Atuagagdliutit - 11.11.1999, Blaðsíða 20

20 • TORSDAG 11. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Lærere afviser kritik fra
utilfredse elever i Nuuk
På vegne af alle
lærere på Ukaliusaq
Karno Lynge
Artiklen, som starter med »I
en tid, hvor der sættes virke-
lig fokus på folkeskolen«,
læste undertegnede den 2.
november 1999 og blev mere
og mere skeptisk, efterhån-
den som artiklen blev stude-
ret. Den blev gennemlæst
endnu engang, og underteg-
nede kan fortsat ikke gen-
kende indholdet, som er
behæftet med en masse
usandheder, injurierende på-
stande angående lærere og
skolens indsats for nævnte
afgangsklasse.
Journalisten PM burde
have kontakte skolen og der-
ved undertegnede med hen-
blik på konstatering af samt
mulig bekræftelse på de i
artiklen nævnte påstande,
ikke mindst for at få belyst
sagen fra begge sider. Desu-
den er det beklageligt, at
artiklen er blevet bragt i avi-
sen, uden at hverken foræl-
dre til de implicerede elever
eller skolen er orienteret om
indholdet.
For det første er nævnte
11. klasse ikke slået sammen
i dette skoleår. Nævnte klas-
se har været sammen fra 10.
årgang med opstart i august
1998.
11. ka er fagligt set meget
spredt, hvilket ikke er usæd-
vanligt for en klasse, og net-
op i den klasse er der mange
elever, fordi elever, som ikke
klarer udvidet klasse, flyttes
til almen klasse.
Samtlige fravær for lærere
registreres, hvorfor al form
for fravær kan dokumenteres
på skolen. De påståede alko-
holiserede lærere, som skulle
være sygemeldt omkring
lønudbetaling, kan ikke ses at
have haft sygedage omkring
lønudbetalingstidspunktet.
Påstanden om, at lærernes
fravær skyldes alkohol, kan
afvises på det kraftigste.
Undervisere i 11. ka på
Ukaliusaq er udvalgt med
omhu, er kvalificerede og har
baggrund i, at en almen klasse
som regel er mere krævende
med hensyn til fastholdelse af
motivation samt engagement i
skolemiljø. Desuden er langt
de fleste lærere typer, som
gentagne gange har ført elever
op til afgangsprøve, både på
alment niveau og udvidet.
Skolens indsats kan der hel-
ler ikke sættes en finger på,
idet skolen har afsat ekstra
resurser, både i faget engelsk
og fysik, netop fordi vi er foru-
roligede over elevernes mang-
lende engagement. Undervise-
ren i engelsk, som godt nok er
fast vikar indtil ultimo decem-
ber 1999, er uddannet lærer fra
Ilinniarfissuaq med engelsk
som liniefag.
Eleverne, som er citeret i
artiklen, er for hovedpartens
vedkommende cirka 17. år
og burde være så modne, at
de kan tage ansvar for egen
læring - specielt når de er så
bekymrede for deres fremtid,
som de giver udtryk for.
Desuden er det almindelig
kendt, at 11. ka ikke er
adgangsgivende til de gym-
nasiale uddannelser, hvilket
åbenbart er forbigået deres
opmærksomhed. Undervis-
ningsmaterialer er der også
fokuseret på. Der fortælles,
at der kun udleveres kopi-
sider samtidig med, at man
henviser til en bog, som ele-
verne læser. I undervisnin-
gen af afgangsklasser er det
almindelig kendt, at man
henter læsestof med relevans
til emnet, man beskæftiger
sig med. Det kan således
være hentet fra Internet og
diverse artikler i forskellige
aviser med videre. Dette for
at gøre materialerne emne-
relevante og aktuelle.
Med hensyn til beskyld-
ninger om manglende moti-
vation til at få/give undervis-
ning kan vi fra skolen doku-
mentere, at fastholdelse af
elevernes interesse kan være
varierende, da elevernes en-
gagement har stor betydning^
for, at læreren kan gennem-
føre en meningsfuld og ud-
bytterig undervisning.
Vi skal her undlade at
kommentere elevernes på-
stande omkring forældrene
og deres manglende interesse
for deres børns skolegang, da
forældrene ikke på noget
tidspunkt har været oriente-
ret om eller har haft lejlighed
til at kommentere oplægget.
I en tid, hvor alle vi skole-
folk ønsker positiv deltagelse
i drøftelser omkring Atuarfi-
tsialak, er det dybt beklage-
ligt, at man skal bruge tid til
at fokusere på en enkelt sko-
le, som tilfældet er her.
Ukaliusaq er en god skole
med gode lærerkræfter, som
er meget engagerede i deres
daglige arbejde med elever og
dermed skolen. Vi har igen-
nem mange år arbejdet struk-
tureret på at få en god skole,
både for elever-/forældre og
undervisere, og vi føler, at vi
med disse urigtige påstande
og dermed angreb er sat tilba-
ge i forhold til den gode
udvikling, der er i gang i sko-
len. Afslutningsvis ser vi dog
fortsat lyst på fremtiden og ser
vores skole i god udvikling,
takket være engagerede lære-
re, som bakkes op af skolebe-
styrelsen på alle måder.
