Atuagagdliutit - 11.11.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 11. NOVEMBER 1999 • 7
Aaqqissuisuunerap Mikael Petersen-illu
oqaloqatigeeruj oomerannit
- Iliuuserisara ilassutitut aningaasaliissutissanik qinnuteqartarnermi
iliuusiusartunit suunnginneroqaaq, Mikael Petersen oqarpoq
Mikael ajortumik eqqaamaneqarusunnginnami
nammineerluni misissuititsilluni aallartissimavoq.
Mikael Petersen vil ikke kun huskes for noget skidt
og har selv sat undersøgelse i gang.
Naalakkersuisunut ilaasor-
taasimasoq Mikael Petersen
sapaatiummat ualikkut sia-
nerpoq, aaqqissuisuuneq o-
qaloqatigiumallugu. - Taa-
maaliortariaqaratta, oqarpoq.
- Paarnaarussaatinniarsari-
gimma paasisinnaannginnak-
ku pissutsit qanorpiaq inneri-
nik nassuiaattariaqarpakkit.
- Tikilluaqqusaavutit, o-
qarfigaara, ataasinngorner-
milu aviisi - marlunngormat
saqqummersoq - naammas-
siinnariarpat naapissalluta i-
sumaqatigiippugut.
Mikael-ip mamiasuutigaa
AG-mit inuttut narrunarsar-
neqarluni malersomeqarluni-
lu misigisimagami. Pinerlut-
tutut saqqummiunneqarluni
misigisimavoq, nuanniilliuu-
tigeqaalu. Taamaammat pi-
suunnginnini saqqummersik-
kusuppaa, aaqqissuisuune-
rullu oqaloqatigineratigut ta-
manna pisinnaanngippat, pe-
riusissanik allanik ilisimasa-
qamerarpoq.
- Ajortumik iliuuseqanngi-
langa, oqarpoq. - Aamma
unioqqutitsinngilanga. AG-
llu saqqummiussuiuamermi-
gut uanga inuttut pisimassa-
vaanga. Tamannalu unitsitta-
riaqarparput!
Oqaloqatigiinneq eqqissi-
simasumik ingerlavoq. Aaq-
qissuisuunerup ersersinniar-
tuarpaa, aviisip pisoq pillugu
allaaserinneqattaamermini i-
nuttaasoq pineqanngimmat.
Naalakkersuisunut ilaasortat
tamarmik - allaammi naalak-
kersuisut siulittaasuat - Inat-
sisartut aalajangemissaannut
tunngavissanik eqqunngitsu-
nik saqqummiussisimasuu-
gunik taamatorpiaq allaaseri-
neqarsimassagaluarput.
Taamatulli nassuiaanera
Mikael Petersen-ip upperin-
ngilaa, AG-mi qangarsuarli
allanik uparuartuisarsimassa-
galuarmat.
Siomatigut ajomeruvoq
- Iliuuserisara pineqartumi
pisartunit suunnginneroqaaq,
nassuiaavoq. - Pingaartumik
siomatigut pisartut eqqaassa-
gaanni.
Aaqqissuisuuneq utoqqali-
arsaartoq aappillerluni misi-
gaaq, Mikael pillugu aamma
imminut pilluni. Naalakker-
suisoqarfippaalunnimi inger-
latsinikkut peqquserlunnerit
aaqqissuisoqarfiup paasisa-
qarfigissallugit kakkappal-
laarsimanngilaq. Angutim-
miuna saanniittup tamanna
pigaa.
- Susoqartarnersoq paasisi-
masuugukku, nangeqqippoq,
oqaluttuarerusunngilaali.
Politikkikkut
tulleriiaarineq...
Mikael-ip taamaalilluni pi-
suunnginnermini tunngavi-
lersuutitut taavaa, iliuuseri-
sani allat iliuuserisartagaan-
nut sanilliullugu suunngit-
soq. Taavalu oqarpoq poli-
tikkikkut tulleriiaariinnartar-
luni, taamaalillunilu erseq-
qissarpaa politikkikkut aki-
sussaasuugami, inatsitigut
pinnani.
