Atuagagdliutit - 11.11.1999, Blaðsíða 14

14 -TORSDAG 11. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ALLATUT: BENTE GROTH, EVA HELWEG, TULLE KOFOED OG TINE BRYLD
Piumassuseqarluameq - ikiuukkusuttut
Arnat sisamat, Bente Groth
aamma Eva Helweg Egtmont
Fonden-imeersut, Tulle Ko-
foed, qanigisanit kinguaassi-
utitigut atornerlunneqarsi-
masunut tapersersuisarfim-
meersoq aamma atuakkior-
toq Tine Bryld oqallisissia-
mik pissanganartumik isu-
massarsiorluarfiusinnaasu-
millu nassiussipput, kissaate-
qarfigaluta allanngortinnagu-
aviisimut naqissagipput.
Taamaammat atuartussanut
kalaallinut sumiifp.it taagor-
neqartut naalaatsornerin-
naarpasissinnaapput, taman-
nali eqqartukkamut tamak-
kiisumut allannguinngilaq.
AASIAAT Kommuniat Ka-
laallit Nunaata kitaaniippoq,
Qeqertartarsuup Tunuata a-
nigguaniilluni. Aasiaat - sior-
natigut qallunaanit Egedes-
minde-mik taagomeqartoq -
ajoqersuiartortut kuisiman-
ngitsunik kuisisamikkut kris-
tumiunngortitsiniarlutik sivi-
sunerpaamik atorsimavaat.
Sumiiffimmi tassani arferit
nipiliorpalunnerat ersaritta-
qaaq, ukiallu qaamanerani
sakkortuumi pinnguartut ta-
kujuminartaqaat. Alianaatta-
qaaq siumullu takorloorumi-
naattaqaluni.
Kommuni marlunnik nu-
naqarfeqarpoq, inuillu katil-
lugit 3000-t missaanniillutik
- taakkulu pingajorarteruti-
ngajaat meeraapput inuusut-
tuullutillu.
1996-imi ukiakkut nukap-
piaqqat atuartut eqqumiitsu-
mik pissusilersortut malugi-
neqartalerput. Politiit misis-
suinerisigut paasinarsivoq
nukappiaqqat 12-it 16-illu a-
komanni ukiullit ilarpassui
piffissami sivisujaami a-
ngummit inersimasumit ki-
nguaassiutimikkut atorlunne-
qartarsimasut.
Angutip taassuma nukap-
piaqqat illumini »nukappiaq-
qanut klubbiliorluni« kater-
suutsittarsimavai.
Nukappiaqqanut pineqar-
tunut angajoqqaavinullu im-
mikkut ikiorsiisoqarnissaa i-
sumaqatigiissutigineqarpoq,
kisianni aallaqqaammulli
paasineqarpoq, kommuni ki-
simiilluni suliniassaguni ani-
ngaasatigut sulisoqamikkul-
lu nukissaqanngitsoq.
Ajornartorsiutit annertus-
susii qanorlu ittuuneri tun-
ngavigalugit suliniut »Nu-
kappiaqqat« aallartinneqar-
poq. Suliniut taanna qallu-
naat amerlanersaasa ilisima-
simassanngilaat, kisianni pi-
ngaartutigut Kalaallit Nu-
naanni suliniutaasartunit al-
laaneruvoq. Pilersinneqar-
nermini ingerlanneqarnermi-
niluunniit qallunaajusugut
ikiorsiissutitut tusartakkat-
sinnit allaanerulluinnarpoq,
qanorluunniit piumassuse-
qarluartigigaluarutta ikiuun-
niarlutaluunniit assagut i-
saakkaluarutsigit.
QALLUNAAT immikkut ili-
simasallit ukiut 50-it ingerla-
nerini Kalaallit Nunaannut
nutaasumut annertuumik sun-
niuteqartarsimapput. Sulias-
sat pingaartut tulleriillugit
ingerlattarsimavagut malin-
naaffigisarsimallugillu - ta-
matumunnga inuiaqatigiinni
ilinniartitsisutut, nakorsatut,
ilisimatusartutut, ingeniøritut,
konstruktøritut, siunnersorti-
tut siunnersuisartutullu inis-
sisimanerput peqqutaalluni.
