Atuagagdliutit - 11.11.1999, Blaðsíða 18

18 -TORSDAG 11. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Oqaatsit naalakkersuinerlu
Illit pisuuvutit, inungaa!
Scrmitsiami oqaatsit pillu-
git oqallinncrmut tapiliussaq
All: Markus E. Olsen
Inatsisartut ataatsimiittar-
fianni oqaatsit suut pingaar-
nerusutut atomeqassanersut
kiisars’ isumaqatigiinngissu-
taalerpoq, ila tupinnaqaaq,
tupinnaqaaq oqaatsit marluk
pillugit assortuunneq kim-
maannerlu taama sakkortuti-
gisinnaammat, tupinnaqaaq
oqaatsivut pingaarnerpaatut
inissinneqarnialikasakkaan-
gaata “navaranaaq” eqqaan-
eqartuarmat, tupinnaqaaq
qallunaat kukitik tamaasa
atorlugit nunarput suliffitsil-
lu annaarusunngimmatigit,
eqqarsaatigilluassagaannili
eqqarsaat tamanna tupinnan-
ngilaq; nunatsinniittummi
qallunaat nunaminnut anger-
laraluarunik sulerissagalua-
ramik? Angerlaraluarunik
kikkut nikassassagaluara-
mikkit? Angerlaraluarunik
kikkut oqaaqqissaassagalua-
ramikkit? Angerlaraluarunik
suna aningaasarsiutigissagal-
uaramikku? Angerlaraluaru-
nik kikkunnut kakkannia-
kujussagaluaramik? Ilami
qallunaat nunatsinniittut
angerlaraluarunik nunaminni
sumut atorfissaqassagaluara-
mik?
Siumut partii qallunaamik
Aamma; Namminersomer-
ullutik Oqartussaanerput qal-
lunaamik pisortartaarmioq,
taannalu qallunaaq oqarluart-
aarmioq: Kalaallinngooq suli
saperput! Soorlu tamanna
aatsaat tusariga, taamaann-
gilarli... (PLS Consult eqqa-
allugu, taakku qallunaajuga-
mik soorunami kalaallit siu-
uttussatut piukkutinngilaat,
kiami qallunaap kalaallit siu-
uttoriumammagit? Imalt.
kalaaleqatittaana Siumuk-
kormiut siuuttoriumanngik-
kaatigut?)! Soormi qallunaa-
mik pisortartaaratik Siumut
partii qallunaamik siuut-
toqaliinnarsimaguni, soormi
inatsisartut tamaasa qalluna-
anik taarserutsigit, atorfillillu
kalaallinik tamaasa taaserlu-
git! Taava paasilissagaluar-
parput kikkut sumi qanorlu
inissisimagaangamik pissa-
aneqarnerusartut, ullormi
manna tikillugu ukiuni 20-ni
inatsisartutigut siuuttuugalu-
aratta nikeriartoqarsimann-
gilaq, oqaatsit - pissaaneqar-
nerullu tungaatigut.
Taamaammat inungaa; illit
kisivit apeqqutaaginnarputit
nunatsinni qanoq ingerlatsis-
oqassanersoq, apeqqutaan-
ngilaq Sermitsiaq imalt. A/G
qanoq allannersoq, imalt.
Direktør Hald Møller kinaa-
galuamersorlu qanoq oqar-
nersut, illinuna nunat, illinu-
na oqartussaaffiit, illinuna
peroriartorfiit, illinuna sanar-
fisassat, kisiannili; - aamma
illit inungaa; Siumukkormi-
utut - Atassutikkormiut -
Inuit Ataqatigiittut - Kattus-
seqatigiittut - SIK-tut il.il.
eqqarsartaaseqarlutit ima:
Amerlanerussuteqarneq,
isumatuneq, pikkorinneq,
ilinniarsimaneq, misilitta-
gaqarneq il.il. nipeqarlutit
oqalliseqataaniaruit angusas-
sarput killeqassaqaaq. Eqqar-
sartaaserli manna: Imminut
asaqatigiinneq, tapersers-
oqatigiinneq, pisariaqartits-
ineq, atorfissaqaqatigiinneq -
pingaamerusutut uummami-
orilerutsigit angusassarput
tikiaamerussaqaarput.