- Paasisinnaassavat pissut-
sit kaputartuussimagakkit,
Mikael Petersen oqarpoq. -
Inatsisinik unioqqutitsinngi-
langa.
- Kukkunersiuinermut a-
taatsimiititaliaq avatanniillu
kukkunersiuisut paasissutis-
siinerlunnerup paasissutis-
sanillu isertuussinerup sak-
kortuumik isornartorsiuiffi-
ginissaanut tunngavissaqar-
simapput, ataatsigut atsiortoq
oqarpoq. - Tamannalu Inatsi-
sartut, AG-p allallu tamar-
mik isomartoqartitsineranni
tunngaviuvoq.
- Kukkusummiuku, Mika-
el nassuiaavoq. - Uanga
nammineerlunga inatsisitigut
misissuititsivunga, tassanilu
ersarissumik naqissuserne-
qarpoq inatsisinik uniuisi-
manngitsunga, taamaammal-
lu kukkunersiuinermut ataat-
simiititaliaq avatannillu kuk-
kunersiuisut kukkupput.
- Taavami sooq tunuarpit?
- Taamaaliomissannut tati-
neqarama, maannalu taman-
na qanoq ilisinnaanngilara.
Kisianni makititaaqqikku-
suppunga, ilaatigut tamaanga
ornigunnikkut, annikinner-
paamimmi allassinnaassaatit
ajortuliorsimanngitsunga.
- Uagut tungitsinnit isiga-
lugu kukkunersiuinermut a-
taatsimiititaliap kukkunersi-
uisullu oqaatigisaattut ilior-
simassaatit, uagullu taman-
na allaaserisussaavarput.
Tamatumanilu qanoq pi-
suunngitsigalutit misigigalu-
aruilluunniit tamanna apeq-
qutaanngilaq. Paasisarput,
ullualunnguit qaangiunneri-
ni pinngitsoorani saqqum-
mersussaq erngerluta allaa-
serisimanngikkaluarutsigu
AG tusagassiuinerluttutut u-
paruarneqarsimassagaluar-
poq, uparuaanerlu eqqortuu-
simassagaluarluni.
Mikael Petersen eqqarsat-
siareerluni aperivoq, ilu-
moomersoq ataatigut atsior-
toq Atassummillu ilaasor-
taatitat marlussuit (!?) ataat-
simoorlutik naalakkersuisu-
nut ilaasortaq pillugu mami-
anartuliatut saqqummiussini-
arsimasut. Taamaattoqarsi-
mappat eqqunngilluinname-
rarpaa (nalunaarsukkanik
nakkutilliineq pigunarpaa!),
assersuusiorlunilu soqutigi-
narluinnartunik oqaluttuar-
poq. AG-lli tamakku saq-
qummiukkusunngilai, quia-
naannarmata.
Sapersisitsiniaanngillat
Aaqqissuisuunerup Mikael
Petersen nassuiaappaa, taa-
matut sapersisitsiniaanermi
sukkulluunniit peqataasima-
nani. Aviisimi tamaani pif-
fissaq allamut atortarparput.
Nassuerporli kanngunartuli-
ornernik amerlaqisunik tu-
sartarsimalluta - ilaat naa-
lakkersuisunut ilaasortanut
tunngasut - amerlanerilli Mi-
kael-imut - tamaasalu upper-
narsiniartarsimagaluarivut, i-
luatsinngitsumilli. Taa-
maammat aviisitsinni saq-
qummiussinnaasimanngila-
gut, pissuserlu taanna inger-
laannassaaq.
Kisianni naalakkersuisu-
nut ilaasortatut atorfeqartita-
mik perulluliortoqarsimap-
pat, tamannalu ilumoortoq
paasigutsigu allaaseriumaar-
parput. Taamaaliortamerim-
mi naammapput, unitsinniar-
nerinilu AG peqataarusup-
poq.
