Atuagagdliutit - 11.11.1999, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 11. NOVEMBER 1999 • 15
ngitsuuvoq, atortussanillu
tigoriaannaanngitsunik pisa-
riaqartitsiviulluni. Taa-
maammat kommunip Nuum-
mi siunnersuisartoqarfik
saaffigaa, suleqataasut pik-
korissartinneqamissaannut i-
kiortiseralugu - siunissamilu
suliniuteqartunut tamanut si-
ullersuisartutut ilitsersuisar-
tutullu atuuteqqullugu.
Taamatut suliniuteqamerit
kommunip pisinnaasaanit
akisunerupput, aatsaallu ta-
matumani qallunaat akule-
rullutik. Aasiaat Kommuniat
Egmont Fonden-imut ani-
ngaasaliissutissanik qinnute-
qarpoq, akuerineqarlunilu.
Aningaasaateqarfiup suli-
niut qanittumik malinnaaffi-
gisinnaalerpaa, ukiullu affak-
kaartumik sulisunit naliliis-
sutitut nalunaarusianik pis-
sarsisalerluni. Nalunaarusia-
ni malunnarpoq ammasoru-
jussuarmik pissuseqartoqar-
toq, suliniutillu ineriartome-
ranut ajomartorsiutinullu a-
porfiusartunut naleqarluartu-
nik paasissutissiiffiusarlutik.
Ungasissoq eqqarsaatiga-
lugu kommuni pilersaarute-
qarpoq, sunngiffimmi sam-
misassanik ataavartussanik
nukappiaqqanut taakkunun-
nga aammalu illoqarfimmi
meeqqanut inuusuttunullu al-
lanut taamatut ukiulinnut ne-
qerooruteqarsinnaanissaq.
KANGERLUSSUARMUT
uterlugulu SAS-ip timmisar-
torsuanut ilaalluni allaaneq a-
jorpoq tusaamasat - qallunaat
kalaallillu - pikkorissariarlu-
tik, suliniuteqaqataaniarlutik
ataatsimeersuariarlutilluun-
niit angalasut akomanni ilas-
seqatigiinnermut akuugin-
nallarluni. Issiaqatigiittar-
pugut - ilinniartitsisut inun-
nillu isumaginninnermi ilisi-
matuut, pilerluttulerisut inats-
isilerituullu, pisortani qul-
lersat politikerillu - kunnge-
qarfitoqqatta ilaannukarluta,
oqaluttuariniarlugu ajornar-
torsiutinut tamanut aaqqiis-
sutissatut suna pitsaanerutin-
neripput. Taamatut angalasar-
neq nutaanngitsuuvoq ileq-
qutoqaallunilu, ukiut untritil-
ikkaat tulliit iserfigileraluar-
lugit paasiuminaassinnaasoq -
unitsikkuminaatsorlu - tassa
nunami nunasiaatitoqaasutut
imminut isigiffiuneq ajortumi
aalajangiisartunut.
Soorunami immikkut ilisi-
masallit arlalissuartigut iki-
orsiisinnaapput, aamma mia-
nernarnerusutigut - soorlu
meeqqanik kinguaassiutiti-
gut atomerluisamermut tun-
ngasuni. Ukiunili qaangiuttu-
ni aamma uppemarsineqar-
tarsimavoq, pingaartumik
najugaqavissut suliniuteqar-
tut nukiisa salliutinneqamis-
saat. Aallaqqaammut suliniu-
tit annikitsuusinnaapput,
soorlumi Aasianni nukappi-
aqqat pineqartut pillugit - i-
maluunniit Qaqortumi ila-
qutariinnut nalaassinerluttu-
nut ikiuuttoqartalerneratigut
- taama pisoqartoq. Tamakku
ataatsimeeqatigiinnermik o-
qaloqatigiinnermilluunniit
aallarniuteqarfigineqarsinna-
apput. Kommunimi suliniu-
tissatut ineriartortinneqarsin-
naapput. Immaqa immikkut
ilisimasalinnik suleqataatit-
sisoqalersinnaavoq, isumas-
sarsisunit tunniusimalluarlu-
tilluunniit ingerlatsisunit
toqqameqartunik.