ISUMAGINNINNERMUT SULIFFEQARNERMULLU PISORTAQARFIK
QEQQANI IMMIKKOORTORTAQARFIK PISSARSIORPOQ
Isumaginninnermi siunnersortimik
Qeqqani Immikkoortortaqarfik isumaginninnermi siun-
nersortimik pissarsiorpoq 1. januar 2000-imi isumaqati-
giissuteqarnikkulluunniit sulilersussamik. Qeqqani
Immikkoortortaqarfiup kommunit makkua sullitarai:
Nuuk, Maniitsoq, Sisisimiut, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit,
Qaanaaq aamma Kangerlussuaq kiisalu nunap immik-
koortuini taakkunani ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit 11-
it. Nunap immikkoortoqarfiani kommunini illersor-
neqartunut najugaqarfeqarpoq 10-nik, najugaqarfeqati-
geeqarluni 6-inik aammalu ornittakkat/sanaluttarfiit arla-
liullutik. Qeqqata Immikkoortortaqarfiata PPR allaf-
feqarfeqatigaa.
Nunap immikkoortuani allaffik sulisussaqartinneqarpoq
immikkoortoqarfimmi pisortamik, isumaginninnermi
siunnersortinik sisamanik allaffimmilu fuldmægtigimik.
Nunap immikkoortuani allaffiup suliassarai:
- nunap immikkoortuani kommuninut aammalu innar-
luutilinnut aamma meeqqanut/inuusuttunut tunngasuni
isumaginninnikkut perorsaanikkullu siunnersuineq
najoqqutassiuinerlu
- kommunini isumaginninnermik ingerlatsivinni inunnut
tunngasuni siunnersuineq najoqqutassiuinerlu
- innarluutillit iluanni ikiorsiissuteqamemik ingerlatsi-
neq aningaasaliissuteqamerlu
- innarluutilinnut aamma meeqqanut/inuusuttunut tun-
ngasuni kommunini suliffeqarfmnilu sulisunik pikko-
rissartitsisarnerit
- meeqqanut/inuusuttunut tunngasuni suliniutit aallartin-
nissaannut ingerlannissaannullu siunnersortitut ikior-
siineq
- Isumaginninnermut Naalakkersuisoq sinnerlugu nak-
kutilliineq najoqqutassiuinerlu.
Suliatigut inuttullu ineriartomissamut periarfissalerujus-
suuvoq. Suliat kingunerisaannik angalajangaatsiartoqar-
tassaaq.
Suleqatissarsiorpugut:
- socialrådgiveritut allatulluunniit suliamut naleqquttu-
mik ilinnniagaqarsimasumik
- isumaginninnermik sulinermik misilittagaqarluartu-
mik, pingaartumik innarluutilinnik aamma/imaluunniit
meeqqanik/inuusuttunik
- namminersorluni sulisinnaasumik, isumassarsiullaq-
qissumik, aallartitsisinnaasumik angusaqarusussusi-
limmillu, aamma ulapaarfiup nalaani
- atuartitsinermik misilittagalimmik
- EDB-mik atuisinnaasumik
- qiimasumik suleqatikkuminarluinnartumillu.
Akissarsiat atorfeqarnermilu atugassarisat:
Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq akissaatit 30-ianni
akissarsiaqarfiusoq. Atorfimmut atasumik inissaqartitsi-
soqarpoq, maleruagassat atuuttut malillugit ineqamermut
akiliuteqarfigineqartartussamik. Sivisuumilli utaqqinis-
saq naatsorsuutigineqassaaq Nuummi inissaaleqineq pis-
sutigalugu.
Nuunnermut angalanermullu aningaasartuutit Nammi-
nersomerullutik Oqartussanit akilemeqassapput malerua-
gassat atuuttut naapertorlugit.
Immikkoortoqarfimmi pisortaagallartoq Palle Lennert
erseqqinnerusumik paasiniaavigalugu attaveqarfigineqar-
sinnaavoq, tlf. 34 69 51-imut imaluunniit 55 45 95-imut.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut uppernarsaatinik,
oqaaseqaatinik aammalu siusinnerusukkut maannalu
suliffigisanut paasissutissanik imalik uunga nassiun-
neqassaaq:
ISUMAGINNINNERMUT SULIFFEQARNERMULLU PISORTAQARFIUP
QEQQANI IMMIKKOORTORTAQARFIA
Postbox 970, 3900 Nuuk • Fax 32 42 98
Qinnuteqarnissat killissarititaq: 3. december 1999.
Kommentar:
Det virker utroligt, at samtli-
ge lærere på Ukaliusaq-sko-
len skulle være sådan en
samling bureaukrater, at de
tror, de problemer, der måtte
være på skolen, forsvinder,
blot man skriver det på et
stykke papir.
I ovenstående indlæg har I
udraderet en flok elever, der
peger på nogle problemer,
sådan som de ser dem. For-
nærmet og reaktionært giver
I udtryk for, at de unge, der
på foranledning af deres
lærer henvendte sig til AG,
er fulde af løgn. I genkender
ingen af de problemer, de
peger på, og afviser, at nog-
le af underviserne fungerer
dårligt. Ikke desto mindre er
det dokumenteret afen kolle-
ga i sidste nummer af AG.