Mikael Petersen AG-mut
oqarpoq, ajortumik eqqaa-
maneqartussanngornini ajo-
rusuutigalugu, naak Kalaallit
Nunaat annertoorsuarmik
sullissimagaluarlugu.
Maannalu suut tamarmik ilu-
atsileruttortut, assersuutiga-
lugu isumaginnermik iluar-
sartuusseqqinneq naammas-
sileruttortoq taamatut piso-
qarmat marloriaammik ajo-
msunnarsivoq, oqarpoq.
AG unnerluutigissavaa
Eqqissisimasumik oqaloqati-
giinnermut naggasiutitut Mi-
kael oqarpoq, AG-p allaase-
rinninnera tusagassiutit pillu-
git ataatsimiititaliamut suli-
akkiissutiginialersaarlugu.
Tamanna iluariinnarsin-
naavarput. Tassami aviisimit
eqqunngitsumik ajuallannar-
tumillu pineqartutut misigi-
gaanni, makititaaqqinnissa-
mut aqqutit taanna ilagaat.
Tamanna iluatsillugu aaqqis-
suisuunerup Mikael-imut eq-
qaatissutigaa suliap ataatsi-
miititaliami ingerlanera sivit-
sorsinnaammat, tamannalu
peqqutigalugu aviisip aaq-
qissuisuunera nikanarsaasu-
tut politiinut unnerluutigisin-
naammagu.
Naggaterpiaatigut naalak-
kersuisunut ilaasortaasima-
soq nassuiaavoq, inatsisitigut
misissuititsilersimalluni, pi-
suunnginnerminik naqissu-
siisussamik.
Jens Brønden
En stilfærdig samtale mellem redaktøren og Mikael Petersen
- Det, jeg har gjort, er intet at regne for, hvad man ellers gør i
forbindelse med ansøgning om tillægsbevillinger, siger Mikael Petersen
Tidligere landsstyremedlem
Mikael Petersen ringede søn-
dag eftermiddag og bad om
en snak med redaktøren. -
Det trænger vi til, sagde han.
- Jeg kan ikke forstå, du vil
sende mig i fængsel, så jeg
må forklare dig, hvordan tin-
gene hænger sammen.
- Du skal være velkommen,
sagde jeg, og vi aftalte et
møde mandag, kort efter
deadline på tirsdagsavisen.
Mikaels problem med AG
er, at han føler sig personligt
forulempet og forfulgt af avi-
sen. Han føler, han er hængt
ud som en forbryder, og det
har han det dårligt med. Der-
for vil han renses, og kan det
ikke ske med en samtale med
redaktøren, kender han andre
metoder.
- Jeg har ikke gjort noget
forkert, siger han. - Og lige
så lidt noget ulovligt. Når så
AG bliver ved med at frem-
ture, må det jo være noget
personligt. Det må vi nu have
stoppet!
Samtalen foregik stille og
roligt. Redaktøren bedyrede,
at der ikke var noget person-
ligt i avisens behandling af
sagen. Alle andre landstyre-
medlemmer - og landsstyre-
formanden med for den sags
skyld - ville være blevet
omtalt på samme måde, hvis
det var dem, der havde givet
Landstinget et forkert beslut-
ningsgrundlag.
Men den forklaring troede
Mikael Petersen ikke på, for
så havde AG kastet sig over
nogle andre for længe siden.
Værre førhen
- Det, jeg har gjort, er jo intet
i forhold til, hvad der ellers
sker på området, forklarede
han. - For ikke at snakke om,
hvordan det var tidligere.
Den halvgamle redaktør
blev varm om ørerne, flov
over Mikael og over sig selv.
Redaktionen har altså ikke
været god nok til i tide at af-
sløre omfattende forvalt-
ningssvindel i adskillige
landsstyreområder. Det var
jo det, manden sagde.
- Du skulle bare vide,
hvordan det foregår, gentog
han, men ville ikke fortælle
om det.
Politisk prioritering...
Mikael bygger altså sin på-
stående uskyld på den om-
stændighed, at hans forseelse
er for intet at regne imod
andres. Dernæst hævder han,
at han ikke har foretaget
andet end politiske priorite-
ringer, hvilke han erklærer
sig politisk ansvarlig for,
men ikke juridisk.