Taamaammat; illit inungaa
- pisuuvutit ulloq-manna tik-
illugu angusagut killeqarsi-
maqimmata, allaat inatsisar-
tut oqaluttarfianni - sumilu-
u’niimmi inuit oqaasii pinga-
anerpaalersimanngimmata.
Kinami alla pisuussagalua-
rami? Qallunaaq? Naagga!
Illinuna pisuusutit inungaa!
Naggassiullugu manna
erseqqissarlara, oqaatsinik
arlariinnik ilinniagaqamiss-
aq, kiisalu inuiannik arlariin-
nik inooqateqarnissaq aker-
lerinnginnakku, soorlu qanga
Sisimiuni nivissat ilaat qallu-
naamit katikkumaneqarami
ima oqarsimasoq: “Aatsaat
oqaatsikka ilikkaqqaarlugit”,
sunaaffami, katikkumasup
oqaatsivut ilikkarsimarugai,
tassalu asanninneq uppemar-
sisillugu. Oqaatsimmi min-
nerpaamik marluk pigalugit
paatsooqatigissutissat ikin-
nerussapput, paatsooqatigiis-
sutissallu ikinneruppata inui-
aat marluk akomganni ino-
oqatigiinnissaq oqinnerussa-
aq, maannakkutulli inissisi-
matilluta; qallunaat kalaal-
lisut ilikkarumanngitsut, aap!
Taava immitsinnut qanilliart-
ornavianngilagut, navarana-
amillu oqaluttuarput qaqu-
gussuarmut uniartuassavar-
put.
Debatoplæg vedrørende den grønlandske fagbevægelse
Af Rigmor Th. Høegh, for-
mand for NSIP
Den seneste tids debat
omhandlende den grønland-
ske fagbevægelse via AG
viser, at der i høj grad er
behov for dialog mellem SIP-
afdelingeme og SIK, og at
lokalafdelingerne bør blive
bedre til at leve op til deres
tilsyns- og arbejdsgiveropga-
ver. Det er nu engang lokalaf-
delingernes opgave at funge-
re som hovedbestyrelsens
arbejdsgivere - og der følger
da også ansvar i forbindelse
med dette.
Når SIK-formanden kan
udtale, at NSIP hellere må
melde sig ind i Arbejdsgiver-
foreningen, så har man fra
den side total misforstået
deres opgaver. SlP-afdelin-
gemes bestyrelser og med-
lemmerne har valgt hovedbe-
styrelsen til at varetage den
grønlandske fagbevægelses
interesser, herunder admini-
stration af en masse fonds-
midler, samt den politiske
dagsorden. Det er derfor ikke
mindst vigtigt, at der føres en
mere konstruktiv dialog
indenfor den grønlandske
fagbevægelsesrækker, såle-
des at fagbevægelsen kan
begynde at udvikle sig på ny.
NSIP har under diverse
kongresser og repræsentants-
møder forsøgt at være med til
at holde øje med, at disse
midler bliver brugt forsvar-
ligt og at fondene benyttes til
mest gavn for medlemmerne,
som det overhovedet er
muligt. Man må som SIP-
afdeling have lov til at stille
sprøgsmålstegn ved, om man
fra hovedbestyrelsen udfører
deres pålagte opgaver godt
nok, og det er da også natur-
ligt, at man fra denne side
ønsker, at der udføres på en
fornuftig måde.
Odaaq Olsen, Jens Lyberth
og Kristian »Pablo« Poulsen,
var gode til at hente deres
styrke fra lokalafdelingerne
og medlemmerne, og det
skyldes først og fremmest, at
de udviste respekt for det
enkelte medlem, og opnåede
resultater uden at være ureg-
lementerede.
Moses udtalte i KNR-TV,
at man koncentrerer sig så
meget om de materielle goder,
at man har tendenser til at
glemme det åndelige, og det
kan vi da kun give ham ret i.
Den grønlandske fagbevægel-
se bør i højere grad koncentre-
re sig mere om den enkelte
individs ret til at udvikle sig
på det åndelige plan.
Vi har her i Nuuk altid
udvist en særlig respekt for
tidligere SIK-bestyrelser og
ikke mindst Odaaq Olsen,
Der er ikke langt mellem
hans nyere fagforenings-
mæssige tanker og de mål-
sætninger, som vi har den
dag i dag, og det er at arbej-
de for at skabe så gode betin-
gelser for SIK-medlemmeme
som muligt, ikke kun i Nuuk,
men også i resten af SIP-
afdelingeme.