Misigisarparput Kalaallit
Nunaanni suliniuteqarnissaq
allatut ingerlattariaqartartoq,
sumiinneq kulturilu eqqarsa-
atigalugit. Uagut qallunaat
mianernartoqarfiusuni ta-
makkunani suliniuteqarsin-
naanngilagut. Tassa kalaali-
unnginnatta imaluunniit ka-
laallisut oqalussinnaanngin-
natta - taamaalillutalu qanoq
oqaluttoqarnersoq paasisin-
naannginnatsigu.
Uagut tunngavissaqartillu-
git siunnersuutitta saqqum-
miunnissaat, tusaanissaat
paasinissaallu namminneer-
luta paasisinnaanerusarpa-
gut. Nammineerluta suliniu-
tissatut pisariaqartutut piler-
tortumillu aqutsissiortaria-
qarnermut tunngavilersuuti-
gut. Pisarnertut aningaasa-
liissutissanik annertuunik us-
semartorsiornartunillu pileri-
saameqarluta. Tamatigummi
nammineq sammisami iliuu-
sissaq nalunanngittaqaaq.
Tamannalu qallunaanut ka-
laallinullumi atuuppoq.
Aasiaat Kommuniata nam-
mineq nukappiaqqat atomer-
lugaasimasut pillugit suliaq
pilersitaraa, qallunaallu suli
akulerutinngitsut najugaqa-
vissut suliassanut assigiin-
ngitsunut nukissanik atortus-
sanillu tuniorarneqarsimap-
put. Ilaat nukappiaqqanik
oqaloqatiginnittartuupput,
tusarnaartarlutik paasinnit-
tarlutillu, allallu sunngiffim-
mi sammisaqartitsisuupput.
Oqaloqateqartamermi eqi-
mattat tallimaatinneqarput, sa-
paatit akunneri tamaasa iner-
simasumik ilaqarlutik naape-
qatigiittarlutik, taassumattaar-
lu aamma nukappiaqqat ataa-
siakkaarlugit oqaloqatigisar-
pai - atorfissaqartitsileraanga-
ta. Ataatsimoorlutillu qarasaa-
sialerinermik pikkorissaqati-
giittarput, nerisassiortarlutik,
timersortarlutik, nipilersortar-
lutik kingomagullu saqqum-
mersussanik oqallisissianik
video-liortarlutik.
Teknikkikkut suliaqarsin-
naanermilu piginnaanerit
kattutsinneqarput, tamatu-
manilu nukappiaqqat immik-
kut piginnaasaat siunertaallu
atorluarniarneqarlutik. Tun-
ngaviatigut aallaavik kalaa-
lerpaluppallaanngilaq - kisi-
anni najugaqavissut suliniu-
teqarnerisigut suleqatigiinne-
risigullu tamanna ajornarun-
naarsimavoq.
Nukappiaqqat ilarpaaluisa
ukiut ingerlanerini ullut tamaa-
sa nerisassaqamissaminnut
nukipparujussuit atortarsi-
mavaat. Maannali oqaloqati-
giinnginnerminni namminneq
nerisassiortarput - tamannalu
aallussisinnaanerannut sulini-
ummullu tamarmut ilaaniamis-
saannut iluaqutaalluinnar-
simavoq. Aningaasat ikittunn-
guit atorlugit peqqinnartunik
tamatigoortunillu nerisaqarsin-
naaneq, eqqiluitsuunissaq, ne-
risassiorsinnaaneq - pisariitsu-
nik nalliuttor-siomemullu ata-
tillugu - nerrivilioriaatsit nerri-
vimmilu ileqqorissaameq oqa-
luuserisalersimavaat. Tama-
tumuunalu kulturikkut inoo-
qatigiinnikkullu naleqassutsit
paasisimanerulerpaat - tassa
nerisassioqatigisat nereqati-
gisallu akomanni, inuunerullu
ingerlanerani nalaatassat an-
nertunerungaartut.
Nukappiaqqat ilarpassuisa
angerlarsimaffitik qimanniart-
arsimavaat - minnerunngit-
sumik sapaatit akunnerisa
naanerini angajoqqaatik em-
gutsillugit - maannalu talli-
manngornikkut arfininngor-
nikkullu unnukkut illoqarfiup
inuussutissarsiutinik ilinniar-
fianni, nalunaaqutaq 1.00-ip
tungaanut ammasartumi ake-
qanngitsumik nerisassioqati-
giittarput nereqatigiittarlutillu.
