Draupnir - 01.05.1905, Page 139
DRAUPNIR.
495
Prófastur sat við laflið nokkuð alvöru-
gefinn, í það var tvísýnt livor vinna mnndi,
en gaf samt börnunum hornauga, því liann
unni jafnl'ramt kætinni. Helga fylgdi líka
leikjnm þeirra með ánægjn og móðurkær-
leika, það skein svo gtögt út úr augum henn-
ar og J>að voru þau sérstakiega sem drógu
athygli prófastsins frá taflinu. Þegar dans-
inum linti, liéldu eldri sveinarnir hóp sér, og
á meðal þeirra voru þeir Björn og Ari, syn-
Jóns prófasts, og svo lieiii sveinar á þeirra
reki úr firðinum, og fóru í prikaleik.
Svona leið á kvöldið að ein gleðin af-
leysti aðra, Síðast breyttist prikaleikurinn,
dansinn, skírnin, völu- og leggjaleikurinn í
fjörugan víkivaka, og J)á voru hljóðfærin
knúð af kappi við J)að sem átti við tæki-
færið, þar á milli vísur kveðnar og kvæði
sungin þar sem þau hrukku ekki til. Ivon-
ur fóru að leggja mal á borð annarsstaðar
og að loknum kvekiverði átti aftur að taka
lil gleðinnar. Þá heyrðist hundgá og hófaspark
úti, því í J)á daga voru hundarnir þeir l'yrstu
sem sögðu til gestakomu. Prófastur spratt
upp úr sæti sínu og sagði um leið og hann
gekk út:
»Það skyldi þó aldrei vera hinn virðu-
legi herra Gottskálk Hólabiskup, sein kemur
til að auka gleðinaw.