Inuiaqatigiit allarluinnarmik
kultureqartut tikissimavagut,
immaqalu ilaasaluunniit ta-
manna malugineq ajorpaat.
Qallikkut isigalugu taama-
nitut sorpassuit ingerlalluartu-
tut isikkoqarput. Qallunaat
nunasiaateqameranni, 1953-
imi atorunnaartumi pissusiu-
simasut suli kalaallit inger-
latsineranni malunnartarput.
Aqutsisutut atorfippassuit suli
qallunaanit imaluunniit ka-
laallinit qallunaatut ilinniarsi-
masunit atorfigineqarput.
Tassa Namminersomerullutik
Oqartussani, kommunit ilu-
silersugaaneranni, akileraa-
ruserisarfiini, inunnik isuma-
ginnittoqarfiini ataatsimii-
titalianilu. Qanorluunniillu
kommunip annertussusia peq-
qutaalluni aqutsinerup oqin-
nerusumik suliaqarfiit paarla-
kaallutik sulisariaqarnerat
ajornartigisinnaagaluarpat.
Ukiullu 50-it taakku inger-
lanerini qallunaat suliniaqati-
giiffiit akuerisat, soorlu Dansk
Røde Kors aamma Red Barnet
ikiuuttarsimapput. Meeqqeri-
vinnik meeqqallu angerlarsi-
mafftinik pilersitsiortor-toqar-
poq, siunnersuutinik isumas-
sarsianillu pitsaasunik taper-
sersuiffiusunik. Tamakku ta-
marmik ajunngitsumik isuma-
qarluni piliaapput - tamatigulli
pitsaanerpaanik kinguneqar-
neq ajorlutik.
Kingusinaarluni paasinar-
sivoq pilersaarutit suliniaqat-
igiiffiit marluk taakku 50-
ikkunni aallartissimasaat i-
sornartorsiomissaat ajornan-
ngissimaqisoq, tassa taamani
misiligutitut kalaallit meeq-
qat perorsarneqarnerannut
atatillugu ukiup aappaa avil-
lugu Danmark-iliartinneqar-
mata, kingomagullu Nuum-
mi meeqqat angerlarsimaffi-
anniitinneqarlutik, tassaniin-
nerminni kalaallisut oqal-
oqqusaanatik ilaquttaminnul-
lu attaveerullutik. Atugaat
artomaqaat - qularnanngilar-
lu siunertaammat aniguisin-
naanissamut ingerlallualer-
nissamullu nukittortinniar-
neqartut - soorlu tamanna
meeqqat inuunerat pillugu
atuakkiami »Ajunnginner-
paamik isumaqarluta«-mi ta-
kuneqarsinnaasoq.
Taamaakkaluartoq periu-
seq taanna ingerlaqqippoq,
allatut iluseqarluni, allanit
peqataaffigineqarluni, kisi-
annili tunngaviatigut isuma-
mit ataatsimit iliuuseqartu-
nillu taakkuninnga aallaave-
qarluni - uagut qallunaa-
jusugut ajunnginnerpaamik
isumaqarluta.
ASSERSUUTISSAT kingul-
liit ilagaat, Kalaallit Nunaan-
ni meeqqat kinguaassiuti-
mikkkut atornerlugaasimasut
pillugit suleqatigiilemeq nu-
taarluinnaq.
Tamanna oktoberimi no-
vemberimilu aviisitigut an-
nertuumik saqqummiussui-
soqarneratigut aallarnerne-
qarpoq.