DANMARK-IMI taamatullu
Kalaallit Nunaanni qaquti-
gorujussuaannaq inuit ikior-
niakkat akuleruffigineqartar-
put. Pingaartumik mianer-
nartut, soorlu atornerluinerit
eqqarlinilluunniit kinguaas-
siutitigut atornerluinerit pi-
neqartillugit.
Immaqali tamatumani -
aallaqqaataannaaniluunniit -
allatut isummemissaq kisimi
pisariaqartarpoq. Kikkullu a-
naananit inuusuttunillu ajor-
nartorsiutinut taamaattunut
qaninnerusarpat. Amat oqa-
loqatigiittuartarsimapput.
Immaqa pineqartoq toqqarlu-
gu eqqartunngikkaluarlugu,
kisianni siunnersoqatigiittu-
artarsimapput ikioqatigiittu-
artarsimallutillu. Kalaallillu
Nunaanni arnat imminnut
qaninnerat malunnartaqaaq,
illaqatigiittarlutik, asjomar-
tinnagu oqaloqatigiittarlutik
ikioqatigiittarlutillu.
Soormi ukiuni tulliuttuni i-
kiorseerusuttut misilittagaa-
reersunut piumassusermullu
ilapittuutaassanngillat? Amat
inuunerup amiilaamartuinik
ilisimasallit, taamaakkalu-
artorli ikiorsiinissamut nukis-
sallit. Immaqa Tunumi Kitaa-
nilu arnat oqallitsitsilersin-
naapput inuiaqatigiit akule-
ruffigisassaannik, aammalu
politikerit piumasaqarfigi-
sinnaallugit anguniagaqarfiu-
nerasumik ilaqutariinnut po-
litikkeqalernissamut, kingua-
ariinni misilittagarpassoo-
reersut iluaqutigalugit.
Aasianni Qaqortumiluun-
niit - imaluunniit Narsami
misiligutitut ilaqutariit nalaa-
taqarnerlussimasut attave-
qarfiannik pilersitsiviusumi -
iliuusiusimasut assiginik ili-
uuseqartoqarsinnaavoq. Ima-
luunniit eqqarsariaatsinik nu-
taanik, suliassaqarfinni allani
atorsinnaasunik ineriartortit-
sisoqarsinnaavoq.
Immaqalu aamma meeqqa-
nik kinguaassiutitigut ator-
nerluisarneq pillugu isumasi-
oqatigiinnissaq, Nuummi no-
vemberip 13-ianiit 15-ianuti-
ngerlanneqartussaq, Red Bar-
kræver redskaber, der ikke lig-
ger lige for hånden. Derfor bad
kommunen et grønlandsk kon-
sulentfirma i Nuuk om at kva-
lificere de involverede - og
hjælpe hele projektet med råd
og vejledning i tiden fremover.
Disse foranstaltninger ko-
stede mere, end kommunen
kunne klare, og først på dette
punkt kom der danske hænder
med i projektet. Aasiaat kom-
mune søgte og fik en bevilling
fra Egmont Fonden.
Fonden kan på sin side følge
projektet tæt og modtager hvert
halve år status og evaluerings-
rapporter fra medarbejderne i
projektet. Rapporterne er
præget af stor åbenhed og giver
et særdeles værdifuldt billede af
projektets udvikling og de pro-
blematikker, man støder ind i.
På længere sigt er det kom-
munens plan, at fritids-
aktiviteterne skal blive et per-
manent tilbud til drengegrup-
pen og andre børn og unge i
samme aldersgruppe i byen.
I SAS-MASKINEN til og fra
Kangerlussuaq, hvorfra man
kan skifte til Nuuk og andre
grønlandske byer, kan det af
og til føles som at komme til
reception hos de kendte - både
danskere og grønlændere - på
vej mod kurser, projekter og
konferencer. Her sidder vi -
undervisere og sociologer,
kriminologer og jurister,
topchefer og politikere - på
vej til denne del af vort gamle
kongerige for at fortælle,
hvordan vi bedst mener, alle
problemerne løses. Og det er
en gammel færd og en gam-
mel vane, der selv på kanten
af et nyt årtusinde kan være
svær at gennemskue - og van-
skelig at stoppe - for beslut-
ningstagerne i et land, der
ikke normalt opfatter sig selv
som en gammel kolonimagt.
