Atuagagdliutit - 11.11.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 11. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET / ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA i TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Qjnersineq pmngitsoorsinnaanngilaq
Maannakkut Kalaallit Nunaat iluameer-
sunik aqutsisoqanngilaq. Inatsisartut a-
taatsimiinnerat naammasseqqammersoq
naalakkersuisooqatigiit avissaartuunne-
rannik malunnaateqarpoq. Ullut tamaasa
erseqqissumik naammagittaalliorneq
ataatsimiittarfiullu silataani akerliuniar-
neq imaaginnavipput, ullormilu kingul-
lermi ataatsimiiffiusumi pisut annertuut,
naalakkersuisunut ilaasortap Mikael
Petersen-ip inatsisartullu siulittaasuata
Johan Lund Olsen-ip tunuamerannik ki-
nguneqartut, suli qaangerneqanngillat.
Inuit Ataqatigiit Siumut suleqatigiunnaar-
nialerpaat, partiip maannakkorpiaq up-
pemarsarsinnaanngippagu upperineqar-
sinnaalluni.
Tunngavissalersuineq sakkortooq, Inuit
Ataqatigiillu tamanna annertusarpaat.
Partii oqamiarpoq Siumup politikia tas-
saanerusoq inunnut ataasiakkaanut iller-
suiniameq, Kalaallit Nunaat tunulliullu-
gu. Politikikkut isumagisassat Siumup si-
ullertut isumaginianngilai, politikerit Siu-
mumut ilaasortat ataasiakkaat eqqarsaati-
ginerullugit. Ivertitsinerit atorfinitsitsine-
rillu annertunerusumik pisarput kam-
malaatigiinneq eqqarsaatiginerullugu,
pisinnaasat tunulliullugit, tamannalu IA-
mit qatsunneqarpoq. Tamanna maannak-
kut taamaatittariaqalerpoq.
Inuit Ataqatigiit aamma qatsuppaat
Siumup aqutsisuisa ilaasortani aqussin-
naanngimmagit. Allakkani ammasuni
partii allappoq, inatsisartunut ilaasortaa-
titani immikkoorniat pingasut/sisamaa-
sut, suliassatik isumaqatigiissutigisinnaa-
nagit. Tamanna naammaginanngilaq up-
pemaranilu, IA oqarpoq, tamannalu taa-
maatinneqassasoq. Siumup Inuit Ataqati-
giinnut uppernarsassavaa partiiulluni
upperineqarsinnaavoq. Taamaanngippat
suleqatigiinneq taamaatissaaq.
Inuit Ataqatigiit piumasaqaataat Siumup
iluameersumik naammassisinnaavaa
aqutsisut allanik taarsemerisigut. Taman-
nami IA-p isomartorsiutigaa. Ilaasortat
naalakkersorneqarsinnaanngillat, taa-
maattumik katersuuffiusumik nutaamik
ivertitsisoqartariaqarpoq.
Tamanna annertuumik akuliunneruvoq,
ilimanarporlu Siumut itigartitsissasoq.
Taamaattumik naalakkersuisuni suleqati-
giinneq taamaatittutut oqaatigineqarsin-
naavoq. IA-p allakkatigut ammasutigut
sakkortuumik isornartorsiornera Josef
Motzfeldt-illu radiukkut TV-kullu tamat-
uma kingoma itisiliinera isumakkeerfi-
ginninnermik imaqanngilaq. Tamanut
saqqummiunneqartumik akerleriinnerup
kingoma partiit annertuumik uppemas-
sutsiminnik allanngortitsinngippata naa-
lakkersuisuni suleqatigiinneq ingerlaqqis-
sinnaanngilaq.
Apeqqutaalerporlu allat naalakkersuisuni
suleqatigiissinnaanersut. Taamaanngippat
qinersisoqartariaqarpoq.
Pissutsit killormut sammisutut ikkalu-
artut Siumut ukiorpassuami aatsaat taama
inissisimalluartigaaq. Inatsisartuni aqqa-
neq-marlunnik ilaasortaatitaqamermigut
partiip kinaluunniit naalakkersuisooqati-
gilersinnaavaa. IA-p saniatigut tassaapput
Atassut aamma Kattusseqatigiit.