Danmark-imi Børnerådip
siulittaasuata aamma meeq-
qat atugaat pillugit siulittaa-
sup oqaaseqartarnerisigut i-
kiortissanik pisariaqartitsi-
soqartoq saqqummerpoq,
soorlu qallunaat Bømeråd-
iatut ilusilimmik, Nuummi
meeqqat illuannik, ulloq un-
nuarlu angerlarsimaffinnik,
ilaqutariinnik nakkutilliivim-
mik aamma ajomartorsiutip
annertussusianik misissuiler-
torsinnaasumik pilersitsiso-
qarneratigut. Taakkuninnga
tunngavilersuipallannissaq -
qallunaat pissusiinit aalla-
aveqartoq - Red Bamet-ip
Nuummi immikkoortortaqar-
fianit nutaamit isumagine-
qartoq »misissuineruvoq« pi-
sortatiguunngitsoq«. Misis-
suineq taanna qallunaat ge-
neralsekretær-iata oqamera-
tut ersersitsivoq, kalaallit
meeqqat tallimaagaangata a-
taaseq kinguaassiutimigut
atomerlugaasartoq.
Arlaleriarluni isomartorsiu-
isoqartarpoq, Namminersor-
nerullutik Oqartussat meeqqat
atugaannik naammattumik
salliutitsisannginnerarlugit.
Annertuumillu isomartorsiu-
isoqartarpoq kinguaassiuti-
tigut atomerlugaasimasunut
atugassarititaasut amerlane-
rulersinneqarsimanngimmata.
Naalakkersuisunut siulittaa-
sup Jonathan Motzfeldt-ip
nassuerutigaa ajornartorsiutit
amerlaqimmata, kisiannili
oqarluni inuiaqatigiit iluanni
suliniutaasut ingerlanneqartut
pingaartikkini.
Inuit qulaatiinnarlugit aaq-
qiisoqarnissaa kissaatigin-
ngilaa, Danmark-ilu akule-
ruttariaqarsorinagu - tassa
ikiorsiissutissaq qanorlu ili-
orluni ikiuuttoqamissaa pil-
lugu isumaqatigiittoqareersi-
matinnagu.
SULINIUT »Nukappiaqqat«
isuma tamanna aallaavigalu-
gu pilersitaavoq ukiunilu
marlunni ingerlareerluni.
Tassa nunami nammineq na-
jukkami suliap pingaarutillip
tamatuma nammineerluni o-
qaasiliornissaata, ineriartor-
tinnissaata ingerlannissaatalu
AF: BENTE GROTH, EVA HELWEG, TULLE KOFOED OG TINE BRYLD
Den gode vilje - de hjælpende hænder
Fire kvinder, Bente Groth og
Eva Helweg fra Egtmont
Fonden, Tulle Kofoed fra
Støttecentret mod incest og
forfatteren Tine Bryld har
sendt os denne spændende
og inspirerende kronik, som
de ønsker trykt direkte eper
manuskriptet. Derfor op-
træder der for et grønlandsk
publikum blandt andet nogle
geograpske selvfølgelighe-
der, som dog ingenlunde
skæmmer helheden.
AASIAAT Kommune ligger i
den nordlige del af Vestgrøn-
land ved Disko Bugtens mun-
ding. Aasiaat - eller det tidlige-
re danske navn Egedesminde -
stedet hvor det tog missio-
nærerne længst tid at kristne
»hedningerne« gennem dåben.
Stedet hvor hvalerne synger
og danser i det skarpe efterår-
slys. Smukt og uforudsigeligt.
Kommunen har to bygder
og omkring tretusinde indbyg-
gere - næsten en tredjedel er
bøm og unge.
I efteråret 1996 havde man
observeret en påfaldende
adfærd hos nogle skoledren-
ge. En efterfølgende politi-
efterforskning afslørede, at en
stor gruppe drenge i alderen
12 til 16 år havde været udsat
for seksuelt misbrug igennem
længere tid af en voksen
mand.
Manden havde holdt »dren-
geklub« i sit hus, hvor drenge-
ne kom jævnligt.
Der var enighed om at
iværksætte ekstraordinære
hjælpeforanstaltninger til de
berørte drenge og deres foræl-
dre, men allerede fra starten
stod det klart at kommunen
hverken havde de økonomi-
ske eller faglige ressourcer til
at løfte opgaven alene.
