq naammaginiarsaralu- gu, Susse oqarpoq, ataatsi- moortamermit immikkoorti- taasutut misigisimasoq. - Neriartoqquneqartameq amigaatigaara, inuttut nali- nginnaasutut misigisimaler- niassagama. er for dårligt, at hjemmesty- ret ikke gør mere for de blin- de. Ikke mindst, når man tænker på, hvor megen op- mærksomhed der gives andre befolkningsgrupper, som måske endda kan være selv- forskyldte i deres problemer. 25-årige Susse Guldager er ikke bitter. Sådan virker hun ikke, som hun sidder der i biblioteket i Grønlændernes Hus i København. Men hun har sin mening om, hvad hjemmestyret burde gøre for de blinde. Hun har på sin egen krop mærket at miste synet - og sit liv i Grønland. Susse Guldager blev blind som 16-årig, da hornhinden begyndte at løsne sig. Hun blev sendt fra Illulissat til Danmark for at blive opere- ret, men operationen hjalp ikke. Næste stop blev blinde- skolen Refsnæsskolen ved Kalundborg, hvor der ikke var nogen grønlandske tolke til at hjælpe hende i gang. - Jeg fik besked på, at jeg bare skulle begynde under- visningen, fortæller Susse Guldager, der ikke var i tvivl om, at hun var nødt til at væl- ge et blinde-liv i Danmark. Vil ha' et aktivt liv - På det tidspunkt fandtes der ingen pædagoger, som var uddannet til at undervise blinde i Grønland. Der er hel- ler ikke nogen blindeskole. Og jeg kunne ikke bare tage tilbage til Grønland og sidde på min røv resten af livet og ingenting bestille. Der er intet arbejde for blinde. - Der heller ingen fritids- aktiviteter, og det er svært at klare sig som blind om vinte- ren. Hvis der er sne, kan man ikke finde rundt. Man bliver afhængig af andre menne- sker, ligesom gamle menne- sker bliver hjulpet hver dag. Det ville jeg ikke, fortæller Susse Guldager, der gerne så, at der blev etableret en lille blindeskole i Grønland, så de blinde ikke var så ensomme. Selv om Susse Guldager ikke længere vil forlade Dan- mark, der med sine 7000 blinde har et udbygget net af tilbud til synshandicappede, vil hun gerne bo i Grønland i kortere perioder. - Der er ingen tvivl om, at det er bedre at leve som blind i Danmark. Der er mange fle- re muligheder, og så har jeg jo mine venner hernede nu. Hjælp til flybilletter Susse har forsøgt at uddanne sig på en musikskole, men hun måtte opgive på gmnd af øjensmerter. Under uddannel- ses-forløbet betalte hjemme- styret en rejse hjem til Grøn- land en gang om året, og det var et gode, hun mistede, da hun blev tvunget til at forlade studierne. Til jul skal hun hjem for første gang i tre år. - Jeg skal selv spare op til billetten, og det er for dårligt. Hjemmestyret burde betale halvdelen eller ihvertfald noget af billetten, så vi handi- cappede kan holde en god forbindelse til vores familie og venner, fortæller Susse Guldager, som også mener, at hjemmestyret burde sørge for flere grønlandske lydbøger. Svært i Grønland For Susse er det ikke lige- frem nemt at være sammen med sine landsmænd, når hun endelig er på besøg i Grønland. Fordommene og uvidenheden trives. - Man kan godt blive holdt udenfor. Sådan føler jeg det. For mange grønlændere tror, at det er farligt at være sam- men med en blind. For tænk, hvis jeg nu bliver smittet og bliver blind - og sådan. Samtidig føler Susse, at grønlændere ofte bliver ner- vøse og ikke rigtig ved, hvor- dan de skal gebærde sig, når de er sammen med handicappede. - Nogen gange kan folk være så dumme. De tænker: hvordan skal vi hjælpe dem? Hvad skal vi snakke med dem om? De bliver nervøse. Det kan man altid høre med det samme. - Der er også dem, der går i den anden grøft. For eksempel når de begynder at sige: guud, hvor er hun dygtig. Naaij, hvordan kan du gøre det. Hvor- dan kan du finde ud af det. Så føler man sig virkelig som en idiot. Som et lille barn, der ikke kan en skid. De overdriver. Også når de taler. Så taler de højere, nogen af dem. De tror måske, at jeg også er døv, for- tæller Susse, som kan have den samme følelse med sine lands- mænd i Danmark, selv om det er blevet bedre efter Grønlæn- dernes Hus medlemsblad brag- te et interview med hende for et par år siden. Tager selv ordet - Men nogen gange sker det, at jeg hører nogen sidde og snakke om mig: er hun blind eller døv. De spørger mig ikke direkte. Normalt siger jeg ingenting, men bliver det for meget, så siger jeg: ved I hvad, I kan henvende jer direkete til mig. Jeg er jo ikke et menneske, der ikke kan svare. Så forklarer jeg dem bagefter, hvordan jeg føler. Så forstår de det bedre. - For man skal være åben, når man er blind. Ellers kan man ikke klare sig. Man bli- ver nødt til at være stærk. Tåle at folk ser ned på een som handicappet, siger Sus- se, som føler sig udenfor gruppesamværet. - Jeg savner for eksempel, at nogen inviterer mig på mid- dag, så jeg kan føle mig som et helt almindeligt menneske. Danmarks billigste billeje! Model eksempler____________1 uge___________1 md. Fiat Punto 1.2,3-d...........1.980.- 4.950.- Ford Escort 1.4,3-d..........2.180.- 5450.- VW Golf 1.6,5-d..............2.380.- 5.950.- VW Passat stw. 2.780.- 6.950.- Tilbudene er gældende for lejemål som er påbegyndt efter 15. august 1999 Alle priser er incl. moms 1100 km/uge. 4000 km/md. fuld forsikring og fri levering overalt i Danmark. Tax Free Carsi^. Molmnrksvcj 159 DK - 5700 Svendborg TU ♦ 45 62 21 81 44 - Telefax + 45 62 21 81 43 E-mail: eh taxfreecars dk • Homepage: vvww taxfreecars.dk ASS J FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.