Taamatut pisoqartillugu nalinginnaasu-
mik partiit isertuussiniartaraluartut, taa-
maattoq Atassutip siulittaasua, naalakker-
suisunut ilaasortaq Daniel Skifte erseq-
qissumik oqarpoq, Atassutip naalakker-
suisooqatigiinnissamik kajumissaarne-
qameq itigartissagaa. Qinersisariaqarpu-
gut. Ullumikkut taama oqarpoq, AG-llu
normuami kingullermi aamma taama
oqarluni. Politikikkut iluanngitsuliomeq
taamaatinneqartariaqarmat.
Naalakkersuisut siulittaasuata suleqati-
gissallugu kisemgoruppaa kattusseqati-
giit, imatut ilimanaateqanngitsoq. Kattus-
seqatigiit erseqqissumik politikeqanngil-
lat, politikimillu ingerlatsinermi kisimiin-
niartarneq takornartaanngilaq. Siumup
Kattusseqatigiillu naalakkersuisooqatigi-
innissaat tunngavissaqarpianngilaq, aam-
ma eqqarsaatigiuminaappoq Anthon Fre-
deriksen-ip Kattusseqatigiinneersup Siu-
mut isumaqatigisinnaaneraa, piffissami
kingullermi Inatsisartuni akerleriissute-
qamerup kingoma.
Taamaalilluni Siumut kisimiilluinnaler-
poq, qinersisoqartinnagulu naalakkersui-
suni pissaanermik tigumminniinnarsin-
naanani.
Apeqqutaalerporlu kikkut naalakker-
suisuuneq tigussaneraat. Tigusisussaqan-
ngilaq. Oqaatigineqareersutut Siumut
naalakkersuinermi nukittoquteqareerpoq,
Et valg er uundgåeligt
Grønland har ingen ordentlig ledelse i
øjeblikket. Den netop afsluttede lands-
tingssamling har været præget af splittel-
se i landsstyrekoalitionen. Åben utilfreds-
hed og korridor-brokkerier har hørt til
dagens orden, og dønningerne efter sid-
stedagens finale, der sendte både lands-
styremedlem Mikael Petersen og lands-
tingsformand Johan Lund Olsen »på
gaden«, har endnu ikke lagt sig. Inuit
Ataqatigiit siger i et åbent brev farvel og
tak, med mindre Siumut øjeblikkeligt
dokumenterer, at det er troværdigt.
Det er en barsk formulering, og Inuit
Ataqatigiit uddyber den. Partiet hævder,
at Siumuts politik handler mere om
enkeltpersoner end om Grønland. Det er
ikke den politiske opgave, partiet først og
fremmest tager sig af, men hensynet til
den enkelte Siumut-politiker. Udnævnel-
ser og ansættelser bygger i højere grad på
kammeratskab end kvalifikationer, og det
er IA træt af. Nu skal det være slut.
Inuit Ataqatigiit er også træt af, at Siu-
muts ledelse ikke har styr på tropperne. I
det åbne brev skriver partiet, at der alene
i Siumuts landstingsgruppe er 3-4 fraktio-
ner, som ikke kan enes om arbejdet. Det
er uholdbart og utroværdigt, siger IA, og
også det skal være slut. Siumut skal nu
overfor Inuit Ataqatigiit dokumentere, at
det er et troværdigt parti. Ellers ophører
samarbejdet.
Siumut kan kun helhjertet imødekomme
Inuit Ataqatigiit ved at skifte ledelsen ud.
Det er nemlig den, IA’s kritik handler om.
Der er ikke samling på tropperne, og der-
for må der indsættes en ny samlingsfigur.
Men det er et drastisk indgreb, og Siu-
mut takker efter al sandsynlighed nej.
Derfor er landsstyresamarbejdet reelt
ophørt. IA’s meget hårde kritik i det åbne
brev og Josef Motzfeldts efterfølgende
uddybning i radio og TV er uforsonlig.
Efter et offentligt skænderi på af den
karakter, kan partierne ikke uden radikale
ændringer med troværdigheden i behold
fortsætte landsstyresamarbejdet.
Spørgsmålet er så, om andre kan finde ud
af et landsstyresamarbejde. Hvis ikke, må
vi have et valg.
Paradoksalt nok står Siumut parlamenta-
risk stærkere nu end i mange år. Med 12
mandater i Landstinget kan partiet danne
landsstyre med hvem som helst. Udover IA
er der altså Atassut og Kandidatforbundet.
