Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1915, Side 11

11
dog ikke skal komme nærmere ind. Man fandt for
Reykjavik g = 9.82298 m og for Akureyri g = 9.82365
m. De teoretiske Værdier er henholdsvis 9.82240
og 9.82347.
Selvfölgelig bestemtes saavel ved Reykjavik som
ved Akureyri Azimut af en af Trekantsiderne. Endelig
er i 1902 til Kontrol ved Havnefjord foretaget en
mindre Bredde- og Azimutbestemmelse.
For at komme ud fra de mindre Basislinier tíl
större Trekantsider maa der foretages en særlig om-
hyggelig Trianguation i det saakaldte Basisnæt, og
dette maa udjævnes regelmæssigt. Saadant er ogsaa
udförl ved Reykjavik, Akureyri og Gilsfjord. Ved
Hornefjord er Basis saa lang, at der kun delvis er
Tale om et Basisnæt. Fra Basis til Basis er der saa
ved Triangulationen lagt et Trekantnæt over Landet.
Dette Næt har naturligvis maattet rette sig efter
Terrainet og liar flere Steder ikke kunnet faa en saa
god Form, som man helst maatte önske f. Eks. langs
Sydöslkysten. Men man er dog alle Steder naaet
frem med meget brugelige Trekanter, naar Hensyn
lages lil Formaalet, og det skal straks betones, at
dette har været et topografiskt, nemlig, at skafl'e
Grundlag lil Veje til et moderne Kort i 1 : 100000
(Maalebladene er udgivne i 1 : 50000). Vinklerne er
maalte med tre nye Instrumenter (Universalinstru-
menter) bvoraf særlig det ene liar været meget brugt.
Horisontalkredsen har en Diameter af 14 cm og
Aflæsningen sker ved to Mikroskopmikrometre, hvis
mindsle Tromleaflæsning er 1”. Der er i Reglen ved
Maaling af Hovedpunkterne maalt med 4 Satser, ved
Maaling til sekundære Punkter med 2 Satser. Mellem
Punkterne er til Bestemmelse af den relative Höjde
inaalt Zenildistancer, idet Instrumentet til dette For-
maal er forsynet med en Höjdekreds og lignende Af-
læsningsmikrometre som for Horisontalkredsen samt
med tilsvarende Libelle. Som Signaler i Stationerne
forsögle man det förste Aar at anvende Jernkonstruk-
tioner, men disse kunde ikke modstaa den stærke
Vind. Man har da senere udelukkende (undtagen i
Basisnæt) benyttet omhyggelig opförte Varder af Sten.
Stationens Centrum angives ved en Messingbolt i
Klippen eller i en stor Sten — enkelte Steder paa
Sydlandet ved en Cementsöjle i Jorden —. Over Bol-
ten er rejst en Stang, og symetrisk om denne er
Varden bygget.
Beregningen af Triangulationen er udförte som
en afkortet Udjævning, idet man som Regel er
gaaet frem ad flere Veje til Fastsæltelse af en eller
anden passende beliggende Side og derfra atter videre.
I det sinalle Næt paa Sydlandet, som er det vanske-
ligste, er man fra Basis ved Reykjavik og Basis ved
Hornefjord gaaet til Siden Hjörleifshöfði — Gæsa-
tindur. Sammenslutningen stemmer med O.n m, hvad
der svarer til 1 : 106500 (Siden er 18106 m) eller
mindre end 1 : 100000, og er altsaa mere end lilfreds-
stillende. lövrigt kan man almindeligvis sætte Middel-
fejlen paa en maalt Retning til ca 3", hvorved Usik-
kerheden paa en Side af 50 km’s Længde vil blive
henimod 1 m. I Almindelighed er den dog — ogsaa
grundet paa Udjævningen — hetydelig mindre og for
kortere Sider forholdsvis endnu mindre. Den ses alt-
saa under alle Omstændigheder at være langt under,
livad Ivortets Maalestok lillader. Til Brug ved Detail-
maalingen er endvidere indmaalt en Mængde se-
kundære Punkter: Varder, Kirker, Fjeldspidser og
lignende. Deres Nöjagtighed er naturligvis mindre end
Hovedpunkternes. De trigonometriske Punkters Höjde
er bestemt ved Maalingen af gensidige Zenitdistancer,
og nærliggende Punkter er udjævnede efter en afkortet
Metode. I al Almindelighed kan siges, at deres gen-
sidige Uoverensslemmelse ikke overstiger O.s m. Höjden
er regnet over Middelvandstanden ved Kysterne.
Naar ved Beregningen Sidelængderne i Trekan-
terne er bestemte, overföres for en Del af de vigtigste
Punkters Vedkommende de geografiske Koordinater
fra Udgangspunktet til disse. Derefter omsæltes de geo-
grafiske Koordinater lil retvinklede, plane Koordinater
i den valgte Projektion. Alle övrige Punkter beregnes
dernæst i Planen, idet der tages Hensyn til Vinkel-
forvanskningen og til Maalestoksforvanskningen. Den
Projektion, der er anvendt for Island, er den kon-
forme koniske. Dens Midtemeridian ligger 31° 36'
vest for Kjöbenhavns Observatorium og Tangerings-
parallellen er 65°. Y-Axen er Midtemeridianens Spor
i Iveglen, positiv mod Nord. X-Axen er Tangenten til
Parallellen 65°, positiv mod Vesl. Ved Regningen i
denne Plan maa det erindres, at alle Afstandene i
denne er större end de tilsvarende paa Sfæroiden,
navnlig jo længere man fjærner sig fra Parallellen
65°. Kun langs 65° er de nævnte Afstande lige store.
Systemet af Kortblade er bestemt saaledes, at de nu
udkommende Blade i 1 : 50000 har en Udstrækning
i Nord-Syd af 20 km, i Öst-Vest af 22 km. Bladenes
Ramme er parallelle med Koordinatsystemets Axer,
men skæres af de geograíiske Linier under Vinkler,
der — med Undtagelse af dem langs selve Y-Axen —
er forskellige fra 90°.
Ved Hjælp af de retvinklede Koordinater ind-
konstrueres alle Fixpunkter paa Maalebordet og her-
ved i Forbindelse med Höjderne for Punkterne liar
Detailmaaleren det Skelet, paa hvilket han skal bygge
sin Optagelse af Terrainet og alle derpaa forekom-
mende Genstande. Maalebordspapiret er opklæbet paa
en Aluminiumsplade, der fastgöres til selve Maale-
bordet. Dette kan stilles horisontalt og orienteres.
lndlæggelsen af Punkter paa Maalebordet samt Be-
stemmelsen af Höjder sker ved Hjælp af Universal-
diopteren, der er et Instrument af dansk Konstruk-
tion, som ogsaa har vundet Indpas andre Steder f.
V