Draupnir - 01.05.1905, Page 158
DRAUPNIR.
5 'A
»Aldrei hefir Aþenuborg átt þvilíkan mann,
aldrei neinn borgara, sem hefir unnið henni
eins mikið gagn«, þetta var söngsins inni-
hald. Svo hætti hann að syngja og í djúpu
þögninni, sem þá varð, heyrðu þeir liund
urra inni í húsinu. Hippyllos gekk upp
steinriðið, að dyrahurðinni og gaf Myrmax
bendingu um að knýja á liurðina með kop-
arhringnum. Pá heyrðu þeir grimmilegt
hundsgelt, sem þó undir eins breyttist í hörmu-
legan skræk, eins og að þaggað hel'ði verið
niður í honum með fótsparki. Svo læddist
einhver að dyrunum og spurði ruddalegum
málrómi:
»Hver ber svo seinl að dyrum?«
Hippyllos ýtti Myrmax til liliðar og áður
en j)rællinn gat sagt, hver væri úti, hvíslaði
Hippyllos sjálfur í gegnum rifuna:
»Zeus, Filios og Nike.«
Þetta hefir án alls efa verið inngangs-
orðið, því dyrunum var j)á samstundis lokið
upp. Dyravörðurinn var sPú' og aflramur
þræll, jarpur á hár og skegg, hann brá upp
rjúkandi lampaljósi og liann þekti Hippyllos
og sagði ofur laumulega:
»Xenokles og Akestor eru komnir«, svo
lýlgdi liann honum yfir sex, sjö l'eta breiðan
súlugarð og inn í herbergi, hvaðan j)eir heyrðu
háskraf og hlátur. Hi])pyllos lyl'ti dyratjald-