Draupnir - 01.05.1905, Side 123
DRAUPNIR.
470
vann vígið í sjálfu klaustrinu, og maðurinn,
sem fyrir því varð, var mágur hans, eigin-
maður Ragnheiður systurdóttur minnar, það
er í þreföidum meinum, það er þrefalt gæfu-
leysi! ()g ég sé ekki hvernig ég gel miðlað
málum, þar sem það er mér svo skylt á
háðar ldiðar.
»Var það maðurinn, sem var hér inni
þegar ég kom«, mælti Gottskálk. »Mér virtist
hann líta liarðvítuglega út«.
»Og auðnuleysislega líka«, sagði Stefán
biskup. »Já, það var Erlendur I’orvarðarson,
og Pétur heitinn ríkismannafæla spáði hæði
þessu \ ígi fyrir honum og öðrum íleirum og
sagði það með, að hann sækti illmenskuna
og grimdina í mina ætt«. Stefán brosti, en
Gottskálk hló og sagði :
»Hann er næsta ólíkur Þorvarði heitnum
logmanni mági minum — það er satt«.
»Hann getur þá sótt ósvifnina til Vig-
fúsar föðurbróður síns«, sagði Stefán biskup,
»hirðstjórans, sem einu sinni var, sem þurfti
sjálfur að kaupa sér hirðstjórakvittun, þegar
hann barði Þórð Brynjólfsson við kirkjuna
á Krossi í Landeyjum og það á sjálfa Olal's-
messu; og líka fyrir það að hann hjó hönd
af Halli Brandssyni, varð hann að lá l'riðar-
bréf hjá sjálfum konginum, og margt fleira
liarðvítugt mætti lil tíná úr þeirri ætt«.