SIK-afdelingernes ret og
frihed til at ytre sig bør aldrig
betvivles igen. Det hører
ingen steder, at man lader en
ellers demokratisk styret
landsorganisation blive så
stærk, at den reelt begynder
at tro, at den kan gøre, hvad
den passer den. Man bør der-
for fra lokalafdelingernes
side begynde at tænke over
hvilke konsekvenser, det bør
have, at man lader hovedbe-
styrelsen om at gøre, hvad
der passer den. Der bør fin-
des en ordning på vores fag-
organisatoriske dødvande,
enten gennem en ekstraordi-
nær kongres eller til det
næste repræsentationsmøde.
Derudover mener vi, at man
bør begynde at kridte de
Uersakkanut akilersugaqamermi
akileraarutitigut millisaavigineqartameq
Allattup kinaassusia
aaqqissuisoqarfimmi
ilisimaneqarpoq
Tusartarlugu uppernarsisi-
mallugulu uersakkanut aki-
lersugallit akileraarutitigut o-
qilisaaffigineqartartut (milli-
saaffigineqartartut), tamanna
tusagassiutitigut akerliunera
ersersikkusuppara, neriullu-
ngalu inuiaqatigiit iluanni ta-
manna naliliiffigeqqinneqar-
sinnaajumaartoq.
Angajoqqaajuvunga qitor-
nalik kisimiittoq. Qitornara
uersagarsiutinik ukiup affak-
kaarlugit pisartagaqarpoq.
Pisartagaalu agguaqatigiisik-
kaanni ullormut 24,90 koruu-
nit pisartagarai. Ataataasoq
allamik aappaqalemikuuvoq,
meerassaqalerluni meerar-
taarnikuullunilu, qularnan-
ngilarlu meerassaa aamma u-
ersagarsiutinik pisartagaqas-
sasoq. Tamarmillu anihgaa-
sarsiortuupput, uangalumi
aamma aningaasarsiorpunga.
Akerliuninnut eqqarsaati-
gaara, ersagarsiutinik akiler-
suisuusoq akilersuinerminut
tunngatillugu akileraarutiti-
gut oqilisaaffigineqartamera.
Tamanna angajoqqaajusu-
mut tamakkiisumik akisus-
saasumut assigiinngisitsine-
runnginnerluni? Angajoq-
qaajusormi kisimiittoq ullu-
innarni tamakkiisumik
meeqqamut akisussaasoq an-
nertunerusumik aningaasati-
gut ilungersornerpaajunngin-
nerluni? Taamatut apeqqute-
qarninni ersersikkusuppara
angajoqqaatut akisussaasoq
tassaammat ulluinnarni
meeqqap pisariaqartitaanik i-
sumaginnittuusoq (ineqarti-
tsisoq, nerisaqartitsisoq,
meeqqerivimmut akileraa-
soq, atisaqartitsisoq allarpas-
suillu), taakkualu saniatigut
meeqqap soqutigisaanut,
soorlu timersornikkut taper-
sersuiniartuulluni. Oqarto-
qartarporlumi nunatsinni ti-
mersomeq annertuumik ta-
persersortariaqartoq. Timer-
sorniarnermullumi atugassat
aamma akikinngeqaat.
Uersakkanik akilersuisoq
akileraarutitigut oqalisaaffi-
gineqassappat, soormi aam-
ma meeqqamut tamakkiisu-
mik akisussaasuusoq oqili-
saaffigineqarsinnaanngila?
Oqilisaaffiginninneq imatut
uanga paasivara: Akilersui-
suusoq akileraarutitigut oqi-
lisaaffigineqartarnermigut,
meeqqamut akilersukkani u-
tertittarpai, naak akiliutai ag-
guaqatigiisillugit ullormut
24,90 koruuniinnannguuga-
luartut.
Itisilissagaanni imatut paa-
sisariaqarpoq: Uersakkamut
akilersuigaluarluni, kisianni
akiliutigisimasani akileraaru-
titigut oqilisaaffigineqarner-
migut utertittarpai. Isuma-
qarpungalu taamatut aaqqisi-
maneq angajoqqaajusunut il-
luatungeriinnut naleqqutin-
ngitsuusoq. Tamakkiisu-
mimmi akisussaasuusoq,
meeqqap ajunngitsumik i-
nuuneqarnissaanut ilunger-
sorpat, soormi akilersuisoq
taama oqitsigisumik aaqqiif-
figineqassava?