Med baggrund i problemer-
nes omfang og karakter udar-
bejdedes projekt »Drenge«. Et
projekt, hvis eksistens forment-
lig er ukendt for de fleste dan-
skere, men som på vigtige
punkter adskiller sig fra de initi-
ativer, der ellers ser dagens lys i
Grønland. Som hverken i sin til-
blivelse eller udførelse ligner de
hjælpeforanstaltninger, vi dan-
skere normalt hører om og selv
har haft vores gode vilje og
hjælpende hænder med i.
DANSKE eksperter har i et
halvt århundrede haft stor ind-
flydelse på udviklingen i det
nye Grønland.
Vi har udført og overvåget
den ene vigtige opgave efter
den anden - takket være vores
placering i samfundet som
lærere, læger, forskere, ingen-
iører, konstruktører, kon-
sulenter og rådgivere. Vi er
kommet til et samfund med en
helt anden kultur, og nogle har
måske knapt nok bemærket det.
På overfladen fungerer man-
ge ting stadig, som de gjorde
engang. Det danske kolonisty-
re, der ophørte i 1953, præger
stadig den grønlandske forvalt-
ning. Mange ledende stillinger
er fortsat bemandet med dan-
skere eller dansk uddannede
grønlændere. Det gælder
Hjemmestyret, direktoratsyste-
met og kommunernes opbyg-
ning med skatteforvaltning,
socialforvaltning og udvalg.
Uanset om kommunens størrel-
se måske ikke fordrer ret meget
andet end en lethåndterlig,
tværfaglig administration.
Og i det samme halve århun-
drede har anerkendte danske
organisationer som Dansk
Røde Kors og Red Barnet givet
deres hænder med. Med opret-
telse af børnehaver og børne-
hjem, med tilskud af gode råd
og gode idéer. Alt gjort i den
bedste mening - men ikke altid
med det bedste udfald.
Set i bagklogskabens lys er
det let nok at kritisere den
plan, de to organisationer
iværksatte dengang i 50’eme,
da man eksperimenterede med
opdragelsen af grønlandske
bøm ved først at sende dem
halvandet år til Danmark og
siden installere dem på børne-
hjem i Nuuk, hvor de blev
nægtet at tale grønlandsk og
mistede kontakten til deres
familier. Tiderne var barske -
og hensigten var utvivlsomt at
styrke deres muligheder for at
overleve og klare sig godt -
sådan som det fremgår af
bogen »I Den Bedste Mening«
om disse børns skæbne.
Alligevel kan man se møn-
strene gentaget, i andre former,
med andre aktører, men i reali-
teten udspmnget af den samme
filosofi og udformet af de sam-
me hænder - vores, danskernes,
i den bedste mening.
ET AF DE seneste eksempler
er konturerne af et helt nyt
samarbejde omkring de seksu-
elt misbrugte bøm i Grønland.
Et forløb, der begyndte med
en større aviskampagne i
oktober og november.
I Danmark med udtalelser
fra formanden for Bømerådet
og formanden for Børns Vil-
kår, der fastslog behovet for
hjælp, f.eks. i form af et bør-
neråd efter dansk model, et
statsligt finansieret børnehus i
Nuuk, døgninstitutioner,
familie-overvågning og akut-
undersøgelser til klarlæggelse
af problemets omfang. Det
hastende grundlag for denne
stribe - dansk-inspirerede - til-
tag var angiveligt en uofficiel
»undersøgelse«, foretaget af
Red Barnet, med en nystiftet
afdeling i Nuuk. En under-
søgelse, der ifølge den danske
generalsekretær viser, at hver
femte grønlandsk barn udsæt-
tes for sex-overgreb.
Det er flere gange blevet
kritiseret, at Hjemmestyret
ikke har prioriteret børns for-
hold i tilstrækkelig grad. I
særdeleshed er det blevet kri-
tiseret, at man ikke har sat fle-
re ressourcer ind over for sek-
suelt misbrug. Landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt
erkender, at der er mange pro-
blemer, men udtaler, at han
lægger vægt på de initiativer,
der tages i lokalsamfundene.
