Atuagagdliutit - 11.11.1999, Blaðsíða 10

10 • TORSDAG 11. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Kronprins Frederik og det arktiske himmelrum
Tronarvingen glæder sig til den 3500 km lange slæderejse fra Qaanaaq til Daneborg
KØBENHAVN(CSL) Tirs-
dag i næste uge rejser Kron-
prins Frederik til Qaanaaq
for at færdigøre de sidste for-
beredelser til Ekspeditionen
Sirius 2000. Sammen med
seks rejsekammerater - heri-
blandt flere tidligere Sirius-
medlemmer - påbegynder
han i starten af det nye år en
3500 km lang slæderejse fra
Qaanaaq til Siriuspatruljens
base i Daneborg.
Rejsen skal markere slæ-
depatruljens 50-års jubi-
læum, men bliver også Kron-
prinsens ultimative, fysiske
og mentale styrkeprøve i et
liv, der de senere år ellers har
budt en del krævende fysiske
udfordringer. Kronprins Fre-
derik er uddannet i Hærens
Frømandskorps, der traditio-
nelt bedømmes til at være
den hårdeste og mest kræ-
vende militære uddannelse.
Og netop derfor føler han sig
udrustet til den arktiske slæ-
derejse, selv om han ikke er
uddannet Sirius-mand. Hvad
han mangler af træning i
hundeslædekørsel og kulde-
tilvænning skal de kommen-
de uger råde bod på. Frem til
jul står den på træning og
træning, inden der for alvor
er kick-off i starten af januar.
AG mødte forleden Kron-
prinsen. Det var tidlig for-
middag, og et par kopper
kaffe var tydeligt nok, hvad
tronarvingen havde behov
for, inden det blev tid til
spørgsmål. Men så flød snak-
ken lige så ubesværet, som
den kaffe, han drak. Og at
Grønland altid har haft en
særlig plads i tronarvingens
erindring, kan der ikke her-
ske tvivl om. Han har besøgt
Grønland adskillige gange,
og hukommelsen om de
mange begivenheder er klare
som iskrystaler.
Barndoms-erindringer
- Selvfølgelig får man et
andet forhold til Grønland
som voksen, men jeg husker
vældig godt første gang, jeg
med mine forældre og min
bror besøgte Grønland. Det
var i 1982 i forbindelse med
1000-års jubilæet for Erik
den Rødes ankomst til Syd-
grønland. Efter festligheder-
ne sejlede og fløj vi nordvest
over. Helt op til Diskobug-
ten. Det var et møde med
ufatteligt store vidder. Et
kæmpeland.
- Vi lå for anker ved Nar-
sarsuaq og jeg husker blandt
andet, hvordan vi var til kon-
firmation i kirken i Igaliku.
Det var en vidunderlig tid, og
jeg var meget imponeret
over, hvor nemt det var at
fange en fisk. Man skulle
stort set bare kaste en krog i
vandet. Vi sejlede også op
langs kysten og fangede
ørreder. Det var enormt
spændende. I det hele taget
sejlede vi en del, og naturlig-
vis fik vi en ordentlig gynge-
tur. Det får man altid i Grøn-
land, så det tog vi også med,
fortæller kronprinssen, der
især har en oplevelse ind-
prentet i erindringen. En
oplevelse, der kom til at
præge familielivet længere
end bare opholdet i Grøn-
land.
-1 Ilulissat lå der en mor-
gen en lille hund ved skibet.
Den blev liggende hele
dagen. Også den anden og
tredje dag. Vi fik at vide, at
den var blevet kastet i hav-
nen en nat, men den havde
åbenbart reddet sig i land.
Hunden havde fundet ud af,
at den både fik mad og
beskyttelse ved vores skib, så
den blev liggende. Den tog
os alle med begejstring, og
efter en familie-rådslagning
besluttede vi os for at tage
den med hjem. Vi kaldte den
Nanoq, og den kom til at bo
på Amalienborg, fortæller
Kronprins Frederik, imens
han rastløs roterer rundt i
sofaen på jagt efter en mage-
lig siddestilling, mens han
fortæller.
Læser om Grønland
Gennem årene er det blevet
til flere besøg i Grønland, og
at han kan håndtere en riffel,
viste han, da han i 1991
under en rejse med daværen-
de landsstyreformand Lars
Emil Johansen skød en sæl.
Jo, Grønland er gået i blodet,
og fra Danmark følger han
ganske godt med i landets
udvikling.
- Efter bedste evne for-
søger jeg at tilegne mig
viden. Grønland er et utøm-
meligt land, og alle, der kom-
mer derop, inspireres uvil-
kårligt åndeligt. Det kan man
slet ikke lade være med, og
det er noget af det mest fan-
tastiske ved landet.
Kronprinsen var således
slet ikke i tvivl om sit svar,
da han blev spurgt, om han
ville deltage i Ekspeditionen
Sirius 2000 - den første dan-
ske Grønlandsekspedition i
det nye årtusinde.
- Det er noget andet end
frømandsuddannelsen. Den
havde jeg set frem til i man-
ge år og var så heldig, at det
kunne indpasses tidsmæssigt.
Men det var alligevel som at
hoppe ud af vinduet uden at
vide, om jeg befandt mig på
tredje sal eller stuen.
Et prompte ja
- Med ekspeditionen her for-
holder det sig anderledes.
Tilbuddet om at deltage kom
fra en af de andre ekspediti-
onsdeltagere, som var på min
årgang i frømandskorpset.
Han er tidligere Sirius-mand
og når han snakkede om sine
oplevelser i Grønland, fik
han lys i øjnene. Det var
beretningerne om de store
vidder, turene med hundene
og ikke mindst ensomheden,
der i sig selv kan være smuk.