Selvfølgelig kan eksperter
bidrage på mange fronter,
også omkring de mest sårbare
forhold - som seksuelt mis-
brug af børn. Men de forløbne
år har også dokumenteret, at
det først og fremmest må være
de lokale kræfter, i det lokale
område, der kommer med
deres udspil. Det kan være
helt enkle initiativer i begyn-
delsen, som det omkring dren-
gene i Aasiaat - eller i Qaqor-
toq, hvor der er oprettet et kri-
seberedskab for ulykkes-ram-
te familier. Det vil sandsynlig-
vis blot starte med, at man
mødes og taler indbyrdes. Det
vil måske udvikle sig til kom-
munale projekter. Og der kan
måske på et tidspunkt blive
tale om at inddrage eksperter,
valgt af dem, der har fået
idéen, eller som udfører den
med ildhu i praksis.
I Grønland oplever vi, at tin-
gene må foregå på en anden
måde, ud fra geografiske og
kulturelle hensyn. Vi danskere
har ikke en chance for at
bevæge os ind på disse følsom-
me områder. Både fordi vi ikke
er grønlændere og fordi vi ikke
taler sproget - og dermed heller
ikke har mulighed for at forstå
det, der ikke bliver sagt.
Vi fremsætter, hører og for-
står bedst vore egne logiske
forslag. Vore egne argumen-
ter for de nødvendige tiltag og
behovet for hastende genveje.
Som altid bakket op af fristen-
de løfter om betydelige bevil-
linger. Det er altid snublende
nemt at se fornuften i sin egen
sag, sit eget motiv og sin egen
metode. Det gælder for såvel
danskere som grønlændere.
I Aasiaat kommune, hvor
projektet omkring de mis-
brugte drenge har gennem-
løbet sin egen historie, før
danskerne blev involveret, har
man givet lokale beboere med
energi og ressourcer forskelli-
ge opgaver. Nogle står for
samtalerne med drengene, lyt-
ningen og forståelsen, andre
for de fritidsaktiviteter, der
skyder op af projektet.
Samtalerne foregår i fem
grupper, der mødes hver uge
sammen med en voksen, som
også sætter sig og taler med
drengene enkeltvis - når de har
brug for det. Og sammen etab-
lerer de computer-kurser,
madlavning, sport, musik og
produktion af dokumentariske
video-programmer med hen-
blik på senere offentliggørelse.
Man blander altså tekniske
færdigheder med kreativt sam-
arbejde og forsøger i den pro-
ces at udnytte hver eneste
drengs individuelle færdighe-
der og forudsætninger. Ikke
noget specielt grønlandsk kon-
cept i sin kerne - men mulig-
gjort alene af det lokale initiativ
og samarbejdet omkring det.
En hel del af drengene har
gennem årene brugt utroligt
mange kræfter på at skaffe sig
tilfældige måltider hver dag. Nu
tilbereder de mad forud for
gruppesamtalerne - hvilket helt
konkret har haft en stor indfly-
delse på deres koncentrationsev-
ne og på deres tid til at deltage i
projektets aktiviteter i øvrigt. Nu
snakker man om sund og alsidig
kost for små midler, hygiejne,
tilberedning - fastfood og fest-
mad - borddækning og bords-
kik. Og ud af det forløb kommer
fornemmelsen af de kulturelle
og sociale værdier - både dem,
man opnår ved at tilberede og
indtage et måltid sammen, og de
langt større, som skal følge dem
videre i livet.
Mange af drengene har før
søgt væk hjemmefra - ikke
mindst i weekenderne på
grund af forældrenes drikkeri
- og nu er der etableret gratis
og fælles madlavning og spis-'
ning, fredag og lørdag aften,
på byens erhvervsskole, der
holder åbent til kl. 1.00.
SÅVEL i Danmark som i
Grønland sker det forbløffen-
de sjældent, at man inddrager
de persongrupper, man gerne
vil hjælpe. Specielt når det
handler om følsomme emner
som misbrug eller incest.
