Atuagagdliutit - 11.11.1999, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 11. NOVEMBER 1999 • 13
Ddaroomartoq, angakkut bulldozerillu
Pinerluttulersaarut, Nuummeersunik inuttalik avatangiiseqarfiusorlu
Elna Egede
Aqqaluk Franzin-ip
pinerluttulersaarutitut
atuakkiaa:
Opiumskrigen i Grønland
Qupp. 224-it
Atuakkanik
saqqummersitsisarfik
Atuagkat
Bulldozerip motoriata iluani
angakkoq, arnarlu kalaaleq
hollandimiumit akusaq, aali-
sakkap isaasa nilleqataannik
isilik, kalaallit atuakkiaasa
pinerluttulersaarutit siuller-
sarigunagaanni, kalaallit atu-
akkanik saqqummersitsisar-
fiata saqqummersitaani siul-
lerpaami pingaamertut saq-
qumisuupput.
Pinerluttulersaarummis-
saaq pineqarput Nuummi i-
nupiluit mafianut assingusut,
innuttaasut akimanerumaat
akornanni inooqataasut, ani-
ngaasanik ikiaroomartumit i-
sertitaasartunik pinerluutaa-
junnaartitsisartut.
Nunaqarfmnit nussorsima-
sorpassuit allallu atuakkami
matumani, imigassamik ikia-
roornartumillu atomerluiner-
mik aallaaveqartumi toqorar-
put.
Atuakkap taaguusemeqar-
nerani - Kalaallit Nunaanni
opium pillugu sorsuunneq -
1800-kkunni Kina-p nunasi-
aatilittullu pissaaneqartuusup
England-ip akunnerminni o-
pium pillugu aaqqiagiinngin-
nerat innersuunneqarsinnaa-
voq.
Opium pillugu akiuiniar-
neq 70-ikkunni Nuummi
hash-imik imigassamillu a-
tomerluinennut akiuiniaqati-
giiffiliornikkut pilersinne-
qarpoq.
Qaartiterisartut
sulisartullu
Atuakkami inuttaasut tas-
saapput sanaartomermi suli-
artortitaasimasut siulliit.
Taakku bulldozerersuit ator-
lugit assaasuupput qaarsunil-
lu qaartiterisuullutik. Taman-
na 80-ikkut atorluaaffiusut i-
ngerlanerini pivoq, taamani
pisortat Nuummi inissialior-
titerallarmata. Ullumikkut
sanaartornermut nukissat ta-
marmik kusanasaakkanut,
soorlu puisitut (Pinngortita-
leriffik) arsamertullu (Katu-
aq) allanullu angisuunut inis-
siatut atorneqartussaanngit-
sunut atomeqarput.
Pisut Nuussuarmi, ima-
luunniit eqqornerusumik
Paarnani sanaartorfigissaaf-
fiusumi ingerlanneqarput,
tassani qaartiterisartut, nuna-
gissaasut betonilerisullu kat-
tullutik suleqatigiiffiliorput,
imigassamik ikiaroornartu-
millu atomerluinermik, taa-
mani sulilumi maanna atu-
gaasumik akiuiniarniarlutik.
Atuakkami inuttaasut ka-
laallit, pingaartumik nuna-
qarfinnit nuunnemik ilaqar-
put piniartuusimasunik pini-
artorsuusimasunillu, aamma-
li tikisitanik sulisitsisunillu
aningaasaatilissuarnik Kø-
benhavn-imit, Fyn-imit, Jyl-
land-imit Holland-imillu ti-
kissimasunik ilaqarput.
Kikkorpiaappat
Pinerluttulersaarut atuarlugu
alutornaqaaq, avatangiisaa-
sut ilisamarluarmata. Inut-
taali eqqarsaatigiuminaassin-
naasarput, .atuagaq inuttaasa
kikkuunerinik paasiniagas-
sartaqarnersoq eqqarsaati-
geqqaj aanartarami.
Inuttaritinneqartummi ilaat
qanga Nuummiissimasunut
eqqaanaqqaj aasinnaasarput.
Ilaat tusagassiortup allaase-
rinnittup inuusunnermini na-
lunngisaanut eqqaanarput.
Atuakkami piffissap tulle-
riiaameqamera paasiuminaa-
laarpoq, pingaartumik atuar-
luartartooreerluni.
Inuiaqatigiiusugut ineriar-
tornerput sukkasimaqaaq,
aammalu puiguinnarusutagut
nanertuutigisarsimagunarpa-
gut. Tassami pisunut piffis-
saliussat paasiniarneranni
60-ikkut, 70-ikkut 80-ikkullu
takorloomiam arput.
Aamma atuartuulluni paa-
sinartarpoq Kalaallit Nu-
naanni piffissaq qanoq eq-
qarsaatiginanngitsigisartoq,
ineriartorneq sukkangaar-
mat. Unikaallalluta eqqarsar-
nissatsinnut ulapippallaarsi-
mavugut. Soorlumi pisartut
aalajangiutivinngikkivullu
allamit pingaarnerusumit
qallerneqartartut.
