Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1915, Qupperneq 9

9
kæde og ved denne bragte til Overensstemmelse, er
der Mulighed for i hele det nævnte Terrain at arbejde
uden Fejlophobninger. Fremgangsmaaden ved Tilveje-
bringelsen af et Grundlag for topografisk Opmaaling
er da denne: Man maaler paa et eller andet Sted i
det paagældende Terrain en ret Linies Længde
(Basis) med et dertil egnet Længdemaalsapparat.
Paa denne Linie bygger man et sammenhængende
Trekantnæt, hvis Vinkler man maaler, og hvis Sider
man altsaa kan beregne. For at undgaa Opsummer-
ing af Fejl i Trekantkæden maaler man gerne ílere
Basis. Ved de fundne Sidelængder er man nu i Stand
til at indkonstruere Trekanthjörnepunkterne paa et
Papir i passende Maalestok og liar altsaa et Grund-
lag, hvorpaa man kan bygge, naar alle Terrainets
Enkeltheder skal indmaales. For at faa del paagæl-
dende Terrain anbragt paa del rette Sted af Jordover-
fladen maa der i et eller flere af Trekantpunklerne
foretages Bestemmelser af de absolutte Positioner
gennem astronomiske Iagttagelser, med andre Ord
man maa ad astronomisk Vej bestemme Stedets
Bredde og Længde samt af Hensyn til den rette
Orientering af Trekantnættet Azimut af en af Tre-
kantsiderne. Er der Tale om et större Terrain-
omraade, maa der, da Punkterne er beliggende paa den
krumme Jordoverflade men indtegnes paa det plane
Papir, vælges en eller anden Projektionsflade, der
staar i et bestemt Forhold til den Del af Sfæroiden,
der optages af det paagældende Areal. Da et topo-
grafisk Kort i Almindelighed skal give Oplysninger
om Terrainets Konfiguration, maa der tillige foretages
Höjdebestemmelser ved en eller anden Art af Nivel-
lement.
Vi skal nu se, hvorledes de her skitserede Op-
gaver er komne til Udförelse ved Generalstabens
Opmaaling af Island.
Den förste Basislinie maaltes i 1900 ved Reykja-
vik. Da Terrainforholdene ikke tillod at maale en
sammenhængende Linie, maaltes tre forskellige
Stykker, der sammenknyttedes ved en meget om-
liyggelig Triangulation og forbandtes med to varigt i
Jorden nedsænkede Punkter, hvis Forbindelseslinie
er den beregnede Basis. Den ene maalte Linie gaar
omtrent fra Skolevarden til (Ískjuhlíð og er ca 1290
m, den anden gaar fra Landakot til Melarnir og er
ca 1034 m, og den tredie gaar fra Ráðagerði til
Suðurnes og er ca 1409 m. Middelfejlen paa hver af
dem er 3—5 mm. Den beregnede Basis har sit ene
Endepunkt nær ved Grótta Fyr og sit andet paa
Rauðarárholt. Denne Linie, der ganske særlig bör
bevares for Eftertiden, er 6572.351 m. Den direkte
Maaling af de tre ovennævnte Stykker er ligesom
alle övrige Basislinier paa Island foretaget med det
Jáderinske Basisapparat. Dette Apparat (Fig. 1—3)
der er det nyeste og for Tiden i alle Lande mest
benyttede, er opfundet af den svenske Professor
Jáderin, men i de senere Aar meget forbedret af
»Bureau international des Poids et Mesures« ved
Paris. For det Apparats Vedkommende, som General-
staben ejer, er endvidere foretaget yderligere For-
bedringer af Generalstaben selv. Apparatet bestaar
af et Antal 24 m lange Traade af en Legering (ca
2/s Staal og Vs Nikkel), der har en overordentlig
ringe Udvidelseskoefficient. Disse Traade har i hver
Ende en Skala og udspændes ved et bestemt Træk.
Naar det hænger frit, vil de altsaa danne en Kæde-
2