Men det kræver måske kun
- som en start - en anden ind-
faldsvinkel. Og hvem er vel
nærmere end de mødre og
unge, der har haft problemet
tæt inde på livet. Kvinder har
altid talt sammen. Måske ikke
direkte om selve emnet, men
de har støttet hinanden med
råd og praktisk hjælp. Og i
Grønland er kvindefællesska-
bet så tydeligt, med latter og
snak og trøst. Man mødes og
hjælper til, hvor det er muligt.
Hvorfor ikke i de kommen-
de år lade de hjælpende hæn-
der støtte den erfaring og den
vilje? Hos de kvinder, der ved
noget om livets grusomheder
og som alligevel i sig selv
bærer et overskud. Måske
lade kvinder fra Øst- og Vest-
grønland åbne for en debat,
der involverer befolkningen
og stiller krav til politikerne
om en mere målrettet familie-
politik, der inddrager genera-
tionernes lange erfaringer.
Man kunne gøre det som i
Aasiaat eller i Qaqortoq - eller
som i Narsaq, hvor man for-
søgsvis har oprettet et netværk
til akut kriseramte familier.
Eller man kunne udvikle nye
tanker til bmg i andre områder.
Og det er måske lige så vig-
tigt et skridt som den konfe-
net-imit aamma Peqqinnis-
samut Ilageeqamermullu Pi-
sortaqarfimmit aaqqissuun-
neqartoq alloriameruvoq taa-
ma pingaaruteqartigisoq.
AASIANNI suliniummi
»Nukappiaqqat«-ni nukappi-
aqqanit 25-init 21-it tigum-
miinnarneqarsinnaasimap-
put. Sisamat illoqarfimmit
nuussimanngikkunik ulloq
unnuarlu katsorsameqamis-
samut neqeroorfigineqarlutik
passunneqarput.
Tamatuma kingoma nivi-
arsiaqqat, taamatuttaaq ator-
nerlugaasimasut pillugit suli-
niummik aallartittoqarsima-
soq, nukappiaqqat pillugit
suliniartut suleqatigisaannik.
Taakkuninnga amerlasuut
ikinngutitaartorsimapput, pi-
nerlunniartamerit ikilisimap-
put avammullu kiinnemissa-
minnut imminnut tatigineru-
lersimallutik. Inersimasut su-
leqataasut ineriartortuamiar-
lutik ilungersortuarput, ataat-
simuttaaq suliaq naammas-
sisinnaajumallugu.
Taamaalilluni inuiaqatigiit
kalaalllit akomanni misilit-
takkat katersomearput, aam-
malu periaatsinik maligassia-
nillu nutaanik ineriartortitsi-
soqartuarluni, neriunarporlu
tamakku nunarsuarmi allani
pingaaruteqarlualersinnaa-
sut, inuiaqatigiinni allani nu-
natsinnut assingusunik iluse-
qartuni, iluaqutissaqarfiusuni
inooqatigiinnikkullu ajornar-
torsiorfiusuni.
Tassa aaqqiiniamerit kul-
turi, nuna najukkanilu inuia-
qatigiit - tassanilu inuit - a-
taqqillugit.
8. november 1999
rence, der holdes i Nuuk om
seksuelt misbrug af børn den
13.-15. november, arrangeret
af Red Barnet og Direktoratet
for Sundhed og Kirke.
1 PROJEKT »Drenge« i Aasi-
aat er det lykkedes at fasthol-
de 21 drenge ud af 25. De fire
sidste er enten flyttet fra byen
eller er blevet tilbudt døgnbe-
handling.
Der er siden startet en grup-
pe for piger, der på samme
måde har været udsat for mis-
brug, og som løbende samar-
bejder med drengegruppen.
Mange af dem har mødt nye
venner, hele kriminaliteten i
området er faldet, og de har
fået mere tillid til omverde-
nen. De voksne, som er invol-
veret i arbejdet, sørger på
deres side for konstant for at
udvikle sig, så de også fremo-
ver kan løfte opgaven.
På den måde indsamles
erfaringer med udgangspunkt i
det grønlandske samfunds
aktuelle situation og der
udvikles metoder og modeller,
der forhåbentlig - formentlig -
kan få væsentlig betydning
andre steder i verden med lig-
nende strukturer, ressourcer og
sociale problemer.
Forsøg på løsninger, der
respektere kulturen, landet og
lokalsamfundet - og dets men-
nesker.
8. november 1999