Atuagagdliutit - 11.11.1999, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 11. NOVEMBER 1999
ATU AG AG DU UTIT
Nammineerluni
piumasaqarpoq
Sakkutooqarfik pillugu isumaqatigiinniarsinnaanermut
naalakkersuisut siulittaasuata piumasaqarnissaanik
nunanut allanut isumannaallisaanermullu ataatsimiititaq
akuersisimanngilaq
(EE) - Naalakkersuisut siulit-
taasuata amerikarmiunik isu-
maqatigiinniarsinnaanermi
piumasaqaatigisaasa oqallisi-
ginissaat qularutissaanngit-
sumik pissaaq ataatsimiititaq
decemberip aallartinnerani
Danmark-imut angalappat.
Taama oqarpoq nunanut alla-
nut isumannaallisaanermullu
ataatsimiititami siulittaasoq
Maliinannguaq M. Møl-
gaard.
Ataatsimiititap ataatsimee-
qatigissavaa Folketing-ip nu-
nanut allanut politikeqarner-
mut ataatsimiititaa. Pituffim-
mi radareqarfiup nutartemis-
saa pillugu amerikarmiut pi-
lersaarutaat tamatumani
akerleriissutaavoq, amerikar-
miut illersornissaannut ilaa-
sussaq.
Kukkusumik
issuarneqarneq
Naalakkersuisut siulittaasua-
ta Berlingske Tidende-mut
oqaaserisimasai pillugit Ma-
liinannguaq M. Mølgaard-ip
Jonathan Motzfeldt oqaloqa-
tigisimavaa.
- Uannut oqarpoq kukku-
sumik issuarneqarsimalluni,
erseqqissaatigalugulu Pituf-
fimmi sakkutooqarfiup nu-
tarterneqarnissaanik ameri-
karmiut pilersaarutaat pillu-
gu paasissutissanik nutaanik
saqqummertoqarsimanngit-
soq, nunanut allanut isuman-
(EE) - Det er helt sikkert, at
vi kommer til at drøfte lands-
styreformandens formodede
krav til amerikanerne ved en
eventuel forhandling under
udvalgets rejse til Danmark i
begyndelsen af december.
Det siger formanden for
Landstingets udenrigs- og
sikkerhedspolitisk udvalg,
Maliinannguaq M. Møl-
gaard.
Udvalget skal i december
mødes med Folketingets
udenrigspolitiske udvalg.
Det er et resultat af polimik-
ken omkring amerikanernes
planer om at modernisere
radaranlægget i Pituffik, så
det kan indgå i amerikaner-
nes raketforsvar.
Fejlcitater
Maliinannguaq M. Mølgaard
har talt med landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt om
hans udtalelser til Berlingske
Tidende i sidste uge.
- Over for mig har han sagt
at han er blevet fejlciteret, og
han har understreget at der
naallisaanermullu ataatsimii-
titami siulittaasoq oqarpoq.
Jonathan Motzfeldt oqara-
luarluni kukkusumik issuar-
neqarsimalluni, taamaattoq
nunanut allanut ministerimut
oqarsimavoq piumasaqaate-
qarluni naammassineqartus-
sanik amerikarmiut saaffi-
ginnissuteqassagaluarpata.
Kukkunerunngillat
Sap. akunnerani kingullermi
radiuaviisimut erseqqissu-
mik tunuartinneqarsinnaan-
ngitsumillu taama oqarpoq.
- Amerikarmiut saaffigin-
nissappata Kalaallit Nunaat
isumaqatigiinniarnermi pe-
qataassaaq.
- Peqataaffigiumanngilar-
put nunatsinni sorsunnerup
nillertup sunniutai atorne-
qaqqilissasut.
- Pineqartut pillugit oqal-
littoqalerpat Kalaallit Nunaat
aningaasatigut avatangiisiti-
gullu artukkerneqassanngi-
laq.
- Tamanna nalunngilarput
oqaatigisimallugulu, sap.
akunnerani kingullermi Jo-
nathan Motzfeldt radiuaviisi-
mit apersorneqarnermini
oqarpoq, nunanut allanut mi-
nisterimut qanoq oqarsima-
nerluni aperineqarami.
Taamatut piumasaqaate-
qameq allaanerunngilaq Ber-
lingske Tidende-mi »kukku-
sumik« issuarneqarnermik
ikke er kommet nye oplys-
ninger om amerikanernes
planer om, at modernisere
Pituffik-basens radar, siger
formanden for udenrigs- og
sikkerhedspolitisk udvalg.
Selvom Jonathan Motz-
feldt siger, at han er fejlcite-
ret, så har han overfor uden-
rigsministeren givet udtryk
for krav, der skal opfyldes i
forbindelse med en eventuel
henvendelse fra amerikaner-
ne.
Ikke fejlcitater
Disse krav formulerede han
uafviseligt klart til radioavi-
sen i et interview i sidste uge:
1) - Jeg har sagt, at Grøn-
land skal sidde med ved bor-
det omkring forhandlinger,
hvis der kommer en henven-
delse.