Det nytter knagerne ikke,
at en skoles samlede lærer-
stand på grund af misforstået
solidaritet dækker over, at
nogle børn bliver dårligt
undervist. Det er simpelthen
for uprofessionelt.
Hele denne sag handler jo
ikke om Ukaliusaq-skolen,
men om mange andre skoler
i Nuuk og i Grønland. Som
forældre har vi kendt alkoho-
liske lærere, der på grund af
den generelle lærermangel
fortsætter undervisningen
med alt andet end tilfredsstil-
lende engagement. Som
forældre kender vi også til
lærerforsømmelser - til den
ene fritime eller fridag efter
den anden. Og mange af os
har haft børn, som t årevis
ikke fik undervisning i et til
flere afgangsfag.
Som forældre kender vi
heldigvis også til den gode
undervisning, til engagerede
og entusiastiske lærere, der
yder en enorm indsats.
Men der er problemer i
skolen, og naturligvis også
på Ukaliusaq i Nuuk. Det
nytter at at nægte det. Allige-
vel har Ukaliusaq noget,
mange andre ikke har, nem-
lig lærere og elever, som i
fællesskab har igangsat en
debat om emnet. Skade bare,
at så mange andre nægter at
være med til at se sandheden
i øjnene.
Tal dog åbent om den
modstand, skolearbejdet mø-
der fra alle kanter. Ellers
kommer vi aldrig ud af ste-
det, og så er der meget læn-
gere til den gode skole, end I
kan forestille jer.
Venlig hilsen
Jens Brønden
Hvorfor har vi
brug for to sprog?
Af sprogstuderende
i Ilisimatusarfik
Eva Møller Th.,
Kiståra Vahl Olsen
1. november 1999 havde vi et
indlæg i Qanorooq, om hvor-
for vi behøver to sprog, og
det vil vi gerne uddybe her.
Først vil vi gøre opmærk-
som på, at vi mener, at debat-
ten om det grønlandske og
danske sprog er for følelses-
ladet, ikke har ret meget hold
i virkeligheden, og er for en-
sidig. Desuden mener vi, at
at det kun er en generation,
og enkelt personer der i de-
batten er for fremherskende,
og disse tager udgangspunkt
i adminstrationsbyen Nuuk.
Undersøgelserne viser - at
man i Nuuk og andre byer på
kysten - at den yngre genera-
tion fuldt ud accepterer, at vi
her i landet er tosproget, og
ønsker, at der i folkeskolen
undervises i disse sprog.
At der der skal bruges to
sprog i samfundet, viser sig
på forskellige måder.
For eksempel er der mange
unge, der i disse år tager til
Danmark eller andre lande
for at lære sprog. Der er også
etableret en sprogskole i Si-
simiut, så andre folk kan lære
vores sprog. Og man påtæn-
ker at starte en international
friskole i Nuuk, hvor under-
visningen skal foreså på tre
sprog.
Vi mener bestemt ikke, at
det grønlandske sprog skal
nedprioriteres.
Til gengæld mener vi, at
det grønlandske sprog skal
være det første sprog - i.h.t.
lov nr. 577 af 29. november
1978. Og at man lærer det
danske sprog på bedste må-
de. For hvis vi skal afløse de
tilkaldte, har vi brug for bed-
re uddannelse - for hvem kan
uddanne sig til læge, jurist
eller kemiker ved at være
udelukkende grønlandsk-
sproget - og i det hele taget
udelukkende være dansk-
sproget? Indholdet af debat-
ten drejer netop nu om, at
danskerne ønsker at under-
trykke grønlænderne, og der-
for ønsker, at de skal lære
dansk. Hvis sådan en tænke-
måde, der bunder i en følel-
sesmæssig smerte, skal vur-
deres ud fra vores sprogbrug,
kan dette ikke have nogen
gode følger. Ved vores
sprogbrug skal vore grundlag
være, at vi med omtanke og
målrettet bruger disse, med
undersøgelser og erfaringer
som retningslinier.
Vi vil gerne give et mod-
stykke til, at man i dagens
debat mener, at vores sprog
er i farezonen.
F. eks. viser en under-
søgelse, at der i den gymna-
siale uddannelse i Nuuk
(hvor der tales mest dansk)
bruger de unge det grønland-
ske sprog flittigt som deres
daglige sprog, hvis man ser
bort fra de enkelte en-spro-
gede eller dobbeltsprogede.
Og på kysten bruges det
grønlandske sprog også flit-
tigt.
Man mener ofte, at hvis
man ikke brugte de gamle ud-
tryksformer, så bliver sproget
udsat for udryddelse, men
sproget ændrer sig med udvik-
lingen, og brugen af låneord
er ikke ensbetydende med, at
man ødelægger sproget.
Men styrken ved vores
sprog er, at vi har et bestemt
sprog, hvor selvom vi har
forskellige accenter, kan
fortstå hinanden.