Selvom partierne i en sådan situation
normalt holder kortene tæt ind til krop-
pen, så melder Atassuts formand, lands-
tingsmedlem Daniel Skifte klart ud, at
Atassut ikke tager imod en eventuel invi-
tation til landsstyresamarbejde. Vi skal
have et valg. Det siger han i dag, og det
sagde han i sidste nummer af AG. Det
politiske snavs skal vaskes væk.
Tilbage har landsstyreformanden kan-
didatforbundet, der i sagens natur er en
flygtig størrelse. Forbundet har ingen for-
pligtende politik, og politisk enegang
hører til naturens orden. Grundlaget for et
landsstyre med Siumut og Kandidatfor-
bundet vil være for løst, ligesom det er
vanskeligt at forestille sig, at forbundets
Anthon Frederiksen kan forliges med
Siumut efter de seneste eskapader i tinget.
Siumut står altså temmelig alene og kan
ikke uden et valg bevare regeringsmag-
ten.
Spørgsmålet er så, om nogen kan over-
tage den. Det er der ikke. Som allerede
nævnt er står Siumut parlamentarisk
stærkt, og et landstyreflertal uden Siumut
må derfor bygge på et samarbejde mellem
Inuit Ataqatigiit, Atassut og Kandidatfor-
bundet.
naalakkersuisullu Siumut ilaginagu amer-
lanerussuteqassappata, taava naalakker-
suisuni suleqatigiittariaqarput Inuit Ata-
qatigiit, Atassut aamma Kattusseqatigiit.
Taamaattumik qinersineq pinngitsoor-
sinnaanngilaq.
Taavalu suna angussavarput? Akerliuniar-
luni qinersineq peqqissaaq, allanillu
naalakkersuisoqalemissamut sangoriaq-
qissaagut. Februarimi - imaluunniit qaqu-
gu pissanerpoq - qinersinermi akerliuni-
arluni qinersisoqassaaq, akomutit pigiju-
akkat peemiarlugit, soorlu qinersinermi
kingullermi taama pisoqartoq.
Qinersineq kingulleq Siumup ilinniuti-
gisimassagaluarpaa. Tusagassiuutit inuia-
qatigiinnut siammaasartut pisuutinnagit
Siumut imminut nalilemiartariaqaraluar-
poq, paasiniarlugu suut ajoqutaanersut.
Ajomartorsiutaagunarpoq politikerit ta-
kunnissinnaannginnerat. Pissusitoqqat
katanniamerat ajomakusoortuuvoq, ukiu-
nilu kingullerni 20-ni ingerlatsinikkut
annertuumik peqquserluuteqarsimanerit,
Mikael Petersen-ip quppemeq 7-mi oqa-
luttuarisai tunngavigalugit paasiuminaap-
poq uppemanngissuseq sunik tunngave-
qamersoq.
Tamanna ullumikkut ajomartorsiortitsi-
voq. Ungasinngitsukkut qinersinerup ki-
ngorna ajussanngikkaluaqaaq Siumut
ukiuni arlalinni illua’tungiuttunngortuup-
pat. Tamanna partiip nammineq piareer-
sareersimavaa, aqutsisullu tamatuma ki-
ngunissaa piareersimaffigisariaqarpaat.
Et valg er altså uundgåeligt.
Og hvad får vi så ud af det? Vi får et nyt
protestvalg med et fortsat skred i retning
til alternative regeringsmuligheder. Et
valg til februar - eller hvornår det nu bli-
ver - vil blive et protestvalg imod den
vanebestemte dårligdom, som også flytte-
de stemmer ved sidste valg.
Siumut burde have lært af sidste valg. I
stedet for at skyde skylden på pressen, der
jo blot er formidler, skulle partiet have
studeret sig selv og analyseret, hvad der
er galt. Problemet er nok bare, at politi-
kerne ikke kan få øje på det. Gamle vaner
er vanskelige at lægge fra sig, og set i
lyset af de sidste 20 års storstilede for-
valtningsmæssige bedrageri, som Mikael
Petersen fortæller om på side 7, kan det
være vanskeligt at forstå, hvad den aktu-
elle utroværdighed bygger på.
Det er det, der giver bagslag i dag. Det
er udmærket, hvis Siumut efter et snarligt
valg kommer på udskiftningsbænken i
nogle år. Sådan har partiet selv beredt det,
og det må dets ledere nu tage konsekven-
sen af.