2) - Vi vil ikke medvirke
til, at der bliver kold-krigstil-
stande igen i vores omgivel-
ser.
3) - Og Grønland skal ikke
få økonomiske og miljømæs-
sige byrder, hvis der kommer
oqarniamermit. Sakkussanik
nakkutilliinermi isumaqati-
giissutit atuuttut unioqqutil-
lugit radarip atomeqanngin-
nissaanik radiuaviisimut
oqarnermini taama isuma-
qanngilaq. Ilaasinnaalluarlu-
nili sorsunneq nillertoq pillu-
gu oqaaseqaammut.
Piumasaqaat
Maliinannguaq M. Mølgaard
oqarpoq, piumasaqaatinit pi-
ngasuusunit ataasiinnaq ili-
sarisinnaallugu. Tassaavoq
amerikarmiut saaffiginnissa-
galuarpata isumaqatigiin-
niamermut peqataanissaq.
- Piumasaqaatit allat mar-
luk ataatsimiititami oqaloqa-
tigiissutigisimanngilavut,
taamaalillunilu naalakkersui-
sut siulittaasuata nammineer-
luni piumasaqaatigai, taama
oqarpoq.
Siulittaasup erseqqissaati-
gaa, Inatsisartut nunanut al-
lanut isumannaallisaaner-
mullu ataatsimiititaata ame-
rikarmiut radarimik anner-
tusisitsinissaat pillugu piler-
saarutit takkuppata naliler-
niaqqissaassagaa.
- Taamanikkussamut ame-
rikarmiut saaffiginnissutaat
qanoq isummerfigissanerlu-
gu aalajangiutissavarput.
- Suli saaffigineqarsiman-
ngilagut, taamaattumik
maannakkut aalajangiinis-
samut pissutissaqanngilaq.
en diskussion om disse her
ting.
- Det ved vi, det har vi
sagt, sagde altså Jonathan
Motzfeldt i sidste uge i et
interview i radioavisen på
spørgsmålet om, hvad han
har sagt til udenrigsministe-
ren.
Disse krav er faktisk ikke
forskellige fra de »fejlcitere-
de« i Berlingske Tidende.
Der er et krav, som han ikke
siger til radioavisen, nemlig
at radaren ikke må anvendes
i strid med gældende aftaler
på våbenkontrolområdet.
Men kan jo sagtens indgå i
en udtalelsen om koldkrigs-
tilstande.
Et krav
Maliinannguaq M. Mølgaard
siger, at hun kun kan genken-
de et ud af de tre krav. Det er
kravet om at sidde med ved
bordet, hvis der kommer en
henvendelse fra USA.
- De andre to krav har vi
aldrig drøftet i udvalget og
det må stå for landsstyrefor-
Maliinannguaq M. Mølgaard.
Akuerineqarneq
Piumasaqaateqarnermi
akuersinerunngila piumasa-
qaatit naammassineqarpata ?
- Naalakkersuisut siulittaa-
suat qanoq oqarsimanersoq
ilisimatinnagu tamanna aki-
sinnaanngilara. Qularutis-
saanngitsumilli naalakker-
suisut siulittaasuata oqaase-
qaatigisimasai ataatsimiin-
nissami tullermi oqallisigis-
savavut, Maliinannguaq M.
Mølgaard oqarpoq, qular-
naarsimallugulu pineqartumi
pisunik kingullernik ataatsi-
miititamut ilaasortat paasis-
sutissinneqamissaat.
Ataatsimiititaq
avaqqullugu
Atassut sinnerlugu ataatsi-
miititamut ilaasortaq Otto
Steenholdt isumaqarpoq,
naalakkersuisut siulittaasuata
piumasaqaatini pillugit Inat-
sisartut nunanut allanut isu-
mandens egen regning, siger
hun.
Formanden understreger,
at Landstingets udenrigs- og
sikkerhedspolitiske udvalg
omhyggeligt skal vurdere
amerikanernes planer for ud-
bygning af radaren, når de
kommer.
- Til den tid må vi tage stil-
ling til, hvordan vi skal for-
holde os til en henvendelse
fra amerikanerne.
- Det har vi ikke fået end-
nu, så derfor er der ingen
grund til, at tage stilling til
det på nuværende tidspunkt,
siger hun.
Grønt lys
- Når man opstiller krav, er
det så ikke en tilladelse, hvis
bare kravene kan opfyldes?
- Det kan jeg ikke svare på,
når jeg ikke ved, hvad lands-
styreformanden har sagt.
Men vi kommer helt sikkert
ind på landsstyreformandens
udtalelser under det næste
møde, siger Maliinannguaq
M. Mølgaard, som også har
mannaallisaanermullu ataat-
simiititaat oqaloqatigisima-
sariaqarluaraa.
- Suliaq taama inuiaqati-
giinnut pingaaruteqartigisoq
pillugu ataatsimiititaq avaq-
qunneqarsinnaanngilaq, taa-
ma oqarpoq.