For mig er ensomhed ikke et
negativt ladet ord. Det be-
høver ikke at være forbundet
med noget trist og sørgeligt.
Ikke for mig i hvert fald.
For tre år siden fortalte
han, at de var nogle stykker,
der havde tænkt sig at arran-
gere noget stort i anledning
af Siriuspatruljens 50-års
jubilæum. Han spurgte mig
til råds om, hvordan man
skulle tackle det finansielt og
forholde sig til medierne. Det
endte med, at han foreslog, at
jeg selv tog med. Du har jo
frømandsuddannelsen, så in-
gen af de andre vil betænke
sig med at have dig med,
sagde han.
- Og så var du parat?
- Nårsomhelst.
En mental styrkeprøve
Fra militæret er Kronprins
Frederik vant til at forene det
mentale med det fysiske.
Udforske sine grænser. Men
på ekspeditionen vil der nok
vise sig en forskel, mener
kronprinsen.
- På ekspeditionen vil det
mentale eller måske rettere
min menneskelige robusthed
formentlig komme mere
frem end i frømandskorpset.
Jeg forbereder mig på, at min
største modstander bliver
mig selv. Jeg kommer ud i et
kæmpeland, man nærmest
kan sammenligne med him-
melrummet. Normalt vil vi
gerne overskue hele spektret.
Men det kan vi ikke her. Det
er bare en enorm ødemark
uden andre mennesker. Du
kan slet ikke afstandsbedøm-
me noget. Det er en larmende
stilhed. Jeg tror, det bliver så
buldrende stort, at man
næsten ikke kan kapere det
mentalt.
- Det bliver et møde mel-
lem naturkræfterne og mig
selv. Du har et verdensrum,
hvor du kan lade tankerne
fare, og det ser jeg som en
stor oplevelse. Det er nok
ikke en følelse, der melder
sig med det samme. Men når
rutinen melder sig mere og
mere, kan man slippe tanker-
ne løs. Ikke dem, man har i et
ordnet liv. Men på den måde,
at hjernen bare snurrer. Ikke
noget med at tænke på det,
man skal, når man kommer
hjem. Bare lade det flyde,
siger Kronprins Frederik,
som har svært ved at forestil-
le sig, hvordan turen efterføl-
gende vil påvirke ham som
menneske. Men han har et
bud.
- Jeg vil nok blive mere
opmærksom på de store vid-
der og måske få trang til at
søge tilbage til det klare og
naturlige, der ikke skoler til-
værelsen i samme grad, som
når du bor i tætbefolkede
områder.
Ikke flere pligter
- Er det sådan, at Grønlands-
ekspeditionen også varsler et
skift i dit liv. At dine royale
pligter vil blive mere binden-
de, når du kommer hjem?
- Det er et berettiget
spørgsmål, men sådan for-
holder det sig ikke. Jeg er
nok priviligeret i den for-
stand, at jeg skaber mit eget
liv. Der er ikke fastlagt nogle
datoer, hvorfra mit liv skal
ændre sig sådan og sådan.
Dette her er en chance, som
har budt sig, og som heldig-
vis kan indpasses i mine
andre gøremål, siger Kron-
prins Frederik, der heller
ikke ser ekspeditionen som
et personligt behov for at
markere sit eget ståsted i for-
hold til sine forældre, og den
fastlagte livsbane som kon-
ge-
- Uden at gøre noget større
ud af det, så er skæbnen et
mærkeligt begreb. Det er
først i bakspejlet, at man kan
se et muligt forløb. Men der
er en efterrationalisering. I
de sidste 10 år har jeg for
eksempel i særlig grad brugt
min fysik, og nu var chancen
der for at komme med en
ekspedition til Arktis. Det
skal prøves, selv om jeg
måske ikke gennemfører rej-
sen. Det bliver som at tage en
bid af kagen - i stedet for at
lede efter hullet i tunnelen.
Jeg tager en dag ad gangen,
siger Kronprinsen, der også
mener, at den respekt mange
nærer til ham på grund af
hans uddannelse og higen
efter udfordringer, er en
efterrationalisering.
En outsider
- Jeg er en outsider forstået
på den måde, at jeg nok ikke
har gjort, hvad folk forvente-
de, hvis man ser det fra en
objektiv side. Ingen havde
tænkt sig at forbinde mig
med en frømandsuddannelse
og eller som ekspeditionsdel-
tager i en grønlandsfærd. Jeg
ser det anderledes og for mig
har frømandsuddannelsen
været positiv, fordi uddan-
nelsen gav mig et stort men-
talt rum, som jeg kan gøre
mig forståelig i. Det er styr-
ken ved at træffe sine egne
valg.
Kronprins Frederik beteg-
ner sig ikke som speciel
kuldskær, men han har da
under militærøvelser prøvet
at fryse mere end, han troede
var muligt.
- Jeg har det som de fleste
mennesker, og vi er groft
sagt skabt til at leve i tempe-
reret tropisk og subtropisk
klima, så derfor kan jeg godt
frygte kulden. At den bliver
så ekstrem, at den får for
meget plads i dagligdagen.
Det kan ødelægge oplevelsen
af alt det andet, hvis det ale-
ne kommer til at handle om
at holde varmen, siger Kron-
prinsen der til gengæld glæ-
der sig til måneders hunde-
slædekørsel.
Qimusserluni angalanissamut kunngissap aqqartartutut ilinniarsimanera Det er blandt andet kronprinsens barske uddannelse som frømand,
ilaatigut pissutaavoq peqataasussatut toqqarneqarneranut. der kvalificerer ham til at deltage i hundeslædeekspeditionen.