Kikkunuku taamatut aala-
jangiisuusimasut? Keermiaa-
sit naalakkersuisut (naatsor-
suutigigakku tamanna naa-
lakkersuisunit akuerineqarsi-
manissaa). Taamanikkut taa-
matut aalajangiisimasut ar-
laat imminnut eqqarsaatigi-
nerullutik akuersisuusimas-
sanerlutik? Taamaattoqan-
ngippat taamatut aaqqiisima-
neq atorunnaarsinneqartaria-
qarsoraara. Taamaattoqan-
ngippat taamatut aaqqiisima-
neq atorunnaarsinneqartaria-
qarsoraara. Taamaattoqas-
sanngippat taava angajoq-
qaat meerallit tamarmik taa-
matut aaqqiiffigineqartarian-
nginnerlutik? Meeralinnum-
mi tamanna assigiinngisitsi-
neruallaannginnerluni?
Inuiaqatikka ilissi qanoq i-
sumaqarpisi?
baner op, som man bør gøre
noget ved, og herunder snak-
ke meget mere indbyrdes
omkring et fælles fodslag.
Fagbevægelsen har inden-
for den nærmeste fremtid
nok at gøre, og der er ikke
mindst arbejdsmarkedspoli-
tikken, hvor vi alle må gøre
vores indsats, således at vi
kan få skabt en struktur, som
tilgodeser alle bedst muligt.
Og hvis vi ser på vores fælles
målsætning, så påberåber vi
os at være den grønlandske
fagbevægelse, og organisato-
risk er der ellers også rigeligt
at se til.
Q
Allaffimmiuuneq
QEQQANI ILINNIARNERTUUNNGORNIARFIMMl
allaffimmiuunertut atorfik inuttassar siuunneqarpoq
1. december 1999 aallarnerfigalugu tamatumaluun-
niit kingorna piaarnerpaamik atorfinittussamik.
Allaffimmiuunerup makku suliassaasa ilagai:
- GU-mi ataatsimiinnerni imaqarniliorneq.
- Ilinniartunut tunngasut, soorlu: Takkussimanermut
allattuiffiit, karakterit, ilinniarnersiuteqarfimmut
attaveqarnerit il.il
- Allakkat anisut isertullu nalunaarsorneqarneri.
- Allaffimmi suliassat naliginnaasut sorlu:
naatsorsuuserinerit il. il.
- Qarasaasialerinermut soqutigisaqarneq
pisinnaasaqarnerlu kissaatiginarpoq,
ilinniartitsisoqarsinnaavorli. Marluinnik
oqaaseqartuunissaq iluaqutaassaaq.
Ilinniartunik ilinniartitsisunillu attaveqarneq pingaa-
ruteqarmat suleqataasussap ammasuunissaa kiffar-
tuussiumasuunissaalu pingaaruteqarpoq, nammi-
neersinnaasumillu suleriaaseqartariaqarluni.
Atorfinitsitaanermut tunngasut:
Atorfinitsitaanermi Akissarsiat aamma atorfeqar-
nermi atugassarititat Namminersornerullutik Oqar-
tussat Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuf-
fiallu akornanni aalajangersakkat malillugit tunngavi-
gineqassapput. Paasissutissat assigiinngitsut sulif-
fimmut atuarfimmullu tunngasut paasiniarneqarsin-
naapput oqarasuaat 32 46 33 pisortaq Margit Motz-
feldt imaluunniit allaffimmi pisortaq Thorine Solheyg
Atorfimmut atatillugu inissaqartitsisoqanngilaq.
Qinnuteqaat ilinniarnermut soraarummeersimaner-
mullu uppernarsaatit kiisalu suliffeqarsimanermi
paasissutissanik assigiinngitsunik imallit nassiun-
neqassapput kingusinnerpaamik ulloq 25. novem-
ber 1999 uunga:
Qeqqani Ilinniamertuiumgomiarfik
Midtgrønlands Gymnasiale Skole
Atuarfiup pisortaa Margit Motzfeldt
Box 1067, 3900 Nuuk, Tlf. 32 46 33, Telefax 32 46 30
e-mail: rektor@greennet.gl