Atuagagdliutit - 11.11.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 11. NOVEMBER 1999 • 11
Kunngissaq sakkutuut alapernaarsuutaanni Kalaallit Nunaanni angalatilluni Fra sin tid med marinekutter i Grønland, hvor kronprinsen fik mulighed for at se Grønland
periarfissaqarpoq kunngikkormiutut tikeraartarnermit allaanerusumik Kalaallit Nunaannik fra en anden vinkel end ved officielle lejligheder.
takunninnissaminut.
m
Hundeslædekørsel
- Jeg var i Qaanaaq i som-
mer, hvor vi købte hunde og
satte dem i kæder. Vi var hel-
dige med vejret. Det var en
fantastisk arktisk sommer,
sådan som man tit har det
her. Det nærmest ørkenagti-
ge landskab er bedårende
smukt, og så var det rigtigt
sjovt at arbejde med hunde-
ne.
- Jeg havde mine forbe-
hold over for disse sky og
delvis bidske hunde. Der skal
bruges megen psykologi, når
de skal rettes til. De var sky i
starten, men efterhånden som
hundene vænnede sig til os,
blomstrede de op. Vi havde
42 hunde fra starten, og der
var kun tre, vi aldrig kom tæt
på. Resten kunne vi til sidst
røre ved. De vidste, at vi ikke
ville dem noget ondt.
- Hvordan har reaktioner-
ne været fra din familie og
venner?
- Den gennemgående reak-
tion er, at man godt kan fore-
stille sig kulden, men ikke
det lange ekspeditions-for-
løb. Turen er så lang, at tiden
i sig selv vil komme til at
præge den. Det har mange
svært ved at forestille sig.
Det er jo ikke en ferie i et
bestemt antal dage. Her skal
vi være væk i 90 - måske
100. Det perspektiv kan
andre ikke forestille sig. Men
de kunne godt tænke sig at
besøge os undervejs i fire
dage og prøve lidt hundeslæ-
dekørsel, men det er også
det.
- Det har været skægt at se
deres reaktioner. De kan ikke
overskue det. De er bange for
at møde sig selv. Men jeg
ved, at jeg vil genkende sider
i mig selv, hvis det bliver
ekstremt hårdt. Og jeg er
ikke bange for at møde mig
selv, hvis det sker.
Forsigtig som lille
- Det er alment kendt, at du
er ret frygtløs?
- Jeg ser det på den måde,
at hvis man er i god fysisk
form, så er man også i over-
skud rent mentalt og kan
overleve i disse såkaldte
frygtløse situationer. Men
det er noget, jeg er blevet. En
medarbejder gennem mere
end 30 år på Amalienborg
har fortalt mig, at jeg var
langt mere forsigtig end min
bror, da vi var små, siger
kronprinsen, der endnu ikke
er gået i skarp træning.
I sin tid i militæret har han
lært, at man ikke hele tiden
kan være på toppen, men at
det skal gå lidt op og ned, så
man for alvor kan sætte sig
op, når det bliver nødvendigt.
En metode, han stadig mener
at kunne bruge, selv om han i
næsten et år har været udstati-
oneret ved den danske ambas-
sade i Paris.
Sikkerheden vigtigst
Der har været kritik af Ek-
speditionen Sirius 2000, for-
di den gennemføres uden
grønlændere. Nok er der tale
om en privat ekspedition,
men Kronprinsen bruges flit-
tigt i markedsføringen. Ikke
mindst af TV2, som har film-
rettighederne, der givetvis
også vil være en guldgruppe
internationalt. Alligevel føler
kronprinsen godt, at man kan
skelne mellem en officiel og
privat rejse.
- Jeg har fuld forståelse
for, at nogen i Grønland har
en anden forestilling. Men
der er tale om en privat eks-
pedition, selv om vi kører i
Siriuspatruljens navn.
Spørgsmålet har ligget over
hele ekspeditionens forløb.
Men det er et spørgsmål om
plads, budget og sikkerhed.
- Der er naturligvis et fast
sikkerhedsberedskab i forve-
jen, men med min deltagelse
bliver alle sikkerhedsregler
opnormeret.
- Grønlændere har en
anden standard-procedure
ved slæderejser, end den
Sirius praktiserer, og da det
er fire tidligere Sirius-folk,
som har arrangeret ekspediti-
onen, bliver det efter deres
regler, vi skal køre.
- Grønlændere er desuden
tilpasset klimaet på en anden
måde end vi. Men vi har ikke
sagt, at vi ikke vil have grøn-
lændere med. Jeg siger heller
ikke, at det ikke kunne lade
sig gøre med en grønlandsk
makker. Men enten er man
med på vores præmisser,
eller også er man ikke. Vi har
fået ideen, kreeret turen og
bestemt de principper, der
skal køres efter. Hertil kom-
mer, at vi kender hinandens
baggrund. Det er svært at
leve med usikkerheden om,
hvordan en tredje-mand med
en for os ukendt baggrund
måske vil reagere i en given
situation efter halvanden
måned, fortæller kronprisen,
som også har forberedt sig på
noget ganske andet: fem
måneder uden kvindeligt sel-
skab.
- Vi må jo spøge lidt med
det. Der kommer jo ikke
nogen - og det nytter heller
ikke at håbe på det. Så det
forbereder jeg mig også på,
griner kronprinsen.
Kunngissaq Frederik
ummanngikkallarami
kunngikkormiutut Kalaallit
Nunaannut tikeraartoq.
Taamanikkut
eqqarsaatigineqanngilaq
Kalaallit Nunaat napillugu
qimussernissamut
peqataasussatut
kajumissaarneqarnissaa.
Før kronprins Frederik fik
hår på brystet og skæg i
ansigtet under et af de
officielle besøg i Grønland.
Dengang var der ingen, der
tænkte på at invitere ham
med tværs over Grønland.
ASS./ FOTO: NORDFOTO