Ataatsimiititamilu siulit-
taasoq ilaasortanik ataatsi-
miigiaqquseqqullugu saaffi-
gisimavaa.
Tamatumanili Maliinan-
nguaq M. Mølgaard itigartit-
sivoq, ataatsimiititap Folke-
ting-ip nunanut allanut isu-
mannaallisaanermullu ataat-
simiititaa 2. december ataat-
simeeqatigissammagu.
- Ataatsimiinnermi tassani
Folketing-ip ataatsimiiitaa-
nik amerikarmiut Pituffimmi
sakkutooqarfianni pissutsit
pillugit suleqatigiinnissaq
oqaloqatigiissutigissavarput,
Maliinannguaq M. Mølgaard
oqarpoq.
sikret sig, at udvalget er ble-
vet informeret om den sene-
ste udvikling i sagen.
Udenom udvalg
Atassuts medlem af udval-
get, Otto Steenholdt mener,
at landsstyreformanden bur-
de have drøftet sine krav med
Landstingets udenrigs- og
sikkerhedspolitiske udvalg.
- Han kan ikke gå uden om
os i en sag, der er så vigtig
for befolkningen, siger han.
Han har også henvendt sig
til formånden for udvalget,
for at få hende til at indkalde
til et møde.
Men det afviser Maliinan-
nguaq M. Mølgaard, fordi
udvalget alligevel skal holde
møde med Folketingets
udenrigs- og sikkerhedspoli-
tisk udvalg den 2. december.
- På det møde må vi også
drøfte samarbejde med Fol-
ketingets udvalg omkring
sager som den amerikanske
base i Pituffik, siger Malii-
nannguaq M. Mølgaard.
Tunu pillugu
atuagaq
AARHUS(CSL) - Pia
Arke, Kalaallit Nunaanni
inunngorsimallunilu pero-
riartorsimasoq, kingorna-
gullu Det Kongelige Dan-
ske Kunstakademi-mi ilin-
niarsimasoq, Tunup »oqa-
luttuarisaanera« pillugu
atuakkiorpoq.
Kalaallit Nunaannit assi-
lisarpassuit qallunaat a-
ngerlarsimaffiini sumi ta-
maaniittuni pigineqarput.
Assit taakku Pia Arke-p
immikkut atortoqarluni as-
sileqqinniarpai. Atuakka-
mi ilaatigut pineqartoq tas-
saassaaq, 50-ikkut, 60-
ikkut 70-ikkullu ingerlane-
rini Kalaallit Nunaanni
“ innuttaasut 20 procentii ti-
is killugit qallunaajusarsima-
< nera.
Pia Arke siusinnerusuk-
kut assinik assileeqqiiner-
mik sammisaqartarsima-
voq. Amerikarmiu ilisima-
sassarsiorluni angalasartoq
Robert E. Peary pillugu a-
tuakkiamut assitalersuisi-
mavoq.
Sapaatip akunnerani
uani Pia Arke Aarhus-imi
Kalaallit Illuanni Tunu pil-
lugu suliaminik assiliarta-
lersuinerminillu oqaluttu-
assaaq.
Historiebog
om Østgrønland
AARHUS(CSL) - Pia
Arke, født og opvokset i
Grønland og senere uddan-
net på Det Kongelige Dan-
ske Kunstakademi, er i
gang med at lave en usæd-
vanlig »historiebog« fra
Østgrønland.
Der ligger titusindvis af
private fotografier fra
Grønland rundt omkring i
danske hjem. Billeder, som
Pia Arke vil affotografere
med en særlig teknik.
Bogen skal blandt andet
handle om, at 20 procent af
Grønlands befolkning op
gennem 50-, 60- og 70-
eme var danskere.
Pia Arke har tidligere
arbejdet med at affotogra-
fere fotografier. Hun har
lavet en billedserie fra en
bog af den amerikanske
opdagelsesrejsende Ro-
bert. E. Peary. I denne uge
fortæller Pia Arke om sit
billedarbejde og historie-
projektet fra Nordøstgrøn-
land i Det Grønlandske
Hus i Aarhus.
Dyrere krabber
NUUK - Efter drøftelser
mellem KNAPK og Royal
Greenland er det blevet
besluttet, at kiloprisen på
krabber fra 2. november
bliver 10 kroner - en for-
højelse for krabbefiskere
på to kroner kiloet.
- Med den mærkbare
forhøjelse får fiskerne et
signal om, at der er bedre
priser i krabbeindustrien
end tidligere, og at udvik-
lingen derfor vil gøre det
både ønskeligt og forsvar-
ligt, at der i erhvervet
overvejes investeringer til
den kommende sæsons
fiskeri, siger vicedirektør i
Royal Greenland, Knud
Albrechtsen.
Jonathans krav må stå for hans egen regning
Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg har ikke givet landsstyreformanden
lov til at komme med krav til en eventuel baseforhandling