Taamaammat atuartuulluni
atuakkami piffissaliussaasi-
masut paatsiveeruteqqajaanar-
tarput, piffissaliussat amer-
lammata, naak atuartumut ili-
samartariaqartaraluarlutik.
Inuttai
Aamma atuagaq amerlasuu-
nik inuttalersomeqarpoq, qa-
noq eqqarsartamerinik paasiu-
minaatsumik. Ajoraluartumik.
Inuit ilisarisimarpianngi-
satta aqqi eqqaamajumina-
apput.
Inunnik quianartunngorlu-
git saqqummertiniartoqar-
poq, soorlu piniartorsuusi-
masoq nunaqarfimmiu, illo-
qarfissuarmi kuuffeqarfinnik
saliisunngorsimasoq.
60-ikkunni barakpige-mik
taagomeqartoq, angutip qivi-
aannarpani nuannaangaaler-
sartoq.
Atuartumut aamma eqqu-
miiginarsinnaavoq, inuttaa-
sut arlallit peroriartomermin-
ni atugarliorluinnarsimaner-
tik kingunerlutsinneq ajor-
massuk.
Arnaq ataaseq naalungi-
arsunnguullunili qanigisami-
nit kinguaassiutimigut ator-
nerlugaasarsimasup ajortuli-
ortini aallaallugu toqussi-
magunarpaa, taannalu ama-
tut angummit qiviameqarluni
tiinngartuutut ilisarisimaler-
parput. Atoqatigiinnikkut ka-
jungernartutuinnaq uatsinnut
ilisaritinneqarpoq.
Angut ataaseq ajorluin-
nartumik paaqqutarinerlun-
neqarsimavoq, qallunaamik
persuttaasartumik angutis-
saqarluni kalaallimillu ime-
rajuttumik anaanaqarluni. A-
ngutissaata persuttaarajuttup
arnaa toquppaa, tamannali
nukappiaqqamut sunniuteqa-
ngaarsimanngitsutut ippoq.
Hash-imik pilersuisut
Toqutsinerit marluk taakku
pinerluttulersaarummi tun-
ngaviunngillat. Allanik aam-
ma toqusoqartarpoq. Sapaa-
tip akunnerata naanerani atu-
gaq ilisamartunik avatangii-
seqarfiusoq ilorrisimaaruti-
guuk. Nuummit pinerluttu-
lersaarusiaq siulleq, kalaallit
atuakkanik saqqummersitsi-
Opiumskrigen
i Grønland

sarfiannit saqqummersinne-
qartoq kaperlaap nalaani atu-
assallugu piukkunnarpoq.
Aamma juullimut tunissu-
tissaqqippoq, ikinngutinut i-
laquttanullu Kalaallit Nunaa-
ta avataani najugaqartunut
nuannaalersitsissutigalugu.
Aamma atuartutut eqqar-
saatigeriaruk ikiaroornartu-
mit aningaasarpassuit sumut
pinersut.
Politiinit nalunngilarput
Nuummi nunalu tamakkerlu-
gu hash annertooq tunisaa-
sartoq.
Aamma ikiaroornartumik
angallassisunik tuniniaaqqit-
tartunillu tigusaasartunik o-
qaluttuunneqarpugut. Kisi-
anni aallaavippiaasut ilisari-
simalerpagut? Naamik, eq-
qarsaatigilluaraanni taamaat-
toqanngilaq.
Taakkumi Aqqaluk Fra-
nzin-ip pinerluttulersaarusi-
aani oqaatigineqartutut aki-
marnit akornanni inuusuu-
nerpat.
Hash, åndemanen og bulldozere
En kriminalroman med personer og kulisser fra Nuuk
Af Elna Egede
En kriminalroman af
Aqqaluk Franzin:
Opiumskrigen i Grønland
224 sider
Forlaget Atuagkat
En åndemaner i motoren på
en bulldozer og en grøn-
landsk-hollandsk kvinde
med kolde fiskeøjne er cen-
trale skikkelser i formentlig
den første grønlandske kri-
minalroman, der er udgivet i
et grønlandsk forlag nogen-
sinde.
Det er også en krimi om
mafialignende gangstere i
Nuuk, der vasker sorte hash-
penge hvide, i en finkulturel
atmosfære i det bedre bor-
gerskab.
Der dør en masse bygdetil-
flyttere og andre i denne bog,
som tager udgangspunkt i
alkohol- og hashmisbrug.
Titlen Opiumskrigen i
Grønland henviser til opi-
umskrigen i Kina i 1800-tal-
let, der var imellem Kina og
kolonimagten England.
Denne opiumskrig her i
landet er en bevægelse, der
bliver stiftet i Nuuk tilbage i
halvfjerdserne mod hash- og
alkoholmisbrug.
Minører og arbejdere
Personerne samler sig om
byggebranchens første arbej-
dere. De, der graver med sto-
re bulldozere og sprænger
klippe. Det foregår dengang i
de glade firsere, da det
offentlige stadig byggede
boliger i Nuuk. I dag går
næsten al byggekrudt til arki-
tektperler som sæler (natu-
rinstitut Og gæstebolig) og
nordlys (Katuaq) og andet
stort byggeri, der ikke har
med boliger at gøre.
