Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1915, Blaðsíða 10
10
linie, og Afslanden mellem deres Endepunkter vil
kunne findes af Iíædeliniens Ligning, Dette gör man
dog ikke, men pröver dem derimod hyppigt paa en
i Forvejen fint hestemt Etalonneringshasis. To saa-
danne haves i Generalstaben, og under Arbejdet ved
Reykjavik var endvidere endnu en etableret paa
Melarnir. lOisse Etalonneringsbasis er udmaalle med
Normalstaalmetre, men iövrigt er Traadene tillige
prövede i ovennævnte Bureau ved Paris. Traadene
holdtes i Begyndelsen spændte ved Fjedervægle (10
kg Spænding) senere allid ved Lodder. Udstilles nu
i den Linie, man vil maale, et Antal dertil egnede
Bukke med íine Mærker og finl nivellerede og alig-
nerede, og udspændes Traadene efterhaanden mellem
dem alle, saa er man altsaa i Stand til at beslemme
Liniens Længde. Har man et godt Apparat og en
velegnet Jordbund, kan dette göres med en Middel-
fejl af mindre end en Milliontedel. Med dette Ap-
parat er da som ovenfor nævnt maalt ikke alene
Linierne ved Reykjavik, men ogsaa de övrige Basis-
linier. Ved Akureyri maaltes saaledes 1900 en Basis-
linie fra Holt til Torfunef. Dens Længde er 1607.670
m Hh 0.8 mm. Ved Hornefjord maaltes paa Melartangi
i 1902 en Linie paa 5030.187 m ± 4.2 mm. Og
endelig maaltes i 1907 ved Gilsfjord en Basis paa
1885.823 m± 0.7 mm.
Ved Reykjavik foretoges ligeledes i 1900 de för-
nævnte astronomiske Arbejder til Bestemmelse af de
absolutte Positioner. Observatoriet laa tæt ved Skole-
varden; lidt af Pillen staar vist endnu. Inslrumentet,
der blev anvendt herved, börer til de störste og fi-
neste i sin Slags, og er et Passageinstrument tilbö-
rende »Den danske Gradmaaling«. Bredden bestemtes
ved Meridianobservationer efter Horrebows Metode
og gav til Resultat: Bredden af Observatoriet ved
Reykjavik 64° 08' 32''.41 ± 0".13 eller kun en Middel-
fejl paa ca 4 m i Normalens Vinkel med Ækvator-
planen.
Da der i 1900 endnu ingen Telegraf var til Is-
land, maatte Længden bestemmes ved Kronometer-
rejser mellem Island og Observatorierne i Kjöbenhavn
og Edinburgh, hvorved naturligvis ikke kan naas
samme Nöjagtighed som for Breddens Vedkommende.
Man erholdt for Observatoriets Længde Vest for
Kjöbenhavns Observatorium 2h 181” 02s.l + 0S.7. Alt-
saa en Middelfejl paa Beliggenheden Vest for Kjöben-
havns Meridian af ca 150 m. Lignende astronomiske
Arbejder foretoges paa Naustabrekka ved Akureyri
og lier fik man
for Bredden 65° 40' 15".08 rb 0".08
og for Længden 2h02m39s.5 + 0S.6
Vest for Kjöbenbavn.
Da man nu engang havde alle de astromoniske
Instrumenter til Stede i 1900, saa bestemtes tillige for
»Den danske Gradmaaling« ved relative Pendul-
maalinger Tyngdeintensitelen ved Reykjavik og ved
Akureyri. Derved benyltedes et »Den danske Grad-
maaling« tilhörende Pendulapparat, paa hvilket man