- Så du kan se, at du blan-
der tingene sammen, sagde
Mikael Petersen. - Jeg har
ikke gjort noget ulovligt.
- Både revisionsudvalget
og den eksterne revision har
fundet anledning til at rette
en skarp kritik om misinfor-
mation og tilbageholdelse af
oplysninger, indvendte un-
dertegnede. - Det er det, som
både Landstinget, AG og alle
andre bygger deres kritik på.
- Jamen de tager fejl, for-
klarer Mikael. - Jeg har selv
fået lavet en juridisk under-
søgelse, der udtrykkeligt fast-
slår, at jeg ikke har gjort
noget ulovligt, og at det er
revisionsudvalget og den eks-
terne revision, der tager fejl.
- Hvorfor trak du dig så til-
bage?
- Det var jeg jo presset til,
og det kan jeg ikke stille
noget op imod nu. Men jeg
vil renses, dels ved at komme
her, for du må da i det mind-
ske kunne skrive, at jeg ikke
har gjort noget forkert.
- Sådan, som det ser ud fra
vort bord, så har du gjort,
hvad revisionsudvalget og
den eksterne revision siger,
og det er vores arbejde at
skrive om det. Og så er det jo
ligegyldigt, hvor lidt skyldig,
du selv føler dig. Hvis ikke vi
med det samme var gået
videre med en viden, der
alligevel blev offentlig kendt
få dage senere, så kunne man
med rette kritisere AG for
dårlig journalistik.
Efter en tænkepause
spurgte Mikael Petersen, om
det var rigtigt, hvad han hav-
de hørt, at en undertegnede
og et par Atassut-politike-
re(! ?) skulle samle på skan-
dalehistorier om landsstyre-
medlemmet. Han mener, det
i givet fald er meget forkert
(registertilsynet vist nok!),
og han gav en række interes-
sante eksempler på sådanne
beretninger. Dem skal AG
imidlertid afholde sig fra at
fortælle videre, fordi de sim-
pelthen er for latterlige.
Ingen trust
Redaktøren forklarede Mika-
el Petersen, at han ikke på
nogen måde er med i en
sådan trust. Vi har andet at
bruge tiden på her på avisen.
Men han tilstod dog, at vi har
hørt mange historier, nogle
af dem skandalehistorier om
landsstyremedlemmer - flest
om Mikael - og vi har søgt at
verificere dem alle, men af
dem kunne »holde vand«.
Derfor har de ikke fundet vej
til avisens spalter, og sådan
vil det blive ved at være.
Men hvis en skandalehi-
storie med et tjenestegørende
landsstyremedlem som ho-
vedperson en dag viser sig at
være sand, så skriver vi den.
Den slags har vi nemlig haft
nok af, og det vil AG godt
være med til at sætte en stop-
per for.
Mikael Petersen siger til
AG, at det ærgrer ham, at han
nu bliver husket som en
skidtsak, mens han i virkelig-
heden har udført et enormt
stykke arbejde for Grønland.
- Og nu, hvor alting er ved at
lykkes, siger han, - for
eksempel virkeliggørelsen af
socialreformen, er det dob-
belt ærgerligt.
AG for pressenævnet
Mikael runder den i øvrigt
stilfærdige samtale af med
oplysningen om, at han agter
at indanke AG’s behandling
af sagen for pressenævnet.
Det kan vi kun bifalde.
Hvis man føler sig urimeligt
trådt på af avisen og krænket
på sin ære, så er det en af
vejene til oprejsning. Redak-
tøren mindede samtidig Mi-
kael Petersen om, at det
muligvis trækker ud i presse-
nævnet, og at han derfor i
stedet kan melde avisens
redaktør til politiet for ære-
krænkelse.
Til aller sidst forklarede
det forhenværende landssty-
remedlem, at han selv har
taget initiativ til endnu en
juridisk undersøgelse, som
skal rense ham én gang for
alle.
Jens Brønden