Handlingen udspilles, ude
i i byggemodningen af Nuus-
suaq eller rettere Paarnat,
hvor minører og jord- og
betonarbejdere, finder sam-
men om, at stifte en bevægel-
se, der skal bekæmpe den
massive misbrug af spiritus
og hash, der var og er stadig
i det her land.
Personerne i bogen er både
grønlændere, tidligere fange-
re og storfangere, hovedsa-
gelig tilflyttere fra bygder og
tilkaldte og kapitalstærke
arbejdsgivere fra Køben-
havn, Fyn og Jylland og Hol-
land.
Nøglepersoner
Krimien er spændende læs-
ning, fordi miljøet er så vel-
kendt. Men det er dog lidt
svært at koncentrere sig om
personerne, fordi der er en
lille stemme i hovedet, der
bliver ved med at stille
spørgsmål ved om det er en
nøglerperson.
Nogle af personerne kan
nemlig ligne nogen fra
Nuuks fortid. Visse personer
minder om folk fra denne
journalists pure ungdom.
Netop tiden er lidt af et pro-
blem i bogen, ihvertfald for
den lidt mere modne læser.
Vores samfund udvikler
sig utroligt hurtigt, og vi
lider nok af en del fortræng-
ninger. Ihvertfald skal der
graves tidsbilleder frem fra
60-erne 70-erne og 80-erne.
Det går også op for læse-
ren, hvor flygtig tiden er i
Grønland, fordi udviklingen
går så hurtigt. Vi har åben-
bart for travlt til at dvæle ved
noget som helst. Ligesom
begivenhederne ikke når at
nedfælde sig, før de bliver
fortrængt af noget mere
påtrængende.
Derfor er det nemt for læ-
seren at fare vild i bogens tid,
fordi det strækker sig over fle-
re tidsperioder, selvom det bur-
de være velkendt for læseren.
Personer
Bogen befolkes også af en
masse personer, hvis tanker
vi ikke får indblik i. Des-
værre.
Det er svært at huske nav-
nene på personer, vi kun har
overfladisk kendskab til.
De er karrikaturtegninger
af generaliseringer på for
eksempel, storfangeren fra
bygden, der må rense kloak-
ker i storbyen.
60-emes såkaldte barakpi-
ge, der tilsyneladende bliver
idiotisk lykkelig, bare en
mand ser på hende.
Læseren kan også undre
sig over, flere personers
frygtelig tragiske opvækst-
vilkår, som de tilsyneladende
overlever uden ar.
En kvinde udsat for incest
igennem hele barndommen
og ungdommen, siden vug-
gen, har tilsyneladende skudt
gerningsmanden, før vi lærer
hende at kende som en kvin-
de, der bliver sensuel, når en
mand ser på hende. Vi ser
kun hendes erotiske ud-
stråling.
En mand har været udsat
for nærmest invaliderende
omsorgssvigt med en volde-
lig dansk stedfar og en for-
drukken grønlandsk mor. Det
ender med at den voldelige
stedfar slår moderen ihjel,
uden at det tilsyneladende
nedfælder sig i drengen.
Hashbagmænd
Disse to drab, indgår ikke i
krimiens plot. Der er andre
dødsfald. Brug en weekend
på at nyde en bog, der har et
velkendt miljø som baggrund.
Den første krimi fra Nuuk,
der nogensinde er udgivet af
et grønlandsk forlag, passer til
den mørke årstid.
Brug den også som julega-
ve, den vil helt sikkert vække
glæde også blandt venner og
familie udenfor Grønland.
Og gør som denne her læ-
ser og spekuler over, hvor
alle hashpengene bliver af.
Vi ved fra politiet, at der
bliver solgt meget hash i
både Nuuk og Grønland.
Vi bliver også fodret med
historier om kurerer og pus-
here, der bliver taget. Men
kender vi de egentlige bag-
mænd. Nej, det gør vi ikke,
ved nærmere eftertanke.
Skal de findes i det bedre
borgerskab, som her i Aqqal-
uk Franzins krimi, Opiums-
krigen i Grønland.
AIDS FONDIP
KATERSINIARNERA
TAPERSERSORUK
sianerit tapiillutillu:
0061 kr. 50,-
0062 kr. 100,-
0063 kr. 500,-
imaluunniit kontomut ikisigit:
GrønlandBanken
konto: 6471-100118-0
Nuna tamakkerlugu AIDS Fondi oqarasuaatikkut
katersissaaq 15. novemberimiit 15. decemberip
tungaanut.
STØT AIDS FONDENS
INDSAMLING
ring og giv et bidrag:
0061 kr. 50,-
0062 kr. 100,-
0063 kr. 500,-
eller indsæt din stotte på konto:
GrønlandsBanken
konto: 6471-100118-0
AIDS Fonden har telefonindsamling i perioden fra
den 15. november til den 15. december 1999.
\ll S I .1. I.H
Box 1160- 3900 Nuuk
Tlf.: 34 66 75 • Fax: 32 55 05