Han ønsker ikke løsninger
trukket ned over hovedet på
folk og mener ikke, at Dan-
mark skal blande sig - med
mindre der er enighed om
hjælpen og hvordan den skal
ydes.
PROJEKT »Drenge« er ud-
pisariaqartinneqarnera aal-
laavigalugu.
Suliami matumani nukap-
piaqqat Aasianni, Qeqertar-
suup Tunuata anigguaniittu-
mi atornerlugaasimasut pine-
qarput. Illoqarfik taanna su-
liffissaaleqiffioqaaq inooqa-
tigiinnikkullu ajomartorsior-
fioqaluni - inissaaleqisoqa-
qaaq aammalu meeqqat i-
nuusuttullu sunngiffimmi
sammisinnaasaannik ami-
gaateqarfioqaluni. Taamaat-
toqarneralu ukiumiit ukiu-
mut ajorsiartorpoq.
Suliniut Aasiaat Kommu-
niata 1997-imi ukiakkut aal-
lartippaa.
Siunertarpiaavorlu nukap-
piaqqat peroriartornerminni
atornerlugaajuartarsimasut
saaffissaannik nassaarsior-
nissaq. Eqimattannguakkaar-
lutik oqaloqateqarsinnaanis-
samut misigisaminnillu qaa-
ngiiniamissamut neqeroorfi-
gineqarlutik. Siunissaq unga-
sinnerusoq eqqarsaatigalugu
qaangerneqarsinnaanngitsu-
nik ajoqusernissaat pinaveer-
saartinniarneqarpoq, aamma-
lu inersimasunngorunik i-
ngerlanerliulernissaat pina-
veersaartinniarneqarluni -
taamaallutik namminneq
kannguttaatsuliortunngus-
sanngikkunik.
Suli Kalaallit Nunaanni
inuit katsorsaasinnaasutut i-
linniarsimasut amigaatigine-
qarput. Aasianni sulisussat
naammattut pissarsiarineqar-
sinnaanngimmata nutaanik
toqqarnerusunillu suliniute-
qartoqalerpoq, illoqarfimmi
najugaqartut saaffigalugit
suliniummut ilaalersinneqar-
lutik. Assersuutigalugu tas-
saapput ilinniartitsisut, pe-
rorsaasut assigisaannillu ilin-
niarsimasut allat. Kinguaas-
siutitigut atornerlugaasima-
sunik sullissineq imaannaan-
sprunget af den tankegang og
har fungeret i to år. Af det ind-
lysende behov for selv af defi-
nere, opbygge og udføre det
vigtigste arbejde i eget land.
I dette tilfælde arbejdet med
en gruppe misbrugte drenge i
Aasiaat ved Disko Bugtens
udmunding. En by præget af
omfattende arbejdsløshed og
sociale problemer - boligman-
gel og mangel på fritidstilbud
til bøm og unge. En tilstand, der
var blevet forværret år for år.
Aasiaat kommune startede
projektet i efteråret 1997.
Det helt jordnære formål
var at finde tilbud til de berør-
te drenge, der havde været
udsat for systematisk misbrug
i deres opvækst. Tilbyde dem
samtaler i smågrupper og
bearbejde deres oplevelser.
Det langsigtede formål var at
forebygge varige skader og
forebygge, at de kom skævt
ind i deres voksentilværelse -
med risiko for, at de selv en
dag blev krænkere
I Grønland er der stadig stor
mangel på personer, der er
uddannet til behandlingsarbej-
de. Da man ikke i Aasiaat kun-
ne skaffe tilstrækkelig arbejds-
kraft, tog man det nye, direkte
initiativ at opsøge lokale bebo-
ere og inddrage dem i projek-
tet. Det var for eksempel lære-
re, pædagoger og andre med
beslægtede uddannelser. At
arbejde med seksuelt misbrug
er ikke nogen enkel sag og